Nyrer og urinveje: U7 - Væske og elektrolytterapi

Question 1

Hyperkaliæmi.

Symptomer?

Answer 1

Ingen symptomer, ellers træthed, kraftesløshed, pareser, risiko for arytmi og ventrikelflimmer.
EKG: spids teltformet T-tak, breddeøget QRS (forlænget QTc), ST-elevation, bradykardi

Question 2

Hyperkaliæmi.

Årsager? 8

Answer 2

Cellenekrose, manglende insulin, non-selektive beta-blokkere, metabolisk acidose, kronisk nyresvigt, nedsat influx af Na i ENaC, øget Cl-reabsorption

Question 3

Hyperkaliæmi hvor P-kalium er mellem 5,0-5,8 mmol/L:

Behandling?

Answer 3

P-kalium mellem 5,0-5,8 mmol/L: kontroller, nedsat kaliumindgift og øg kaliumudskillelse fx med furix

Question 4

Hyperkaliæmi hvor P-kalium er mellem 5,8-6,5 mmol/L:

Behandling?

Answer 4

P-kalium mellem 5,8-6,5 mmol/L: kontroller, nedsat kaliumindgift og øg kaliumudskillelse fx med furix, og indgift af resonium 30 g

Question 5

Hyperkaliæmi hvor P-kalium er > 6,5 mmol/L:

Behandling?

Answer 5

P-kalium > 6,5 mmol/L (risiko for arytmi!): telemetri, indgift af insulin, glukose, B2-agonist og resonium 30 gram, evt. loopdiuretika (furix) og dialyse.
Ved EKG-forandringer: Calcium 2,5 mmol/L i.v. langsomt
Ved acidotisk patient: NaHCO3

Question 6

Hvad er normalværdierne for kalium?

Answer 6

3,5-5 mmol/L

Question 7

Hypokaliæmi.

Symptomer?

Answer 7

Ingen symptomer, ellers svaghed og kraftesløshed i muskulatur, øget risiko for arytmi ved digitalisering, pareser (K<2-2,5)

Question 8

Hypokaliæmi.

Årsager?

Answer 8

Anabolsk tilstand (efter diabetisk ketoacidose), øget reabsorption af Na iftl Cl, diarré, opkast, feber ved patienter med cystisk fibrose, fiuretika, for meget insulin, lakrids.

Question 9

Hvad skal man mistænke som årsag ved normalt blodtryk og hypokaliæmi?

Answer 9

Diuretika, Barter og Gitelmans syndrom (genetiske defekter) samt magnesiummangel.

Question 10

Hvad skal man mistænke som årsag ved højt blodtryk og hypokaliæmi?

Answer 10

Hyperaldosteronisme, 11betaHSD2-mangel, lakrids, Liddles syndrom (genetisk defekt)

Question 11

Behandling ved hypokaliæmi?

Answer 11

Langsom indgift af kaliuklorid og glukose (51 mmol K, 38 g glukose/L). Max infusionsindgift: 0,3 mmol/kg pr. time svt. 1/3 af patientens vægt i timen, i mmol/L.
Fx: 90 kg => indgift på 30 mmol/L i timen.

Tablet kaleroid (750 mg/10 mmol)

Løbende kontrol inklusiv magnesiumniveau.

Question 12

Hvad er referenceinterval for natrium?

Answer 12

135-145 mmol/L

Question 13

Hypernatriæmi.

Symptomer hos hhv. den vågne og bevidstløse patient?

Answer 13

Ved vågne patient: Tørst

Ved bevidstløse patient: feber, tør hud og tørre slimhinder

Question 14

Hypernatriæmi.

Årsager?

Answer 14

Hypovolæmi og saltoverskud.

Question 15

Hypernatriæmi.

Behandling af ikke-betydende hypovolæmi?

Answer 15

Ikke-betydende hypovolæmi: 5-10 ml/kg sterilt vand p.o eller 5-10 ml/kg 0,45 NaCl (hypoton) eller 5% glukose

Question 16

Hvornår er der tale om let dehydrering, svær dehydrering og livstruende dehydrering?

Answer 16

Let dehydrering: 3-5% af body weight
Svær dehydrering: 10% af body weight
Livstruende dehydrering: 15% af body weight

Question 17

Hvordan berednes natriumdefecit?

Answer 17

(Normalt p-Na - aktuel p-Na) x legemsvægt x 0,6

Question 18

Hvordan beregnes bikarbonatdeficit?

Answer 18

(20-x) x 0,3 x legemsvægt

Question 19

Hvordan beregnes kaliumdeficit?

Answer 19

(Normalt p-K - aktuel p-K) x legemsvægt

max infusionshastighed 0,3 mmol/kg per time (ved arytmi + hjertestop)

Question 20

Hvilken årsag skal man tænke ved hyponatriæmi og nedsat total natrium?

Answer 20

Diarré, opkastninger, diuretika (især thiazider)

Question 21

Hvilken årsag skal man tænke ved hyponatriæmi og øget total natrium?

Answer 21

Levercirrose, hjertesvigt og nefrotisk syndrom

Question 22

Hvilken årsag skal man tænke ved hyponatriæmi og normalt total natrium?

Answer 22

polydipsi, SIADH, TURP, myxødem

Question 23

Hyponatriæmi.

Hvordan behandles volumendepletion?

Answer 23

Saltvand

Question 24

Hyponatriæmi.

Hvordan behandles cirrose?

Answer 24

Vandrestriktion (vasopressin receptor antagonister)

Question 25

Hyponatriæmi. Hvordan behandles hjertesvigt?

Answer 25

Vand restriktion, evt. loop diuretikum, ACE-hæmmer

Question 26

Hyponatriæmi. Hvordan behandles SIADH?

Answer 26

Væskerestriktion, evt. hyperton NaCl, evt. loop diuretikum

Question 27

Hyponatriæmi. Hvordan behandles SIADH?

Answer 27

Væskerestriktion, evt. hyperton NaCl, evt. loop diuretikum, evt vaptaner (vasopressin receptor antagonister).

Question 28

Hvordan behandles hyponatriæmi ved p-Na <130 mmol/ml og fravær af svære symptomer? Lette symptomer: vage uspecifikke symptomer, men kan være kvalme, abdominalia, let konfusion.

Answer 28

Dette er en hyppig tilstand. Undgå korrektion: monitorer p-Na/diureser Max koffektion pr. 24 timer er 6-8 mmol/L (dvs. p-Na må ikke stige mere end 6-8 mmol/L på en dag) Hvis p-Na stiger for hurtigt, giv vand per os/ 5% glukose i.v./0,45% NaCl. Her skal der tages blødprøver hver 4-6. time.

Question 29

Hvordan behandles hyponatriæmi ved p-Na <130 mmol/ml og fravær af svære symptomer? Lette symptomer: vage uspecifikke symptomer, men kan være kvalme, abdominalia, let konfusion.

Answer 29

Dette er en hyppig tilstand. Undgå korrektion: monitorer p-Na/diureser Max koffektion pr. 24 timer er 6-8 mmol/L (dvs. p-Na må ikke stige mere end 6-8 mmol/L på en dag) Hvis p-Na stiger for hurtigt, giv vand per os/ 5% glukose i.v./0,45% NaCl. Overkorrigering kan give risiko for osmotisk demyelinisering (parese, nedsat bevidsthedsniveau, hjerneødem og død). Her skal der tages blødprøver hver 4-6. time.

Question 30

Hypernatriæmi. Hvordan behandles saltoverskud?

Answer 30

Reducering af Na-indgift og øgning af udskillelse via thiazid eller spironolacton.

Question 31

Hypernatriæmi. Hvordan behandles saltoverskud?

Answer 31

Reducering af Na-indgift og øgning af udskillelse via thiazid eller spironolacton.

Question 32

Hvilke symptomer ses hyppigt ved hyponatriæmi?

Answer 32

Specifikke symptomer skyldes intracellulært ødem: vage og uspecifikke nedsat smagssans, kvalme, abdominalt ubehag svaghed, krampetendens konfusion central pontin myelinolyse (paraparese, tale- og synkebesvær)

Question 33

Hvilke symptomer ses hyppigt ved hypercalcæmi?

Answer 33

Uspecifikke symptomer, generelt føler de almen utilpashed. Træthed, depression, gastritis, obstipation, hjerarytmi ved fir lavt kalium, nyresten, polyuri, dehydrering, muskelsvaghed.

Question 34

Nævn 5 årsager til hypercalcæmi

Answer 34

1: primær, sekundær eller tertiær hyperparathyroidisme 2: malign sygdom (man skal altid tænke malignitet ved hypercalcæmi => CT-skanning) 3: overbehandling med d-vitamin, calcium 4: sarcoidose, tuberculose (laver aktiv d-vit) 5: thiazider

Question 35

Hvordan er calcium og fosfat ved primær, sekundær og tertiær hyperparathyroidisme?

Answer 35

Primær: høj calcium, lav fosfat | sekundær og tertiær: høj calcium, høj fosfat (de kan ikke udskille fosfat)

Question 36

Hvordan behandles hypercalcæmi?

Answer 36

1: hydrering 3 liter i.v., fx isoton NaCl 2: evt. furosemid 3: evt. bifosfonat, calcitonin eller glukocortikoider Inden trin 2 og 3 skal der foretages udredningsprøver.

Question 37

Hvad er normalinterval for calcium?

Answer 37

1,2-1,29 mmol/L

Question 38

Hvad er symptomerne ved hypocalcæmi?

Answer 38

Paræstesier, spasmer, rastesløshed, uro, depression, træthed, muskelkramper, myalgi, irritabilitet, psykose

Question 39

Nævn 10 årsager til hypocalcæmi

Answer 39

``` d-vitamin mangel erhvervet hypoparathyroidisme efter halskirurgi alkoholisme malabsorption nyreinsufficiens akut pankreatit sepsis loopdiuretika antiepileptika ```

Question 40

Hvordan behandles hypocalcæmi?

Answer 40

2-5 mmol calcium i.v. som bolus, eller 1000 mg/døgn fordelt på 3-4 doser p.o. Evt. d-vit 1-4 µg/døgn, justeres efter p-Ca.

Question 41

Hvad er den vigtigste elektrolyt i hhv. ECV og ICV?

Answer 41

ECV: natirum ICV: kalium