Øjne (2) Flashcards
Tilstande som kan gøre det ligner at man skeler uden at gøre det
- At øjenhulerne enten er for langt fra eller tæt på hinanden
- epicanthus
- andre skeletale malformationer
Årsager til amblyopi
- skelen
- medfødt katarakt eller andre øjensygdomme som forstyrre den optiske akse
- ptose
- store hæmangiomer
- refraktionsanomalier asymmetrisk
Årsager til trochlearis parese
- oftest kongenit (!!)
- traumer
- tumorer
Årsager til abducensparese
- infarkter i nerven (diabetes, hypertension)
- øget intrakranielt tryk (!!)
- kongenit
Årsager til okkulomotorius parese
- apopleksi
Årsager til dobbeltsyn hvis man kigger op ad?
Blow-out fraktur
Definer colobom
= manglende færdigdannelse af øjet under fostertilstanden
Kongenitte strukturelle sygdomme
- Persisterende a. hyaloidea
- colobom
Børne øjnsygdomme
- Retinipathy of prematurity (født før uge 32 eller <1500g –> utilstrækkelig lungemodning –> hyperoxi –>
- retinoblastom
- kongenit katarakt
Årsager til hvid pupil (leukokori)
- tumor
- katarakt
- glaukom (øjet vil se mat ud)
- medfødte anomalier
- retinale karforandringer
- infektioner
- optisk
Årsager til konjunctivitis hos spædbørn
- Gonokokker: ca 48 timer (farlig, kan på <1 døgn lave hul i øjet)
- Klamydia: ca. 4-7 dage
Hvad skal man spørge ind til ved nyopstået skelen ved små børn
- trivsel og udvikling? Oftalmoskopi.
Hvis barnet har nedsat trivsel eller tilbagegang i sin udvikling kan det også være tegn til at der er noget galt –> ordiner en skanning.
Hvad er uklarheder i hornhinden oftest relateret til
Øget vandindhold og dermed en fortykkelse af vævet. Tykkelsen måles som afstanden mellem hornhindens forside og bagside på et optisk snit, pachymetri.
Nævn typer og forstyrrelser i hornhindens struktur og transperans
- Abrasio cornea = epiteldefekt (fremstår tydeligt med flourescein fordi det hydrofile molekyle optages i forhindestromaet, men glider af på de hydrofobo cellemembraner på det intakte overfladeepitel)
- Ulcus = substanstab i hornhinden (ses ofte med et infiltrat, når der er infektion med mikroorganismer, som producerer vævslytiske enzymer)
- Makulering = en skarpt afgrænset uklarhed der oftest repræsenterer en ophelet cikatrice efter et traume eller en infektion.
Ved overfladiske forandringer kan de nogle gange fjernes med laser, mens dybere eller mere omfattende forandringer kan man være nødt til at foretage transplantation.
Hyppigste transplantation - ca. 600 danskere årligt.
Nævn de tre typer af måde hvorpå man kan hornhindetransplantere
- Anterior lamellær transplantation
- Penetrerende transplantation
- Posterior lamellær transplantation
Der gives steroid øjendråber i op til 1 år for at hindre afstødning.
s. 177
Symptomer på afstødning af hornhinde
Synssløring og rødme, der udvikler sig i løbet af et par dage. I spaltelampen ses udfældninger på transplantatets endoteloverflade.
Reaktionen kan oftest elimineres hvis der hurtigt iværksættes behandling med lokalt steroid.
Hvis hornhinden er så skadet at det involverer de limbale stamceller, er prognoses meget ringe, da ptt så ikke har celler der kan erstatte overfladecellerne på transplantatet. Er det dobbeltsidigt kan man overveje implantation af en kunstig optik - en osteo-odonto-keratoprotese.
Nævn kongenitte malformationer og arvelige tilstande i hornhinden
- microcornea/megalocornea (microcornea ses næsten kun sammen med andre udviklingsanomalier, mens megalocornea oftest er et tegn på medfødt grøn stær)
- keratoconus (ofte dobbeltsidig, fremkommer ofte spontant hos teenage mænd, 10% er arveligt, risikoen for at udvikle det er større hos Downs og ptt med atopisk dermatitis)
Patofysiologi ved keratoconus
Patofysiologi: nedsat binding mellem hornhindens collagenfibriller hvilket medfører en gradvis kegleformet udbuling af hornhindens overflade, samtidig med at stromaet udtyndes.
–> akut keratoconus: hvis der under udbuling dannes stræklinjer i Descemets membran på bagsiden af hornhindens stromae og membranen så brister og der dannes en bristningslinje i endotelcellerne, hvilket betyder at hornhinden ikke kan holdes underhydreret og udvikler ødem og uklarhed.
Symptomer på og diagnostik af keratoconus
Pga den øgede krumning ændres øjets refraktion, så der kommer tiltagende nærsynethed. Da udbulingen ofte er forskudt nedad ift øjets optiske akse, udvikles der samtidig astigmatisme.
Diagnostik: hornhindetopografi
Behandling af keratoconus
- Tidlige stadier behandles nærsynethed og regelmæssig astigmatisme med briller.
- Senere stadier behandler man astigmatismen med hårde kontaktlinser, der giver en regelmæssig overgang i lysbrydningen fra luften til tårefilmen.
- Hvis krumningen er så slem at kontaktlinsen falder ud, kan man implantere små plastikringe i hornhindens periferi, der øger stromaets fylde i bestemte områder så hornhindens centrale krumning bliver mere regelmæssig.
- Endeligt kan man transplantere hornhinden.
(5. I de senere går har man set god effekt af fotokemisk behandling til at bremse udviklingen. Man drypper øjet med riboflavin (B2 vit) der diffunderer ind i hornhindens stroma. Ved efterfølgende belysning med blåt lys dannes der stærke kemiske bindinger, som gør hornhinden stivere og bremser sygdomsudviklingen.)
Definer hornhindedystrofier
= arveligt betingede kronisk fremadskridende uklarheder i hornhinden der involverer begge øjne. Skyldes oftest aflejringer der kan være lokaliseret i hornhindens epitel, stroma eller endotel med skade på de omkringliggende celler til følge.
Den hyppigste form er Fuch’s endoteldysfunktion der skyldes aflejringer i Descemets membran med skade på endotelcellerne og ødem af hornhinden til følge. Ødemet kan brede sig fortil i hornhinden, så der udvikles bulløse afløsninger af epitelcellelaget.
Symptomer på hornhindedystrofier
Sløret syn og grusfornemmelse hvis det omfatter øjets overflade.
Obj: i spaltelampe ses lokaliserede uklarheder centralt i hornhinden, omgivet af klart hornhindestroma, og beliggende symmetrisk på de to øjne. Ved Fuchs endoteldystrofi medfører det stromale ødem svær synsnedsættelse og bristede epitelbullae resulterer i svære smerter.
Behandling af hornhindedystrofier
Overfladiske uklarheder kan fjernes med excimer laser, mens dybereliggende uklarheder behandles med transplantation.
Fuchs behandles med posterior lamellær transplantation.
Patofysiologi ved bakteriel keratitis
Ved brud på hornhinden fx pga kontaktlinser.
Agens: pseudomonas aeruginosa (især ved kontaktlinsebrugere)
Symptomer ved bakteriel keratitis
Smerter, tåreflåd, lysskyhed og sløret syn.
Obj: der ses en epiteldefekt på hornhinden og et underliggende hvidt infiltrat evt med ulcerering. Efterhånden udvikles tegn på inflammation i forreste øjenkammer og i svære tilfælde findes hypopyon. Et hypopyon (s. 184) ved keratitis skyldes næsten altid kun den inflammatoriske reaktion og indeholder ikke bakterier.
Diagnostik: podning fra infiltrat
Hvad skal man være obs på ved behandling af keratinitis hos kontaktlinsebrugere
Den hyppigste mikrobielle årsag er pseudomonas som er resistent overfor kloramfenikol, hvorfor der altid anvendes øjendråber der indeholder et flouroquinolon.
Hvordan behandles bakteriel keratitis
AB dråber + mydriaticum (for at lindre den smertende toniske kontraktion af irismuskulaturen samt for at hindre synekkidannelser mellem linsen og regnbuehinden)
Hvis der udvikles perforation af hornhinden kan det blive nødvendigt at foretage akut hornhindetransplantation.
Ophelingen tager ofte 1-2 uger. Det primære infiltrat vil altid hele op under dannelse af en makulering der vil påvirke synsfunktionen, hvis den er beliggende i hornhindens centrale optiske zone.
Nævn de hyppigste former for viral keratitis
- adenovirus
- herpes-simplex-virus (HSV)
- varicella-zoster-virus (VZV)
- Epstein-Barr-virus
- cytomegalovirus
Patofysiologi ved viral keratitis
Ved den primære infektion inkorporeres virus-DNA i de sensoriske ganglieceller - reaktivering fører til udbrud i forsyningsområdet fra det inficerede ganglion, herunder i hornhindens epitel.
Efter en infektion med et virus fra Herpes-familien kan hornhindens sensoriske nerveforsyning tage permanent skade, og produktionen af vækstfaktorer, inkl. neuronal growth factor, reduceres –> neuroparalytisk keratitis. Dette er forbundet med svær reduktion af hornhindens smertesans og af den reflektoriske tåresekretion. Derudover hypotrofierer hornhindens epitelceller med tab af den normale regelmæssige overflade, og risikoen for sekundær bakteriel infektion øges.
Symptomer og fund ved viral keratitis
Smerter, tåreflåd og rødme af bindehinden samt led nedsat syn.
Senere:
- dendriticategning
- stromal involvering med udvikling af ulceration
- karindvækst
Hornhindens følsomhed kan måles med et æstesiometer, hvor pt skal angive om berøring med enden af en tynd nylontråd kan mærkes. En tydelig sideforskel stemmer overens med en neuroparalytisk hornhinde på den mindst følsomme side.
Behandling af viral keratitis
Herpes: aciclovir øjensalve
–> stromal herpes behandles med lokalt steroid + aciclovir
evt hornhindetransplantation
Neuroparalytisk hornhinde kan ikke behandles, men gener kan lindres med vikøse øjendråber.
Patofysiologi for amøbekeratitis
Infektion med Acanthamoeba histolytica er sjælden, men forekommer næsten altid hos kontaktlinsebrugere. De findes i dvalende cysteform i jord og stillestående reservoirer i vandforsyningen.
Amøberne invaderer hornhinden mellem de hypoxiske epitelceller hvorefter de transformeres til trofozoitter som enten replicerer i selve epitelet eller langs hornhindens sensitive nerver. Efterhånden opstår ulceration af hornhinden, og der kan udvikles ringformede udfældninger som led i det immunologiske respons mod infektionen, meget analogt til udviklingen ved pseudomonas.
Symptomer ved amøbekeratitis
Synssløring og let fremmedlegemefornemmelse. Ubehandlet tiltager symptomerne og der udvikles ofte svære smerter og svær synsnedsættelse.
Obj: små uregelmæssigheder af epitelet, der minder om små dendritica-figurer, evt med perineurale infiltrater. Som symptomerne tager til opstår der epiteldefekter og ofte runde infiltrater i hornhinden.
Diagnostik af amøbekeratitis
Ved konfokal mikroskopi kan man få mistanken hvis man ser amøbecyster, men diagnostik sker ved PCR
Behandling af amøbekeratitis
Tidligere stadier: afskrabning af epitelet (debridement)
Sene stadier: langvarig behandling med desinficerende midler der dræber amøberne i trofozoitstadiet. De er ikke tilgængelige i cyste form.
Patofysiologi ved svampekeratitis
Candida albicans, aspergillus, fusarium
Overføres typisk fra grene og plantedele man får i øjet.
Symptomer ved svampekeratitis
Smerter, tåreflåd, lysskyhed og sløret syn.
Obj: der ses en epiteldefekt på hornhinden og et underliggende hvidt infiltrat evt med ulcerering. Efterhånden udvikles tegn på inflammation i forreste øjenkammer og i svære tilfælde findes hypopyon. Et hypopyon (s. 184) ved keratitis skyldes næsten altid kun den inflammatoriske reaktion og indeholder ikke bakterier.
MEN infiltratet forsvinder ikke på antibakteriel behandling.
Definer marginal keratitis
= en perifer hornhindeinflammation som opstår som en immunologisk reaktion mod toksiner produceret af stafylokokstammer i øjenvipperne hos patienter med blefaritis.
Symptomer på marginal keratitis
Tåreflåd og fremmedlegemefornemmelse
Obj: overfladiske, perifere, velafgrænsede hvide infiltrater i hornhinden.
Behandling af marginal keratitis
AB øjendråber + steroid øjendråber
Definer perifer ulcerativ keratitis
= perifere epiteldefekter og stromal ulceration af hornhinden blandt patienter med autoimmunsygdomme (især rheumatoid artritis og Wegeners granulomatose). Tilstanden er forbundet med smerter og fremmedlegemefornemmelse, og ved den objektive US ses ulceration i lokaliserede områder af hornhindens periferi.
Behandling af perifer ulcerativ keratitis
lokalt AB for at forebygge sekundær infektion + systemtisk steroid
Angiv typer af degenerative forandringer i hornhinden
- sekundær bulløs keratopati
- aflejringer i hornhinden
Definer sekundær bulløs keratopati
= komplikation til operationer i øjet (fx for grå stær, vitreoretinale kirurgiske indgreb osv) hvor antallet af endotelceller efterfølgende er utilstrækkeligt til at kunne opretholde en normal endotelbarrierefunktion, og der så opstår ødem af hornhinden og bullae under epitelet.
Symptomer på sekundær bulløs keratopati
Smerter og nedsat syn
Obj: der ses epitelvesikler og uklarhed af hornhinden
Behandling af sekundær bulløs keratopati
Hornhindetransplantation
Beskriv aflejringer i hornhinden
Der kan ske udfældning i hornhindens væv enten som følge af diffusion fra blodkarrene ved limbus corneae eller som følge af ændret biokemisk miljø i tårevæsken.
Nævn et eksempel på aflejring i hornhiden
- Bandulær keratopati
- Haemochromatosis corneae
Beskriv inkl symptomer, fund og behandling Bandulær keratopati
Bandulær keratopatier udfældninger af calciumfosfat i det overfladiske stroma med udbredning i et tværgående bånd svarende til øjenspalten.
Årsagen er ukendt men ses hos ældre og efter langvarig kronisk uveitis.
Symptomer: synssløring og evt fremmedlegemefornemmelse og smerter
Obj: der ses aflejring af gråligt kalklag under epitelet.
Behandling: aflejringerne kan fjernes med EDTA efter at epitelet er fjernet.
Beskriv inkl symptomer, fund og behandling ved haemochromatosis corneae
Haemochromatosis corneae skyldes ophobning af jern i hornhinden og ses efter opløsning af store blødninger i forreste øjenkammer. Hornhinden bliver uklar, men synet vil ofte være begrænset af andre skader på øjet.
Beskriv hornhindeudfældninger forårsaget af systemiske sygdomme og tilstande
Hornhindeudfældninger kan ses efter en række aflejringssygdomme samt efter behandling med visse medikamina.
Udfældningerne sker ofte perifert og medfører ikke synsgener men kan medvirke til diagnostik af generaliserede sygdomme.
Typer:
- arcus senilis = udfældninger af lipider i hornhindens periferi ses hos næsten alle ældre. Hos unge kan det være et udtryk for hyperlipidæmi.
- kobberaflejringer (Kayser-Fleischer ring) ses ved Wilsons disease.
- cystinose = cystein ophobes i kroppens væv inkl i hornhinden. Kan give blændingsgener.
- Amiodaron (cordarone) kan efter længere tids brug blive udfældet i hornhindens epitel.
Hvad bruges til et undersøge linsen
spaltelampe
Angiv den hyppigste årsag til nyopstået svagsynethed i den vestlige verden
Katarakt
- -> 50.000 operationer årligt i DK
- -> kongenit katartakt ca 1 pr 3.000 fødsler (katarakt er ligeledes den hyppigste forebyggelige årsag til svagsynethed og blindhed blandt børn)
Katarakt udvikler sig alt efter årsag - hvor sidder den grå stær ved hvilke årsager
- kongenit katarakt: skyldes en forstyrrelse i linsens dannelse på et bestemt prænatalt udviklingstrin og har derfor ofte en cirkulær form sv.t. forstyrrelser i en bestemt vækstzone.
- kompliceret grå stær (som traumekomplikation/ komplikation til andre øjensygdomme/medikamentel behandling): uklarheden ses sv.t. bagerste linsekapsel (formegentlig pga særlig vulnerabilitet her.
- DM: uklarhederne ses oftest som radierende fra linsens periferi og ind mod centrum sv.t. udbredningen af enkelte linsefibre.
- Nukleær sklerose: homogen gulfarvning af linse pga lysets påvirkning af linsens proteiner.
- Aldersbetinget: blanding af nukleær sklerose og spredte fokale fortætninger. Linsen får tiltagende tæthed gennemhele livet, hvilket nedsætter akkomodationsevnen. Fastheden er mest udtalt i linsens centrale kerne end i den omkringliggende cortex.
Definer matur katarakt
= hvis (aldersbetinget?) grå stær ikke behandles kan uklarheden komme til at omfatte hele linsen.
Definer fakolytisk glaukom
= i slutstadiet af matur katarakt kan linsekapslen briste, så linseindholdet kommer i kontakt med kammervæsken og kan inducerer svær regnbuehindebetændelse med trykstigning i øjet.
Symptomer på katarakt
Nedsat syn. Blændingsgener. Dobbeltsyn som ikke forsvinder når det gode øje dækkes.
Obj: hvidlid udfyldning i pupilfeltet
Komplikationer til katarakt
Akut lukkevinkel glaukom (ved samtidig hypermetrope)
Hos børn: skelen og manglende fiksationsevne på øjet.
Behandling af katarakt
Kirurgisk fjernelse af linsen og indsættelse af en kunstig linse.
Indikationen baseres på synsstyrken og på graden af subjektive gener.
OP forudgåes af en udmåling af øjets optiske komponenter ved biometri - styrken af den kunstige linse tilpasses, så øjet efterfølgende får en bestemt brydende kraft. Biometrien bruges således til at udmåle den nye linse.
s. 201
Hvilke målinger foretages forud for katarakt operation
- biometri - udmåling af den nye linse
- keratometri - måling af hornhindens krumning
- – måling af linsens placering og tykkelse
- UL/optisk interferometri - måle øjets akselængde
På baggrund af dette kan man fastlægge en linsestyrke så den postoperative refraktion kan forudsiges inden for ca. 1 dioptri. I de fleste tilfælde tilstræbes en refraktion på -0,5 dioptri sv.t. at øjet ser skarpt uden brille i 2 meters afstand.
Hvordan opereres katarakt hos børn
Der indsættes ikke en ny linse da børn har øget risiko for at udvikle inflammation, og dels fordi refraktionen vil ændre sig når øjet vokser. Der udmåles i stedet en kontaktlinse som kan skiftes i takt med øjets udvikling. Her sigtes efter en refraktion på ca -3 dioptrier da børns oplevelsesrum foregår nært.
Når øjets refraktion er stabil kan der indlægges en permanent linse i øjet.
Postoperative komplikationer til katarakt operation
- Ca 1% oplever peroperativ ruptur af zonulatrådene eller linsekapslen. Her må kunstlinsen lægges i rummet foran den beskadigede eller løse linsekapsel, hvor den i nogle tilfælde må sutureres til senehinden. Alternativt fæstnes kunstlinsen til regnbuehinden.
- trykstigning i øjet
- regnbuehindebetændelse
- infektion
- endoftalmitis eller panoftalmitis (infektion der breder sig til hele øjet) (!!)
- efter stær (sekundær grå stær) (uklarheder på øjets linsekapsel som udvikles hos 10-20% postoperativt. Skyldes proliferation af celler, som ikke har kunnet fjernes fra linsekapslen under den primære operation.
Prognose efter katarakt operation
> 95% opnår normal synsstyrke (0,8 eller bedre) og en refraktion inden for 1 dioptri fra den tilstræbte værdi.
Symptomer på endoftalmitis
Starter ofte 2-5 dage efter operationen hvor pt får tiltagende sløret syn og øjet bliver smertende(!!) og rødt.
Obj: svær inflammation i forreste øjenkammer evt med hypopyon der breder sig til glaslegemet.
Behandling af endoftalmitis
Akut vitrektomi hvor man udtager prøvematriale til dyrkning og resistens, oprenser glaselegemet og injicerer AB i øjet.
Efter panoftalmi er synspotentialet dårligt, men i mange tilfælde lykkes det at bevare øjet.
Behandling af efterstær
man fokuserer en langbølget laser på linsekapslen som herved springes non-invasivt.
Især børn med medfødt katarakt udvikler efterstær hvorfor de følges tæt i et tværfagligt team, og det er vigtigt at de løbende får justeret kontaktlinsestyrken for at skabe bedst mulig syn og behandle evt begyndende amblyopi.
Definer linseluksation
= linsen er flyttet fra sin normale position som følge af utilstrækkelig støtte fra ophængingsapparatet i zonulatrådende.
Luksationen sker ofte lateralt og ned.
Skyldes kongenitte malformationer i forreste øjenafsnit som fx ved aniridi men kan også opstå ved brist af zonulatrådende ifm traumer og kirurgi.
Ved Marfan ses gradvis løshed af linsens ophæng og de udvikler subluksation som progredierer til egentlig luksation.