ØNH Flashcards
1
Q
Hvor mange operationer for adenoide vegetationer (børnepolypper) udføres årligt
A
11.500
2
Q
Differential diagnoser til adenoide vegetationer
A
Angiofibrom (ofte også med epitaxis)
3
Q
Symptomer på rhinopharynx cancer
A
- knude på halsen
- ## ensidig hørenedsættelse
4
Q
Behandling af pharynxcancer
A
Primært stråling!
Evt med kemo.
5
Q
Årsager til hypertrophia tonsillarum
A
Skyldes hyppig infektion. Børn 3-5 år.
6
Q
Indikationer for tonsillektomi
A
- Snorken/apnø –> dårligt fungerende om dagen
- Mekaniske gener (synkeproblemer, stemmeændringer)
- Afledte symptomer (væksthæmning, dårlig skolepræstation, )
Andet - hypertrofiske tonsiller med symptomer - recidiverende akut tonsillitis (>4 tilfælde/år i 2 år) - abscessus peritonsillaris - mistanke om tonsiltumor - krontisk tonsillitis - PFAPA -
7
Q
Differentialdiagnose til forstørrede tonisller
A
- lymfom
- anden tumor
8
Q
Symptomer på pharyngitis chronica
A
Ubehag i svælget: tørhed, kradsen, svien, brænden, globulus, rømmen, hakken, hoste
Objektivt: røde lymfatiske ansamlinger i slimhinden og øget sekret
9
Q
Årsager til pharyngitis chronica
A
- mundrespiration
- allergi
- tobak og alkohol
- reflux
- recidiverende akutte pharyngitter
- efter tonsillektomi
- fonasteni (primær/sekundær)
- tumor
- DMI, uræmi
10
Q
Hvad dækker halsbetændelse over
A
Akut pharyngitis og akut tonsillitis
11
Q
Symptomer på pharyngitis
A
- kradsende ruhedsfornemmelse i svælget
- synkesmerter
- let feber, hovedpine, almen utilpashed
- hoste, slim
Obj: slimhinde-hyperæmi, øm lymfadenit
12
Q
Symptomer på tonsilitis
A
- synkesmerter
- synkebesvær
- feber
- hovedpine
- udstråling til øret
13
Q
Årsager til halsbetændelse
A
Virus:
- rhino-, adeno- osv
- EBV/CMV
- HIV
Bakterier:
- Strep A/C/G
- a hæmoluticum
- f necrophorum
Non-infektiøs
- tør luft, rygning, reflux
- agranulocytose
- akut leukæmi
14
Q
Centors kriterier ved akut tonsilitis
A
- feber >38,3
- tonsilbelægninger
- øm angulær lymfadenit
- fravær af hoste
Centor score >2 –> strep A test
15
Q
Indikationer for antibiotika ved halsbetændelse
A
Positiv strep A test
Påvirket patient (febril, svære smerter, synkeproblemer)
Peritonsillær phlegmone
16
Q
Indikationer for indlæggelse ved akut tonsillitis
A
- Svært påvirket patient eller dehydreret patient uden mulighed for selv-hydrering
- påvirket barn under 3 år
- respirationsbesvær
- mistanke om komplikationer
17
Q
Komplikationer til halsbetændelse
A
- peritonsillær absces (!!)
- absces para og retropharyngealis
immunologisk:
- febris rheumatica
18
Q
Symptomer på peritonsilær absces
A
- synkesmerter ensidigt
- synkebesvær
- trismus (!!!) nedsat gaben
Obj: hævelse, rødme og induration af peritonsillær væv. Tonsillen er forskudt medialt og evt inferiort.
“peritonsillær phlegmone” –> en overgangsfase
19
Q
Årsager til paratonsilær absces
A
Spredning fra tonsil eller visdomstand eller suppurerende lymfeknude
Incidens 40/år
20
Q
Definer Lemierres syndrom
A
Initialt en halsbetændelse med Fusobacterium som spreder sig til v jugularis som tromboserer og spreder septiske embolier til lunger, knogler osv. Dør i løbet af et døgn pga septisk shock eller embolier.
Ses hos raske unge mennesker.
UL/CT af halskar –> bloddyrkning –> penicilin
21
Q
Ætiologi for oropharynxcancer
A
Tobak
Alkohol
HPV (!!!) –> især dem som giver metastaser til halsen
22
Q
Lokalisation af oropharynxcancer
A
Tonsil eller tungerod (planocellulært)
23
Q
Symptomer på oropharynxcancer
A
- Smerter
- synkesmerter
- nedsat gabeevner
- blødning
- klumpfornemmelse
- knude på halsen
Obj: tumor/sår i slimhinden, lymfeknude
24
Q
Behandling af oropharynxcancer
A
Stråler
5 års overlevelse 30-80%
25
Symptomer på hypopharynxcancer
- smerter
- synkebesvær
- respirationsbesvær
- blødning
- hæshed
- vægttab (kan ikke spise pga pladsmangel)
26
Behandling af snorken
- vægttab
- lejring
- undgå alkohol og relakserende medikamina
- snorkeskinne
- CPAP
- sjældent kirurgi (tonsillektomi, septumplastik, UPPP)
27
Definer obstruktiv søvnapnø
Ophør af luftflow med fortsat thoraxbevægelser, med en desaturation på mindst 3 procentpoint.
28
Komplikationer til søvnapnø
trafik og arbejdsulykker, DM, apopleksi...... (se slide)
29
Undersøgelser ved søvnapnø
søvnmonitorering, TSH, EKG,
30
Behandling af søvnapnø
CPAP, tonsillektomi (børn, sjældent hos voksne)
31
Hvad skal mistænkes ved halsondt /synkesmerter > 2 ugers varighed
CANCER!
32
Sygdomme som giver konduktivt høretab
Hyppigst: forkølet (2-3 dage) --> inflammation (timer) --> akut otitis media (2-3 dage) --> sekretorisk otitis media (uger/mdr) --> kronisk otitis media
33
Hvor hyppig er akut otitis media
2/3 af alle børn har haft AOM inden 1 års alderen. Hyppigst i 10-12 mdr alderen.
34
Symptomer på otitis media
- katarrhalia
- otalgi
- irritabilitet
- spisevægring
- opkast
- diarre
- flåd (perforation, dræn)
- febrilia
- påvirket almen tilstand
- -> under 2 år
35
Agens AOM
- pneumokokker, <2 år
- h influenzae, > 2 år
Disponerende faktorer: alder, rhinitis, immundefekt, amningsophør mens barnet er under 6 mdr
36
Behandling af AOM
- analgetika
- antibiotika
- kirurgi
- vaccination
- social profylakse
37
Definer sekretorisk otitis media
Inflammation i mellemøret --> mucinholdig sekret
Intermitterende irritation, ingen akutte symptomer, dog kan de have hørenedsættelse, lette smerter (undertryk), forsinket sprogudvikling, apati/aggression, svimmelhed/tinnitus.
Hyppigt!!
Oftest forbigående
Disponerende faktorer: alder, rhinitis, immundefekt, amningsophør mens barnet er under 6 mdr
Årsag:
<2-3 år: OAM
>2-3 år: tubadysfunktion (hyppigst pga adenoide vegetationer)
voksne
38
Hvad skal man tænke hvis voksne debuterer med SOM
Rhinopharynxcancer
39
Diagnostik af SOM
- anamnese
- snorken, OSA, mundrespiration
- otomikroskopi
- rhinofaryngoskopi
- tympanometri
- audiometri
40
Definer kronisk otitis media
= irreversible forandringer i trommehinde (essentiel), mellemøre, +/- flåd fra mellemøreslimhinde (sequelae otitidis (inaktiv), suppurativ COM (aktiv))
Hyppig, 2/3 af tubulerede børn
LÆS IGEN EVT I GAMMEL BOG
Modsat SOM og AOM, er den våde kroniske otitis media ofte ensidig (!!)
41
Definer kolesteatom (benæder) og symptomer
= hudcyste (flerlaget pladeepitel) udgående fra trommehinden som trykker på den omkringliggende knogle (ossiklerne, mastoid, kranie).
Symptomer: høretab, smerter, flåd fra øret.
Kongenit: meget sjælden, udviklingsanomali
Erhvervet: 350 nye årligt,
- retraktion - undertryk
- immigration - via defekt
- basalcellehyperplasi - proliferation
- iatrogen
42
Diagnostik af kolesteatom
- otomikroskopi
- kigge efter ved at åbne trommehinden
- MRI, diffusionsvægtet
43
Behandling af kolesteatom
kirurgi
44
Komplikationer til kolesteatom
- mastoiditis acuta
- facialis parese
- døvhed
- meningitis
- epidural absces
- intracerebral absces
- sinus thromboflebitis
45
Årsager til konduktivt høretab
- otosklerose
46
Hvordan ser det konduktive høretab ud på papir ved en audiometri
- luftledningstærskler forhøjet
- air bone gap
- intakt skelneevne
- stapediusrefleks
- Weber mod det syge øre
- Rinne negativ
47
Årsager til sensorineuralt høretab
- presbyacusis
| - morbus meniere (anfaldsvis høretab, svær svimmelhed)
48
Karakteristiska ved nystagmus
Perifert udløst --> horisontal/rotatorisk, latens >15 sek, trætbar, høj frekvens, lille amplitude, skifter ikke retning, svimmelhed, opfylder aleksanders lov,
Central --> venrtikal /ren horisontal, umiddelbar, ikke-trætbar, lav frekvens, stor amplitude, kan skifte retning(!!), kun let svimmelhed
49
Hyppigste årsag til perifer udløst svimmelhed - symptomer, diagnostik, behandling
BPPV (benign praksysmal positionel vertigo) (øresten)
Symptomer: akut indsættende svimmelhed ved stillingsændring, varighed optil 1 min, uger til mdr,
Diagnostik: Dix-Hallpikes test, laterale buegangstest
Behandling: Epleys manøvre, (antihistaminer)
Prognose: spontan remission, recidiv tendens
50
Næst hyppigste årsag til perifer udløst svimmelhed - symptomer, diagnostik, behandling
Neuritis vestibularis.
Symptomer: akut svimmelhed (konstant til stede), faldtendens, kvalme/opkast, sengeliggende,
Diagnostik: anamnese + klinik, impulstest, kalorisk prøve
Behandling: antiemetika, antohostaminer, steroid, vestibulær rehabilitering
51
Differential diagnoser til perifer udløst svimmelhed
- hjernestamme apopleksi
52
HINTS undersøgelsesteknik ved modtagelse af ptt i AMA - er skaden central/hjernestamme?
HI: head impuls? (følger blikket med hovedet til den skadede side og laver pt en korrigerende sarccade) - positiv --> perifer ; negativ --> centralt
N: nystagmus? Skifter den retning? Ja --> centralt ; nej --> perifer
TS: test of skew (afdækningsprøve ligesom ved skelen) - kig efter ændringer i vertikalplantet --> ja --> central skade
s. 93 - hvis nogen af testene i HINTS antyder central skade, mistænkes dette ind til modsatte er bevist.
HINTS to INFARCT
IN: head Impulse is Normal (no eye saccade with passive head turning)
FA: Fast-phase Alternating (or bidirectional) nystagmus
RCT: The eye moves to Refixate during the Cover-Test
53
Undersøgelse ved N. facialis parese
- Parasympatiske funktion (N. patrosus sup major)
- -> tåresekretion (Schirmers test)
- M. Stapedius funktion
- -> stapedius refleks
- -> hyperacuticus
- Tympanicus
- -> ændret smagssans? Ofte en smag af metal i munden
Komplet øre-næse-hals undersøgelse inkl. otoneurologi
Mimiske muskler
Otomikroskopi - patologi i mellemøret som kan ses
Palpation og UL af parotis --> tumor
Audiometri
MR/CT
54
Hvor sidder facialis paresen
Central: supranukleær læsion
Perifer: infranukleær læsion
Kan pt rynke panden?
Ja: central
Nej: perifer
55
Ætiologi for facialis parese
- idiopatisk (Bells palsy)
- infektion
- cholestetom
-
56
Symptomer og diagnostik ved idiopatisk FP
smerter i øreregionen, uvikler sig hurtigt (timer til dage), påvirket smagsans, hyperacusis/fonofobi, normal tåresekretion (--> epifora)
Diagnostik: udelukkelses diagnose
Bedring efter 3-4 uger, 80% opnår normal remission
Behandling: prednisolon, urglasforbinding og kunstig tårer, mimiske øvelser, tarsorafi/Z-plastik
57
Infektiøse årsager til FP
- Herpes zoster oticus
Diagnose: vesikler i øregangen/mundhulen, smertefuld, ophævet tåresekretion, høretab,
Behandling: velaciclovir
Prognose: 75% sequelae
- Borrelia
58
Hvornår skal man lave en otoneurologisk US (og prioritere den over den normale ØNH US især til eksamen)
- vertigo
- pludseligt opstået høretab
- kranienerveudfald
59
Hvornår skal man lave en otoneurologisk US (og prioritere den over den normale ØNH US især til eksamen)
- vertigo
- pludseligt opstået høretab
- kranienerveudfald
60
Hvordan graderes facialis parese
House Brackmann Scale
61
Hvornår færdigudvikles øret (embryologi)
Det indre øre i uge 23
Mellemøre, øregang og ydre øre udvikles først færdig efter puperteten pga hjernens og kraniets tilvækst, men formen er anlagt efter 4. måned.
Ektoderm --> den hindede labyrint, ydre øre, øregang
Entoderm --> tuba auditiva, mellem øret og cellesystemet i proc. mastoideus.
Mesoderm --> mellemørets knogler
62
Hvad udgøres cochlea af
- Scala tympani (nedre), media og vestibuli (øvre).
Medias midterakse når ikke helt til labyrintkapslen, hvorfor de to perilymfatiske rum forbindes med hinanden.
Fra mellemøret er der gennem det ovalevindue kontakt til skala vestibuli, og gennem det runde vindue til skala tympani.
63
Hvordan er den perilymfatiske væske i kontakt med CSF
Gennem aquaeductus cockleae
64
Hvad skyldes dannelsen af halscyster eller -fistler
Hvis noget af gællefurerne persisterer
65
Hvordan innerveres det ydre øre
Den motoriske innervation af auriklens små muskler kommer fra N. FACIALIS,.
Den sensoriske innervation til ydre øregang og
- - bagerste del af auriklen kommer fa N. VAGUS
- - forreste del af auriklen kommer fa N. TRIGEMINUS
- - bagerste nederste del af auriklen kommer fa N. AURICULARIS MAGNUS
66
Hvor tyk er trommehinden
Diameter ca 1 cm, og tykkelse ca 0,1 mm
67
Beskriv trommehinden
Højre eller venstre?
```
Trommehinden inddeles i 4 kvadranter:
A: bagerste øvre
B: bagerste nedre
C: forreste øvre
D: forreste nedre
```
```
A: Pars flaccida, pars tensa
B: Pars tensa
C: Pars tensa, lysrefleks
D: D: incisura tympanica, pars tensa
I midten ses umbo (skaftet af hammeren) og trommehinden omgives af anulus fibrosus som hæfter den til øregangen.
```
68
Hvordan innerveres trommehinden
Af sensoriske grene fra nn. trigeminus, vagus og glossopharyngeus.
69
Ordliste
```
Mesotympanon = det egentlige mellemøre
Malleus = hammeren
Incus = ambolten
Stapes = stigebøjle
```
70
Nævn musklerne i øret
Mm. stapedius (til stigbøjlen) og tensor tympani (til hammeren) - udgår fra mellemørets knoglevægge
71
Hvor går tuba auditiva fra og til
Forbinder sig til protympanon ved isthmus og til epipharynx ved torus tubarius.
Åbnes aktivt ved kontraktion af den mediale del af m. tensor veli palatina.
72
Symptomer og årsager til baro-traume
Symptomer: smerter i øret, nedsat hørelse, i visse tilfælde blodudtrædning i trommehinden sekret i mellemøret.
Årsager: trykændring og blokering af tuba auditivas ventilfunktion.
Det kan fx adenoide vegetationer som blokerer.
73
Hvad udgør det indre øre
Høreorganet + balanceorganet + den endolymfatiske sæk
74
Hvad udgør balanceorganernerne
Buegangsystemet (rotation i hvert plan) + otolitorganerne i sacculus og utriculus (lineær acceleration og lejring)
75
Hvad gør crista ampullaris og hvor sidder den
Ved indmundingen til utriculus er hver buegang udvidet til en ampul som har en bindevævsforhøjning = crista ampullaris. I crista sidder sanseceller, hårceller og sekretoriske støtteceller.
76
Hvad gør macula sacculi og utriculi og hvor sidder de?
I utriculus og sacculus findes en skiveformet zone, macula, med sanseceller af samme type som i cristae. Men sansehårene er her fæstnet til otolitmembranen, som er en gel med kalkholdige krystaller (otolitter).
77
Beskriv det indre øres innervation
Nerven har to dele:
- den øvre som innerverer utriculus, den horisontale buegang og den anteriore buegang
- den nedre som innerverer den posteriore buegang og sacculus
De forenes med sneglens tråde til N. vestibulocochlearis som træder ind i medulla oblongata.
Der er vigtige forbindelser til øjenmusklerne, kroppens ekstrensormuskler, cerebellum og formatio reticularis.
Den efferente innervation kommer fra de ipsilaterale vestibularis kerner.
78
Hvad er funktionen af den vestibulookulære refleks og hvordan tester man for denne
At hjælpe os med at fiksere genstande med synet når vi drejer hovedet.
Fremkaldelse af nystagmus - s. 21.
79
Hvad er funktionen af den makulookulære og makulospinale refleks
Makulookulære refleks: At holde synsfeltet fikseret
Makulospinale refleks: At holde balancen ved lineære bevægelser
80
Hvorfor kan centrale vestibulære skader ikke kompenseres lige så effektivt som perifere
Balanceorganerne på de to sider af hovedet samarbejder ved stimulation på den ene side og hæmning på den anden. Ubalance i det vestibulæresystem fører til ændret aktivitet i de højere vestibulære centre, og kan være årsag til svimmelhed. Ved modificering af signalerne i de vestibulære kerner kan der indtræde kompensation for en vestibulær hypofunktion, såkaldt central kompensation. Dette er årsagen til at centrale skader ikke kan kompenseres lige så effektivt som perifere.
81
Hvad er stria vaskularis og hvor er det beliggende
Den laterale væg i scala media.
Stria vascularis opretholder endolymfens ionsammensætning med et højt indhold af kalium og et lavt indhold af natrium.
Den tynde Reissners membran adskiller det endolymfatiske rum fra perilymfen i scala vestibuli.
82
Hvad er forskellen på hårcellerne i balanceorganet og i høreorganet
Hårcellerne i høreorganet har intet kinocilie.
S. 22
83
Hvad er saccus og ductus endolymfaticus
Ductus endolymfaticus munder ud i et sæk-lignende organ, saccus endolymfaticus, der delvist ligger uden for os temporale i tilslutning til dura i fossa posterior tæt ved sinus sigmoideus. Saccus endolymfaticus indeholder højt specialiserede epitelceller, som anses at have evnen til at resorbere endolymfe og gennem fagocytose at kunne optage højmolekylære affaldsprodukter og nedbrudte sanseceller og bakterier efter infektion (fx labyrintitis).
Saccus har betydning for reguleringen af det endolymfatiske væsketryk og dets osmose.
84
Undersøgelsesmetoder til undersøgelse af øret
- Objektiv undersøgelse (inspektion, misdannelser?, sår?, tumorer?, palpering af proc mastoideus)
- Otoskopi (inspektion af øregang og trommehinde, øregangens laterale bruskede del og mediale ossøse del inspiceres og udrettes)
- --> otomikroskopi er den bedste US-metode. Otoendoskopi er også okay, men tillader ikke samtidig instrumentering.
- Siegles prøve eller trympanometri bruges til undersøgelse af trommehindens bevægelighed.
- Kvalitative undersøgelser af hørelsen (Webers prøve, Rinnes prøve, konversations- og hviskeprøve, audiometri(!),
85
Beskriv en normal trommehinde ved otoskopi
Inspektion: trommehinden har en grå, perlemorsskinnende farvetone.
Mål: at give et billede af trommehindens stilling, farve, transparans, tykkelse, bevægelighed og tilstedeværelse af evt abnormaliteter som perforationer (central eller randstillet?) eller ar. Patologiske forandringer på trommehinden noteres (fx atrofi, forkalkninger (myringosklerose) eller cikatrielle forandringer). Pars flaccida inspiceres især (!). Tjek for polypper eller granulationer.
86
Beskriv en syg trommehinde ved otoskopi
- akut otitis media: trommehinden er oftest frembulende og hammerskaftet (umbo) kan ikke ses
- sekretorisk otitis media: umbo er altid veldefineret, og ofte indadroteret og derfor synes det forkortet. Processus brevis er ofte mere markeret. Bevægeligheden af trommehinden er nedsat.
87
Hvad er en Siegels pneumatisk tragt
Det er en lukket øretragt med glasvindue. Tragten er tilsluttet en gummiballon så trykket i øregangen kan varieres hvorved trommehinden kan presses ind eller suges ud.
88
Hvorfor er det vigtigt at inspicere pars flaccida
Fordi en skorpedannelse her kan dække over kolesteatom i mellemøret, også selvom pars tensa er normal.
Det er vigtigt at se om retraktioner her indeholder keratinflager og dermed er suspekte for kolesteatom eller om de er rene.
89
Definer konduktivt høretab
= høretab som skyldes ørets lydoverførende mekanisme
90
Årsager til konduktivt høretab
Defekt i den ydre øregang, trommehinden eller mellemøret.
Kvaliteten af hørelsen er altså ikke forringet, men lyden dæmpes på sin vej ind til det indre øre.
Hyppigste årsager:
- børn: væske i mellemøret enten pga akut otitis media eller kronisk otitis media (væsken hæmmer bevægelsen af trommehinden).
- voksne: ar efter perforeret trommehinde, dette mindsker trommehindens areal, eller nedsat mobilitet i knoglekæden, fx pga arvæv eller ved otosklerose. Ved kronisk otitis media kan knoglekæden være fikseret af BV og kalkindlejringer. Ved meget langvarig kronisk otitis media, kolesteatom, traume eller medfødte misdannelser kan der opstå partiel eller total diskontinuitet i knoglekæden.
91
Definer sensorineuralt høretab
= hørenedsættelse pga destruktion af de sensoriske celler eller nerveledningsfejl. Defekten sidder enten i cochlea (kokleær hørenedsættelse) eller i hørenerven (retrokokleær hørenedsættelse) og ofte er hørelsens kvalitet forringet.
Kan give sprogproblemer
Den retrokokleære høreskade er sjælden og ses ved tumorer (fx schwannom) i den cerebellopontine vinkel.
Kokleær hørenedsættelse er den hyppigste form for høretab og forekommer ved en række almindelige diagnoser, fx presbyacusis, støjskader, Ménières sygdom, genetisk hørenedsættelse m.fl.
92
Definer recruitment of loudness
= et fænomen som kan ses ifm kokleære høretab. Recruitment gør at afstanden mellem høretærsklen og ubehagsniveauet for en given frekvens er reduceret. Patienten vil opfatte lyde som værende højere eller mere ubehagelige og forvrængede end en øget lydstyrke normalt ville opfattes.
Recruitment er frekvens specifik! Og forskellige områder i audiogrammet kan være m/u recruitment
Recruitment er vigtig ved skelnen mellem kokleære og retrokokleære høretab.
Ptt med recuitment har ofte bevaret stapedius-refleks.
Recruitment kan være et problem ved tilpasning af høreapparater.
93
Symptomer som er forbundet med sensorineuralt høretab
Recruitment, tinnitus, distortion (forvrænget lydbillede),
94
Symptomer på centralt hørenedsættelse
Skelneevnen er ofte forringet, mens tone-audiometrien kan være normal. Pt opfatter tale utydeligt og har sjældent gavn af høreapparat.
Retningsbestemmelsen kan også være forstyrret (både ved central og retro-kokleær hørenedsættelse)
95
Beskriv Webers prøve
Foretages ved asymmetrisk hørenedsættelse.
Stemmegaflen trykkes mod kraniet i midtlinjen. Hvis tonen opleves kraftigst (lateraliseret) til det øre hvor hørelsen er dårligst, tyder det på et konduktivt høretab på det øre.
Hvis tonen lateraliseres til det bedst hørende øre, er det sandsynligt at høretabet er sensorineuralt i det dårligst hørende øre.
Årsagen er at lyden transmitteres gennem kranieknoglerne og hjernens ventrikelsystem til det indre øre og går derfor uden om ørets luftledningssytem.
96
Beskriv Rinnes prøve
Foretages ved at stemmegaflen slås an og trykkes mod mastoidet bag det testede øre indtil tonen ikke kan høres mere, hvorpå stemmegaflen straks flyttes til en position umiddelbart foran øregangen.
Ved normal mellemørefunktion høres tonen igen, da luftledning er mere effektivt end benledning --> positiv Rinnes test --> normal hørelse eller sensorineuralt høretab.
Ved konduktivt høretab kan patienten ikke høre tonen fra stemmegaflen når den flyttes fra mastoidet til positionen foran øregangen --> negativ Rinnes test.
97
Definer høretæskel
= en lige netop hørbar lydstyrke for en bestemt lyd, ex en ren tone med en vis frekvens, målt under særlige betingelser.
98
Beskriv toneaudiometri
De frekvenser som testes ved en normal toneaudiometri udgår fra 1.000 Hz og omfatter tre oktav-trin nedad og opad --> 125, 250, 500 og 2.000, 4.000 og 8.000 Hz.
Toneaudiometri udføres mono-auralt, med maskering af det øre som ikke testes.
Tonen høres i 1-2 sekunder fra en høretelefon ad gangen og pt skal trykke på en knap så snart en tone kan høres. Testen har en start frekvens på 1.000 Hz hvorefter niveauet mindskes i intervaller af 10-20 dB, indtil tonen ikke længere kan høres. Herefter øges niveauet i trin med 5 dB, indtil patienten svarer. Nu sænkes niveauet igen 10 dB og en nye serie stimuli præsenteres med stigende niveau i trin à 5 dB.
Dette gentages indtil patienten har svaret 3 gange på samme niveau ved disse serier af tonestimuli med stigende niveau. Derefter forsættres med de øvrige frekvenser.
99
Definer psykoakustiske metoder og angiv eksempler herpå
En psykoakustisk metode består i at et lydsignal præsenteres for patienten og vedkommende så skal vurdere signalet.
- toneaudiometri
- screeningsaudiometri
- taleaudiometri
100
Hvordan opdeles hørenedsættelse på baggrund af screeningsaudiometri
Let hørenedsættelse: tonemiddelværdi på 20-39 dB HL
Moderat hørenedsættelse: tonemiddelværdi på 40-69 dB HL
Svær hørenedsættelse: tonemiddelværdi på 70-94 dB HL
Døvhed: tærskelmiddelværdi >94 dB HL
En høretærskel ændring bør være 15dB eller mere for at repræsentere en forandring i hørelsens følsomhed. Samme grænse, 15 dB, gælder som forskel mellem luft- og høretæskler for benledning for en enkelt frekvens.
En høretærskel anses for at afvige signifikant fra gennemsnitlig normalværdi når den er 20 dB HL eller mere.
101
Hvordan vil hhv en konduktivt og et sensorineuralt høretab ses på et audiogram
Konduktivt: nedsætter lydtransmissionen og vil sænke luftledningskurven, men ikke benledningskurven. Der er således diastase mellem luft- og bedledningskurven --> air-bone-gab.
Ved rent konduktivt høretab viser bedledning normal hørelse, med mindre pt lider at otosklerose, hvor benledningstærsklerne ofte er noget forhøjet ved frekvenserne omkring 1,5 og 2 kHz
Sensorineuralt: påvirker luft- og bedledning lige meget, hvorfor de to kurver vil følges ad
!!!!! - Et konduktivt høretab kan nå et maks, som svarer til et air-bone-gap på 60dB - alle høretab som overskrider 60 dB ved luftledning er enten sensorineuralt eller indeholder komponenter fra begge hovedtyper --> blandet høretab.
102
Definer fysiologiske metoder og angiv eksempler herpå
Her registreres en fysiologisk reaktion på lydstimulus fra høreorganet.
- Impedans-audiometri
- Tympanometri (s. 34)
- Otoakustiske emissioner (især screening af nyfødte!! Tester de ydre hårcellers funktion) (s. 35)
- Electric response audiometry (udredning af sensorineuralt høretab)
- Hjernestammeaudiometri (ABR)
- Electrokokleogragi (udredning af Ménières sygdom, monitorering under neurokirurgi ved indgreb tæt på n. cochlearis)
- Auditory steady state response (ASSR) (frekvensspecifik høretest hos patienter som ikke kan samarbejde til psykoakustiske tests - fx nyfødte)
103
Beskriv impedansaudiometri
Akustisk registreres ændringer i mellemørets stivhed (akustisk impedans) forårsaget af aktivering af stapediusrefleksen ved lydstimulation eller ved en teknik hvor man måler trommehindens eftergivelighed ved en variation i pålagt statisk lufttryk i øregangen (compliance)
Jo mindre akustisk impedans mellemøret har, og jo mere bevægelig trommehinden og knoglekæden er, des mere effektiv er lydoverførslen fra øregang til mellemøret.
Tærskler for stapediusrefleksen ligger normalt ca 70 dB over høretærsklen, og værdier over 95 dB HL og højere betragtes som patologiske.
104
Indikation på stapediusrefleksmåling
Mistanke om otosklerose, hvor stapesfoden er fikseret, og stapediusrefleksen derfor ikke kan udløses.
Alternativt ved mistanke sygdom i n. facialis (fx. Bells parese) som innerverer m. stapedius.
105
Ved mistanke om hørenedsættelse hos børn skal man udover høretest lave?
Undersøgelse af øjne, nyrer, hjerte og CNS - i tilfælde af at hørenedsættelsen er led i et syndrom, fx Ushers syndrom (en af de hyppigste), Pendreds syndrom, Waardenburgs syndrom, Alports syndrom eller kraniofaciale sygdomme.
106
Udredning af konduktivt høretab
Rinnes og Weber tests --> audiometri --> taleaudiometri --> impedansaudiometri (forudgået af otomikroskopi, da det skal tjekkes trommehinden er hel og uden alt for mange ar) (stapediusrefleksen mangler)
107
Udredning af et sensorineuralt høretab
Rinnes og Weber test --> toneaudiometri --> ?
Hørenedsættelse i:
- diskantområdet: presbyacusis, støjskade, ototoksisk høreskade
- basområdet: Ménières sygdom i tidlig fase (sen fase i alle frekvenser)
108
Udredning af retrokokleær hørenedsættelse
Rinnes og Weber test --> toneaudiometri --> hjernestammeaudiometri --> MR ved mistanke om tumor
Hørenedsættelsen er hyppigst i diskantområdet.
109
Hvordan diagnosticeres auditiv neuropati
Otoakustiske emissioner kan være normale men hjernestammeaudiometrien vil altid være patologisk.
Diagnosen skal mistænkes hvis tone- og taleaudiometri ikke stemmer overens (meget dårlig taleforståelse)
110
Misdannelser og udviklingsforstyrrelser i det ydre øre og øregang
- Aures alatae
- Præaurikulære vedhæng
- Præaurikulære fistler
- Mikroti
Generel incidens: 1/6.000 fødsler, sv.t. 10 tilfælde årligt.
111
Årsag, udredning og behandling af aures alatae
Årsag: manglende anthelix --> auriklen bliver skålformet og vinklen mellem denne og kraniet bliver større.
Udredning: inspektion omkring skolealderen hvor børnene hyppigst bliver opmærksom på det
Behandling: kirurgi
112
Beskriv præ-aurikulære fistler samt behandling og indikation
Sidder i helix's forreste tilhæftning. Ender oftest blindt, men kan i nogle tilfælde kommunikere med øregangen.
Mange oplever aldrig symptomer.
Behandlingsindikation: gentagne infektioner
Behandling: kirurgisk excision af den omgivende brusk.
113
Hvad omfatter mikroti
Varierende misdannelser af det ydre øre, fx:
- mikroti (underudvikling af auriklen)
- øregangsatresi
- atresi, anoti (mangel på både ydre øre og øregang)
114
Symptomer ved mikroti
Afhænger af hvor omfattende involveringen er.
Hvis det kun er det ydre øre --> konduktivt høretab
Hvis der er involvering af det indre øre --> sensorineuralt.
OFTE ses en kombination.
Behandling: kirurgisk rekontruktion og høreapparat.
--> i teenagealderen når barnet selv kan tage stilling til operation.
OBS: en kirurgisk tildannet øregang kræver livslang behandling hos en ørelæge med rensning, da huden i den tildannede øregang ikke har en naturlig vokstransport og dermed ingen selvrensende funktion.
115
Hvad skal man være obs på ved traumer mod det ydre øre
Der kan danne sig et othæmatom, som er en blodansamling mellem brusk og perichondium. Ubehandlet kan det medføre brusknydannelse og et deformeret ydre øre, "blomkålsøre".
116
Infektion(s typer) i det ydre øre
- Impetigo (børnesår)
- Erysipelas
- Otitis externa
- Diffus ekstern otitis
- Øregangsfurunkel
- Svampeinfektion i øregangen
- Nekrotiserende ekstern otit
- Perichondritis
- Chondrodermatitis nodularis chronica helicis
117
Symptomer på impetigo og behandling
Små vesikler og pustler i huden. Brister og erstattes af gullig-brune skorper, som dækker det inficerede område. Spreder sig hurtigt i huden og er udtalt smitsom.
Behandling: mindre forandringer behandles med rensning og AB-salve, mens mere udbredt sygdom kræver peroral AB.
118
Symptomer på erysipelas og behandling
Griber ned i de dybere hudlag og skyldes at bakterier trænger ind via små revnedannelser eller sår i huden.
Pt er alment påvirket med feber og almen sygdomsfornemmelse. Huden er eythematøs og pastøst hævet men typisk skarpt afgrænset til den raske hud.
Behandling: i simple tilfælde gives penicilin peroralt, men ved mere udtalt sygdom indlægges pt til i.v. AB.
119
Symptomer på otitis externa og behandling
Generel rødme og hævelse af øregangens hud.
Har normalt et benignt selvlimiterende forløb, men kan hos medtagne patienter udvikles til en nekrotiserende form med alvorligt forløb og knoglepåvirkning.
120
Symptomer på diffus ekstern otitis (swimmer's ear) og behandling
Det meste af huden i den ydre øregang er præget af sekretion og ødem --> kløe, varmefornemmelse og alment ubehag og smerter. Nedsat hørelse. Smerterne forværres ved tygning og berøring.
Disponerende faktorer er hyppig badning, samt varmt og fugtigt klima.
Sygdommen begynder med maceration af øregangshuden pga fugt og vand, hvilket forringer forsvarsmekanismer og gør bakterier skaber derved infektion. Pga irritation og kløe, kradser ptt sig med vatpinde osv hvilket fører til yderligere læsion af huden.
Ved udtalt infektion ses ofte pseudomonas.
Ved fulminant infektion svulmer øregangen op og lukker til helt. Man kan se pus flyde fra åbningen.
BEHANDLING: oprensning med sug. Indlægning af mesh vædet med øredråber der indeholder AB og steroid ved total okklusion --> fjernes efter 2 dage hvorefter der igen renses. Når hævelsen er fortaget behandles med øredråber med AB og steroid.
Ofte recidiverende hvorfor pt skal optimerer forholdende og undgå vand og shampoo osv i ørene.
121
Symptomer på øregangsfurunkel og behandling
= infektion i en eller flere talgkirtler i den yderste del af øregangen.
En rød hævelse i hvis centrum man til tider kan se pus der udtømmes spontant. Ofte samtidig hævelse af lymfeknuder i øregangens nærhed. Ledsages af smerter.
Behandling: direkte tryk er ikke tilrådeligt idet infektionen kan spredes hæmatogent til det intrakranielle rum. Brister ofte af sig selv, men det kan være relevant at drænere med en kanyle. Derudover kan mesh anlægges.
Det kan evt være relevant med systemisk AB pga hæmatogen spredning.
Hvis pt har udtalte symptomer med almen sygdomsfølelse, hovedpine ect bør pt indlægges til i.v. AB.
122
Symptomer på svampeinfektion i øregangen og behandling
Kløe, sjældent stærke smerter.
Ses især ved høreapparatbrugere.
Hyppigst candida albicans eller aspergillus arter.
Behandling: grundig oprensning og øredråber med lav pH og pensling med metylrosanilinopløsning og lokalbehandling med antimykotikum.
123
Symptomer på nekrotiserende ekstern otit og behandling
Ses hos kroniske medtagede ptt >60 år som har svært kontrollerbar diabetes, cancer eller er i immunsupprimerende behandling.
Inficeres med pseudomonas --> infilterer øregangen og danner røde granulationer. Penetrerer ned i dybden og nekrotiserer øregangens brusk, knogle og omgivende væv og spreder sig til os temporale. Infektionen kan også spredes hæmatogent til sinus sigmoideus, hvor en inficeret trombe kan dannes. Ubehandlet kan infektionen på den måde omfatte store dele af basis cranii med påvirkning af hjernenerver.
Behandling: behandl grundsygdom + excision af granulationer + iv. AB evt med langvarig peroral behandling.
124
Symptomer på perichondritis og behandling
Det ydre øre bliver hævet og rødt - lobulus er ikke involveret da denne er uden brusk.
Pt er forpint og alment påvirket.
Skyldes bakteriel infektion pga traume, insektstik, piercing eller lign.
Behandling: systemisk AB samt evt lokal desinficerende behandling
125
Symptomer på chondrodermatitis nodularis chronica helicis og behandling
= en lokal fortykkelse på helixranden, som er svært palpationsøm og medfører at pt ikke kan ligge på øret.
Differentialdiagnostisk skal man tænke karcinom
Behandling: en kileformet kirurgisk excision
126
Tumortyper i det ydre øre
Maligne
- Basocellulært karcinom (!!) (gamle mænd, sår som ikke vil hele, soleksponering)
- Planocellulært karcinom
- Malignt melanom
Benigne (sjælden)
- hæmangiomer
- lymfangiomer
- dermoidcyster
127
Hvad skal man være obs på ved tumorer i øregangen
At hvis tumoren starter sin vækst i den bruskede del af øregangen, findes der ingen barriere som forhindrer hurtig, lokal spredning, dvs anteriort ind i gll parotis eller posteriort ud i den retroaurikulære region.
Tumorer som starter sin vækst i den ossøse del vokser medialt ind mod mellemøret.
Symptomer som ved ekstern otit.
128
Hvad skal lede mistanken hen mod cancer i øregangen (øregangscancer)
Langvarig og terapiresistent otitis externa
129
Differentialdiagnoser til otitis externa
Cancer i øregangen, øregangskolesteatom og kronisk otitis.
130
Symptomer, diagnostik og behandling af cerumen obturans (prop af ørevoks)
Symptomer: hørenedsættelse, propfornemmelse, tinnitus, kløe, ubehag, smerte
Diagnostik: otoskopi
Behandling: skylning mod øregangsloftet - aldrig direkte mod trommehinden! --> Ørelæge: Rensugning og mekanisk oprensning med slynge, tang eller stålvatpind.
131
Beskriv øregangseksotoser
Benigne ossøse gevækster udgående fra periost i øregangens benede del. Ofte multiple og bilaterale, sv.t.
de tre steder i øregangen hvor de ossøse suturer sidder.
De ses som runde udvækster og forårsages af en irritation, fx koldt vand, hvorfor de især ses hos svømmere og vinterbadere.
Generelt asymptomatiske, men de kan blive så store at de forsnævre øregangen og forhindrer transportfunktionen af vand, voks og afstødte celler --> recidiverende ekstern otit og/eller hørenedsættelse.
Ved gentagne problemer laves kirurgisk excision
132
Beskriv øregangskolesteatom
En relativ sjælden tilstand med ophobning af deskvameret epitel og debris i øregangen, hvor det kan usurere knoglevævet.
Det kan ses som manglende huddække og knoglesekvestre samt osteonekrose, men oftest en hvidlig deskvameret hud i bunden.
Ligger ofte fortil, nedadtil eller bagtil.
Symptomerne er få og de opdages oftest hos praktiserende ørelæge når pt kommer med en formodet voksprop.
133
Typer af traumer i mellemøret
- trommehinderuptur
- fremmedlegeme i mellemøret (fx svejseglød som brænder hul i trommehinden og lander i mellemøret hvor den laver en termisk brandskade)
- fraktur af os temporale s. 51
-
134
Symptomer på trommehinderuptur og behandling
Smerter i øret og klapfornemmelse eller nedsat hørelse. Ind i mellem ledsaget af tinnitus. Der kan komme blodigt flåd fra øregangsåbningen, og otoskopi vil viser en fliget perforation af trommehinden.
Behandling: akut simpel trommehinderuptur ses oftest an, da den gerne heler spontant. Ved mistanke om forurening bør AB gives profylaktisk. Er trommehinden ikke helet efter 6-12 mdr kan den opereres med trommehindesplastik (myringoplastik).
135
Definer hæmatotympanon
= et traume med blødning i mellemøret uden samtidig trommehinderuptur. Tyder på kraniefraktur.
136
Typer af infektioner i mellemøret
- sekretorisk otitis media (SOM)
- akut otitis media (AOM)
- otitis simplex
- myringitis bullosa (bullae på trommehinden, 5% af børn <2 år)
- recidiverende AOM (rAOM)
- kolesteatom (benæder)
137
Årsager til sekretorisk otitis media
Skyldes en inflammatorisk forandring i slimhinden i mellemøret og tuba auditiva (ødematøs aflukning), hvilket fører til en forringelse af ventilationen til mellemøret --> undertryk i mellemøret --> væskesekretion fra kar i slimhinden (eller inflammatorisk ekssudation eller sekretion fra kirtler og bægerceller) til at retablere udligning mellem trykket i mellemøret og omgivelser.
--> mellemøret fyldes med strågul, serumlignende væske. Kan progrediere til tyktflydende "glue" med øget viskositet.
Behandles tilstanden ikke, resorberes væsken oftest efter noget tid, og mellemøret bliver herefter luftfyldt og normaliseret.
138
Komplikationer til sekretorisk otitis media
Fibroblaster kan migrere ind i væsken og udfælde fibrinogen, så mellemørets lumen præges af fibrøs arvævsdannelse. Slutstadiet er at trommehinden kollaberer mod mellemørets mediale væg, vokser fast og bliver helt ubeværelig --> adhæsiv otitis.
139
Symptomer på sekretorisk otitis media (SOM)
Hørenedsættelse. Distorsion. Tinnitus.
Rammer oftest børn i før-skolealderen.
Obj: trommehindens udseende kan variere ved otoskopi. Der ses ofte nedsat bevægelighed ved Siegles tragt. Audiometri vil vise konduktivt høretab.
140
Hvad skal man være obs på ved voksne med sekretorisk otitis media
Selvom det oftest skyldes forkølelse, sinuitis eller allergi, kan det i sjældne tilfælde skyldes cancer i rhinopharynx, hvorfor alle voksne med SOM skal fiberrhinoskoperes.
141
Behandling af SOM
Børn: afventes da den ofte remittere spontant. Varer tilstanden >3 mdr, eller har barnet udtalte symptomer (verificeret høretab), bør aktiv behandling overvejes --> paracentese og anlæggelse af dræn (nederste, forreste del af trommehinden).
Ved flåd gnm drænet ser man an tre dage inden AB behandling (dråber) begyndes.
Har barnet store adenoide vegetationer kan en adenotomi have god effekt.
Ved recidiverende tilfælde --> dræn + adenotomi
142
Komplikationer til øre dræn behandling
- kalkinlejringer (myringosklerose) er almindeligt efter drænbehandling
- i sjældne tilfælde kan pladeepitel vokse ind gennem trommehindeperforationen og danne et kolesteatom i mellemøret.
- adhæsiv otitis
143
Definer akut otitis media (AOM)
= purulent inflammation i mellemøret, som begynder pludseligt, er kortvarig og kan verificeres klinisk.
For at diagnosen kan stilles skal der være en kombination af:
- akut indsættende symptomer med hurtig udvikling
- fund med trommehindeinflammation og pus i mellemøre eller øregang
tympanometri + pneumatisk otoskopi/otomikroskopi
144
Symptomer på AOM
Purulent udflåd fra øregangen pba spontant perforeret trommehinde eller frembulende trommehinde med nedsat bevægelighed betragtes som sikre tegn på AOM.
Akutt symptomer: øvre luftvejsinfektion, ørepine, tagen sig til øret, irritabilitet, feber, og nedsat aktivitetsmønster, appetit og søvn.
Spontan perforation af trommehinden ses ofte, og viser sig ved blodtilblandet, purulent øreflåd. Smerterne ophører da momentant og symptomerne klinger hurtigt af. Trommehinden vokser oftest sammen inden for timer til døgn. Ofte med serøs transsudation i mellemøret som ligner SOM.
Oftest børn fra 1-7 år, topper ved 2 år.
145
Definer "ørebørn"
Børn som får mere end tre episoder af OAM inden for 6 mdr.
146
Hyppigste bakterier ved AOM
1. S. pneumoniae (40-50%)
2. H. influenzae (20-25%)
3. Moraxella catarrhalis (10%)
4. Streptokokker gruppe A (<5%)
147
Komplikationer til AOM (temporale og intrakranielle, andre)
Temporale:
- akut mastoiditis (hyppigst 0,5/1.000)
- facialis parese (toksisk påvirkning af nerven pga bakterier)
Intrakranielle
- meningitis --> tjek ALTID for nakkerygstivhed
- trombose i sinus sigmoideus
- subperiosteal absces
- epidurale abscesser
- subdurale abscesser / hjerneabscesser (cerebrum og cerebellum)
- labyrinthitis
Andre
- Kronisk otitis media (ptt med KOM + ny perifer facialis parese indlægges akut da det kan skyldes knogledestruktion af canalis facialis)
- Aktiv purulent kronisk otitis media
- Kronisk trommehindeperforation
- Trommehinderetraktion (skyldes et område i trommehinden mister sin elasticitet og suges indad i mellemørets lumen)
148
Behandling af AOM
1. Symptomatisk med højt hovedgærde og paracetamol --> watchful waiting
2. Forsvinder symptomerne ikke inden for 3-5 dage eller ved komplikationer, høj febrilia eller ved almen påvirkning --> AB i fem dage.
(AB gives obligatorisk til børn under 1/2 år med AOM)
3. Opfølgning efter 3 mdr til tjek for persisterende væske ved børn <4 år. Ældre børn kontrolleres kun ved mistanke om nedsat hørelse.
149
Kriterier for heling af trommehinden
Trommehinden skal være intakt uden akutte forandringer eller perforationer, mellemføret skal være luftfyldt, hvilket verificeres ved normal bevægelighed (tympanometri) og der skal være normal hørelse
- opfyldes kriterierne ikke skal en ny kontrol foretages inden for 4-6 uger.
150
Definer recidiverende AOM
= Tre eller flere episoder med AOM inden for 6 måneder eller mindst fire episoder inden for et år.
Rammer 10-15% af børn, oftest mellem 6-24 mdr.
Hyppigst H. influenzae.
151
Symptomer på akut mastoiditis
Alment påvirket, evt purulent udflåd fra det syge øre, rød, hævet hud over proc mastoideus, udstående øre, ømhed ved palpation over proc mastoideus og en ødematøs sænkning af loftet i øregangen.
Otoskopi: purulent AOM med eller uden trommehindeperforation.
152
Behandling af akut mastoiditis
Akut indlæggelse på øre-næse-hals afdelingen. I.v. bredspektret AB. Paracentese.
Ved forværring overvejes kirurgisk drænage ved udboring af cellesytemet (mastoidektomi)
153
Komplikationer til trommehinderetraktion
- Retraktion kan medføre at trommehinden kommer i kontakt med amboltens crus longum, som derved kan eroderes, så der opstår defekt i knoglekædens kontinuitet. Dette fører til hørenedsættelse.
- Retraktionslommer kan blive dybe og dykke ind under knoglekanten ved sulcus tympanicus. Afstødt epitel fra trommehinden ophobes let i sådan én, hvilket kan være begyndelsen til et kolesteatom.
154
Definer otoré
Gulligt ildelugtende øreflåd som ses ved akut purulent kronisk otitis.
155
Hvilken test laves ved mistanke om påvirkning af det indre øre, fx pga knogledestruktion af labyrintkapslen?
Fistelprøve (Henneberts test) - der appliceres en hurtig trykstigning i øregangen ved tryk på tragus eller med Politzer-ballon eller pneumatisk otoskop.
En positiv prøve betyder patienten bliver svimmel og/eller får nystagmus --> udredning og behandling.
* kræver at trommehinden er hel
156
Komplikationer til behandling med øredråber med AB + steroid
Svampeinfektion --> derfor bør de ikke bruges mere end 10-12 dage.
157
Definer kolesteatom
= skyldes pladeepitel som er vokset ind i mellemøret.
Primært kolesteaom er sjælden og ses som en isoleret, rundet, cystisk proces, som består af keratiniseret pladeepitel bag en ofte hel tormmehinde. (Ofte embryonale rester af pladeepitel)
--> bør fjernes kirurgisk da det med tiden kan forvolde skade i mellemøret.
Sekundært kolesteatom (hyppigst), optræder hos ptt som tidligere har haft otitis media. Opstår pga utilstrækkelig udluftning gnm tuba auditiva, hvilket resulterer i en dyb retraktionslomme, udgående fra pars flaccida. Lommen fyldes med afstødt epitel og infektionsmateriale, vokser i størrelse og bliver dybere.
(Polypper hos en pt med gentagne otititer forstærker mistanke om kolesteatom.
158
Hvorfor er et kolesteatomt farligt
Kolesteatomet udøver en osteolytisk effekt, vis tryk-usur og inflammatorisk reaktion i og omkring kolesteatomsækken med udskilning af enzymer. Tilstanden medfører en form for lav-aktiv osteitis i både trommehindens ossøse begrænsning, men også i øreknoglerne. Oftest proc longum incudis, efterfulgt af stapes suprastruktur.
159
Symptomer på kolesteatom
Intermitterende eller konstant purulent flåd kombineret med hørenedsættelse. Sjældent smerter.
160
Komplikationer til kolesteatom
Kan kompliceres ved infektion som kan spredes og blive livstruende ved involvering af det intrakranielle rum.
Det kan også spredes mod n. facialis i facialis kanalen og mod labyrintkapslen medførende påvirkning af det indre øre.
161
Diagnostik af kolesteatom
Omhyggelig inspektion af øret efter oprensning.
CT kan give et billede af udbredelse og evt knogledestruktion --> vigtigt ved mistanke om komplikationer eller før kirurgi.
162
Komplikationer til kronisk otitis
- kolesteatom
- diskontinuation af knoglekæden
- adhæsiv otitis s. 65
- tympanosklerose
- frozen malleus syndrome
- meningitis
163
Hvordan spreder bakterier sig fra øret til meninges
1. direkte via gennembrud i destrueret knogle
2. via små lakuner som findes i knoglen
3. ved hæmatogen spredning
164
Symptomer på åbenstående tuba auditiva
Klapfornemmelse for ét eller begge ører og indimellem en let hørenedsættelse. Den runger når de taler (autofoni) og de kan høre deres egen vejrtrækning abnormt tydeligt. Ved snøft kan symptomerne lindres kortvarigt, da man tvinger tuba lukket i et kort rum tid.
Ikke farligt, bare irriterende.
165
Typer af kirurgi i mellemøret
- Rekontruktiv/ høreforbedrende kirurgi (fx myringoplastik, ossikuloplastik)
- Sanerende kirurgi (fx mastoidektomi)
166
Typer af tumorer i mellemøret
- Glomustumorer (tympanicum og jugulare): hyppigst, ofte benign, udgår fra kemoreceptorer, glomus jugulare er aggressiv destrutiv og kan medføre foramen jugulare syndrom, mens glomus tympanicum sjældent er aggressiv.
167
Symptomer på glomustumor
Pulssynkron tinnitus og et led konduktivt høretab.
| Ved otoskopi findes en rødfarvet tumor i mellemøret bag ved en intakt trommehinde.
168
Definer foramen jugulare syndrom
Paresis of the glossopharyngeal, vagal, and accessory (with or without the hypoglossal) nerves + facialis parese.
Symptoms of this syndrome are consequences of this paresis. As such, in an affected patient, you may find:
dysphonia/hoarseness
soft palate dropping
deviation of the uvula towards the normal side
dysphagia
loss of sensory function from the posterior 1/3 of the tongue
decrease in the parotid gland secretion
loss of gag reflex
sternocleidomastoid and trapezius muscles paresis
169
Definer otosklerose
= en solitær eller multifokal nydannelse af knogle i labyrintkapslen.
Hyppigste årsag til progredierende konduktivt høretab hos voksne (!!!)
Er det lokaliseret til det ovale vindues niche, fikseres stapes med et progredierende konduktivt høretab til følge.
Er det lokaliseret i eller tæt ved cochlea bliver resultatet tiltagende sensorineuralt høretab (kokleær otosklerose)
170
Symptomer på otosklerose
Debut i 20-30 års alderen, med tiltagende hørenedsættelse. Begynder ofte i det ene øre, for med tiden at ramme begge ører. Accelererer ved graviditet. Tinnitus forekommer hos 80% og kan være symptomet som får ptt til at søge læge.
171
Behandling af otosklerose
Høreapparat + kirurgi
Kirurgi er 1. valg ved ensidig otosklerose.
172
Graduering af perifer facialis parese
House-Brackmann Facial Nerve Grading Scale: 1-6 (1 = normale, 6 = total paralyse)
Sunnybrook: 100-0 (100 = normal, 0 = total paralyse)
173
Årsager til facialis parese
- Idiopatisk, fx Bells parese (70-90% af akutte perifere FP)
- Bakteriel, fx otitis media
- Virus, fx Herpes Zoster (Ramsay Hunts syndrom)
- Borrelia (hyppigste årsag hos børn)
- Traume
- Tumorer (tumor i gll parotis, pons-tumor)
- Kongenit parese
- Delsymptom i andre syndromer (Melkersson-Rosenthals, Heerfordts)
174
Hvad indgår i niveau/lokalisations diagnostik af facialis parese
- måling af tåresekretion (n. petrosus sup. major)
- stapediusrefleks (n. stapedius)
- smagssans på tungens forreste del (chorda tympani)
- spytsekretion fra gll. submandibularis (chorda tympani)
175
Behandling ved facialisparese
1. øjenbeskyttelse så cornea ikke udtørrer + fugtende salve/dråber
2. steroid - ved Bells parese gives prednisolon inden for 72 timer
3. AB/ antiviral/ kirurgisk dekompression
176
Typer misdannelser og udviklingsforstyrrelser i det indre øre
- Michels aplasi (total mangel af det indre øre)
- Mondinis dysplasi (hypoplastisk cochlea)
- Scheibes dysplasi, (forandringer i cellulært plan, fx atrofi af stria vascularis og det cortiske organ), hyppigste årsag til kongenit høretab
177
Infektionstyper i det indre øre
- viral labyrinthitis (mæslinger og fåresyge)
- bakteriel labyrinthitis
- -> serøs: test med fistelprøve om der er en labyrintfistel, kolesteatom eller anden direkte påvirkning af det indre øre. Hvis positiv tyder det på en åbning til det indre øre. Behandles med højdosis AB.
- -> purulent: S. pneumonia eller H. influenzae, symptomer som voldsom gyratorisk svimmelhed, akut indsættende svær/total hørenedsættelse, spontan nystagmus (initalt rettet mod det syge øre, indtil balanceorganet er nedbrudt af infektion, så vender den og slår mod det raske øre - destruktionsnystagmus). Efter den akutte fase kommer en kronisk latent fase hvor det indre øre er helt destrueret og pt har moderat svimmelhed/ubalance + total døvhed. I slutfasen er pt velkompenseret for sin svimmelhed men stadig døv da sneglen er ossøst omdannet.
178
Tumortyper i det indre øre
Maligne:
- primære: ses stort set aldrig
- metastaser: kan ses fra nyrer, bronkier og mammae cancer til os temporale --> sensorineuralt høretab, balanceforstyrrelse, facialisparese og smerter.
Benigne:
- meningeom
- lipom
- vestibulære schwannom (!!), hyppigst
- kolesteatom
- --> betegnes sammen som cerebellopontine vinkeltumorer
- --> symptomer: ensidigt, langsomt progredierende sensorineuralt høretab og tilhørende skelnetab, ensidig tinnitus og sjældnere (midlertidig) ubalance.
179
Udredning for cerebellopontine vinkeltumorer
Tone- og taleaudiometri, otoneurologisk US, US med Bartels eller Frenzels brille for spontan-, blikretnings- og positions nystagmus. MR!!!
180
Behandling for cerebellopontine vinkeltumorer
En lille tumorer ses an med årlig MR scanning. Behandling overvejes hvis den vokser.
Ved unge laves hørebevarende kirurgi. Alternativt translabyrintær operation med rømning af det indre øre.
181
Definer sudden deafness (pludseligt høretab)
= en akutindsættende, sensorineural hørenedsættelse, typisk uden kendt årsag. Symptomerne kan komme i løbet af sekunder eller udvikle sig inden for et eller flere døgn. Graden kan variere fra let høretab til total døvhed.
10/100.000 pr år - 40-60 år. Ukendt ætiologi.
Ved pludseligt høretab skal pt henvises akut til ØNH specialist.
182
Symptomer på sudden deafness
Høretab, tinnitus, en fornemmelse af ubehag/svimmelhed, kvalme og opkast. Propfornemmelse i øret.
Behandles med steroid og antiviral terapi men evidens er sparsom.
183
Ptt skal henvises til MR obs vestibularisschwannom ved...
- klart patologisk fund ved otoneurologisk US
- ensidig hørenedsættelse eller døvhed uden helt sikker årsag
- ensidig tinnitus uden påvist årsag
184
Vigtige prognostiske faktorer ved sudden deafness
- initial størrelse af høretabet - jo større høretab, destoringere prognose
- hørenedsættelsens frekvensomfang - høretab i bas- og mellemregistret heler bedre end diskanttab
- patientens alder - prognosen er ringere med stigende alder
- svimmelhed - udtalte vestibulære symptomer er et dårligere prognostisk tegn
185
Definer tinnitus
= en oplevelse af lyd som ikke forårsages af ydre lydstimulation. Lydende kan variere.
Forekommer ofte eller altid hos 15% af voksen befolkningen.
Ofte symptom ved øresygdomme.
186
Hvordan gradueres tinnitus
Grad I: intermitterende og forstyrre kun i stille miljø og er let afledeligt.
Grad II: konstant til stede, kan fortrænges det meste af tiden, især om dagen ved maskerende lyde og aktivitet.
Grad III: konstant til stede og er fremtrædende og konstant pinefuld.
187
Hvilken type af alle hørenedsættelser er mest almindelig
Presbyacusis
188
Ætiologi bag presbyacusis
- Skade i det cortiske organ: Degeneration af hårcellerne, især dem beliggende i den nederste, basale vinding. Dette tab af enkelte sanseceller ses allerede fra 20 års alderen, og tiltager med tiden. Ved 70 års alderen er omkring 50% af de ydre og ca 25% af de indre hårceller forsvundet.
- Metaboliske forandringer i det indre øre
- Degeneration af hørenerven
- Genetik
189
Hvilke 3 ting (sanser) bruges til at opretholde balancen
Det indre øres balanceorgan, synet og det proprioceptive system.
Hver for sig sender disse systemer information til CNS om balance, bevægelser og om kroppens og hovedets lejring i gravitationsfeltet.
190
Hvad er svimmelhed
En oplevelse af at balanceinformationer ikke stemmer overens
191
Kliniske undersøgelser ved svimmelhed og balanceforstyrrelser
- otoskopi og stemmegaffelprøver
- undersøgelse af kranienervefunktion
- øjenbevægelser (smooth persuit)
- nystagmus (hurtig fase)
- head shake test (hurtige gentagne drejninger af hovedet 20 gange)
- positionstest (positionsnystagmus, Dix-Hallpikes manøvre)
- vestibulær impulstest
- posturografi (Rombergstest)
- Skew-test
- audiogram (tone og tale)
- VNG/ENG (video-/ elektro-nystagmografi - video af nystagmus efter stimulering med vand ved 30 og 44 grader) (kalorisk prøve)
192
Definer akut vestibulært syndrom
= akut indsættende svimmelhed + nystagmus
193
Angiv svimmelhedssygdomme
- Ménières sygdom
- Neuronitis vestibularis
- Benign paroksysmal positionel vertigo (BPPV)
- Vestibulært Schwannom
- Iatrogen skade i det indre øre
- Vaskulær svimmelhed
- Perilymfatisk fistel
- Benign "paroxysmal vertigo of childhood" s. 99
- Neuroborreliose (symptombillede som Ménières sygdom og neuronitis vestibularis)
- Vestibulær migræne
- Labyrintfistel
- Superior canal dehiscence
194
Symptomer og karakteristika for Ménières sygdom
4 hovedsymptomer som kommer i anfald af varierende varighed (halve timer til hele dage): svimmelhed + hørenedsættelse + propfornemmelse + tinnitus.
Debuterer hos midaldrende. Ca 10% debuterer sygdommen samtidig i begge ører.
Hørelsen bliver med tiden permanent nedsat. Med tiden mindskes antallet af rotatoriske svimmelhedsanfald hos de fleste, og patienterne begynder at opleve en kontinuerlig ustadighedsfornemmelse ved bevægelse. Ind i mellem kan de opleve sekundkorte anfald med tab af muskeltonus (Tumarkinanfald) hvor de kortvarigt kan miste balancen
195
Ætiologi ved Ménières sygdom
Uklarlagt, men man mistænker endolymfatisk hydrops, hvor omsætningen af endolymfen er forstyrret med forandrede trykforhold i cochlea og labyrinten.
196
Behandling af Ménières sygdom
1. Information, kontinuitet
2. Aktiv ekspektans
3. Tubulation af trommehinden
4. Betahistin
5. Lokal trykbehandling af mellemøret (Meniett)
6. Saltreduceret kost
7. Diuretika, antiemetika
8. Gentamycin intratympanalt (slår balancefunktionen ud, uden at skade hørelsen)
9. Afskæring af n. vestibularis, destruktion af det indre øre
197
Symptomer og karakteristika for neuritis vestibularis (virus på balancenerven)
Pludselig opstået, kraftig, rotatorisk svimmelhed, kombineret med kvalme og opkastninger, angst og vasovagale symptomer.
Recidiv er sjælden.
Behandling er vestibulær genoptræning (balanceøvelser/ fysioterapi)
198
Symptomer og karakteristika for benign paroksysmal positionel vertigo (BPPV) (øresten)
Symptomer:
- stillingsændringsudløst svimmelhed (fremkaldes af en bestemt ændring i hovedet position)
- kortvarige anfald (5-30 sek) som begynder nogle sekunder efter hovedbevægelsen begyndes (latenstid)
- Gentages hovedbevægelse mange gange mindskes svimmelheden (den er udtrætbar)
- det lavest lokaliserede øre ved anfald er det syge øre
Hyppigste form for otogen svimmelhed.
Skyldes otolitter som er løsnet fra utriculus og har lagt sig i en eller flere buegange, oftest rammes posteriore buegang. S. 96 for buegangsspecifikke symptomer - også for cupulolithiasis som er lejring i loftet.
199
Hvordan diagnosticeres BPPV
Ved Dix-Hall-pikes manøvre --> nystagmus ved bevægelse af hovedet i den afficerede buegangsplan
200
Behandling af BPPV
Repositionsmanøvrer, fx Epleys manøvre.
201
Symptomer på vestibulært schwannom
Progredierende høretab og tinnitus i det ene øre.
| Lette balanceproblemer og perioder med svimmelhed provokeret ved hurtige bevægelser af hovedet.
202
Hvad kan give iatrogen skade i det indre øre
- en række lægemidler (fx aminoglykosider, cisplatin og vancomycin)
-
203
Symptomer og karakteristika for vaskulær svimmelhed
Symptomer: hovedpine (80%), svimmelhed (80%), balanceforstyrrelser (70%), kraftesløshed i ekstremiteter (40%), tilfældige paræstesier (30%), tågesyn (40%), dobbeltsyn (25%)
Kan i efterforløbet give kortvarige, sekundkorte perioder med nedsat bevidsthed og fald.
Årsag: forstyrrelser i blodcirkulationen i hjernestammen eller cerebellum. Klassificeres oftest som TCI.
204
Symptomer og karakteristika for perilymfatisk fistel
Opstår ved pludselig trykændring eller et traume i mellemøret, som forårsager en ruptur af det runde eller ovale vindue.
Ofte efter kranietraume eller stapes kirurgi
Symptomer: rotatorisk svimmelhed eller kontinuerlig ustadighedsfornemmelse, hørenedsættelse, tinnitus,
Diagnostik: ved fistelprøve /Henneberts test
205
Hvad kræver det for at kunne stille diagnosen vestibulær migræne
Pt har en alm migræne i anamnesen og bør have haft to eller flere anfald med relativt akut debuterende, kraftig svimmelhed med tidsforløb sv.t. migræneanfald (timer til dage). Desuden skal andre årsager til svimmelheden være mindre sandsynlige.
206
Definer Tullios fænomen
= en kraftig lyd kan udløse en vestibulær stimulation medførende svimmelhed og nystagmus.
Ses ved labyrintfistler - en blottelse af eller åbning til den hindede labyrint. Ved fx. kolesteatom, medfødt syfilis eller frakturer i os temporale kan den benede labyrint udtyndes så meget at trykforandringer i mellemøret forplantes til det indre øre.
Kan også ses ved superior canal dehiscence hvor der er en medfødt eller erhvervet knogleblottelse over den superiore buegang til fossa media.
207
Diagnostik af labyrintfistel
Fisteltest + Frenzels eller Bartels briller
208
Hvad skal man være obs på ved børn med hørenedsættelse/døvhed? (tænk syndromer)
Syndromet Jervell og Lange-Nielsens syndrom medfører udover døvhed også hjerterytmeforstyrrelser med langt QT interval, hvorfor alle børn med hørenedsættelse/døvhed skal have taget EKG så snart hørenedsættelsen bliver konstateret.
209
Teknisk behandling af hørenedsættelse
- høreapparater
| - cochlear implant
210
Afgræns rhinopharynx
Fortil: begge choanae og næseseptums bagkant
Opadtil-bagtil: sinus sphenoidalis og forfladen af de cervicale corpora, på slimhinden er adenoide vegetationer
Bagtil: torus tubarius (bueformet hvælving hvor tube-ostiet ligger bag)
211
Angiv næsens karforsyning
Lateralvæggen:
- a. carotis interna --> a. ethmoidalis anterior
- a. carotis externa --> a. maxilaris, a. palatinus descendens
Septum:
- Locus Kiesselbachii fra a. ethmoidalis ant og grene fra a. labialis.
Venøs drænage: venerne følger arterierne og tømmer sig i plexus pterygoideus, plexus ophtalmicus og derefter i sinud cavernosus --> en infektion kan derfor spredes intrakranielt
212
Hvordan adskiller næsens blodkar sig fra kroppens resterende
- fenestrerede kapilærer
- venøse sinusoider
- arterio-venøse shunts
- pericytter (gør at karrene kan formindske deres diameter)
213
Angiv næsens innervation
Sympatiske nerver (regulering af kartonus og kirtelsekretion)
- følger de store arterier og vener fra ganglion cervicale superius
- tilskud fra grene fra n. trigeminus
```
Parasympatiske nerver (kardilatation og sekretion)
- fra hjernestammen og ganglion sphenopalatinum
```
```
Sensoriske nerver (nysen, kardilatation, kirtelsekretion og øget sekretion af protein)
- n. ophtalmicus og n. maxillaris med grene fra ganglion trigeminale
```
214
Definer næsecyklus
Hviletonus i de sympatiske nerver til de venøse sinusoider er oftest forskellig i de to næsekaviteter - det fører til at blodfylden varierer i perioder på 2-4 timer, så størstedelen af luftstrømmen går gennem den ene næsekavitet en perioden for senere at skifte til den anden.
--> træls når det ene næsebor er stoppet
215
Angiv næsens reaktionsmåder
- nysen (refleks)
- tilstopning (øget blodfyldning i næsens svulmelegeme (de venøse sinusoider))
- serøs sekretion (åbning af tight-junctions, høfeber)
- mukøs sekretion (slimproducerende bægerceller og submukøse kirtler)
216
Hvad omfatter inspektion og palpation af den ydre næse
- deformiteter?
- infektioner, impetigo?
- tumorer?
- sår, blødninger, hæmatomer?
- skævheder i knogle og brusk?
- hævelser og hæmatomer omkring øjnene?
- protrusion af øjne? (exophtalmus kan give mistanke om infektiøs spredning eller tumor indvækst i orbita)
- septums placering i columella?
Palper evt asymmetrier
- fremmedlegemer?
217
Hvad skal der lægges vægt på i anamnesen
- er symptomerne ensidige eller bilaterale?
218
Tentitative diagnoser ved børn med gener i form af nasalstenose eller purulent sekretion
- fremmedlegeme (!!)
| - unilateral choanal atresi
219
Tentitative diagnoser ved voksne med gener i form af nasalstenose eller purulent sekretion
- sinuitis
| - sjældne tilfælde, tumor
220
Nasale undersøgelsesmetoder
- anamnese
- inspektion og palpation
- rhinoscopia anterior (før og efter detumescering med alfa-adrenergreceptorstimulerende stoffer --> så slimhinden falder sammen) med næsespekulum + pandelampe
- rhinoscopia posterior med spejlundersøgelse
- endoskopi (bagerste del af næsekaviteten, rhinopharynx, sinus maxillaris og dens ostier)
- dugprøve, lytteprøve (undersøgelse af luftflow gnm næsen)
- rhinomanometri (måling af vejrtrækningsmodstand)
- peak nasal inspiratory flow (PNIF)
- olfaktometer / EEG (lugtesans)
- subjektiv lugtetest (identifikationstest, tærskelværditest, diskriminationstest)
- objektiv olfaktometri
- UL af kæbehulerne
221
Hvad udmunder i næsekaviteten og hvor
Meatus inf: ductus nasolacrimalis
Meatus media: ostierne fra kæbehuler og pandehuler
Meatus sup: bagerste sinus ethmoidalis, sinus sphenoidalis
222
Hyppigst tumorform i bihulerne
planocellulært karcinom
Andre tumortyper: lymfom, adenokarcinom, sarkom
223
Årsager til nasalstenose hos børn
Hyppige:
- infektioner
- allergi
- forstørrede adenoide vegetationer
Almindelige:
- fremmedlegemer
- skæv næseskillevæg (septumdeviation)
- hæmatom i næseskillevæggen
Sjældne:
- choanal atresi
- tumor
- meningocele
224
Årsager til nasalstenose hos voksne
Hyppige:
- infektioner
- septumdeviation
- conchahypertrofi
- allergi
- hyperreaktivitet
- forstørrede adenoide vegetationer
- graviditet
- lægemiddelbivirkning
Almindelige:
- septumhæmatom
- septumabsces
- septumperforation
- sammenvoksninger
- tumorer
Sjældne:
- atrofisk rhinitis
- Wegeners granulomatose
- rhinolithiasis
225
Misdannelser og udviklingsanomalier i næse- og bihuler
- choanal atresi
- læbe-gane spalte
- cyster (dermoidcyster, meningoecphalocele)
- cystisk fibrose
- primær ciliedyskinesi
- asymmetrier
- ---> septumdeviation
- ---> laterale næsevæg (concha bullosa)
226
Beskriv choanal atresi
- membranøs eller ossøs
- uni- eller bilateral
Nyfødte kan ikke mundrespirere, hvorfor dobbeltsidig choanal atresi kan være livstruende.
Symptomer: ensidig forkølelse
Diagnostik: endoskopi med efterfølgende CT til at afgøre om den er ossøs eller membranøs
Behandling: kirurgi
227
Nasale symptomer ved CF
Kroniske øvre luftvejsinfektioner. Først med stafylokokker og senere i sygdomsforløbet med pseudomonas. De kroniske infektioner medfører hypertrofi af de adenoide vegetationer.
Adenoide vegetationer, recidiverende sinuitis og bronkitis hos børn bør give anledning til CF test.
228
Årsager til, symptomer på og behandling af tør næse
Hyppige årsager:
- tør vinterluft
- aircondition
- lægemidler der giver mundtørhed
- udstødningsgas og luftforurening
- klimakteriet
Symptomer:
- kløe og irritation i næsen
- indtørret slim og skorper
- nasalstenose
Behandling:
- fysiologisk saltvand
- blødgørende næseolier
- behandling over flere måneder
229
Typer af kronisk rhinitis
- atrofisk rhinitis
| - sicca anterior rhinitis
230
Symptomer på atrofisk rhinitis
Tørre og atrofiske slimhinder dækket af tørre seje skorper. Næsekaviteten er ofte rummelig pga concha-atrofi. Sekretet i næsen lugter dårligt pga anaerobe bakterier.
Årsagen er uklar - måske hormonel?
Behandling:
- fysiologisk saltvand
- blødgørende næseolier
231
Symptomer på sicca anterior-rhinitis
Tør skorpebelagt slimhinde på septums forreste del. Evt blødning fra slimhinden, især hvis pt piller skorpen af.
Ses især hos næsepillere som hos ptt der opholder i tør og slimhindeirriterende luft.
Komplikationer: septumnekrose med perforation (blødning, skorpedannelse, paradoksfornemmelse af næsetæthed og hvislende lyd ved nasal respiration.
Behandling: irritanten fjernes. Isoton saltvandsskyldninger. Blødgørende næseolier.
232
Typer af hudinfektioner i næseregionen
- Erysipelas (betahæmolytiske streptokokker, ofte blandet med S. Aureus) - skarpt afgrænset rødme, let eleverede hudforandringer.
- Næsefurunkler (S. Aureus og S. epidermidis) - udgår ofte fra en inficeret hårfollikel eller fissur. Næsen bliver rød, hævet og varm.
- --- OBS kan sprede sig hæmatogent --> sinus cavernosus-trombose!!
- Fissur i vestibulum nasi
Diagnosticeres på det kliniske billede
Behandling: AB, indlæggelse ved almen påvirket.
233
Symptomer på sinus cavernosus trombose
Udtalt ødem af orbita, fremhvælvede bulbus oculi, chemosis, og øjenlågsødem. Pt er alment påvirket, højfebril og har svær hovedpine med kvalme og evt opkast.
Behandles med partenteral AB i sepsisdoser og AK behandling
234
Hyppige årsager til septumperforation
- traume
- Wegeners granulomatose
- tidl septumkirurgi
- kokainmisbrug
235
Definer odontogen sinuitis
Kindernes relation til sinus maxillaris bund gør at infektion hurtigt spredes.
Har pt tidligere fået fjernet tænder, kan der stadig sidde et rodstykke gemt.
236
Symptomer ved odontogen sinuitis
tandpine, trykken i maxillen. Når rodspidsabscessen er perforeret til kæbehulen kommer der ildelugtende ensidigt nasalt flåd.
Ved podning findes anaerobe mundhulebakterier --> AB + sanering
237
Hvordan adskilles rhinitis og rhinosinuitis
På sygdomsvarigheden og ikke på symptomer eller undersøgelsesfund.
Agens: rhino-, parainfluenza-, corona virus
238
Komplikationer til rhinitis
Otitis media, sinuitis, bronkitis
239
Symptomer på bakteriel rhinosinuitis
Uofficielt
Grøngul sekret, hovedpine, ømhed over bihuler, smerter ved foroverbøjning og smerter i bihuleområdet eller tænder.
Officielt:
- pus i meatus medius
- kakosmi (fornemmelse af dårlig lugt)
- bifasisk sygdomsforløb (starter med en forkølelse)
- ensidige smerter og/eller sekret stagnation
- symptomer som varer mere end 10 dage
240
Typer af sinuitis maxillaris
Ikke-bakteriel
- slimhindehævelse
- aspiration giver intet udbytte
- serøst og/eller mukøst sekret
Bakteriel med spontan drænage
- purulent sekretion
- pus i meatus medius
- aspiration giver purulent sekret
Bakteriel uden drænage
- fortættede kæbehuler på CT
- ikke med sikkerhed pus i meatus medius
- aspiration giver purulent sekret
agens: h. influenzae, S. pneumoniae
241
Beskriv akut ethmoiditis
Alvorlig form for sinuitis hos førskolebørn. De har oftest feber, kan være udtalt alment påvirket og der kan ses en øm, mørkerød hævelse ved næseroden og mediale øjenkrog.
Dislokation af øjet lateralt og nedad taler for en subperiostal absces i orbita.
Sinus-cavernosus-trombose skal mistænkes ved chemosis, synsnedsættelse og meningeale symptomer (NRS, lysskyhed og hovedpine)
Alle børn med fulminant ethomoiditis indlægges.
242
Komplikationer til sinuitis hos hhv voksne og børn
Voksne:
- sinuitis frontalis --> meningitis og intrakranielle abscesser
Børn
- sinuitis ethomoidalis --> synstab ved spredning til orbita
243
Definer kronisk rhinosinuitis
Mindst to af symptomerne nasalstenose, næseflåd og ansigstssmerter samt nedsat lugtesans i mere end 12 uger.
Ved den objektive US findes purulent sekret, ødem eller polypper i meatus media eller CT-diagnosticeret slimhindeødem i bihulerne eller i det ostiomeatale kompleks.
244
Typer af kronisk rhinosinuitis
- Kronisk rhinosinuitis uden polypper (CRSsNP)
| - Kronisk rhinosinuitis med polypper (CRSwNP)
245
Symptomer på og behandling af kronisk rhinosinuitis
Symptomer: næsetæthed, varierende grad af flåd, smerter
Behandling: nasalsteroid
246
Definer ASA-triaden (Samters triade)
Nogle ptt med næsepolypper har samtidig astma og intolerance over for acetylsalicylsyre eller andre NSAID som udtryk for en abnorm arakidonsyremetabolisme.
Triaden udgøres altså af NÆSEPOLYPPER + ASTMA + ASA-INTOLERENS
247
Ætiologi bag næsepolypper
Lokal allergi mod superantigener fra bakterier som stafylokokker og pseudomonas. Eksotoksiner fra bakterierne kan give anledning til en polyklonal T-celle-aktivering med produktion af IgE-antistoffer rettet mod superantigener.
248
Symptomer og behandling ved næsepolypper
Forkølelse som aldrig går over.
Behandling: nasalsteroid, evt systemisk steroid eller kirurgi
249
Hvordan opdeles allergisk rhinitis
Persisterende (pelsdyr og husstøvmider) og intermitterende (<4 uger)(sæsonbetinget, birke- og græspollen)
70% af alle patienter med allergisk astma har samtidig allergisk rhinitis.
Obj: ved rhinoskopi ses en hævet, bleg eller let cyanotisk slimhinde med et vandigt/mukøst sekret hvori der ved mikroskopi ses eosinofile leukocytter.
250
Behandling af allergi(sk) rhinitis
1. systemisk/lokal antihistamin
2. nasal steroid
3. systemisk steroid
4. hyposensibilisering (allergivaccination eller tabletbehandling)
251
Typer af ikke-allergisk rhinitis (kræver at allergi og infektion er udelukket)
- lægemiddeludløst rhinitis (langvarig brug af detumscerende næsespray, alfa- og betablokker, neuroleptika)
- hormonelle årsager (dog inkl. graviditets rhinitis som oftest har en allergisk komponent)
- systemsygdomme (granulomer og vaskulitis)
- miljø- og arbejdsrelateret rhinitis
- løbenæse (kolinerg rhinitis)
- idiopatisk rhinitis
- lokal IgE-produktion
Behandling er eliminering af udløsende årsag+ næseskylning med isotont saltvand + nasalsteroid evt kirurgi
252
Symptomer ved tumor i næse og bihuler
Næsetæthed, sekretion, blødning, tryk og fyldefornemmelse - ofte unilateralt og tiltagende
253
Typer af benigne tumorer i næse og bihuler
1. eksofytisk papillom (i næseåbningen) (HPV)
2. invert papillom (inde i næsekaviteten) (kan forveksles med polypper, ensidigt, 10% risiko for malign transformation - biopsi ved polypper!!)
3. angiomer
- pyogent granulom (septum, recidiverende blødning)
- osteom (pandehulen)
- juvenilt angiofibrom (recidiverende blødning, hormonrelateret (yngre mænd)), biopsi er kontraindiceret pga blødning)
254
Typer maligne tumorer i næse og bihuler
- hudcancer (BCC,
| - kræft i slimhinderne (1. planocellulært karcinom, 2. adenokarcinom
255
Årsager til epistaxis
- traume
- forandringer i slimhinden
- defekte blodkarvægge (fx telangiektasier som ses ved mb. Osler)
- dårlig hæmostase (fx ved von Willebrands sygdom)
Blødningen stammer ofte fra locus Kiesselbachii
256
Behandling af epistaxis i hjemmet
- rens næsen for koagler
- hold om næsefløjene i 10 minutter med mundrespiration
- sut på is
- ilæg en vattot evt væden med alm næsedråber
- sammenpres igen næsefløjene i 10 minutter
- fortsætter blødningen i mere end 20 min, søges læges
257
Behandling af epistaxis ved læge
1. lokaliser blødningen
- synligt kar på septum ætses med syre eller koaguleres med diatermi
- diffus slimhindeblødning fortil behandles med spongostan
- alternativt til blødning fortil eller bagtil tamponeres
258
Definer mukocele
= cyste som består af bihuleslimhinde med ophobet mucus. Opstår pga en blokering af bihuleostiet, fx efter tidl. operation eller fraktur --> stagnation og trykstigning. Mukocelet vokser langsomt og destruerer den omgivende knogle.
Hyppigst sinus ethomidalis og frontalis --> symptomer som hævelse i mediale øjenkrog med lateral-kaudal forskydning af bulbus, men der er ingen smerter eller rødme. Evt exophtalmus og diplopi.
Behandling: kirurgi (marsupialisation) - bred åbning som integrerer kaviteten med den omgivende slimhinde.
259
Symptomer på forstørrede adenoide vegetationer
Alder 7-8 år.
- konstant mundrespiration
- snorken
- apnøer under søvn v. samtidig hypertrofi af tonsiller
- træthed
- lukket snøvl
- hæmmet vækst (påvirker ansigtets udvikling --> smallere og længere, den hårde gane bliver høj og smal, kort mandibel)
Behandling: adenotomi ved børn over 2.
260
Ved nasalstenose opdeles i:
- slimhindehævelse
- anatomiske afvigelser, medfødte
- anatomisk afvigelser, erhvervede
- obstruerende tilstande
s. 169-179!!!
