Neurologi Flashcards
Definer inkarceration
= herniering
= indeklemning af 1) hjernen i ossøse eller ligamentelle åbninger (vigtigst incisura tentorii cerebellii) og/eller 2) rygmarven i en forsnævret del af spinalkanalen ud for en rumopfyldende proces. Herniering kan ske ved en rumopfyldende proces (turmor/blødning) eller hvert hjerneødem.
Klassifikation af inkarceration
Supratentorielt
- kaudal herniering (= transtentoriel kaudal herniering)
- kan endvidere opdeles i central og lateral transtentoriel herniering
Infratentorielt
- kraniel herniering op igennem incisura tentorii cerebelli (= trantentoriel kraniel herniering)
- kaudal herniering ned gennem foramen magnum
Spinalt (afklemmer CSF-passagen i spinalkanalen)
- hvis hernieringen her provokeres efter en lumbalpunktur kaldes det medullær herniering eller inkarcaration
Primære årsager til spontan SAH
- rumperet intrakranielt aneurisme (75-80%)
- arterio-venøse malformationer (AVM) (4-5%)
- benign perimesencephal blødning
- sjældenere: vaskulitis, pituitær apopleksi, spinal AVM, cervikal/thorakalt arteriedissektion (oftest a carotis), koagulationsforstyrrelser, dural sinustrombose
- endnu sjældnere: kokainmisbrug, seglcelleanæmi
- idiopatisk
Hvor mange årlige tilfælde af spontane SAH ses i DK
ca. 500, SAH udgør 6-10% af alle cerebrale apopleksier, og er årsag til 20-25% af cerebrovaskulære dødsfald
Lidt hyppigere hos kvinder end mænd, højeste risiko i 50-60 års alderen
Typer af spontane blødninger
SAH, intrakraniel blødning, intraventrikulær blødning,
Typer af traumatiske blødninger
SAH, intrakraniel blødning, intraventrikulær blødning, epidural blødning, subdural blødning, kontusioner,
Hvilke kliniske graderingsskalaer findes til vurdering af SAH sværhedsgraden
Hunt og Hess scoren & World Federations of Neurological Surgeons (WFNS)
Hunt og Hess score:
- grad I: asymptomatisk eller mild hovedpine
- grad II: moderat til svær hovedpine og nakke stivhed. Evt kranienerveudfald.
- grad III: sløvhed, desorientering. Evt. lette fokalneurologiske udfald.
- grad IV: moderat til svær bevidsthedssvækkelse med moderate til svære neurologiske deficits. Evt. tidlig decerebrering.
- grad V: koma med decerebreringsrigiditet.
WFNS score:
- grad I: GCS 15 uden hemiparese
- grad II: GCS 14-13 uden hemiparese
- grad III: GCS 14-13 med hemiparese
- grad IV: GCS 12-7 med eller uden hemiparese
- grad V: GCS 6-3 med eller uden hemiparese
Hvorfor er graderingsskalaerne ved SAH vigtige
Fordi der menes at være en korrelation mellem blødningens sværhedsgrad og den kliniske tilstand samt omfanget af de tilstødende komplikationer hydrocephalus, vasospasmer, hjerneødem og epilepsi.
Symptomer ved SAH
Pludselig og uvarslet indsættende meget kraftig hovedpine, ofte beskrevet som et smæld i hovedet.
Nakkesmerter, nakkestivhed, kvalme, opkast, fotofobi, bevidsthedssvækkelse, krampeanfald, fokale neurologiske udfald. Hypertension og temperaturstigning (38C).
15-40% af ptt har inden for 24 timer til 2 uger før diagnosen af SAH oplevet et mindre og ofte selvlimiterende tilfælde med hovedpine - “warning leak”.
25% har blødninger i øjets glaslegeme (Tersons syndrom)
Diagnostik af SAH
Ved mistanke laves akut CT-cerebrum, evt CT-angiografi ved mistanke om aneurisme.
Lumbalpunktur med CSF undersøgelse (for xantokromi, bilirubinderivater) er indiceret hvis der ikke er tegn på blødning på billederne men mistanken stadig er der. Kan tidligst laves 10 timer efter symptomdebut.
MR eller CT angiografi til ptt som kommer ind mere end en uge efter symptomdebut.
Hvad kigger man efter ved SAH på CT
- kan man se sulci?
- er der blod i cisterne? (mellem hjernelapperne)
- er der hydrocephalus?
Hvad kigger man efter ved aneurismer på en CT-angio?
- aneurismets størrelse og form (er der en hals eller en bred basis)
- kar relationer ift den videre arterie-forgrening
- er der multiple aneurismer
- vurdering af circulus Willisii for kollateral og retrogradt flow og tidlige tegn til vasospasmer
Differential diagnoser til SAH
- meningitis
- migræne
- hovedpine af anden årsag
Prognose ved SAH
Kun 40-50% overlever de første 30 dage.
Behandling af SAH i den akutte fase
- Pt stabiliseres i forhold til ABC. Intuberes og tilkobles respirator, hvis pt er respiratorisk påvirket eller har GCS <9.
- Der anlægges i.v. adgang og ekg-monitorering, a-kanyle, og CVK
- Pt overflyttes akut og ledsaget til NIA
- Pt skal være sengeliggende med TED-strømper. Når aneurismet er forsørget og pt er beskyttet mod reblødning er der fri mobilisering og ellers kan opstartes DVT-profylakse, med lav-molekylært heparin.
- Opstart:
- tranexamsyre (indtil aneurismet er forsørget eller til i alt 48 timer efter ictus)
- paracetamol og morfin for hovedpine
- antiemetika og laksantia
- Ca-antagonist som profylakse mod vasospasme (nimodipine) - sedation, i.v. væske og antiepileptika efter behov
- væskeregnskab med 3 liter dagligt
- akut aflastning af hydrocephalus med anlæggelse af eksternt ventrikeldræn eller lumbalt dræn
- observation med regelmæssig neuroobservation (GCS, neurodeficits og pupilforhold) samt BT og puls.
I øvrigt tilstræbes:
- arteriografi og behandling af aneurismet så hurtigt som muligt
- ICP <20mmhg
- MAP >80 mmhg
- transkraniel doppler US til vurdering af vasospasmer
- at inducere hypertension, hypervolæmi og vasodilatation uden af skabe anden overload.
Komplikationer til SAH
- reblødning (profylakse med tranexamsyre)
- hydrocephalus (dræn)
- vasospasmer (vigtig årsag til den høje morbiditet og mortalitet –> nedsat cerebral perfusion og iskæmi. Symptomer herpå kan være neurologiske tegn til nedsat perfusion, fx “a. cerebri anterior syndrom” (delayed ischemic neurological deficits). Spasmefasen varer ca 3 uger og risikoen er størst dag 5-10.)
- hyponatriæmi (pga cerebral salt-wasting)
Hvad omfatter “a. cerebri anterior syndrom”
- bifrontale hypodensiteter på CT
- kompromitteret kortttidshukommelse
- desorientering
- latens
- apraksi
- apati
- urininkontinens
Hvad omfatter “a. cerebri media syndrom”
- hemiparese
- apraksi
- evt afasi
Hvilke risikofaktorer disponerer til cerebrale aneurismer og hvorfor
- hypertension
- aterosklerose
- rygning
de cerebrale kar er mindre elastiske og har mindre muskulatur i tunica media og er derfor skrøbeligere.
Hvornår tilbydes screening ved familiær tendens til aneurismer
Screening med MR-angio tilbydes til ptt som har to eller flere førstegradsslægtninge der har haft SAH eller intrakranielle aneurismer. Samt hvis familien er kendt med nogle bestemte BV sygdomme, fx polycystisk nyresygdom.
Tilstande associeret med øget forekomst af intrakranielle aneurismer
- polycystisk nyresygdom
- Ehlers-Danlos syndrom
- fibromuskulær dysplasi
- alfa-1-antitrypsin-mangel
- Marfan
- kar misdannelser fx AVM og Moya moya sygdom
Beskriv de forskellige former for aneurismer
- sakkulate (sækformede) er de hyppigste, lokaliseret til arteriernes delingssteder med relation til circulus Willisii
- fusiforme (tenformet), sjælden, sidder ellers i vertebro-baselaris-gebetet.
Faktorer af betydning for estimering af blødningsrisikoen for intrakranielt aneurisme
- Aneurismets størrelse. Der er stigende rupturrisiko med stigende aneurismediameter over 10 mm
- Morfologi. En høj dome-neck-ratio eller et aneurisme med “baby sack” har formodet større blødningsrisiko
- Lokalisering. Der er større rupturrisiko for aneurismer i den posterior circulation (aa communicans post, cerebri post, basilaris og vertebralis)
- Tidligere SAH fra andre aneurismer øger rupturrisikoen signifikant
- Patients alder og comorbiditet. Førstnævnte fordi man taler om en årlig og kummuleret risiko. Men også pga øget behandlingsrisiko med stigende alder.
Behandling af aneurismer
Ved ruptur kan man coile (endovaskulær behandling) det eller sætte en clips (åben kirurgi) på for at forhindre reblødning.
Hvornår/hvordan kan de to behandlinger være begrænset?
Coiling: hvis aneurismet er meget bredbaset og hvis der afgår arteriegrene fra den nederste del af sækken, samt ved gigant aneurismer og delvist tromboserede aneurismer, hvor recidivraten er høj.
- komplikationer til coiling: sammenpakning af coils, hvorved aneurismet ikke aflukkes komplet, og restaneurismet kan vokse.
Clips: hvis aneurismet har små arterier der afgår fra nederste del af sækken.
I meget sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med en bypass operation.
Ved hvilke kar laver man hyppigste hvilke procedurer
Coils: basale carotis aneurismer, aneurismer i fossa posterior
Clips: media aneurismer,
Definer AVM
AVM er abnorme forbindelser mellem arterier og vener førende til en shuntning af blod fra arterie-systemet til venesystemet.
Netværket af kar, som mangler et kapillærnet, og som udgør selve shunten, kaldes nidus.
Prævalensen af AVM
Prævalensen er 18 pr 100.000 voksne, svarende til ca 0,05%. Der påvises ca 50 nye tilfælde om året.
Ætiologien er ikke kendt, men kan blandt andet ses i forbindelse med den arvelige sygdom hereditær hæmoragisk telangiektasi.
Hvordan opdeles AVM
De opdeles efter Spetzler-Martin-skalaen, efter følgende parametre:
Nidus størrelse:
- mindre end 3 cm (1p)
- 3-6 cm (2p)
- over 6 cm (3p)
Venedrænage:
- til overfladen (0p)
- til dybe vener (1p)
Elokvens (operativ tilgængelighed)
- non-elokvent (0p)
- elokvent (1p)
Graderes herefter fra 1-5.
For grad 1 gælder at de ikke giver blødning men kun fokale symptomer, som ses ved karotiko-kavernøse fistler eller en pulserende mislyd.
For grad 2-3 er der en blødningsrisiko og en endnu højere reblødningsrisiko.
Risikoen for blødning er direkte afhængig af nidus størrelse. Blødningsrisikoen stiger hvis der har været tidligere blødningsepisoder, hvis der er dyb venedrænage og hvis der samtidig findes aneurismer ifm malformationer.
Hvordan opdeles AVM
15% udgøres af arterio-venøse fistler lokaliseret i dura (durale AV-fistler). De sidder ofte i relation til venesystemet i sinus cavernosus eller sinus sigmoideum /transversus.
Hvordan klassificeres de durale AV-fistler
Vha Borden-klassifikationen
Type I: Drænage udelukkende til sinus eller durale vener
Type II: Drænage til både kortikale vener og til sinus eller durale vener
Type III: Drænage udelukkende til kortikale vener
Symptomer på AVM
- Blødning, sker oftest ind i hjerneparenchymet, men kan også ske ud i subarachnoidalrummet.
- Epilepsi
- Fokale neurologiske udfald (sjælden)
Diagnostik af AVM
Både CT og MR kan identificere AVM. Men den bedste undersøgelse er en DSA, hvor nidus størrelse og placering kan bestemmes med stor sikkerhed.
Behandling af AVM
Der er tre behandlingstyper til AVM
1) mikrokirurgisk fjernelse af malformationen (bedst effekt, men også størst risiko)
2) endovaskulær lukning af nidus (embolisering med ONYX eller histoakryl, oftest som supplerende behandling til enten stråle eller kirurgi eller ved durale AV-fistler)
3) stereotaktisk strålebehandling (kan kun benyttes ved AVM <3 cm
Ofte kan man have god effekt af at kombinere dem.
Forekomst af spontant intracerebralt hæmatom (ICH)
ICH udgør 15% af alle apopleksitilfælde og er ca dobbelt så hyppig som SAH.
Den årlige incidens er 1000 tilfælde, og stiger med alderen. Hyppigere hos mænd end kvinder.
Ætiologi for ICH
- hypertension (vigtigste prædisponerende faktor; det fremskynder den aldersmæssige slidtage og giver anledning til dannelse af charcot-bouchard mikroaneurismer)
- cerebral amyloid angiopati
- koagulopati
Hvor er ICH ofte lokaliseret
- basalganglier (40%)
- thalamus (30%)
- subkortikalt i storhjernen (20%)
- cerebellum og pons (10%)
I op til 50% af tilfældene spreder blødningen sig til ventrikelsystemet.
Både i den akutte og subakutte fase (blødningen kan stå på i flere timer) ses ødem som tiltager i løbet af de første dage efter blødningen.
Symptomer på ICH
- Fokale neurologiske udfald (alt efter placering) som tiltager i løbet af minutter til timer.
- -> Svær hemiparese (thalamus eller basalganglier)
- -> Tab af bevidsthed (pons)
- -> Ataksi (cerebellum)
- påvirket bevidsthed
- hovedpine
- kvalme og opkastninger
- hypertension
Diagnostik
CT-C. Ved mistanke om at blødningen stammer fra en tumor laves den med kontrast.
Forløb af ICH
Dødeligheden er ca. 45% og halvdelen sker inden for de første to dage.
Kun 20% vil kunne leve et liv uafhængigt og uden hjælp –> dyr samfundsøkonomisk sygdom.
Behandling af ICH
- Kirurgisk eller medicinsk behandling - der er ikke evidens for forskel mellem de to.
Kirurgi kan være livsreddende hos yngre med store overfladiske hæmatomer og ved infratentorielle hæmatomer større end 3 cm og kan forebygge en sekundær neurologisk forværring. - akut behandling af hypertension (obs pas på penumbrazonen som stadig skal have perfusion)
- korriger INR
- måske antiepilektisk behandling, der er ikke evidens, men op til 15% udvikler epileptiske anfaldsfænomener
- rehabilitering
Årsager til bevidstløshed
Primære:
- hovedtraumer
- cerebral hæmoragi/hæmatom
- aneurismeblødning eller blødning fra AVM
- cerebralt infarkt
- encephalitis
- hjerneabsces
- meningitis
- hydrocephalus
- cerebrale tumorer
Sekundære:
- diabetisk koma
- insulin koma
- hepatisk koma
- myksødem koma
- addisons koma
- hyponatriæmi
- anoksi/hypoksi
- forgiftning med alkohol, medicin eller narko
- svær hypotermi
Definer hjernedød
= en tilstand med ophørt intracerebral cirkulation og deraf følgende død af hjernens celler og væv - en irreversibel komplet tilgrundegået hjerne og hjernestamme. En hjernedød patient ligger derfor altid i respirator, da der er ophørt respirationsfunktion, og der er ingen kranienervereflekser eller forbindelse fra hjerne til kroppen eller kroppen til hjernen.
De er bevidstløse, reaktionsløse og respirationsløse.
Kort om det at blive erklæret hjernedød
Både en medicinsk og juridisk procedure. I DK defineret som manglende funktion af både storhjerne og hjernestamme.
Hvad er de hyppigste tumorer i cerebri
- glioblastom
- meningeom
- astrocytom
- neurinom
Ca 50% af nydiagnosticerede hjernetumorer er gliomer, de øvrige primære er meningeom (27%), medulloblastom (1-2%), schwannom (6-8%), hypofyseadenom (6-8%).
Ætiologi for cerebri tumorer
Stort set ukendt, men eksposition for ioniserende stråling disponerer for meningeomer.
Få arvelige sygdomme dosponerer fx neurofibromatosis, Von Hippel lindaus syndrom, tuberøs sklerose
Hvordan opdeles WHOs klassifikation af hjernetumorer
Neuroepiteliale tumorer (gliomer)
- astrocytomer (!)
- oligodendrogliom (!)
- ependymom
- plexus choroideus
- tumor med neuroblastiske eller glioblastiske elementer
Andre hjernetumorer
- tumor i meninges
- tumorer i sellaregionen
- tumor fra kranie- og spinalnerver
- germinalcelletumorer
- hematopoietisk tumor
- ekstrakraniel tumor
s. 1129
Hvordan gradindeles gliomer
Gradinddelingen går fra I-IV, hvor I og II betragtes som benigne, og i nogle tilfælde prækankrøs, til III og IV som værende maligne.
Det er meget sjældent at gliomer metastaserer uden for kraniet og spinalkanalen. Dette skyldes formegentlig at der ikke findes lymfekar i CNS.
Symptomer og fund ved hjernetumorer
I kræftpakkeforløb for hjernetumorer er der begrundet mistanke om hjernetumor hvis pt debuterer med:
- et nyopstået fokalt neurologisk udfaldssymptom progredierende over dage/uger
- nyopstået epileptisk anfald uden andre sandsynlige forklaringer
- nyopstået adfærds-/personlighedsændring
- kognitive deficits progredierende over uger/få måneder
- nyopstået hovedpine
- markant ændring i tidligere hovedpinemønster, som er progredierende over 3-4 uger, og hvor andre neurologiske sygdomme er udelukket.
Overordnet kan symptomerne inddeles i fokale, globale og irritative og de ses ofte som en kombination af disse hos den nydiagnosticerede patient.
Hvad er fokale symptomer
Afhænger af tumors lokalisation og kan fx ses som kontralaterale halvsidige motoriske lammelser (hemipareser), og sensoriske forstyrrelser. Ligeledes sprog, lugte og syns sanser påvirkes alt efter hvilken lap tumor afficerer
Hvad er globale symptomer
Ses som diffus hovedpine, svimmelhed, kvalme, opkast, og evt ændring af bevidsthedsniveau. Årsagen er lokal massepåvirkning med ødemdannelse omkring hjernetumoren pga en brudt BBB. I fremskredne tilfælde kan det skyldes hydrocephalus.
Hvad er irritative symptomer
Kan ses i form af fokale og generaliserede epileptiske anfald som ofte kan være debutsymptom hos ptt med grad II-astrocytom.
Diagnostik af hjernetumorer
CT med eller uden kontrast i første omgang, evt suppleret med MR hvis patient kan kooperere.
Den endelige diagnose stille histopatologisk.
Differentialdiagnoser til hjernetumorer
- apoplektiske sygdomme
- absces
Behandling af hjernetumorer
Medicinsk (hvis symptomer):
- antiepileptika (80% af astrocytomer grad II har epilepsi som debutsymptom)
- høj dosis methylprednisolon (pga vasogent ødem omkring tumoren. Ved svære akutte tilfælde kan gives mannitol eller hypertont saltvand - obs rebound effekt hvor de osmotisk aktive stoffer efterfølgende driver over den utætte BBB og give rebound effekt som kan forværre ødemet og masseeffekten)
5-ALA bruges til monitorering og evaulering under operationen når tumorvæv receseres.
Kirurgisk (altid forudgået af skanninger (MR) og kortlægning af tumor og hjerne)
- Tænk hvad opnås ved operationen og er det ricisien værd
- biopsi
- resektion
- flourescensvejledt kirurgi
Onkologisk (radioterapi (ekstern stråler, brakyterapi, stereotaktisk stråling), kemo)
- til at mindske tumor så den er receserbar
Komplikationer ifm operation for hjernetumor
Neurologiske (pga lokalisation og OP adgangsvej)
- motoriske eller sensoriske udfald
- afasi/dysfasi
- synsfeltsudfald
Regionale (post-OP)
- kramper
- hydrocephalus
- hæmatom
- pneumoencephalus
- sår/knogle infektion
- meningitis
- absces
- liquorfistel
Systemiske (tromber –> husk AK-behandling)
- venetrombose
- lungemboli
- pneumoni
- urinvejsinfektion
- sepsis
- myokardieinfarkt
- GI-blødning
Risikoen for komplikationer er over 30% hvoraf 10% betegnes som væsentlige.
I dagene efter kirurgi kan de præ-operative symptomer bestå eller forværres, disse svinder ofte i dagene efter når ødemet begynder at aftage.
Hvordan opdeles hypofysetumorer
Hormonproducerende
Ikke-hormonproducerende
Mikroadenomer, <10 mm
Makroadenomer, >10 mm
- hypofyseadenomer udgør 10% af alle hjernetumorer.
Symptomer ved hypofysetumor
- bitemporal hemianopsi, når tumor vokser op af sella turcica og påvirker chiasma opticum (klassisk symptom)
- endokrine forstyrrelser (Cushings, akromegali,)
- apoplexia pituitaria, når tumor bløder eller infarcerer –> akut indsættende hovedpine, svimmelhed, opkast, synsforstyrrelser, feber og nakkestivhed. Kræver akut OP.
Behandling af hypofysetumor
- anti-hormonal behandling
- kirurgisk hvis ovenstående er uden effekt
Hvor mange ud af de 30.000 nye årlige tilfælde af kræft udvikler hjernemetastaser
Ca. 1/4!
Hvilke kræfttyper metastaserer hyppigst til hjernen
Lunge-, bryst-, malignt melanom, nyre-, og colorektal kræft.
Hvilke parametre indgår i overvejelserne af behandlingstilbud til hjernemetastaser
1) antal af metastaser
2) tumorstørrelse
3) metastaseplacering
4) komorbiditet
Metastaser under 3 cm i diameter kan behandles med stereotaktisk strålebehandling.
Definer hydrocephalus
= akkumulation af CSF i ventrikelsystemet, som resulterer i forstørrelse heraf og øgning af det intrakranielle tryk.
Efter hvilke kriterier kan hydrocephalus inddeles
Debut alder:
- infantil (fødsel til 1. leveår)
- juvenil (1. til 14. leveår)
- adult
Patoanatomisk/patofysiologisk
- kommunikerende hydrocephalus (resorptionsdefekt)
- obstruktiv hydrocephalus (blokering af CSF transportveje)
Sværhedsgrad af ICP-forhøjelse
- højtrykshydrocephalus
- normaltrykshydrocephalus, NPH (idiopatisk eller sekundær til anden hjernesygdom)
Klinisk
- aktiv hydrocephalus
- arrested hydrocephalus (balanceret)
Fund ved transtentoriel kaudal herniering
Initielle fund på supratentoriel cerebral affektion fx hemiparese. Dernæst progredierende påvirkning af hjernestammen med:
- bevidsthedstab
- dilaterede og lysstive papiller (skyldes kompression af 3. kranienerve i dens forløb i randen af tentorium cerebelli)
- motoriske udfald fx bilateral Babinski reflekser
- hyperventilation eller uregelmæssig vejrtrækning
Symptomerne optræder gradvist hvilket giver mulighed for diagnostik og intervention.
Fund ved foramen magnum herniering
Hjernestamme symptomer (bevidsthedtab, dilaterede og lysstive pupiller, motoriske udfald, hyperventilation) udvikles hurtigt og respirationsstop udvikles tidligt.
Symptomerne udvikles hurtigt og udfaldet er ofte fatalt.
Hvordan mindskes det intrakranielle tryk?
- hyperventilation (CO2 falder –> vasokonstriktion –> nedsat perfusion –> nedsat ICP)
- mannitol (risiko for backwards failure)
Benævn de 8 hjernestammereflekser
- lysrefleks: dokumenter funktionen i mesencephalon (II og III)
- Ciliospinalrefleksen: normal dilatation (1-2 mm) af ipsilaterale pupil i respons på smerte appliceret i huden i nakken, ansigtet eller øvre truncus.
- Okulovestibulær refleksen: isvand i øret fremkalder nystagmus hos en bevidstløs men ikke en hjernedød (test af VIII)
- Okulocephal refleksen: hoveddrejning af øjnene til fikseret på et punkt indtil de på ny indstilles. Test af N. VIII (afferent) og III, IV og VI (efferent). Dokumenterer respons i mesencephalon/pons.
- Cornea refleksen: (V+VII) dokumenterer funktion af medulla oblongata
- Cilie-refleksen: (V+VII) dokumenterer funktionen af medulla oblongata
- Trakeal/hosterefleksen: stimuleres ved sugning, dokumenterer funktionen i medulla oblongata og medulla cervicalis
- apnø-refleksen: er den sidste der tjekkes ved hjernedød når respiratoren slukkes. Først laves præoxygenering og at undgå organskade. Derefter føres et tyndt iltkateter ned i tuben og ud i bronkietræet. Der tilføres 5-6L ilt/min så der fastholdes sat >95% under hele testen. Testen fortsætter til pCO2 er mindst 8kPa, hvilket ofte ses inden for 10 min.
Hvilken lokalisation er mindst typisk for en blødning?
- pons
- putamen
- occipitalt
Occipitalt
En patient indlægges med pludseligt opstået hemiparese. Før man giver trombolyse er det nødvendigt med:
- blodprøve
- scanning
- EKG
- EKKO
Scanning
Hvad er lokalisationen for en typisk hypertensiv blødning
Basalganglierne, især putamen.
Hvor er de atypiske blødninger lokaliseret
Lobært, mod overfladen, ex occipitalt
Hvad er karakteristiske symptomer for blødninger kontra infarkter
Symptomerne progrediere, viser sig som hovedpine og tryksymptomer (kvalme, opkast), ofte sværere end for infarkt
Hvad er touch parese
Parese med krampe/rystelser (ej sikker)
Hvad fås ved en læsion kortikalt på venstre side
Afasi
Hvad fås ved en læsion kortikalt på højre side
Venstresidig neglect
Hvad omfatter afasi test
- opfordringer (luk øjnene, peg på loftet)
- benævnelser (loft, vindue, kop –> derefter fx hanken på koppen, da det er lidt længere væk)
- gentagelse
Afatisk træk, parafasier(?)
Pt finder ord som ligner, men som ligger i samme skuffe
- fx salckvognen, i stedet for falckvognen
Ved ptt <50 år laves koagulationsudredning efter en apopleksi, hvilke sygdomme kigger man især efter?
Lupus antikoagulans, protein C og S mangel, (polycytæmia vera, trombocytæmi)
Hvilken slags medicin kommer en patient med iskæmisk apopleksi ofte i
Magnyl, statin og blodtryksmedicin (clopidogrel vælges ofte til storkarssygdom)
Ved en patient med pludselig højresidig hemiparese, afasi og hoveddrejning mod venstre, laves en CT to timer efter symptomdebut som viser normale forhold. Hvad gør man efter?
- give tromboslyse
- give trombolyse og bestille UL af halskar
- give trombolyse og bestille CT angio
- sænke BT akut
Give trombolyse og CT angio (eller MR).
Pt kunne også være kandidat til trombektomi udover trombolyse, hvorfor der også laves CT angio.