Nervesystemet Flashcards
Hvordan opdeles det perifere nervesystem ?
PNS består af 12 par hjernenerver og 31 par spinalnerver.
Det perifere nervesystem er opbygget af autonome, sensoriske og motoriske neuroner
Hvordan opdeles det perifere nervesystem?
PNS består af:
afferente fibre (informationer ind til CNS)
og efferente fibre (informationer fra CNS til skeletmusklerne (somatiske nervesystem) eller alt andet (det autonome nervesystem).
med alt andet menes: glat muskulatur, kirtler, fedtvæv, levervæv, lymfoidt væv og hjertemuskulatur
I PNS kaldes en gruppe nervefibre/axoner for en nerve og i CNS kaldes de for en bane.
Grupper af cellekroppe kaldes i PNS ganglia og i CNS kerner/nuclei.
Hvilken funktion har de schwanske celler ?
De danner en beskyttende og isolerende skede (en myeliniserende skede) rundt om nerve aksonet. De gør at der kan ledes elektriske signaler mange gange hurtigere end i de umyeliniserede nerve udløbere
Hvordan regenererer en beskadiget perifer nerve?
Den perifere stump (distale stump) degenererer efter nogle dage. Den proksimale stump overlever. Den proksimale stump er den del af udløberen som har kontakt med cellelegemet. Efter nogle dage vil den begynde at vokse ud langs rækken af schwannske celler. Regeneration er en langsom proces. Det kan tage måneder til år før nervecellen har kontakt til en sansecelle eller muskel igen. Jo tættere skaden er på CNS, desto længere tid vil gendannelsen tage. Hvis regenerationen mislykkes dør nervecellen.
Hvordan vedligeholdes en nervecelles hvilemembranpotentiale ?
Spændingsforskellen der er over cellemembranen når cellen er i hvile kaldes hvilemembranpotentialet.
Hvilemembranpotentialet ligger på -70 mV. Hvilemembranpotentialet vedligeholdes ved hjælp af Na+/K+ -pumpen som aktivt transporterer 3 Na+-ioner ud af cellen og 2 K+-ioner ind i cellen svarende til den passive diffusion.
Hvad forstås ved en nervecelles tærskelværdi?
Tærskelværdien -55mV er den mindste spændings tærskel der skal overskrides for at der kan opstå en irritation i nervecellen som fører til et AP som er det elektriske signal nerveceller danner.
Cellemembranen skal depolarisers til ca. -55 mV (tærskelværdi), før der kan skabes et aktionspotentiale.
Hvad menes med, at nervecellen reagere efter ”alt eller intet loven”?
Alt eller intet-loven betyder, at cellen skal depolariseres til ca. -55mV (som er tærskelværdien). Ellers kan der ikke opstå et aktionspotentiale.
Det er frekvensen af signaler der bestemmer styrken - hvor mange AP der kommer pr. ms.
Hvad vil det sige, at en nervecelle er absolut eller relativ refraktær?
Efter et aktionspotentiale, så opstår der en refraktær periode. En refraktærperiode betyder at cellen ikke lige med det samme kan danne et nyt aktionspotentiale.
Absolut refraktær: Den periode lige efter aktionspotentialet hvor det er umuligt at danne et nyt aktionspotentiale. Den absolutte refraktærperiode skyldes inaktiveringen af Na+ kanalerne.
Relativ refraktær: I den relativ refraktærperiode kan der godt opstå et aktionspotentiale. Men dette kræver et højere stimuli for at udløse et aktionspotentiale. Den relative refraktærperiode skyldes dels en øget K+ konduktans og en hyperpolarisering af cellen. (evne til at lede strøm= konduktans)
Relativ refraktærperiode er kortest i de tynde nervetråde- kan variere fra få m/s til 100m/s
Hvordan ændres nervecellens aktivitet, når den irriteres kraftigere?
Et kraftigere irritament giver en højere frekvens af aktionspotentialet. dvs: at frekvensen af aktionspotentialet øges men aktionspotentialets størrelse ændres ikke. I den relative refraktærperiode er nervecellen i stand til at danne et nyt aktionspotentiale men tærskelirritamentet er her øget. Jo kraftigere irritamentet er jo tidligere kan det bryde den relative refraktærperiode og øge frekvensen af aktionspotentialet.
Hvorfor ledes et aktionspotentiale hurtigere i en myeliniseret end i en umyeliniseret nervetråd?
Myeliniseringen isolerer axonet og øger nerveledningshastigheden, AP ledes mange gange hurtigere i myeliniserede nervetråde, ved hjælp af de ranvierske indsnøringer, der sender strømsløjferne af AP afsted i “længere spring” -altså fra en ranviersk indsnøring hen over myelinskeden til næste ranvierske indsnørring. signalet løber kun en vej da nabo området, hvor der lige har været et AP jo er refraktært og dermed påvirkes det ikke af strømsløjfen.
Beskriv opbygningen af en synapse og dens funktion
Betegnes som det anatomiske sted, hvor et neuron kan påvirke et andet.
Synapsen er forbindelsen mellem to neuroner. dvs:
enden -terminalen- på axonet af en nervecelles p ræsynaptisk membran, s om danner synapse med dendritten på det næste nervecelles postsynaptiske membran, nervecellerne har ikke direkte forbindelse, men er adskilt af en lille kløft på 20-30nm kaldet synapsekløften.
Synapsens funktion er at sende en nerveimpuls videre fra et neuron til et andet neuron.
Hvilke typer af synapser findes der, og hvordan virker de?
Der findes fremmende og hæmmende synapser, om et neuron er fremmende eller hæmmende er bestemt af hvilken slags transmittersubstans den danner, da en nervecelle kun kan danne en slags transmittersubstans, vil den altid have samme virkning - enten fremmende eller hæmmende.
EPSP: excitatorisk postsynaptiske potentiale > fremmende eller faciliterende synapse -hvis det der sker i synapsepotentialet er, at der sker en depolarisering øges permeabiliteten for Na+ dette kaldes det fremmende exicatoriske postsynaptiske potentiale. Det fremmende signal giver influx af positive Na+ ioner og neuronet bliver mere positivt.
IPSP: inhibitorisk postsynaptiske potentiale> hæmmende eller inhiberende.
-det der sker i synapsepotentiale er en hyperpolarisering, derved øges permeabliliteten for K+ og Cl- dette kaldes et hæmmende - inhibitorisk postsynaptisk potentiale. pga den negative ladning til under -70mV bliver neuronet sværere at aktivere.
Hvad menes med temporal og spatial summation?
Temporal Summation: det er virkningen af flere AP fra samme neuron, der kommer hurtigt efter hinanden og blir lagt sammen.
Ved temporal summation afgiver samme neuron potentialer med en høj frekvens og disse op-summeres.
Spatial summation: =Summen af de hæmmende og fremmende aktive synapser…
På et motorisk neuron findes mange tusinde synapser, både hæmmende og fremmende, hvis flere af disse er aktive samtidigt, vil virkningen af EPSP og IPSP kunne lægges sammen - dette er spatial summation.
(EPSP = excititatorisk postsynaptisk potentiale & IPSP = inhibitorisk postsynaptisk potentiale )
Hvad forstås ved præsynaptisk inhibering?
Præsynaptisk inhibering sker via neuroner som danner synapse på et andet neurons neurit En præsynaptisk inhibering virker hæmmende ved påvirke frigivelsen af transmitterstof ved at mindske aktionspotentialets størrelse.
Præsynaptisk inhibering findes ofte på afferente neuroner. Præsynaptisk inhibering kan bruges til at lukke af for “uønskede impulser” fra receptorer, før de kan påvirke andre celler i CNS. Den præsynaptiske inhibering kan stamme fra højere dele af CNS eller fra andre afferente nerveceller.
Definér begreberne konvergens og divergens.
Konvergens / Mange til en:
Konvergens er når mange forskellige nerveceller har synapse/kontakt til den samme nervecelle. -altså når mange nerveceller påvirker en nervecelle.
Rent praktisk betyder konvergens at aktiviteten i det motoriske neuron ikke kun bestemmes af impulser fra et område i CNS, men af summen af impulser fra mange forskellige områder. På den måde er det altså ikke kun viljen der afgør handling/ aktivitet i musklerne, men også impulser fra andre dele af CNS og fra fx. sanseceller.
Divergens / En til mange:
Divergens er når en nervecelle påvirker mange nerveceller -altså ved at neuritten deler sig op og danner synapse med mange nye nerveceller, divergens gør at aktiviteten i en nervecelle kan føre til aktivitetsændringer mange steder i nervesystemet.
