Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Hjerte-lunge-kar > ØNH > Flashcards

ØNH Flashcards

1
Q

Hvor mange operationer for adenoide vegetationer (børnepolypper) udføres årligt

A

11.500

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Differential diagnoser til adenoide vegetationer

A

Angiofibrom (ofte også med epitaxis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Symptomer på rhinopharynx cancer

A
  • knude på halsen
  • ## ensidig hørenedsættelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Behandling af pharynxcancer

A

Primært stråling!

Evt med kemo.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Årsager til hypertrophia tonsillarum

A

Skyldes hyppig infektion. Børn 3-5 år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Indikationer for tonsillektomi

A
  • Snorken/apnø –> dårligt fungerende om dagen
  • Mekaniske gener (synkeproblemer, stemmeændringer)
  • Afledte symptomer (væksthæmning, dårlig skolepræstation, )
Andet
- hypertrofiske tonsiller med symptomer
- recidiverende akut tonsillitis (>4 tilfælde/år i 2 år)
- abscessus peritonsillaris
- mistanke om tonsiltumor
- krontisk tonsillitis
- PFAPA
-
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Differentialdiagnose til forstørrede tonisller

A
  • lymfom

- anden tumor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Symptomer på pharyngitis chronica

A

Ubehag i svælget: tørhed, kradsen, svien, brænden, globulus, rømmen, hakken, hoste

Objektivt: røde lymfatiske ansamlinger i slimhinden og øget sekret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Årsager til pharyngitis chronica

A
  • mundrespiration
  • allergi
  • tobak og alkohol
  • reflux
  • recidiverende akutte pharyngitter
  • efter tonsillektomi
  • fonasteni (primær/sekundær)
  • tumor
  • DMI, uræmi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad dækker halsbetændelse over

A

Akut pharyngitis og akut tonsillitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Symptomer på pharyngitis

A
  • kradsende ruhedsfornemmelse i svælget
  • synkesmerter
  • let feber, hovedpine, almen utilpashed
  • hoste, slim

Obj: slimhinde-hyperæmi, øm lymfadenit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Symptomer på tonsilitis

A
  • synkesmerter
  • synkebesvær
  • feber
  • hovedpine
  • udstråling til øret
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Årsager til halsbetændelse

A

Virus:

  • rhino-, adeno- osv
  • EBV/CMV
  • HIV

Bakterier:

  • Strep A/C/G
  • a hæmoluticum
  • f necrophorum

Non-infektiøs

  • tør luft, rygning, reflux
  • agranulocytose
  • akut leukæmi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Centors kriterier ved akut tonsilitis

A
  • feber >38,3
  • tonsilbelægninger
  • øm angulær lymfadenit
  • fravær af hoste

Centor score >2 –> strep A test

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Indikationer for antibiotika ved halsbetændelse

A

Positiv strep A test
Påvirket patient (febril, svære smerter, synkeproblemer)
Peritonsillær phlegmone

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Indikationer for indlæggelse ved akut tonsillitis

A
  • Svært påvirket patient eller dehydreret patient uden mulighed for selv-hydrering
  • påvirket barn under 3 år
  • respirationsbesvær
  • mistanke om komplikationer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Komplikationer til halsbetændelse

A
  • peritonsillær absces (!!)
  • absces para og retropharyngealis

immunologisk:
- febris rheumatica

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Symptomer på peritonsilær absces

A
  • synkesmerter ensidigt
  • synkebesvær
  • trismus (!!!) nedsat gaben

Obj: hævelse, rødme og induration af peritonsillær væv. Tonsillen er forskudt medialt og evt inferiort.
“peritonsillær phlegmone” –> en overgangsfase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Årsager til paratonsilær absces

A

Spredning fra tonsil eller visdomstand eller suppurerende lymfeknude

Incidens 40/år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Definer Lemierres syndrom

A

Initialt en halsbetændelse med Fusobacterium som spreder sig til v jugularis som tromboserer og spreder septiske embolier til lunger, knogler osv. Dør i løbet af et døgn pga septisk shock eller embolier.

Ses hos raske unge mennesker.

UL/CT af halskar –> bloddyrkning –> penicilin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Ætiologi for oropharynxcancer

A

Tobak
Alkohol
HPV (!!!) –> især dem som giver metastaser til halsen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Lokalisation af oropharynxcancer

A

Tonsil eller tungerod (planocellulært)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Symptomer på oropharynxcancer

A
  • Smerter
  • synkesmerter
  • nedsat gabeevner
  • blødning
  • klumpfornemmelse
  • knude på halsen

Obj: tumor/sår i slimhinden, lymfeknude

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Behandling af oropharynxcancer

A

Stråler

5 års overlevelse 30-80%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Symptomer på hypopharynxcancer

A
  • smerter
  • synkebesvær
  • respirationsbesvær
  • blødning
  • hæshed
  • vægttab (kan ikke spise pga pladsmangel)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Behandling af snorken

A
  • vægttab
  • lejring
  • undgå alkohol og relakserende medikamina
  • snorkeskinne
  • CPAP
  • sjældent kirurgi (tonsillektomi, septumplastik, UPPP)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Definer obstruktiv søvnapnø

A

Ophør af luftflow med fortsat thoraxbevægelser, med en desaturation på mindst 3 procentpoint.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Komplikationer til søvnapnø

A

trafik og arbejdsulykker, DM, apopleksi…… (se slide)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Undersøgelser ved søvnapnø

A

søvnmonitorering, TSH, EKG,

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Behandling af søvnapnø

A

CPAP, tonsillektomi (børn, sjældent hos voksne)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad skal mistænkes ved halsondt /synkesmerter > 2 ugers varighed

A

CANCER!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Sygdomme som giver konduktivt høretab

A

Hyppigst: forkølet (2-3 dage) –> inflammation (timer) –> akut otitis media (2-3 dage) –> sekretorisk otitis media (uger/mdr) –> kronisk otitis media

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvor hyppig er akut otitis media

A

2/3 af alle børn har haft AOM inden 1 års alderen. Hyppigst i 10-12 mdr alderen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Symptomer på otitis media

A
  • katarrhalia
  • otalgi
  • irritabilitet
  • spisevægring
  • opkast
  • diarre
  • flåd (perforation, dræn)
  • febrilia
  • påvirket almen tilstand
  • -> under 2 år
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Agens AOM

A
  • pneumokokker, <2 år
  • h influenzae, > 2 år

Disponerende faktorer: alder, rhinitis, immundefekt, amningsophør mens barnet er under 6 mdr

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Behandling af AOM

A
  • analgetika
  • antibiotika
  • kirurgi
  • vaccination
  • social profylakse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Definer sekretorisk otitis media

A

Inflammation i mellemøret –> mucinholdig sekret
Intermitterende irritation, ingen akutte symptomer, dog kan de have hørenedsættelse, lette smerter (undertryk), forsinket sprogudvikling, apati/aggression, svimmelhed/tinnitus.
Hyppigt!!
Oftest forbigående
Disponerende faktorer: alder, rhinitis, immundefekt, amningsophør mens barnet er under 6 mdr

Årsag:
<2-3 år: OAM
>2-3 år: tubadysfunktion (hyppigst pga adenoide vegetationer)
voksne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad skal man tænke hvis voksne debuterer med SOM

A

Rhinopharynxcancer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Diagnostik af SOM

A
  • anamnese
  • snorken, OSA, mundrespiration
  • otomikroskopi
  • rhinofaryngoskopi
  • tympanometri
  • audiometri
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Definer kronisk otitis media

A

= irreversible forandringer i trommehinde (essentiel), mellemøre, +/- flåd fra mellemøreslimhinde (sequelae otitidis (inaktiv), suppurativ COM (aktiv))

Hyppig, 2/3 af tubulerede børn

LÆS IGEN EVT I GAMMEL BOG

Modsat SOM og AOM, er den våde kroniske otitis media ofte ensidig (!!)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Definer kolesteatom (benæder) og symptomer

A

= hudcyste (flerlaget pladeepitel) udgående fra trommehinden som trykker på den omkringliggende knogle (ossiklerne, mastoid, kranie).

Symptomer: høretab, smerter, flåd fra øret.

Kongenit: meget sjælden, udviklingsanomali

Erhvervet: 350 nye årligt,

  • retraktion - undertryk
  • immigration - via defekt
  • basalcellehyperplasi - proliferation
  • iatrogen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Diagnostik af kolesteatom

A
  • otomikroskopi
  • kigge efter ved at åbne trommehinden
  • MRI, diffusionsvægtet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Behandling af kolesteatom

A

kirurgi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Komplikationer til kolesteatom

A
  • mastoiditis acuta
  • facialis parese
  • døvhed
  • meningitis
  • epidural absces
  • intracerebral absces
  • sinus thromboflebitis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Årsager til konduktivt høretab

A
  • otosklerose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvordan ser det konduktive høretab ud på papir ved en audiometri

A
  • luftledningstærskler forhøjet
  • air bone gap
  • intakt skelneevne
  • stapediusrefleks
  • Weber mod det syge øre
  • Rinne negativ
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Årsager til sensorineuralt høretab

A
  • presbyacusis

- morbus meniere (anfaldsvis høretab, svær svimmelhed)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Karakteristiska ved nystagmus

A

Perifert udløst –> horisontal/rotatorisk, latens >15 sek, trætbar, høj frekvens, lille amplitude, skifter ikke retning, svimmelhed, opfylder aleksanders lov,

Central –> venrtikal /ren horisontal, umiddelbar, ikke-trætbar, lav frekvens, stor amplitude, kan skifte retning(!!), kun let svimmelhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hyppigste årsag til perifer udløst svimmelhed - symptomer, diagnostik, behandling

A

BPPV (benign praksysmal positionel vertigo) (øresten)

Symptomer: akut indsættende svimmelhed ved stillingsændring, varighed optil 1 min, uger til mdr,

Diagnostik: Dix-Hallpikes test, laterale buegangstest

Behandling: Epleys manøvre, (antihistaminer)

Prognose: spontan remission, recidiv tendens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Næst hyppigste årsag til perifer udløst svimmelhed - symptomer, diagnostik, behandling

A

Neuritis vestibularis.

Symptomer: akut svimmelhed (konstant til stede), faldtendens, kvalme/opkast, sengeliggende,

Diagnostik: anamnese + klinik, impulstest, kalorisk prøve

Behandling: antiemetika, antohostaminer, steroid, vestibulær rehabilitering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Differential diagnoser til perifer udløst svimmelhed

A
  • hjernestamme apopleksi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

HINTS undersøgelsesteknik ved modtagelse af ptt i AMA - er skaden central/hjernestamme?

A

HI: head impuls? (følger blikket med hovedet til den skadede side og laver pt en korrigerende sarccade) - positiv –> perifer ; negativ –> centralt

N: nystagmus? Skifter den retning? Ja –> centralt ; nej –> perifer

TS: test of skew (afdækningsprøve ligesom ved skelen) - kig efter ændringer i vertikalplantet –> ja –> central skade

s. 93 - hvis nogen af testene i HINTS antyder central skade, mistænkes dette ind til modsatte er bevist.

HINTS to INFARCT

IN: head Impulse is Normal (no eye saccade with passive head turning)
FA: Fast-phase Alternating (or bidirectional) nystagmus
RCT: The eye moves to Refixate during the Cover-Test

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Undersøgelse ved N. facialis parese

A
  • Parasympatiske funktion (N. patrosus sup major)
  • -> tåresekretion (Schirmers test)
  • M. Stapedius funktion
  • -> stapedius refleks
  • -> hyperacuticus
  • Tympanicus
  • -> ændret smagssans? Ofte en smag af metal i munden

Komplet øre-næse-hals undersøgelse inkl. otoneurologi

Mimiske muskler

Otomikroskopi - patologi i mellemøret som kan ses

Palpation og UL af parotis –> tumor

Audiometri

MR/CT

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvor sidder facialis paresen

A

Central: supranukleær læsion

Perifer: infranukleær læsion

Kan pt rynke panden?
Ja: central
Nej: perifer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Ætiologi for facialis parese

A
  • idiopatisk (Bells palsy)
  • infektion
  • ## cholestetom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Symptomer og diagnostik ved idiopatisk FP

A

smerter i øreregionen, uvikler sig hurtigt (timer til dage), påvirket smagsans, hyperacusis/fonofobi, normal tåresekretion (–> epifora)

Diagnostik: udelukkelses diagnose
Bedring efter 3-4 uger, 80% opnår normal remission

Behandling: prednisolon, urglasforbinding og kunstig tårer, mimiske øvelser, tarsorafi/Z-plastik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Infektiøse årsager til FP

A
  • Herpes zoster oticus
    Diagnose: vesikler i øregangen/mundhulen, smertefuld, ophævet tåresekretion, høretab,
    Behandling: velaciclovir
    Prognose: 75% sequelae
  • Borrelia
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Hvornår skal man lave en otoneurologisk US (og prioritere den over den normale ØNH US især til eksamen)

A
  • vertigo
  • pludseligt opstået høretab
  • kranienerveudfald
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvornår skal man lave en otoneurologisk US (og prioritere den over den normale ØNH US især til eksamen)

A
  • vertigo
  • pludseligt opstået høretab
  • kranienerveudfald
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvordan graderes facialis parese

A

House Brackmann Scale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvornår færdigudvikles øret (embryologi)

A

Det indre øre i uge 23
Mellemøre, øregang og ydre øre udvikles først færdig efter puperteten pga hjernens og kraniets tilvækst, men formen er anlagt efter 4. måned.

Ektoderm –> den hindede labyrint, ydre øre, øregang
Entoderm –> tuba auditiva, mellem øret og cellesystemet i proc. mastoideus.
Mesoderm –> mellemørets knogler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Hvad udgøres cochlea af

A
  • Scala tympani (nedre), media og vestibuli (øvre).

Medias midterakse når ikke helt til labyrintkapslen, hvorfor de to perilymfatiske rum forbindes med hinanden.
Fra mellemøret er der gennem det ovalevindue kontakt til skala vestibuli, og gennem det runde vindue til skala tympani.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hvordan er den perilymfatiske væske i kontakt med CSF

A

Gennem aquaeductus cockleae

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvad skyldes dannelsen af halscyster eller -fistler

A

Hvis noget af gællefurerne persisterer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Hvordan innerveres det ydre øre

A

Den motoriske innervation af auriklens små muskler kommer fra N. FACIALIS,.

Den sensoriske innervation til ydre øregang og

    • bagerste del af auriklen kommer fa N. VAGUS
    • forreste del af auriklen kommer fa N. TRIGEMINUS
    • bagerste nederste del af auriklen kommer fa N. AURICULARIS MAGNUS
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hvor tyk er trommehinden

A

Diameter ca 1 cm, og tykkelse ca 0,1 mm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Beskriv trommehinden

A

Højre eller venstre?

Trommehinden inddeles i 4 kvadranter: 
A: bagerste øvre
B: bagerste nedre 
C: forreste øvre 
D: forreste nedre 
A: Pars flaccida, pars tensa
B: Pars tensa
C: Pars tensa, lysrefleks
D: D: incisura tympanica, pars tensa
I midten ses umbo (skaftet af hammeren) og trommehinden omgives af anulus fibrosus som hæfter den til øregangen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Hvordan innerveres trommehinden

A

Af sensoriske grene fra nn. trigeminus, vagus og glossopharyngeus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Ordliste

A 
Mesotympanon = det egentlige mellemøre
Malleus = hammeren
Incus = ambolten
Stapes = stigebøjle
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Nævn musklerne i øret

A

Mm. stapedius (til stigbøjlen) og tensor tympani (til hammeren) - udgår fra mellemørets knoglevægge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Hvor går tuba auditiva fra og til

A

Forbinder sig til protympanon ved isthmus og til epipharynx ved torus tubarius.
Åbnes aktivt ved kontraktion af den mediale del af m. tensor veli palatina.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Symptomer og årsager til baro-traume

A

Symptomer: smerter i øret, nedsat hørelse, i visse tilfælde blodudtrædning i trommehinden sekret i mellemøret.

Årsager: trykændring og blokering af tuba auditivas ventilfunktion.
Det kan fx adenoide vegetationer som blokerer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Hvad udgør det indre øre

A

Høreorganet + balanceorganet + den endolymfatiske sæk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Hvad udgør balanceorganernerne

A

Buegangsystemet (rotation i hvert plan) + otolitorganerne i sacculus og utriculus (lineær acceleration og lejring)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Hvad gør crista ampullaris og hvor sidder den

A

Ved indmundingen til utriculus er hver buegang udvidet til en ampul som har en bindevævsforhøjning = crista ampullaris. I crista sidder sanseceller, hårceller og sekretoriske støtteceller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Hvad gør macula sacculi og utriculi og hvor sidder de?

A

I utriculus og sacculus findes en skiveformet zone, macula, med sanseceller af samme type som i cristae. Men sansehårene er her fæstnet til otolitmembranen, som er en gel med kalkholdige krystaller (otolitter).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Beskriv det indre øres innervation

A

Nerven har to dele:

  • den øvre som innerverer utriculus, den horisontale buegang og den anteriore buegang
  • den nedre som innerverer den posteriore buegang og sacculus

De forenes med sneglens tråde til N. vestibulocochlearis som træder ind i medulla oblongata.

Der er vigtige forbindelser til øjenmusklerne, kroppens ekstrensormuskler, cerebellum og formatio reticularis.

Den efferente innervation kommer fra de ipsilaterale vestibularis kerner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Hvad er funktionen af den vestibulookulære refleks og hvordan tester man for denne

A

At hjælpe os med at fiksere genstande med synet når vi drejer hovedet.

Fremkaldelse af nystagmus - s. 21.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Hvad er funktionen af den makulookulære og makulospinale refleks

A

Makulookulære refleks: At holde synsfeltet fikseret

Makulospinale refleks: At holde balancen ved lineære bevægelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

Hvorfor kan centrale vestibulære skader ikke kompenseres lige så effektivt som perifere

A

Balanceorganerne på de to sider af hovedet samarbejder ved stimulation på den ene side og hæmning på den anden. Ubalance i det vestibulæresystem fører til ændret aktivitet i de højere vestibulære centre, og kan være årsag til svimmelhed. Ved modificering af signalerne i de vestibulære kerner kan der indtræde kompensation for en vestibulær hypofunktion, såkaldt central kompensation. Dette er årsagen til at centrale skader ikke kan kompenseres lige så effektivt som perifere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

Hvad er stria vaskularis og hvor er det beliggende

A

Den laterale væg i scala media.
Stria vascularis opretholder endolymfens ionsammensætning med et højt indhold af kalium og et lavt indhold af natrium.
Den tynde Reissners membran adskiller det endolymfatiske rum fra perilymfen i scala vestibuli.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

Hvad er forskellen på hårcellerne i balanceorganet og i høreorganet

A

Hårcellerne i høreorganet har intet kinocilie.

S. 22

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

Hvad er saccus og ductus endolymfaticus

A

Ductus endolymfaticus munder ud i et sæk-lignende organ, saccus endolymfaticus, der delvist ligger uden for os temporale i tilslutning til dura i fossa posterior tæt ved sinus sigmoideus. Saccus endolymfaticus indeholder højt specialiserede epitelceller, som anses at have evnen til at resorbere endolymfe og gennem fagocytose at kunne optage højmolekylære affaldsprodukter og nedbrudte sanseceller og bakterier efter infektion (fx labyrintitis).
Saccus har betydning for reguleringen af det endolymfatiske væsketryk og dets osmose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
84
Q

Undersøgelsesmetoder til undersøgelse af øret

A
  • Objektiv undersøgelse (inspektion, misdannelser?, sår?, tumorer?, palpering af proc mastoideus)
  • Otoskopi (inspektion af øregang og trommehinde, øregangens laterale bruskede del og mediale ossøse del inspiceres og udrettes)
  • –> otomikroskopi er den bedste US-metode. Otoendoskopi er også okay, men tillader ikke samtidig instrumentering.
  • Siegles prøve eller trympanometri bruges til undersøgelse af trommehindens bevægelighed.
  • Kvalitative undersøgelser af hørelsen (Webers prøve, Rinnes prøve, konversations- og hviskeprøve, audiometri(!),
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
85
Q

Beskriv en normal trommehinde ved otoskopi

A

Inspektion: trommehinden har en grå, perlemorsskinnende farvetone.

Mål: at give et billede af trommehindens stilling, farve, transparans, tykkelse, bevægelighed og tilstedeværelse af evt abnormaliteter som perforationer (central eller randstillet?) eller ar. Patologiske forandringer på trommehinden noteres (fx atrofi, forkalkninger (myringosklerose) eller cikatrielle forandringer). Pars flaccida inspiceres især (!). Tjek for polypper eller granulationer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
86
Q

Beskriv en syg trommehinde ved otoskopi

A
  • akut otitis media: trommehinden er oftest frembulende og hammerskaftet (umbo) kan ikke ses
  • sekretorisk otitis media: umbo er altid veldefineret, og ofte indadroteret og derfor synes det forkortet. Processus brevis er ofte mere markeret. Bevægeligheden af trommehinden er nedsat.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
87
Q

Hvad er en Siegels pneumatisk tragt

A

Det er en lukket øretragt med glasvindue. Tragten er tilsluttet en gummiballon så trykket i øregangen kan varieres hvorved trommehinden kan presses ind eller suges ud.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
88
Q

Hvorfor er det vigtigt at inspicere pars flaccida

A

Fordi en skorpedannelse her kan dække over kolesteatom i mellemøret, også selvom pars tensa er normal.
Det er vigtigt at se om retraktioner her indeholder keratinflager og dermed er suspekte for kolesteatom eller om de er rene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
89
Q

Definer konduktivt høretab

A

= høretab som skyldes ørets lydoverførende mekanisme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
90
Q

Årsager til konduktivt høretab

A

Defekt i den ydre øregang, trommehinden eller mellemøret.
Kvaliteten af hørelsen er altså ikke forringet, men lyden dæmpes på sin vej ind til det indre øre.

Hyppigste årsager:

  • børn: væske i mellemøret enten pga akut otitis media eller kronisk otitis media (væsken hæmmer bevægelsen af trommehinden).
  • voksne: ar efter perforeret trommehinde, dette mindsker trommehindens areal, eller nedsat mobilitet i knoglekæden, fx pga arvæv eller ved otosklerose. Ved kronisk otitis media kan knoglekæden være fikseret af BV og kalkindlejringer. Ved meget langvarig kronisk otitis media, kolesteatom, traume eller medfødte misdannelser kan der opstå partiel eller total diskontinuitet i knoglekæden.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
91
Q

Definer sensorineuralt høretab

A

= hørenedsættelse pga destruktion af de sensoriske celler eller nerveledningsfejl. Defekten sidder enten i cochlea (kokleær hørenedsættelse) eller i hørenerven (retrokokleær hørenedsættelse) og ofte er hørelsens kvalitet forringet.
Kan give sprogproblemer

Den retrokokleære høreskade er sjælden og ses ved tumorer (fx schwannom) i den cerebellopontine vinkel.

Kokleær hørenedsættelse er den hyppigste form for høretab og forekommer ved en række almindelige diagnoser, fx presbyacusis, støjskader, Ménières sygdom, genetisk hørenedsættelse m.fl.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
92
Q

Definer recruitment of loudness

A

= et fænomen som kan ses ifm kokleære høretab. Recruitment gør at afstanden mellem høretærsklen og ubehagsniveauet for en given frekvens er reduceret. Patienten vil opfatte lyde som værende højere eller mere ubehagelige og forvrængede end en øget lydstyrke normalt ville opfattes.

Recruitment er frekvens specifik! Og forskellige områder i audiogrammet kan være m/u recruitment

Recruitment er vigtig ved skelnen mellem kokleære og retrokokleære høretab.

Ptt med recuitment har ofte bevaret stapedius-refleks.

Recruitment kan være et problem ved tilpasning af høreapparater.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
93
Q

Symptomer som er forbundet med sensorineuralt høretab

A

Recruitment, tinnitus, distortion (forvrænget lydbillede),

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
94
Q

Symptomer på centralt hørenedsættelse

A

Skelneevnen er ofte forringet, mens tone-audiometrien kan være normal. Pt opfatter tale utydeligt og har sjældent gavn af høreapparat.
Retningsbestemmelsen kan også være forstyrret (både ved central og retro-kokleær hørenedsættelse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
95
Q

Beskriv Webers prøve

A

Foretages ved asymmetrisk hørenedsættelse.
Stemmegaflen trykkes mod kraniet i midtlinjen. Hvis tonen opleves kraftigst (lateraliseret) til det øre hvor hørelsen er dårligst, tyder det på et konduktivt høretab på det øre.
Hvis tonen lateraliseres til det bedst hørende øre, er det sandsynligt at høretabet er sensorineuralt i det dårligst hørende øre.

Årsagen er at lyden transmitteres gennem kranieknoglerne og hjernens ventrikelsystem til det indre øre og går derfor uden om ørets luftledningssytem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
96
Q

Beskriv Rinnes prøve

A

Foretages ved at stemmegaflen slås an og trykkes mod mastoidet bag det testede øre indtil tonen ikke kan høres mere, hvorpå stemmegaflen straks flyttes til en position umiddelbart foran øregangen.
Ved normal mellemørefunktion høres tonen igen, da luftledning er mere effektivt end benledning –> positiv Rinnes test –> normal hørelse eller sensorineuralt høretab.

Ved konduktivt høretab kan patienten ikke høre tonen fra stemmegaflen når den flyttes fra mastoidet til positionen foran øregangen –> negativ Rinnes test.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
97
Q

Definer høretæskel

A

= en lige netop hørbar lydstyrke for en bestemt lyd, ex en ren tone med en vis frekvens, målt under særlige betingelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
98
Q

Beskriv toneaudiometri

A

De frekvenser som testes ved en normal toneaudiometri udgår fra 1.000 Hz og omfatter tre oktav-trin nedad og opad –> 125, 250, 500 og 2.000, 4.000 og 8.000 Hz.

Toneaudiometri udføres mono-auralt, med maskering af det øre som ikke testes.
Tonen høres i 1-2 sekunder fra en høretelefon ad gangen og pt skal trykke på en knap så snart en tone kan høres. Testen har en start frekvens på 1.000 Hz hvorefter niveauet mindskes i intervaller af 10-20 dB, indtil tonen ikke længere kan høres. Herefter øges niveauet i trin med 5 dB, indtil patienten svarer. Nu sænkes niveauet igen 10 dB og en nye serie stimuli præsenteres med stigende niveau i trin à 5 dB.
Dette gentages indtil patienten har svaret 3 gange på samme niveau ved disse serier af tonestimuli med stigende niveau. Derefter forsættres med de øvrige frekvenser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
99
Q

Definer psykoakustiske metoder og angiv eksempler herpå

A

En psykoakustisk metode består i at et lydsignal præsenteres for patienten og vedkommende så skal vurdere signalet.

  • toneaudiometri
  • screeningsaudiometri
  • taleaudiometri
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
100
Q

Hvordan opdeles hørenedsættelse på baggrund af screeningsaudiometri

A

Let hørenedsættelse: tonemiddelværdi på 20-39 dB HL
Moderat hørenedsættelse: tonemiddelværdi på 40-69 dB HL
Svær hørenedsættelse: tonemiddelværdi på 70-94 dB HL
Døvhed: tærskelmiddelværdi >94 dB HL

En høretærskel ændring bør være 15dB eller mere for at repræsentere en forandring i hørelsens følsomhed. Samme grænse, 15 dB, gælder som forskel mellem luft- og høretæskler for benledning for en enkelt frekvens.

En høretærskel anses for at afvige signifikant fra gennemsnitlig normalværdi når den er 20 dB HL eller mere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
101
Q

Hvordan vil hhv en konduktivt og et sensorineuralt høretab ses på et audiogram

A

Konduktivt: nedsætter lydtransmissionen og vil sænke luftledningskurven, men ikke benledningskurven. Der er således diastase mellem luft- og bedledningskurven –> air-bone-gab.
Ved rent konduktivt høretab viser bedledning normal hørelse, med mindre pt lider at otosklerose, hvor benledningstærsklerne ofte er noget forhøjet ved frekvenserne omkring 1,5 og 2 kHz

Sensorineuralt: påvirker luft- og bedledning lige meget, hvorfor de to kurver vil følges ad

!!!!! - Et konduktivt høretab kan nå et maks, som svarer til et air-bone-gap på 60dB - alle høretab som overskrider 60 dB ved luftledning er enten sensorineuralt eller indeholder komponenter fra begge hovedtyper –> blandet høretab.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
102
Q

Definer fysiologiske metoder og angiv eksempler herpå

A

Her registreres en fysiologisk reaktion på lydstimulus fra høreorganet.

  • Impedans-audiometri
  • Tympanometri (s. 34)
  • Otoakustiske emissioner (især screening af nyfødte!! Tester de ydre hårcellers funktion) (s. 35)
  • Electric response audiometry (udredning af sensorineuralt høretab)
  • Hjernestammeaudiometri (ABR)
  • Electrokokleogragi (udredning af Ménières sygdom, monitorering under neurokirurgi ved indgreb tæt på n. cochlearis)
  • Auditory steady state response (ASSR) (frekvensspecifik høretest hos patienter som ikke kan samarbejde til psykoakustiske tests - fx nyfødte)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
103
Q

Beskriv impedansaudiometri

A

Akustisk registreres ændringer i mellemørets stivhed (akustisk impedans) forårsaget af aktivering af stapediusrefleksen ved lydstimulation eller ved en teknik hvor man måler trommehindens eftergivelighed ved en variation i pålagt statisk lufttryk i øregangen (compliance)

Jo mindre akustisk impedans mellemøret har, og jo mere bevægelig trommehinden og knoglekæden er, des mere effektiv er lydoverførslen fra øregang til mellemøret.

Tærskler for stapediusrefleksen ligger normalt ca 70 dB over høretærsklen, og værdier over 95 dB HL og højere betragtes som patologiske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
104
Q

Indikation på stapediusrefleksmåling

A

Mistanke om otosklerose, hvor stapesfoden er fikseret, og stapediusrefleksen derfor ikke kan udløses.
Alternativt ved mistanke sygdom i n. facialis (fx. Bells parese) som innerverer m. stapedius.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
105
Q

Ved mistanke om hørenedsættelse hos børn skal man udover høretest lave?

A

Undersøgelse af øjne, nyrer, hjerte og CNS - i tilfælde af at hørenedsættelsen er led i et syndrom, fx Ushers syndrom (en af de hyppigste), Pendreds syndrom, Waardenburgs syndrom, Alports syndrom eller kraniofaciale sygdomme.

106
Q

Udredning af konduktivt høretab

A

Rinnes og Weber tests –> audiometri –> taleaudiometri –> impedansaudiometri (forudgået af otomikroskopi, da det skal tjekkes trommehinden er hel og uden alt for mange ar) (stapediusrefleksen mangler)

107
Q

Udredning af et sensorineuralt høretab

A

Rinnes og Weber test –> toneaudiometri –> ?

Hørenedsættelse i:

  • diskantområdet: presbyacusis, støjskade, ototoksisk høreskade
  • basområdet: Ménières sygdom i tidlig fase (sen fase i alle frekvenser)
108
Q

Udredning af retrokokleær hørenedsættelse

A

Rinnes og Weber test –> toneaudiometri –> hjernestammeaudiometri –> MR ved mistanke om tumor

Hørenedsættelsen er hyppigst i diskantområdet.

109
Q

Hvordan diagnosticeres auditiv neuropati

A

Otoakustiske emissioner kan være normale men hjernestammeaudiometrien vil altid være patologisk.

Diagnosen skal mistænkes hvis tone- og taleaudiometri ikke stemmer overens (meget dårlig taleforståelse)

110
Q

Misdannelser og udviklingsforstyrrelser i det ydre øre og øregang

A
  • Aures alatae
  • Præaurikulære vedhæng
  • Præaurikulære fistler
  • Mikroti

Generel incidens: 1/6.000 fødsler, sv.t. 10 tilfælde årligt.

111
Q

Årsag, udredning og behandling af aures alatae

A

Årsag: manglende anthelix –> auriklen bliver skålformet og vinklen mellem denne og kraniet bliver større.

Udredning: inspektion omkring skolealderen hvor børnene hyppigst bliver opmærksom på det

Behandling: kirurgi

112
Q

Beskriv præ-aurikulære fistler samt behandling og indikation

A

Sidder i helix’s forreste tilhæftning. Ender oftest blindt, men kan i nogle tilfælde kommunikere med øregangen.

Mange oplever aldrig symptomer.

Behandlingsindikation: gentagne infektioner
Behandling: kirurgisk excision af den omgivende brusk.

113
Q

Hvad omfatter mikroti

A

Varierende misdannelser af det ydre øre, fx:

  • mikroti (underudvikling af auriklen)
  • øregangsatresi
  • atresi, anoti (mangel på både ydre øre og øregang)
114
Q

Symptomer ved mikroti

A

Afhænger af hvor omfattende involveringen er.
Hvis det kun er det ydre øre –> konduktivt høretab
Hvis der er involvering af det indre øre –> sensorineuralt.
OFTE ses en kombination.

Behandling: kirurgisk rekontruktion og høreapparat.
–> i teenagealderen når barnet selv kan tage stilling til operation.

OBS: en kirurgisk tildannet øregang kræver livslang behandling hos en ørelæge med rensning, da huden i den tildannede øregang ikke har en naturlig vokstransport og dermed ingen selvrensende funktion.

115
Q

Hvad skal man være obs på ved traumer mod det ydre øre

A

Der kan danne sig et othæmatom, som er en blodansamling mellem brusk og perichondium. Ubehandlet kan det medføre brusknydannelse og et deformeret ydre øre, “blomkålsøre”.

116
Q

Infektion(s typer) i det ydre øre

A
  • Impetigo (børnesår)
  • Erysipelas
  • Otitis externa
  • Diffus ekstern otitis
  • Øregangsfurunkel
  • Svampeinfektion i øregangen
  • Nekrotiserende ekstern otit
  • Perichondritis
  • Chondrodermatitis nodularis chronica helicis
117
Q

Symptomer på impetigo og behandling

A

Små vesikler og pustler i huden. Brister og erstattes af gullig-brune skorper, som dækker det inficerede område. Spreder sig hurtigt i huden og er udtalt smitsom.

Behandling: mindre forandringer behandles med rensning og AB-salve, mens mere udbredt sygdom kræver peroral AB.

118
Q

Symptomer på erysipelas og behandling

A

Griber ned i de dybere hudlag og skyldes at bakterier trænger ind via små revnedannelser eller sår i huden.
Pt er alment påvirket med feber og almen sygdomsfornemmelse. Huden er eythematøs og pastøst hævet men typisk skarpt afgrænset til den raske hud.

Behandling: i simple tilfælde gives penicilin peroralt, men ved mere udtalt sygdom indlægges pt til i.v. AB.

119
Q

Symptomer på otitis externa og behandling

A

Generel rødme og hævelse af øregangens hud.

Har normalt et benignt selvlimiterende forløb, men kan hos medtagne patienter udvikles til en nekrotiserende form med alvorligt forløb og knoglepåvirkning.

120
Q

Symptomer på diffus ekstern otitis (swimmer’s ear) og behandling

A

Det meste af huden i den ydre øregang er præget af sekretion og ødem –> kløe, varmefornemmelse og alment ubehag og smerter. Nedsat hørelse. Smerterne forværres ved tygning og berøring.

Disponerende faktorer er hyppig badning, samt varmt og fugtigt klima.
Sygdommen begynder med maceration af øregangshuden pga fugt og vand, hvilket forringer forsvarsmekanismer og gør bakterier skaber derved infektion. Pga irritation og kløe, kradser ptt sig med vatpinde osv hvilket fører til yderligere læsion af huden.
Ved udtalt infektion ses ofte pseudomonas.

Ved fulminant infektion svulmer øregangen op og lukker til helt. Man kan se pus flyde fra åbningen.

BEHANDLING: oprensning med sug. Indlægning af mesh vædet med øredråber der indeholder AB og steroid ved total okklusion –> fjernes efter 2 dage hvorefter der igen renses. Når hævelsen er fortaget behandles med øredråber med AB og steroid.

Ofte recidiverende hvorfor pt skal optimerer forholdende og undgå vand og shampoo osv i ørene.

121
Q

Symptomer på øregangsfurunkel og behandling

A

= infektion i en eller flere talgkirtler i den yderste del af øregangen.

En rød hævelse i hvis centrum man til tider kan se pus der udtømmes spontant. Ofte samtidig hævelse af lymfeknuder i øregangens nærhed. Ledsages af smerter.

Behandling: direkte tryk er ikke tilrådeligt idet infektionen kan spredes hæmatogent til det intrakranielle rum. Brister ofte af sig selv, men det kan være relevant at drænere med en kanyle. Derudover kan mesh anlægges.
Det kan evt være relevant med systemisk AB pga hæmatogen spredning.

Hvis pt har udtalte symptomer med almen sygdomsfølelse, hovedpine ect bør pt indlægges til i.v. AB.

122
Q

Symptomer på svampeinfektion i øregangen og behandling

A

Kløe, sjældent stærke smerter.

Ses især ved høreapparatbrugere.

Hyppigst candida albicans eller aspergillus arter.

Behandling: grundig oprensning og øredråber med lav pH og pensling med metylrosanilinopløsning og lokalbehandling med antimykotikum.

123
Q

Symptomer på nekrotiserende ekstern otit og behandling

A

Ses hos kroniske medtagede ptt >60 år som har svært kontrollerbar diabetes, cancer eller er i immunsupprimerende behandling.

Inficeres med pseudomonas –> infilterer øregangen og danner røde granulationer. Penetrerer ned i dybden og nekrotiserer øregangens brusk, knogle og omgivende væv og spreder sig til os temporale. Infektionen kan også spredes hæmatogent til sinus sigmoideus, hvor en inficeret trombe kan dannes. Ubehandlet kan infektionen på den måde omfatte store dele af basis cranii med påvirkning af hjernenerver.

Behandling: behandl grundsygdom + excision af granulationer + iv. AB evt med langvarig peroral behandling.

124
Q

Symptomer på perichondritis og behandling

A

Det ydre øre bliver hævet og rødt - lobulus er ikke involveret da denne er uden brusk.
Pt er forpint og alment påvirket.

Skyldes bakteriel infektion pga traume, insektstik, piercing eller lign.

Behandling: systemisk AB samt evt lokal desinficerende behandling

125
Q

Symptomer på chondrodermatitis nodularis chronica helicis og behandling

A

= en lokal fortykkelse på helixranden, som er svært palpationsøm og medfører at pt ikke kan ligge på øret.

Differentialdiagnostisk skal man tænke karcinom

Behandling: en kileformet kirurgisk excision

126
Q

Tumortyper i det ydre øre

A

Maligne

  • Basocellulært karcinom (!!) (gamle mænd, sår som ikke vil hele, soleksponering)
  • Planocellulært karcinom
  • Malignt melanom

Benigne (sjælden)

  • hæmangiomer
  • lymfangiomer
  • dermoidcyster
127
Q

Hvad skal man være obs på ved tumorer i øregangen

A

At hvis tumoren starter sin vækst i den bruskede del af øregangen, findes der ingen barriere som forhindrer hurtig, lokal spredning, dvs anteriort ind i gll parotis eller posteriort ud i den retroaurikulære region.

Tumorer som starter sin vækst i den ossøse del vokser medialt ind mod mellemøret.

Symptomer som ved ekstern otit.

128
Q

Hvad skal lede mistanken hen mod cancer i øregangen (øregangscancer)

A

Langvarig og terapiresistent otitis externa

129
Q

Differentialdiagnoser til otitis externa

A

Cancer i øregangen, øregangskolesteatom og kronisk otitis.

130
Q

Symptomer, diagnostik og behandling af cerumen obturans (prop af ørevoks)

A

Symptomer: hørenedsættelse, propfornemmelse, tinnitus, kløe, ubehag, smerte

Diagnostik: otoskopi

Behandling: skylning mod øregangsloftet - aldrig direkte mod trommehinden! –> Ørelæge: Rensugning og mekanisk oprensning med slynge, tang eller stålvatpind.

131
Q

Beskriv øregangseksotoser

A

Benigne ossøse gevækster udgående fra periost i øregangens benede del. Ofte multiple og bilaterale, sv.t.
de tre steder i øregangen hvor de ossøse suturer sidder.

De ses som runde udvækster og forårsages af en irritation, fx koldt vand, hvorfor de især ses hos svømmere og vinterbadere.

Generelt asymptomatiske, men de kan blive så store at de forsnævre øregangen og forhindrer transportfunktionen af vand, voks og afstødte celler –> recidiverende ekstern otit og/eller hørenedsættelse.

Ved gentagne problemer laves kirurgisk excision

132
Q

Beskriv øregangskolesteatom

A

En relativ sjælden tilstand med ophobning af deskvameret epitel og debris i øregangen, hvor det kan usurere knoglevævet.

Det kan ses som manglende huddække og knoglesekvestre samt osteonekrose, men oftest en hvidlig deskvameret hud i bunden.
Ligger ofte fortil, nedadtil eller bagtil.

Symptomerne er få og de opdages oftest hos praktiserende ørelæge når pt kommer med en formodet voksprop.

133
Q

Typer af traumer i mellemøret

A
  • trommehinderuptur
  • fremmedlegeme i mellemøret (fx svejseglød som brænder hul i trommehinden og lander i mellemøret hvor den laver en termisk brandskade)
  • ## fraktur af os temporale s. 51
134
Q

Symptomer på trommehinderuptur og behandling

A

Smerter i øret og klapfornemmelse eller nedsat hørelse. Ind i mellem ledsaget af tinnitus. Der kan komme blodigt flåd fra øregangsåbningen, og otoskopi vil viser en fliget perforation af trommehinden.

Behandling: akut simpel trommehinderuptur ses oftest an, da den gerne heler spontant. Ved mistanke om forurening bør AB gives profylaktisk. Er trommehinden ikke helet efter 6-12 mdr kan den opereres med trommehindesplastik (myringoplastik).

135
Q

Definer hæmatotympanon

A

= et traume med blødning i mellemøret uden samtidig trommehinderuptur. Tyder på kraniefraktur.

136
Q

Typer af infektioner i mellemøret

A
  • sekretorisk otitis media (SOM)
  • akut otitis media (AOM)
  • otitis simplex
  • myringitis bullosa (bullae på trommehinden, 5% af børn <2 år)
  • recidiverende AOM (rAOM)
  • kolesteatom (benæder)
137
Q

Årsager til sekretorisk otitis media

A

Skyldes en inflammatorisk forandring i slimhinden i mellemøret og tuba auditiva (ødematøs aflukning), hvilket fører til en forringelse af ventilationen til mellemøret –> undertryk i mellemøret –> væskesekretion fra kar i slimhinden (eller inflammatorisk ekssudation eller sekretion fra kirtler og bægerceller) til at retablere udligning mellem trykket i mellemøret og omgivelser.
–> mellemøret fyldes med strågul, serumlignende væske. Kan progrediere til tyktflydende “glue” med øget viskositet.

Behandles tilstanden ikke, resorberes væsken oftest efter noget tid, og mellemøret bliver herefter luftfyldt og normaliseret.

138
Q

Komplikationer til sekretorisk otitis media

A

Fibroblaster kan migrere ind i væsken og udfælde fibrinogen, så mellemørets lumen præges af fibrøs arvævsdannelse. Slutstadiet er at trommehinden kollaberer mod mellemørets mediale væg, vokser fast og bliver helt ubeværelig –> adhæsiv otitis.

139
Q

Symptomer på sekretorisk otitis media (SOM)

A

Hørenedsættelse. Distorsion. Tinnitus.
Rammer oftest børn i før-skolealderen.

Obj: trommehindens udseende kan variere ved otoskopi. Der ses ofte nedsat bevægelighed ved Siegles tragt. Audiometri vil vise konduktivt høretab.

140
Q

Hvad skal man være obs på ved voksne med sekretorisk otitis media

A

Selvom det oftest skyldes forkølelse, sinuitis eller allergi, kan det i sjældne tilfælde skyldes cancer i rhinopharynx, hvorfor alle voksne med SOM skal fiberrhinoskoperes.

141
Q

Behandling af SOM

A

Børn: afventes da den ofte remittere spontant. Varer tilstanden >3 mdr, eller har barnet udtalte symptomer (verificeret høretab), bør aktiv behandling overvejes –> paracentese og anlæggelse af dræn (nederste, forreste del af trommehinden).

Ved flåd gnm drænet ser man an tre dage inden AB behandling (dråber) begyndes.

Har barnet store adenoide vegetationer kan en adenotomi have god effekt.

Ved recidiverende tilfælde –> dræn + adenotomi

142
Q

Komplikationer til øre dræn behandling

A
  • kalkinlejringer (myringosklerose) er almindeligt efter drænbehandling
  • i sjældne tilfælde kan pladeepitel vokse ind gennem trommehindeperforationen og danne et kolesteatom i mellemøret.
  • adhæsiv otitis
143
Q

Definer akut otitis media (AOM)

A

= purulent inflammation i mellemøret, som begynder pludseligt, er kortvarig og kan verificeres klinisk.
For at diagnosen kan stilles skal der være en kombination af:
- akut indsættende symptomer med hurtig udvikling
- fund med trommehindeinflammation og pus i mellemøre eller øregang

tympanometri + pneumatisk otoskopi/otomikroskopi

144
Q

Symptomer på AOM

A

Purulent udflåd fra øregangen pba spontant perforeret trommehinde eller frembulende trommehinde med nedsat bevægelighed betragtes som sikre tegn på AOM.

Akutt symptomer: øvre luftvejsinfektion, ørepine, tagen sig til øret, irritabilitet, feber, og nedsat aktivitetsmønster, appetit og søvn.
Spontan perforation af trommehinden ses ofte, og viser sig ved blodtilblandet, purulent øreflåd. Smerterne ophører da momentant og symptomerne klinger hurtigt af. Trommehinden vokser oftest sammen inden for timer til døgn. Ofte med serøs transsudation i mellemøret som ligner SOM.

Oftest børn fra 1-7 år, topper ved 2 år.

145
Q

Definer “ørebørn”

A

Børn som får mere end tre episoder af OAM inden for 6 mdr.

146
Q

Hyppigste bakterier ved AOM

A
  1. S. pneumoniae (40-50%)
  2. H. influenzae (20-25%)
  3. Moraxella catarrhalis (10%)
  4. Streptokokker gruppe A (<5%)
147
Q

Komplikationer til AOM (temporale og intrakranielle, andre)

A

Temporale:

  • akut mastoiditis (hyppigst 0,5/1.000)
  • facialis parese (toksisk påvirkning af nerven pga bakterier)

Intrakranielle

  • meningitis –> tjek ALTID for nakkerygstivhed
  • trombose i sinus sigmoideus
  • subperiosteal absces
  • epidurale abscesser
  • subdurale abscesser / hjerneabscesser (cerebrum og cerebellum)
  • labyrinthitis

Andre

  • Kronisk otitis media (ptt med KOM + ny perifer facialis parese indlægges akut da det kan skyldes knogledestruktion af canalis facialis)
  • Aktiv purulent kronisk otitis media
  • Kronisk trommehindeperforation
  • Trommehinderetraktion (skyldes et område i trommehinden mister sin elasticitet og suges indad i mellemørets lumen)
148
Q

Behandling af AOM

A
  1. Symptomatisk med højt hovedgærde og paracetamol –> watchful waiting
  2. Forsvinder symptomerne ikke inden for 3-5 dage eller ved komplikationer, høj febrilia eller ved almen påvirkning –> AB i fem dage.
    (AB gives obligatorisk til børn under 1/2 år med AOM)
  3. Opfølgning efter 3 mdr til tjek for persisterende væske ved børn <4 år. Ældre børn kontrolleres kun ved mistanke om nedsat hørelse.
149
Q

Kriterier for heling af trommehinden

A

Trommehinden skal være intakt uden akutte forandringer eller perforationer, mellemføret skal være luftfyldt, hvilket verificeres ved normal bevægelighed (tympanometri) og der skal være normal hørelse

  • opfyldes kriterierne ikke skal en ny kontrol foretages inden for 4-6 uger.
150
Q

Definer recidiverende AOM

A

= Tre eller flere episoder med AOM inden for 6 måneder eller mindst fire episoder inden for et år.

Rammer 10-15% af børn, oftest mellem 6-24 mdr.
Hyppigst H. influenzae.

151
Q

Symptomer på akut mastoiditis

A

Alment påvirket, evt purulent udflåd fra det syge øre, rød, hævet hud over proc mastoideus, udstående øre, ømhed ved palpation over proc mastoideus og en ødematøs sænkning af loftet i øregangen.

Otoskopi: purulent AOM med eller uden trommehindeperforation.

152
Q

Behandling af akut mastoiditis

A

Akut indlæggelse på øre-næse-hals afdelingen. I.v. bredspektret AB. Paracentese.

Ved forværring overvejes kirurgisk drænage ved udboring af cellesytemet (mastoidektomi)

153
Q

Komplikationer til trommehinderetraktion

A
  • Retraktion kan medføre at trommehinden kommer i kontakt med amboltens crus longum, som derved kan eroderes, så der opstår defekt i knoglekædens kontinuitet. Dette fører til hørenedsættelse.
  • Retraktionslommer kan blive dybe og dykke ind under knoglekanten ved sulcus tympanicus. Afstødt epitel fra trommehinden ophobes let i sådan én, hvilket kan være begyndelsen til et kolesteatom.
154
Q

Definer otoré

A

Gulligt ildelugtende øreflåd som ses ved akut purulent kronisk otitis.

155
Q

Hvilken test laves ved mistanke om påvirkning af det indre øre, fx pga knogledestruktion af labyrintkapslen?

A

Fistelprøve (Henneberts test) - der appliceres en hurtig trykstigning i øregangen ved tryk på tragus eller med Politzer-ballon eller pneumatisk otoskop.
En positiv prøve betyder patienten bliver svimmel og/eller får nystagmus –> udredning og behandling.

  • kræver at trommehinden er hel
156
Q

Komplikationer til behandling med øredråber med AB + steroid

A

Svampeinfektion –> derfor bør de ikke bruges mere end 10-12 dage.

157
Q

Definer kolesteatom

A

= skyldes pladeepitel som er vokset ind i mellemøret.

Primært kolesteaom er sjælden og ses som en isoleret, rundet, cystisk proces, som består af keratiniseret pladeepitel bag en ofte hel tormmehinde. (Ofte embryonale rester af pladeepitel)
–> bør fjernes kirurgisk da det med tiden kan forvolde skade i mellemøret.

Sekundært kolesteatom (hyppigst), optræder hos ptt som tidligere har haft otitis media. Opstår pga utilstrækkelig udluftning gnm tuba auditiva, hvilket resulterer i en dyb retraktionslomme, udgående fra pars flaccida. Lommen fyldes med afstødt epitel og infektionsmateriale, vokser i størrelse og bliver dybere.

(Polypper hos en pt med gentagne otititer forstærker mistanke om kolesteatom.

158
Q

Hvorfor er et kolesteatomt farligt

A

Kolesteatomet udøver en osteolytisk effekt, vis tryk-usur og inflammatorisk reaktion i og omkring kolesteatomsækken med udskilning af enzymer. Tilstanden medfører en form for lav-aktiv osteitis i både trommehindens ossøse begrænsning, men også i øreknoglerne. Oftest proc longum incudis, efterfulgt af stapes suprastruktur.

159
Q

Symptomer på kolesteatom

A

Intermitterende eller konstant purulent flåd kombineret med hørenedsættelse. Sjældent smerter.

160
Q

Komplikationer til kolesteatom

A

Kan kompliceres ved infektion som kan spredes og blive livstruende ved involvering af det intrakranielle rum.

Det kan også spredes mod n. facialis i facialis kanalen og mod labyrintkapslen medførende påvirkning af det indre øre.

161
Q

Diagnostik af kolesteatom

A

Omhyggelig inspektion af øret efter oprensning.

CT kan give et billede af udbredelse og evt knogledestruktion –> vigtigt ved mistanke om komplikationer eller før kirurgi.

162
Q

Komplikationer til kronisk otitis

A
  • kolesteatom
  • diskontinuation af knoglekæden
  • adhæsiv otitis s. 65
  • tympanosklerose
  • frozen malleus syndrome
  • meningitis
163
Q

Hvordan spreder bakterier sig fra øret til meninges

A
  1. direkte via gennembrud i destrueret knogle
  2. via små lakuner som findes i knoglen
  3. ved hæmatogen spredning
164
Q

Symptomer på åbenstående tuba auditiva

A

Klapfornemmelse for ét eller begge ører og indimellem en let hørenedsættelse. Den runger når de taler (autofoni) og de kan høre deres egen vejrtrækning abnormt tydeligt. Ved snøft kan symptomerne lindres kortvarigt, da man tvinger tuba lukket i et kort rum tid.

Ikke farligt, bare irriterende.

165
Q

Typer af kirurgi i mellemøret

A
  • Rekontruktiv/ høreforbedrende kirurgi (fx myringoplastik, ossikuloplastik)
  • Sanerende kirurgi (fx mastoidektomi)
166
Q

Typer af tumorer i mellemøret

A
  • Glomustumorer (tympanicum og jugulare): hyppigst, ofte benign, udgår fra kemoreceptorer, glomus jugulare er aggressiv destrutiv og kan medføre foramen jugulare syndrom, mens glomus tympanicum sjældent er aggressiv.
167
Q

Symptomer på glomustumor

A

Pulssynkron tinnitus og et led konduktivt høretab.

Ved otoskopi findes en rødfarvet tumor i mellemøret bag ved en intakt trommehinde.

168
Q

Definer foramen jugulare syndrom

A

Paresis of the glossopharyngeal, vagal, and accessory (with or without the hypoglossal) nerves + facialis parese.

Symptoms of this syndrome are consequences of this paresis. As such, in an affected patient, you may find:

dysphonia/hoarseness
soft palate dropping
deviation of the uvula towards the normal side
dysphagia
loss of sensory function from the posterior 1/3 of the tongue
decrease in the parotid gland secretion
loss of gag reflex
sternocleidomastoid and trapezius muscles paresis

169
Q

Definer otosklerose

A

= en solitær eller multifokal nydannelse af knogle i labyrintkapslen.

Hyppigste årsag til progredierende konduktivt høretab hos voksne (!!!)

Er det lokaliseret til det ovale vindues niche, fikseres stapes med et progredierende konduktivt høretab til følge.

Er det lokaliseret i eller tæt ved cochlea bliver resultatet tiltagende sensorineuralt høretab (kokleær otosklerose)

170
Q

Symptomer på otosklerose

A

Debut i 20-30 års alderen, med tiltagende hørenedsættelse. Begynder ofte i det ene øre, for med tiden at ramme begge ører. Accelererer ved graviditet. Tinnitus forekommer hos 80% og kan være symptomet som får ptt til at søge læge.

171
Q

Behandling af otosklerose

A

Høreapparat + kirurgi

Kirurgi er 1. valg ved ensidig otosklerose.

172
Q

Graduering af perifer facialis parese

A

House-Brackmann Facial Nerve Grading Scale: 1-6 (1 = normale, 6 = total paralyse)

Sunnybrook: 100-0 (100 = normal, 0 = total paralyse)

173
Q

Årsager til facialis parese

A
  • Idiopatisk, fx Bells parese (70-90% af akutte perifere FP)
  • Bakteriel, fx otitis media
  • Virus, fx Herpes Zoster (Ramsay Hunts syndrom)
  • Borrelia (hyppigste årsag hos børn)
  • Traume
  • Tumorer (tumor i gll parotis, pons-tumor)
  • Kongenit parese
  • Delsymptom i andre syndromer (Melkersson-Rosenthals, Heerfordts)
174
Q

Hvad indgår i niveau/lokalisations diagnostik af facialis parese

A
  • måling af tåresekretion (n. petrosus sup. major)
  • stapediusrefleks (n. stapedius)
  • smagssans på tungens forreste del (chorda tympani)
  • spytsekretion fra gll. submandibularis (chorda tympani)
175
Q

Behandling ved facialisparese

A
  1. øjenbeskyttelse så cornea ikke udtørrer + fugtende salve/dråber
  2. steroid - ved Bells parese gives prednisolon inden for 72 timer
  3. AB/ antiviral/ kirurgisk dekompression
176
Q

Typer misdannelser og udviklingsforstyrrelser i det indre øre

A
  • Michels aplasi (total mangel af det indre øre)
  • Mondinis dysplasi (hypoplastisk cochlea)
  • Scheibes dysplasi, (forandringer i cellulært plan, fx atrofi af stria vascularis og det cortiske organ), hyppigste årsag til kongenit høretab
177
Q

Infektionstyper i det indre øre

A
  • viral labyrinthitis (mæslinger og fåresyge)
  • bakteriel labyrinthitis
  • -> serøs: test med fistelprøve om der er en labyrintfistel, kolesteatom eller anden direkte påvirkning af det indre øre. Hvis positiv tyder det på en åbning til det indre øre. Behandles med højdosis AB.
  • -> purulent: S. pneumonia eller H. influenzae, symptomer som voldsom gyratorisk svimmelhed, akut indsættende svær/total hørenedsættelse, spontan nystagmus (initalt rettet mod det syge øre, indtil balanceorganet er nedbrudt af infektion, så vender den og slår mod det raske øre - destruktionsnystagmus). Efter den akutte fase kommer en kronisk latent fase hvor det indre øre er helt destrueret og pt har moderat svimmelhed/ubalance + total døvhed. I slutfasen er pt velkompenseret for sin svimmelhed men stadig døv da sneglen er ossøst omdannet.
178
Q

Tumortyper i det indre øre

A

Maligne:

  • primære: ses stort set aldrig
  • metastaser: kan ses fra nyrer, bronkier og mammae cancer til os temporale –> sensorineuralt høretab, balanceforstyrrelse, facialisparese og smerter.

Benigne:

  • meningeom
  • lipom
  • vestibulære schwannom (!!), hyppigst
  • kolesteatom
  • –> betegnes sammen som cerebellopontine vinkeltumorer
  • –> symptomer: ensidigt, langsomt progredierende sensorineuralt høretab og tilhørende skelnetab, ensidig tinnitus og sjældnere (midlertidig) ubalance.
179
Q

Udredning for cerebellopontine vinkeltumorer

A

Tone- og taleaudiometri, otoneurologisk US, US med Bartels eller Frenzels brille for spontan-, blikretnings- og positions nystagmus. MR!!!

180
Q

Behandling for cerebellopontine vinkeltumorer

A

En lille tumorer ses an med årlig MR scanning. Behandling overvejes hvis den vokser.

Ved unge laves hørebevarende kirurgi. Alternativt translabyrintær operation med rømning af det indre øre.

181
Q

Definer sudden deafness (pludseligt høretab)

A

= en akutindsættende, sensorineural hørenedsættelse, typisk uden kendt årsag. Symptomerne kan komme i løbet af sekunder eller udvikle sig inden for et eller flere døgn. Graden kan variere fra let høretab til total døvhed.

10/100.000 pr år - 40-60 år. Ukendt ætiologi.

Ved pludseligt høretab skal pt henvises akut til ØNH specialist.

182
Q

Symptomer på sudden deafness

A

Høretab, tinnitus, en fornemmelse af ubehag/svimmelhed, kvalme og opkast. Propfornemmelse i øret.

Behandles med steroid og antiviral terapi men evidens er sparsom.

183
Q

Ptt skal henvises til MR obs vestibularisschwannom ved…

A
  • klart patologisk fund ved otoneurologisk US
  • ensidig hørenedsættelse eller døvhed uden helt sikker årsag
  • ensidig tinnitus uden påvist årsag
184
Q

Vigtige prognostiske faktorer ved sudden deafness

A
  • initial størrelse af høretabet - jo større høretab, destoringere prognose
  • hørenedsættelsens frekvensomfang - høretab i bas- og mellemregistret heler bedre end diskanttab
  • patientens alder - prognosen er ringere med stigende alder
  • svimmelhed - udtalte vestibulære symptomer er et dårligere prognostisk tegn
185
Q

Definer tinnitus

A

= en oplevelse af lyd som ikke forårsages af ydre lydstimulation. Lydende kan variere.

Forekommer ofte eller altid hos 15% af voksen befolkningen.

Ofte symptom ved øresygdomme.

186
Q

Hvordan gradueres tinnitus

A

Grad I: intermitterende og forstyrre kun i stille miljø og er let afledeligt.

Grad II: konstant til stede, kan fortrænges det meste af tiden, især om dagen ved maskerende lyde og aktivitet.

Grad III: konstant til stede og er fremtrædende og konstant pinefuld.

187
Q

Hvilken type af alle hørenedsættelser er mest almindelig

A

Presbyacusis

188
Q

Ætiologi bag presbyacusis

A
  • Skade i det cortiske organ: Degeneration af hårcellerne, især dem beliggende i den nederste, basale vinding. Dette tab af enkelte sanseceller ses allerede fra 20 års alderen, og tiltager med tiden. Ved 70 års alderen er omkring 50% af de ydre og ca 25% af de indre hårceller forsvundet.
  • Metaboliske forandringer i det indre øre
  • Degeneration af hørenerven
  • Genetik
189
Q

Hvilke 3 ting (sanser) bruges til at opretholde balancen

A

Det indre øres balanceorgan, synet og det proprioceptive system.
Hver for sig sender disse systemer information til CNS om balance, bevægelser og om kroppens og hovedets lejring i gravitationsfeltet.

190
Q

Hvad er svimmelhed

A

En oplevelse af at balanceinformationer ikke stemmer overens

191
Q

Kliniske undersøgelser ved svimmelhed og balanceforstyrrelser

A
  • otoskopi og stemmegaffelprøver
  • undersøgelse af kranienervefunktion
  • øjenbevægelser (smooth persuit)
  • nystagmus (hurtig fase)
  • head shake test (hurtige gentagne drejninger af hovedet 20 gange)
  • positionstest (positionsnystagmus, Dix-Hallpikes manøvre)
  • vestibulær impulstest
  • posturografi (Rombergstest)
  • Skew-test
  • audiogram (tone og tale)
  • VNG/ENG (video-/ elektro-nystagmografi - video af nystagmus efter stimulering med vand ved 30 og 44 grader) (kalorisk prøve)
192
Q

Definer akut vestibulært syndrom

A

= akut indsættende svimmelhed + nystagmus

193
Q

Angiv svimmelhedssygdomme

A
  • Ménières sygdom
  • Neuronitis vestibularis
  • Benign paroksysmal positionel vertigo (BPPV)
  • Vestibulært Schwannom
  • Iatrogen skade i det indre øre
  • Vaskulær svimmelhed
  • Perilymfatisk fistel
  • Benign “paroxysmal vertigo of childhood” s. 99
  • Neuroborreliose (symptombillede som Ménières sygdom og neuronitis vestibularis)
  • Vestibulær migræne
  • Labyrintfistel
  • Superior canal dehiscence
194
Q

Symptomer og karakteristika for Ménières sygdom

A

4 hovedsymptomer som kommer i anfald af varierende varighed (halve timer til hele dage): svimmelhed + hørenedsættelse + propfornemmelse + tinnitus.

Debuterer hos midaldrende. Ca 10% debuterer sygdommen samtidig i begge ører.

Hørelsen bliver med tiden permanent nedsat. Med tiden mindskes antallet af rotatoriske svimmelhedsanfald hos de fleste, og patienterne begynder at opleve en kontinuerlig ustadighedsfornemmelse ved bevægelse. Ind i mellem kan de opleve sekundkorte anfald med tab af muskeltonus (Tumarkinanfald) hvor de kortvarigt kan miste balancen

195
Q

Ætiologi ved Ménières sygdom

A

Uklarlagt, men man mistænker endolymfatisk hydrops, hvor omsætningen af endolymfen er forstyrret med forandrede trykforhold i cochlea og labyrinten.

196
Q

Behandling af Ménières sygdom

A
  1. Information, kontinuitet
  2. Aktiv ekspektans
  3. Tubulation af trommehinden
  4. Betahistin
  5. Lokal trykbehandling af mellemøret (Meniett)
  6. Saltreduceret kost
  7. Diuretika, antiemetika
  8. Gentamycin intratympanalt (slår balancefunktionen ud, uden at skade hørelsen)
  9. Afskæring af n. vestibularis, destruktion af det indre øre
197
Q

Symptomer og karakteristika for neuritis vestibularis (virus på balancenerven)

A

Pludselig opstået, kraftig, rotatorisk svimmelhed, kombineret med kvalme og opkastninger, angst og vasovagale symptomer.

Recidiv er sjælden.

Behandling er vestibulær genoptræning (balanceøvelser/ fysioterapi)

198
Q

Symptomer og karakteristika for benign paroksysmal positionel vertigo (BPPV) (øresten)

A

Symptomer:

  • stillingsændringsudløst svimmelhed (fremkaldes af en bestemt ændring i hovedet position)
  • kortvarige anfald (5-30 sek) som begynder nogle sekunder efter hovedbevægelsen begyndes (latenstid)
  • Gentages hovedbevægelse mange gange mindskes svimmelheden (den er udtrætbar)
  • det lavest lokaliserede øre ved anfald er det syge øre

Hyppigste form for otogen svimmelhed.

Skyldes otolitter som er løsnet fra utriculus og har lagt sig i en eller flere buegange, oftest rammes posteriore buegang. S. 96 for buegangsspecifikke symptomer - også for cupulolithiasis som er lejring i loftet.

199
Q

Hvordan diagnosticeres BPPV

A

Ved Dix-Hall-pikes manøvre –> nystagmus ved bevægelse af hovedet i den afficerede buegangsplan

200
Q

Behandling af BPPV

A

Repositionsmanøvrer, fx Epleys manøvre.

201
Q

Symptomer på vestibulært schwannom

A

Progredierende høretab og tinnitus i det ene øre.

Lette balanceproblemer og perioder med svimmelhed provokeret ved hurtige bevægelser af hovedet.

202
Q

Hvad kan give iatrogen skade i det indre øre

A
  • ## en række lægemidler (fx aminoglykosider, cisplatin og vancomycin)
203
Q

Symptomer og karakteristika for vaskulær svimmelhed

A

Symptomer: hovedpine (80%), svimmelhed (80%), balanceforstyrrelser (70%), kraftesløshed i ekstremiteter (40%), tilfældige paræstesier (30%), tågesyn (40%), dobbeltsyn (25%)
Kan i efterforløbet give kortvarige, sekundkorte perioder med nedsat bevidsthed og fald.

Årsag: forstyrrelser i blodcirkulationen i hjernestammen eller cerebellum. Klassificeres oftest som TCI.

204
Q

Symptomer og karakteristika for perilymfatisk fistel

A

Opstår ved pludselig trykændring eller et traume i mellemøret, som forårsager en ruptur af det runde eller ovale vindue.
Ofte efter kranietraume eller stapes kirurgi

Symptomer: rotatorisk svimmelhed eller kontinuerlig ustadighedsfornemmelse, hørenedsættelse, tinnitus,

Diagnostik: ved fistelprøve /Henneberts test

205
Q

Hvad kræver det for at kunne stille diagnosen vestibulær migræne

A

Pt har en alm migræne i anamnesen og bør have haft to eller flere anfald med relativt akut debuterende, kraftig svimmelhed med tidsforløb sv.t. migræneanfald (timer til dage). Desuden skal andre årsager til svimmelheden være mindre sandsynlige.

206
Q

Definer Tullios fænomen

A

= en kraftig lyd kan udløse en vestibulær stimulation medførende svimmelhed og nystagmus.

Ses ved labyrintfistler - en blottelse af eller åbning til den hindede labyrint. Ved fx. kolesteatom, medfødt syfilis eller frakturer i os temporale kan den benede labyrint udtyndes så meget at trykforandringer i mellemøret forplantes til det indre øre.
Kan også ses ved superior canal dehiscence hvor der er en medfødt eller erhvervet knogleblottelse over den superiore buegang til fossa media.

207
Q

Diagnostik af labyrintfistel

A

Fisteltest + Frenzels eller Bartels briller

208
Q

Hvad skal man være obs på ved børn med hørenedsættelse/døvhed? (tænk syndromer)

A

Syndromet Jervell og Lange-Nielsens syndrom medfører udover døvhed også hjerterytmeforstyrrelser med langt QT interval, hvorfor alle børn med hørenedsættelse/døvhed skal have taget EKG så snart hørenedsættelsen bliver konstateret.

209
Q

Teknisk behandling af hørenedsættelse

A
  • høreapparater

- cochlear implant

210
Q

Afgræns rhinopharynx

A

Fortil: begge choanae og næseseptums bagkant

Opadtil-bagtil: sinus sphenoidalis og forfladen af de cervicale corpora, på slimhinden er adenoide vegetationer

Bagtil: torus tubarius (bueformet hvælving hvor tube-ostiet ligger bag)

211
Q

Angiv næsens karforsyning

A

Lateralvæggen:

  • a. carotis interna –> a. ethmoidalis anterior
  • a. carotis externa –> a. maxilaris, a. palatinus descendens

Septum:
- Locus Kiesselbachii fra a. ethmoidalis ant og grene fra a. labialis.

Venøs drænage: venerne følger arterierne og tømmer sig i plexus pterygoideus, plexus ophtalmicus og derefter i sinud cavernosus –> en infektion kan derfor spredes intrakranielt

212
Q

Hvordan adskiller næsens blodkar sig fra kroppens resterende

A
  • fenestrerede kapilærer
  • venøse sinusoider
  • arterio-venøse shunts
  • pericytter (gør at karrene kan formindske deres diameter)
213
Q

Angiv næsens innervation

A

Sympatiske nerver (regulering af kartonus og kirtelsekretion)

  • følger de store arterier og vener fra ganglion cervicale superius
  • tilskud fra grene fra n. trigeminus
Parasympatiske nerver (kardilatation og sekretion) 
- fra hjernestammen og ganglion sphenopalatinum
Sensoriske nerver (nysen, kardilatation, kirtelsekretion og øget sekretion af protein) 
- n. ophtalmicus og n. maxillaris med grene fra ganglion trigeminale
214
Q

Definer næsecyklus

A

Hviletonus i de sympatiske nerver til de venøse sinusoider er oftest forskellig i de to næsekaviteter - det fører til at blodfylden varierer i perioder på 2-4 timer, så størstedelen af luftstrømmen går gennem den ene næsekavitet en perioden for senere at skifte til den anden.
–> træls når det ene næsebor er stoppet

215
Q

Angiv næsens reaktionsmåder

A
  • nysen (refleks)
  • tilstopning (øget blodfyldning i næsens svulmelegeme (de venøse sinusoider))
  • serøs sekretion (åbning af tight-junctions, høfeber)
  • mukøs sekretion (slimproducerende bægerceller og submukøse kirtler)
216
Q

Hvad omfatter inspektion og palpation af den ydre næse

A
  • deformiteter?
  • infektioner, impetigo?
  • tumorer?
  • sår, blødninger, hæmatomer?
  • skævheder i knogle og brusk?
  • hævelser og hæmatomer omkring øjnene?
  • protrusion af øjne? (exophtalmus kan give mistanke om infektiøs spredning eller tumor indvækst i orbita)
  • septums placering i columella?

Palper evt asymmetrier

  • fremmedlegemer?
217
Q

Hvad skal der lægges vægt på i anamnesen

A
  • er symptomerne ensidige eller bilaterale?
218
Q

Tentitative diagnoser ved børn med gener i form af nasalstenose eller purulent sekretion

A
  • fremmedlegeme (!!)

- unilateral choanal atresi

219
Q

Tentitative diagnoser ved voksne med gener i form af nasalstenose eller purulent sekretion

A
  • sinuitis

- sjældne tilfælde, tumor

220
Q

Nasale undersøgelsesmetoder

A
  • anamnese
  • inspektion og palpation
  • rhinoscopia anterior (før og efter detumescering med alfa-adrenergreceptorstimulerende stoffer –> så slimhinden falder sammen) med næsespekulum + pandelampe
  • rhinoscopia posterior med spejlundersøgelse
  • endoskopi (bagerste del af næsekaviteten, rhinopharynx, sinus maxillaris og dens ostier)
  • dugprøve, lytteprøve (undersøgelse af luftflow gnm næsen)
  • rhinomanometri (måling af vejrtrækningsmodstand)
  • peak nasal inspiratory flow (PNIF)
  • olfaktometer / EEG (lugtesans)
  • subjektiv lugtetest (identifikationstest, tærskelværditest, diskriminationstest)
  • objektiv olfaktometri
  • UL af kæbehulerne
221
Q

Hvad udmunder i næsekaviteten og hvor

A

Meatus inf: ductus nasolacrimalis

Meatus media: ostierne fra kæbehuler og pandehuler

Meatus sup: bagerste sinus ethmoidalis, sinus sphenoidalis

222
Q

Hyppigst tumorform i bihulerne

A

planocellulært karcinom

Andre tumortyper: lymfom, adenokarcinom, sarkom

223
Q

Årsager til nasalstenose hos børn

A

Hyppige:

  • infektioner
  • allergi
  • forstørrede adenoide vegetationer

Almindelige:

  • fremmedlegemer
  • skæv næseskillevæg (septumdeviation)
  • hæmatom i næseskillevæggen

Sjældne:

  • choanal atresi
  • tumor
  • meningocele
224
Q

Årsager til nasalstenose hos voksne

A

Hyppige:

  • infektioner
  • septumdeviation
  • conchahypertrofi
  • allergi
  • hyperreaktivitet
  • forstørrede adenoide vegetationer
  • graviditet
  • lægemiddelbivirkning

Almindelige:

  • septumhæmatom
  • septumabsces
  • septumperforation
  • sammenvoksninger
  • tumorer

Sjældne:

  • atrofisk rhinitis
  • Wegeners granulomatose
  • rhinolithiasis
225
Q

Misdannelser og udviklingsanomalier i næse- og bihuler

A
  • choanal atresi
  • læbe-gane spalte
  • cyster (dermoidcyster, meningoecphalocele)
  • cystisk fibrose
  • primær ciliedyskinesi
  • asymmetrier
  • —> septumdeviation
  • —> laterale næsevæg (concha bullosa)
226
Q

Beskriv choanal atresi

A
  • membranøs eller ossøs
  • uni- eller bilateral

Nyfødte kan ikke mundrespirere, hvorfor dobbeltsidig choanal atresi kan være livstruende.

Symptomer: ensidig forkølelse

Diagnostik: endoskopi med efterfølgende CT til at afgøre om den er ossøs eller membranøs

Behandling: kirurgi

227
Q

Nasale symptomer ved CF

A

Kroniske øvre luftvejsinfektioner. Først med stafylokokker og senere i sygdomsforløbet med pseudomonas. De kroniske infektioner medfører hypertrofi af de adenoide vegetationer.

Adenoide vegetationer, recidiverende sinuitis og bronkitis hos børn bør give anledning til CF test.

228
Q

Årsager til, symptomer på og behandling af tør næse

A

Hyppige årsager:

  • tør vinterluft
  • aircondition
  • lægemidler der giver mundtørhed
  • udstødningsgas og luftforurening
  • klimakteriet

Symptomer:

  • kløe og irritation i næsen
  • indtørret slim og skorper
  • nasalstenose

Behandling:

  • fysiologisk saltvand
  • blødgørende næseolier
  • behandling over flere måneder
229
Q

Typer af kronisk rhinitis

A
  • atrofisk rhinitis

- sicca anterior rhinitis

230
Q

Symptomer på atrofisk rhinitis

A

Tørre og atrofiske slimhinder dækket af tørre seje skorper. Næsekaviteten er ofte rummelig pga concha-atrofi. Sekretet i næsen lugter dårligt pga anaerobe bakterier.

Årsagen er uklar - måske hormonel?

Behandling:

  • fysiologisk saltvand
  • blødgørende næseolier
231
Q

Symptomer på sicca anterior-rhinitis

A

Tør skorpebelagt slimhinde på septums forreste del. Evt blødning fra slimhinden, især hvis pt piller skorpen af.

Ses især hos næsepillere som hos ptt der opholder i tør og slimhindeirriterende luft.

Komplikationer: septumnekrose med perforation (blødning, skorpedannelse, paradoksfornemmelse af næsetæthed og hvislende lyd ved nasal respiration.

Behandling: irritanten fjernes. Isoton saltvandsskyldninger. Blødgørende næseolier.

232
Q

Typer af hudinfektioner i næseregionen

A
  • Erysipelas (betahæmolytiske streptokokker, ofte blandet med S. Aureus) - skarpt afgrænset rødme, let eleverede hudforandringer.
  • Næsefurunkler (S. Aureus og S. epidermidis) - udgår ofte fra en inficeret hårfollikel eller fissur. Næsen bliver rød, hævet og varm.
  • — OBS kan sprede sig hæmatogent –> sinus cavernosus-trombose!!
  • Fissur i vestibulum nasi

Diagnosticeres på det kliniske billede

Behandling: AB, indlæggelse ved almen påvirket.

233
Q

Symptomer på sinus cavernosus trombose

A

Udtalt ødem af orbita, fremhvælvede bulbus oculi, chemosis, og øjenlågsødem. Pt er alment påvirket, højfebril og har svær hovedpine med kvalme og evt opkast.

Behandles med partenteral AB i sepsisdoser og AK behandling

234
Q

Hyppige årsager til septumperforation

A
  • traume
  • Wegeners granulomatose
  • tidl septumkirurgi
  • kokainmisbrug
235
Q

Definer odontogen sinuitis

A

Kindernes relation til sinus maxillaris bund gør at infektion hurtigt spredes.

Har pt tidligere fået fjernet tænder, kan der stadig sidde et rodstykke gemt.

236
Q

Symptomer ved odontogen sinuitis

A

tandpine, trykken i maxillen. Når rodspidsabscessen er perforeret til kæbehulen kommer der ildelugtende ensidigt nasalt flåd.

Ved podning findes anaerobe mundhulebakterier –> AB + sanering

237
Q

Hvordan adskilles rhinitis og rhinosinuitis

A

På sygdomsvarigheden og ikke på symptomer eller undersøgelsesfund.

Agens: rhino-, parainfluenza-, corona virus

238
Q

Komplikationer til rhinitis

A

Otitis media, sinuitis, bronkitis

239
Q

Symptomer på bakteriel rhinosinuitis

A

Uofficielt
Grøngul sekret, hovedpine, ømhed over bihuler, smerter ved foroverbøjning og smerter i bihuleområdet eller tænder.

Officielt:

  • pus i meatus medius
  • kakosmi (fornemmelse af dårlig lugt)
  • bifasisk sygdomsforløb (starter med en forkølelse)
  • ensidige smerter og/eller sekret stagnation
  • symptomer som varer mere end 10 dage
240
Q

Typer af sinuitis maxillaris

A

Ikke-bakteriel

  • slimhindehævelse
  • aspiration giver intet udbytte
  • serøst og/eller mukøst sekret

Bakteriel med spontan drænage

  • purulent sekretion
  • pus i meatus medius
  • aspiration giver purulent sekret

Bakteriel uden drænage

  • fortættede kæbehuler på CT
  • ikke med sikkerhed pus i meatus medius
  • aspiration giver purulent sekret

agens: h. influenzae, S. pneumoniae

241
Q

Beskriv akut ethmoiditis

A

Alvorlig form for sinuitis hos førskolebørn. De har oftest feber, kan være udtalt alment påvirket og der kan ses en øm, mørkerød hævelse ved næseroden og mediale øjenkrog.
Dislokation af øjet lateralt og nedad taler for en subperiostal absces i orbita.
Sinus-cavernosus-trombose skal mistænkes ved chemosis, synsnedsættelse og meningeale symptomer (NRS, lysskyhed og hovedpine)

Alle børn med fulminant ethomoiditis indlægges.

242
Q

Komplikationer til sinuitis hos hhv voksne og børn

A

Voksne:
- sinuitis frontalis –> meningitis og intrakranielle abscesser

Børn
- sinuitis ethomoidalis –> synstab ved spredning til orbita

243
Q

Definer kronisk rhinosinuitis

A

Mindst to af symptomerne nasalstenose, næseflåd og ansigstssmerter samt nedsat lugtesans i mere end 12 uger.

Ved den objektive US findes purulent sekret, ødem eller polypper i meatus media eller CT-diagnosticeret slimhindeødem i bihulerne eller i det ostiomeatale kompleks.

244
Q

Typer af kronisk rhinosinuitis

A
  • Kronisk rhinosinuitis uden polypper (CRSsNP)

- Kronisk rhinosinuitis med polypper (CRSwNP)

245
Q

Symptomer på og behandling af kronisk rhinosinuitis

A

Symptomer: næsetæthed, varierende grad af flåd, smerter

Behandling: nasalsteroid

246
Q

Definer ASA-triaden (Samters triade)

A

Nogle ptt med næsepolypper har samtidig astma og intolerance over for acetylsalicylsyre eller andre NSAID som udtryk for en abnorm arakidonsyremetabolisme.

Triaden udgøres altså af NÆSEPOLYPPER + ASTMA + ASA-INTOLERENS

247
Q

Ætiologi bag næsepolypper

A

Lokal allergi mod superantigener fra bakterier som stafylokokker og pseudomonas. Eksotoksiner fra bakterierne kan give anledning til en polyklonal T-celle-aktivering med produktion af IgE-antistoffer rettet mod superantigener.

248
Q

Symptomer og behandling ved næsepolypper

A

Forkølelse som aldrig går over.

Behandling: nasalsteroid, evt systemisk steroid eller kirurgi

249
Q

Hvordan opdeles allergisk rhinitis

A

Persisterende (pelsdyr og husstøvmider) og intermitterende (<4 uger)(sæsonbetinget, birke- og græspollen)

70% af alle patienter med allergisk astma har samtidig allergisk rhinitis.

Obj: ved rhinoskopi ses en hævet, bleg eller let cyanotisk slimhinde med et vandigt/mukøst sekret hvori der ved mikroskopi ses eosinofile leukocytter.

250
Q

Behandling af allergi(sk) rhinitis

A
  1. systemisk/lokal antihistamin
  2. nasal steroid
  3. systemisk steroid
  4. hyposensibilisering (allergivaccination eller tabletbehandling)
251
Q

Typer af ikke-allergisk rhinitis (kræver at allergi og infektion er udelukket)

A
  • lægemiddeludløst rhinitis (langvarig brug af detumscerende næsespray, alfa- og betablokker, neuroleptika)
  • hormonelle årsager (dog inkl. graviditets rhinitis som oftest har en allergisk komponent)
  • systemsygdomme (granulomer og vaskulitis)
  • miljø- og arbejdsrelateret rhinitis
  • løbenæse (kolinerg rhinitis)
  • idiopatisk rhinitis
  • lokal IgE-produktion

Behandling er eliminering af udløsende årsag+ næseskylning med isotont saltvand + nasalsteroid evt kirurgi

252
Q

Symptomer ved tumor i næse og bihuler

A

Næsetæthed, sekretion, blødning, tryk og fyldefornemmelse - ofte unilateralt og tiltagende

253
Q

Typer af benigne tumorer i næse og bihuler

A
  1. eksofytisk papillom (i næseåbningen) (HPV)
  2. invert papillom (inde i næsekaviteten) (kan forveksles med polypper, ensidigt, 10% risiko for malign transformation - biopsi ved polypper!!)
  3. angiomer
    - pyogent granulom (septum, recidiverende blødning)
    - osteom (pandehulen)
    - juvenilt angiofibrom (recidiverende blødning, hormonrelateret (yngre mænd)), biopsi er kontraindiceret pga blødning)
254
Q

Typer maligne tumorer i næse og bihuler

A
  • hudcancer (BCC,

- kræft i slimhinderne (1. planocellulært karcinom, 2. adenokarcinom

255
Q

Årsager til epistaxis

A
  • traume
  • forandringer i slimhinden
  • defekte blodkarvægge (fx telangiektasier som ses ved mb. Osler)
  • dårlig hæmostase (fx ved von Willebrands sygdom)

Blødningen stammer ofte fra locus Kiesselbachii

256
Q

Behandling af epistaxis i hjemmet

A
  • rens næsen for koagler
  • hold om næsefløjene i 10 minutter med mundrespiration
  • sut på is
  • ilæg en vattot evt væden med alm næsedråber
  • sammenpres igen næsefløjene i 10 minutter
  • fortsætter blødningen i mere end 20 min, søges læges
257
Q

Behandling af epistaxis ved læge

A
  1. lokaliser blødningen
  • synligt kar på septum ætses med syre eller koaguleres med diatermi
  • diffus slimhindeblødning fortil behandles med spongostan
  • alternativt til blødning fortil eller bagtil tamponeres
258
Q

Definer mukocele

A

= cyste som består af bihuleslimhinde med ophobet mucus. Opstår pga en blokering af bihuleostiet, fx efter tidl. operation eller fraktur –> stagnation og trykstigning. Mukocelet vokser langsomt og destruerer den omgivende knogle.

Hyppigst sinus ethomidalis og frontalis –> symptomer som hævelse i mediale øjenkrog med lateral-kaudal forskydning af bulbus, men der er ingen smerter eller rødme. Evt exophtalmus og diplopi.

Behandling: kirurgi (marsupialisation) - bred åbning som integrerer kaviteten med den omgivende slimhinde.

259
Q

Symptomer på forstørrede adenoide vegetationer

A

Alder 7-8 år.

  • konstant mundrespiration
  • snorken
  • apnøer under søvn v. samtidig hypertrofi af tonsiller
  • træthed
  • lukket snøvl
  • hæmmet vækst (påvirker ansigtets udvikling –> smallere og længere, den hårde gane bliver høj og smal, kort mandibel)

Behandling: adenotomi ved børn over 2.

260
Q

Ved nasalstenose opdeles i:

A
  • slimhindehævelse
  • anatomiske afvigelser, medfødte
  • anatomisk afvigelser, erhvervede
  • obstruerende tilstande

s. 169-179!!!

Hjerte-lunge-kar (13 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions