Onkologi Flashcards

1
Q

Hvor mange hunde får cancer?

A

2% af alle hunde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor mange hunde over 10 år dør af cancer?

A

45%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er den ledende årsag til sygdomsrelateret død?

A

Cancer, 32%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er de tre hyppigste kræftformer hos hund?

A
  1. Hudens væv (33%)
  2. Blod- og lymfevæv (25%)
  3. Mælkekirtelvæv (20%)
    (Hos hunhunde er mælkekirtelvæv nr 1, op til 52%) Og hos hanhunde er testikelkræft nummer 2, mens perianale adenomer er nummer 3)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er de tre hyppigste kræftformer hos kat?

A
  1. Blod- og lymfevæv (33%)
  2. Hudens væv (25%)
  3. Mælkekirtelvæv (17%)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Er der signifikant forskel på intakte og steriliserede katte i forbindelse med, om kræften er benign eller malign?

A

Nej

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er de 5 mest hyppige maligne tumorer hos katte?

A
  1. Carcinom (14,1%)
  2. Adenocarcinom (13,2%)
  3. Malignt lymfom (12,8%)
  4. Sarkom (10,8%)
  5. Malign mammary tumor (10,4%)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er de 5 mest hyppige benigne tumorer hos kat?

A
  1. Adenom (11,2%)
  2. Benign mammary tumor (3,1%)
  3. Lipom (1,6%)
  4. Polyp (1,6%)
  5. Papillom (1,3%)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvorfor er det vigtigt at få en histopatologisk diagnose på en tumor?

A

Så man kan give ejeren en ordentlig prognose, da den kan variere meget alt efter hvad histopatologien siger, og nogle gange vil det måske ikke give nogen mening at begynde at udsætte dyret for en opslidende behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan ser POMR ud hos cancerpatient (som hos alle andre?)

A
  1. Dataindsamling (anamnese, signalement, klinisk US o.a.),
  2. IPL
  3. Plan - Diagnostisk: Bekræft, lokaliser, DAMNIT, specific disease and extent of disease; staging and grading), terapeutisk plan, client education plan.
  4. Follow up - SOAP
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke tre spørgsmål skal man altid stille sig, når man finder en tumor?

A

Hvad er det, hvor er det og hvor slemt er det?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke parakliniske undersøgelser bruger man til at finde ud af, hvad tumoren er?

A

Cytologi/histopatologi, blodprøver, urinprøver, billeddiagnostik, andre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke parakliniske undersøgelser bruger man på at finde ud af, hvor det er og hvor slemt, det er?

A

Cytologi/histopatologi (lymfeknuder, knoglemarv), billeddiagnostik (rtg, US, CT, MRI)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er målet ved undersøgelse af en cancerpatient?

A

At etablere hvilken cancer (malign/benign), omfang af cancer (stadie), muligheder for behandling samt prognose. Plus at rådgive klienten om hvilken kræftform, omfang af kræft, muligheder for behandling og prognose..

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Nævn nogle malignitetskriterier, man kan se cytologisk?

A

Kernerne er ikke uniformt farvede, cellerne er kantede osv; Ser ikke normalt ud.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvis man ser unormale celler med keratinisering på cytologi, hvilken kræftform har man så?

A

Pladecellecarcinom. Cytologien kan dog ikke afklare, hvor slemt det er - der skal man bruge histopatologi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad kan histopatologien give os?

A

En præcis diagnose samt graden af tumoren. Dette er et prognoseredskab, der hjælper ved staging. Efter operation kan man vurdere grænseflader o.a.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er det man kigger på på et histopatologisk præparat for at opnå grading af canceren?

A

Grading: Hvor mange mitoser er der ved 400gange forstørrelse (altså 40x forstørrelsen plus okularet). Grad af nekrose vurderes, ligesom pleomorfi, invasion, stromal reaktion, lymfoidt respons og grad af differentiering.
Grading er en del af staging, staging er TNM.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad står TNM for?

A

Tumor, Node, Metastasis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvor mange understadier af T er der?

A

0-4, dog forskelligt antal understadier for visse tumortyper.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvor mange understadier er der for node?

A

0-3/4, om der er involvering af regional lymfeknude.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvor mange understadier af M er der?

A

0,1 - M0 = Ingen fjernmetastaser, M1= Fjernmetastaser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan er stadierne specifikt for mastocytomer (a = Ingen systemisk sygdom, B = systemisk sygdom)

A

Stadie 0a eller 0b
En tumor inkomplet excision fra dermis, histologisk verificeret, uden lymfeknude involvering –

Stadie 1a eller 1b
En tumor i dermis uden lymfeknude involvering

Stadie 2a eller 2b
En tumor i dermis med lymfeknude involvering

Stadie 3a eller 3b
Multiple tumorer i dermis, store infiltrerende tumorer med eller uden lymfeknude indvolvering

Stadie 4a eller 4b
Enhver tumor med fjernmetastaser eller recidiv med metastasering.

(Der er også kommet en nyere staging. Til eksamen skal vi ikke kunne disse specifikke stagings, men TNM systemet skal vi kunne).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvordan korrelerer tumorgrad og prognose?

A

Korrelerer med overlevelse, metastaseringsfrekvens, sygdomsfrit interval og frekvens/hastighed af lokal recidiv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Er histopatologi prædiktivt for mange tumorformer hos hund? (Hos kat ved man mindre)

A

Ja, også de mest almindelige, bl.a. malignt lymfom, mammært carcinom, bløddelssarkom, mastocytom osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad for en prøve skal man altid tage inden histopatologi?

A

FNASP for evt at afgøre, om det er inflammation eller neoplasi.

27
Q

FNASP/Cytologi kan bruges til at diagnosticere hvilken cancerform?

A

Mastocytom - men man skal stadig tage histopatologi for at grade.

28
Q

Hvilke behandlingsmuligheder har man ved cancerpatienter?

A

Kirurgi, stråling, kemo, immunoterapi, hyperthermi, cryoterapi, alternativ.

29
Q

Hvad er forskellen i osteosarkom hos hund og kat?

A

Kat: Metastaserer sjældent, præsenteres oftest som stadie 1A,
Hund: Metastaserer næsten altid, præsenteres oftest som stadie 2B.

30
Q

Hvem skal tage stilling til, om en evt. behandling for cancer af en patient vil give væsentlig ulempe/unødig lidelse og dermed komme i kamboulage med dyreværnsloven?

A

Dyrlægen.

31
Q

Hvad bestemmes stadie (staging) af tumoren udfra?

A

TNM, histopatologisk grad (mitoser, nekrose, invasion), klinisk US (systemisk påvirkning), blodprøve (anæmi, hypercalcæmi).

32
Q

Hvad er et paraneoplastisk syndrom?

A

Hypercalcæmi.

33
Q

Hvilke faktorer har betydning for terapivalg og terapievaluering?

A
Patientrelaterede faktorer (alder, anden sygdom, prognose),
Klientrelaterede faktorer (forventninger vs prognose, compliance)
Terapirelaterede faktorer (økonomi, prognose, bivirkninger, etik).
34
Q

Hvad er den vigtigste information i onkologi, man kan spørge ejeren om?

A

Hvor hurtig er væksten af tumoren? Herudover spørger man ind til varighed, symptomer, smerte og fremtidig livskvalitet; funktion og kronisk smerte.

35
Q

Hvad bruger man til at udtage et FNASP?

A

10mL sprøjte, 23-25G kanyle, objektglas, farvning, mikroskopi.

36
Q

Hvad er en kerne/tru-cut biopsi?

A

Med specialkanyle stikker man ind i tumoren og udtager biopsi.

37
Q

Biopsitænger er minimalt invasive, kan oftest kun bruges til mucosa, så i hvilken type organer bruger man dem?

A

Hulorganer.

38
Q

Hvad er en incisionsbiopsi?

A

Kirurgisk fjernelse af en del af en tumor.

39
Q

Hvornår bruger man lokal excisionsbiopsi?

A

Når der ikke er malignitetstegn; Egner sig til benigne tumorer.

40
Q

Hvornår bruger man bred lokal excisionsbiopsi?

A

Ved mistanke om malignitet/påvist malignitet.

41
Q

Hvornår bruger man radikal lokal excisionsbiopsi?

A

Typsik ved mastceller med mikrosatelitter. Meget meget bredt snit.

42
Q

Hvornår amputerer man så?

A

Når der ikke er andre muligheder.

43
Q

Hvor meget fri margin skærer man med ved hhv benign og malign tumor?

A

Benign - 1cm

Malign - 3 cm eller mere.

44
Q

Hvilke muligheder for kirurgisk eksstirpation har man ved mammatumorer?

A

Partiel mammektomi, simpel mastektomi, regional mastektomi, unilateral mastektomi, bilateral mastektomi.

45
Q

Hvilke komplikationsrisikoer er der ved kirurgisk fjernelse af tumorer?

A

Smerter, inflammation, blødning, seromdannelse, infektion, nekrose, dehiscens, ødem, recidiv.

46
Q

Hvor stor er risikoen for lokal recidivering indenfor 2 år v fjernelse af mammatumores?

A

20-73%.

47
Q

Hvordan kan man forebygge mammatumores?

A

Sterilisere tidligt!

48
Q

Hvilke aflastende incisioner kan man lave?

A

V-Y, Z-S, pedicle flaps. Og så sammenkoblet med afspændende suturer for at øge aflastningen.

49
Q

Hvilke bivirkninger ses ved strålebehandling?

A

Dermatitis, alopeci, nekrose, langsomt helende væv, erythem, mukositis.

50
Q

Hvilke bivirkninger ses v kemoterapi?

A

Myelosuppression, gastrointestinale symptomer, træthed, perivaskulære.

51
Q

Hvordan er Karnofskys Performance Scale til at vurdere patientstatus?

A

Grad 0: Normal; Fuld aktivitet på præbehandlingsniveau,
Grad 1: Hæmmet; Hæmmet aktivitet ift. præ-behandlingsniveau, men acceptabel livskvalitet,
Grad 2: Komprommiteret; Markant nedsat aktivitet ifb. m fodring, ingen fækal- eller uriinkontinens,
Grad 3: Immobil; Kræver assisteret fodring, fækal og urininkontinens
Grad 4: Død.

52
Q

Skal man give katte NSAIDs/paracetamol?

A

Nej

53
Q

Hvad er vigtigt analgesi-mæssigt i forbindelse med operation?

A

At give analgesia, tidligt, vedvarende, præemptivt og både systemisk og lokalt, epiduralt/infiltrations/ledningsblok. Multimodalt.

54
Q

Til lokalanalgesi bruges lidokain (lignende lokalanalgetika). Hvad giver man præoperativt i systemisk analgesi?

A

Metadon, ketamin.

55
Q

Hvad giver man intraoperativt af systemisk analgesi?

A

Fentanyl, ketamin, dexmedetomidin.

56
Q

Hvad giver man akut postoperativt, analgesi?

A

Fentanyl, ketamin, lidokain, dexmedetomidin, NSAIDs (ikke kat), gabapentin, tramadol.

57
Q

Hvad giver man postoperativt til kroniske smerter?

A

NSAIDs (Ikke kat), gabapentin, transdermalt opioid.

58
Q

Hvordan fungerer radioterapi?

A

Ioniserende stråling (primært elektroner og fotoner) som skader cellernes DNA direkte ved at ionisere det plus inddirekte ved at ionisere vand og skabe frie radikaler, der giver DNA skade. Dette fører til apoptose eller celler, der ikke kan lave mitose.

59
Q

Hvad afhænger effekten i det bestålede væv bl.a. af?

A

Evnen til DNA-reparation, cellecyklus G2 og M er de mest radiosensitive, repopulation og ilttension.

60
Q

Hvornår vælger man at behandle med radioterapi?

A

Primært ved behandling af lokaliseret cancer, f.eks. ved tumorer i næsehulen eller som multimodalitetsbehandling, hvor stråling er sammen med kirurgi og/eller kemoterapi, f.eks. ved tumorer på ekstremiteter, bløddelssarkomer.

61
Q

Hvornår er radioterapi udelukkende palliativ?

A

F.eks. ved osteosarkom.

62
Q

Hvilken unit angiver man stråledosis i?

A

Gray (Gy), der er den absorberede energi i 1kg væv (Joule/kg).

63
Q

Hvordan sikrer man sig, at man retter strålekanonen præcist det rette sted?

A

Med CT-scanning inden.

64
Q

Ved hvilke cancertilfælde er stålebehandling problematisk?

A

Ved langsomt voksende tumorer (angriber mest delende celler), ved metastatisk/systemisk sygdom (dog palliativt), ved anatomiske lokalisationer, der bevæger sig (thorax) eller for tæt på kritiske organer, f.eks. lunge/hjerte eller hvor mukositis er et problem, f.eks. oropharyngealt eller nær rektum.