ØNH vol 2 Flashcards
Anamnesen om larynx omfatter
Symptomer: stemme, respiration, smerter, globulus, dysfagi, øresmerter
Forløb: akut, subakut, kronisk, udvikling
Pt-karakteristika: alder, køn, ko-morbiditet, tobak/alkohol
Funktion: sikre respirationen, og skille luft fra føde.
Klassisk sygehistorik ved stridor
- Respirationsmønster: normo?, tachypnø?, bradypnø?
- Positionering: sniffing position(obstruktion)?
- Respirationslyde: snorken (svælg ødem)? høj frekvent (glottis ødem)?, bifasisk (ødem ved struben/længere nede)?, samtidig indtrækning
- Farve: normal? blå?
- Puls
- SaO2
- Temperatur
Årsager til stridor hos hhv spædbørn, børn og voksne (overordnet)
Spædbørn:
- kongenit laryngo-tracheal anominali
- recurrensparese
- reflux laryngitis
Børn:
- infektion og inflammation*
- fremmedlegeme
- tumor
Voksne:
- infektion
- inflammation
- fremmedlegeme
- tumor
- recurrensparese
*virus, bakterier, peritonsillær absces,
Karakteriser akut epiglottitis
Patologi: flegmone af epiglottis og arygerioner
- h. influenzae, streptokokker
Sjælden ; voksne>børn
OBS laryngeal flegmone kan forekomme ved infektioner i pharynx, fx para-/retro-pharyngeal absces
Fremgangsmåde:
- lægeledsaget transport under intubationsberedskab
- steroid
- AB iv.
Karakteriser pseudocrup
Patologi: subglottisk ødem (smalleste sted hos børn, lige under stemmelæberne)
Børn 0-6 år
Symptomer og tegn: krupal hoste, inspiratorisk stridor, katarrhalia, blegrødt ødem subglottisk
Behandling: kold luft + eleveret. Ved medtagede patienter gives inhalation adrenalin og systemisk steroid.
Emner gennemgået til forelæsning d. 29/4
- stridor
- akut epiglottitis
- pseudocrup
- fremmedlegeme (–> crashindledning med akut intervention (fjernelse af fremmedlegeme og derefter intubation pga risiko for sekundært ødem efterfølgende) –> direkte laryngoskopi og bronchoskopi i GA).
- laryngomalaci
- larynxtraume
- hæshed
- papillomer
- sangerknuder
- reinkes ødem
- cyste
- polyp
- recurrensparese
Karakteriser laryngomalaci
Hyppigste årsag til inspiratorisk stridor hos spædbørn.
Patologi: omega-formet glottis. 8-tals formet –> dynamisk stenose med inspiratorisk stridor pga slimhindehævelse i epiglottis, arybruskene og plicae aryepiglotticae.
Kongenit hos børn, kan komme pga recurrensparese hos voksne.
Symptomer: stridor og indtrækninger, obs dårlig trivsel, debut 1-2 uger efter fødsel og forværres over måneder hvorefter det ofte bedres efter nogle måneder.
Differentialdiagnose: Web, subglottisk stenose, vaskulær ring, cyste, tumor
Behandling: ofte spontan bedring ved 2 års aldren pga vækst, evt kirurgi
US metoder til larynx ved fx hæshed
- fiberskopi
- stroboskopi
Årsager til hæshed
- papillomer på plica vocalis
- sangerknuder (ødematøse/ fibrotiske knuder på plicae vocales)
- reinkes ødem (hævelse af slimhinden på stemmebåndende i reinkes rum)
- cyste
- polyp
- recurrensparese (svag og luftig stemme, aspirationstendens) (diagnostik svarende til nervens forløb! Især (lunge)cancer)
Histologiske typer af hoved-hals cancer
Pladeepitel –> planocellulærkarcnom –> ulcera
Kirtelvæv –> adenokarcinom
Bløddele –> sarkom
Lymfevæv –> lymfom
Symptomer og tegn: smerter, blødning, sår (der ikke vil hele), trismus /fikseret tunge, knude på halsen
- tumor/ulcus
- induration
- påvirket funktion (fiksering tunge /trismus)
- LK metastase
Behandling af hoved-hals cancer
- Operation +/- (C)RT
- T-site (excision +/- rekonstruktion
- N-site (halsglandeldissektion (ALTID! Da op mod 1/3 vil have subkliniske mikrometastaser), sentinel node)
- (C)RT: >T2, >N1, ikke radikal
Prognosen afhænger af metastase, tumorstørrelse og infiltration, dybde, lokalisation og patientfaktorer.
Lavt stadie: >80%
Højt stadie: <40%
Hvordan innerveres læberne
Musculus orbicularis oris innerveres motorisk af n. facialis. Overlæbens (inkl. prolabiet) sensoriske innervering kommer via n. infraorbitalis fra n. maxillaris (V2), mens underlæben innerveres sensorisk fra n. alveolaris inferior fra n. mandibularis (V3)
Hvorfor forsynes læberne arterielt
Arterie labialis superior og inferior (begge fra a. facialis) anastomoserer med den modsidige i midtlinjen og danner en arteriel ring. Det venøse tilbage flow sker via vener med tilsvarende forløb og navne.
Angiv læbernes lymfedrænage
Overlæbe –> lnn submandibularis
Underlæbe –> lnn submentales
Hvordan innerveres kinden
Motorisk fra n facialis, mens slimhinden innerveres af n. buccalis fra n mandibularis (V3).
Huden mellem mundvigen og laterale øjenkrog innerveres af n. maxillaris, mens fra mundvigen og kaudalt innerveres af n. mandibularis.
Hvordan er ganen opbygget
Af den hårde gane (palatum durum), som udgør de forreste 2/3 med rugae (folder) og midtlinjen (raphe), og af den bløde gane (palatum molle) som udgør den bagerste 1/3. Den bløde gane danner ganesejlet og udgøres af et kraftigt BV med muskler, kirtler, kar og nerver, hvilket er væsentligt for funktionen ved tygning og synkning.
Slimhinden på den hårde gane er blegrød, mens den bløde gane er mere mørkerøde. Den bløde ganes frie nedre kontur danner i midtlinjen uvula. Lateralt med uvula udgår forreste og bagerste ganebue. Mellem ganebuerne findes tonsilla palatina.
Hvordan innerveres ganen
Sensorisk fra n maxillaris (V2), mens sensoriske grene fra n glossopharyngeus medvirker til innervationen af den bløde gane, ganebuerne, tonsillerne samt nært beliggende dele af svælgvæggen. Den bløde ganes muskler innerveres af n. mandibularis (V3) og n vagus.
Hvordan er mundbunden opbygget
Diaphragma oris dannes af de to musculi mylohyoidei som udgår fra linea mylohyoidea på underkæbens inderside og mødes i midtlinjen i et senestrøg som strækker sig fra hagens inderside til tungebenet, samt m geniohyoideus.
Hvor løber udførselsgangen for gll submandibularis
Ductus løber på sammen med en del af kirtelvævet i spalten mellem m. mylohyoideus og m hyoglossus ind i mundbunden. Den løber sammen med nn. hypoglossus og lingualis. Den udmunder sammen med en større udførselsgang fra gll sublingualis i caruncula sublingualis lige lateralt for frenulum linguae.
Hvor ligger gll sublingualis
Lateralt for ductus submandibularis på oversiden af m mylohyoideus. Den danner en forhøjning i slimhinden, plica sublingualis, og langs denne udmunder flere små udførselsgange.
Hvad skal man være obs på med infektioner i munden
Infektioner i tænder og andre mundorganer kan spredes via det løse BV til trigonum submandibulare og spatium parapharyngeum helt ned til mediastinum.
Hvordan opdeles tungen
I en bevægelig del (corpus linguae) og i tungeroden (radix linguae)
Hvordan innerveres tungen
Smagløgene på den bagerste del af tungen og i svælget innerveres af n. glossopharyngeus. Det centrale område af tungens bagerste tredjedel samt epiglottis innerveres smagssensorisk af n vagus. Herfra går smagsfibrene til nucleus tractus solitarii i hjernestammen. Smagsdiskriminering sker på kortikalt niveau.
Corpus linguae innerveres af chorda tympani gnm n lingualis.
Angiv oropharynx afgrænsninger
Oropharynx (pars oralis pharyngis): strækker sig
fra den bløde gane til overkanten af strubelåbet,
epiglottis.
- Bagvæggen: ligger foran corpora af 2. og 3.
halshvirvel, m. longus colli og m. longus capitis. - Forvæggen, udgøres opadtil af åbningen til
mundhulen, isthmus faucium (opadtil den bløde
gane, til siderne de forreste ganebuer og nedadtil af
tungeryggen) nedadtil af tungeryggen, dorsum
linguae og epiglottis. Nederst i forvæggen, bagved
tungen og foran epiglottis findes vallecula epiglotti,
en parrede fordybning. Den afgrænses af plica
glossoepoglottica mediana og plice
glossoepiglottica lateralis. - Sidevæggen, afgrænses af de to ganebuer, arcus
palatoglossus og arcus palatopharyngeus.
Hvordan forhindres fejlsynkning muskulært
Stylofaryngealmusklerne løfter den nederste del svælgvæg og skjoldbrusken opad-bagud, hvorved epiglottis lukker for larynx og sørger for at maden glider forbi larynxåbningen ned i spiserøret.
Hvad udgør tilsammen Waldeyers svælgring
Adenoide vegetationer + plica salpingopharyngea + tonsilla palatina + tonsilla lingualis
Angiv undersøgelsesmetoder til mund og svælg
(- anamnese)
- inspektion med pandelampe
- (bimanuel) palpation
- US af tyggeapparatet evt med spejl, evt perkussion af tænder med spatel eller spejl-skaft
- ortopantomografi
- artrografi af kæbeled
Hvor udmunder gll parotis
På papilla stenoni på højde med første molar i overkæben
Angiv misdannelser og udviklingsforstyrrelser og syndromer i mundhule og svælg
Kæbeanomalier (overbid (prognati) / underbid (retrognati) - alt efter hvilken knogle, fx maxillærmaxillær prognati)
Tandanomalier (afvigelse i antal, amelogenesis imperfecta (forstyrrelse i emaljens mineralisering), dentinogenesis imperfecta (forstyrrelse i dentindannelsen))
Udviklingscyster (ex follikulærcyster, kan dannes i resterne af det emaljedannende epitel rundt om tandkronen, mest alm ifm ikke-frembrudte visdomstænder, primordial-, keratocyster)
Tungemisdannelser (spaltet, makroglossi, mikroglossi, aglossi, glossitis rhombica mediana, lingua fissurata, frenulum breve linguae, tungebasis-thyroidea)
Syndromer:
- læbe-gumme-gane-spalte
- Pierre Robins syndrom
- Treacher Collins syndrom
Definer submukøs ganespalte
2 ud af 3 følgende misdannelser:
- spaltet ganemuskulatur
- bifid uvula
- indkærvning i bagre kant af hårde gane/ manglende spina nasalis posterior
Ofte subklinisk men kan give symptomer hvis man fjerner store mængder adenoide vegetationer på en patient hvor tilstanden ikke er erkendt, især AV kan udfylde den del af rhinopharynx som den mangelfuldt lukkede bløde gane ikke kan lukke ved tale og synkning.
Definer Pierre Robins syndrom
= klinisk ses en underudvikling af underkæben, retrognati/mikrognati, så tungen mangler sin sædvanlige støtte og derfor falder bagud. Kan være kombineret med ganespalte.
Symptomer: besvær med fødeindtag og besvær ved at holde åbne luftveje ved rygleje.
Hvis barnet klarer de første år uden kirurgisk behandling, plejer tilstanden at bedres spontant med tiden.
Definer Treacher Collins
= arvelig sygdom som indebærer at de organer som dannes fra første gællebue og gællefure, er underudviklede. Pt har misdannelser i form af manglende lukning af os zygomaticus (kindben), underudvikling af maxillen, defekter i orbita, mangel på eller undervikling af kæbehuler og deformerede ydre ører og eller mellemører med deraf følgende hørenedsættelse.
Ca. 15% har uni- eller bilateral makrostomi (bred fisklignende mund)