Kapitel 8: Kredsløbet Flashcards
Hvad forstås ved blodets hæmatokrit, plasma og serum ?
Hæmatokrit: Hæmatokritværdien er andelen af (røde)blodlegemer i den samlede blodvolumen, og et udtryk for blodets evne til at transportere ilt. Normal hæmatokritværdi er 45 % for mænd og 42 % for kvinder. Grunden til at værdien er større hos mænd, er at muskelmassen normalvis er større = større iltbehov.
Plasma: er gullig væske. Plasma består primært af vand (91%) , og af et sekundært tørstof (9 %) – heraf (7-8 %) plasmaproteiner,
Plasmas funktioner:
● plasma proteinet albumin fungerer som ”transportmolekyle” for stoffer som ikke er
vandopløselige (ca++ fede syrer, steoidhormon)
● Skaber via plasma proteinerne det kolloidosmotiske tryk i blodet (25 – 30 mm HG),
som suger væske tilbage i blodbanen (primært albuminer).
● Plasmaets osmotiske tryk skabes af opløste salte/ elektrolytter
● andre organiske stoffer, nærings- og affaldsstoffer, fx glukose, fedtstoffer, aminosyrer
samt urinstof og -syre transporteres i plasma.
Serum: Serum er plasma uden fibrinogen og andre koagulationsfaktorer.
Hvad forstås ved det lille og det store kredsløb?
Det lille kredsløb: Kaldes også lungekredsløbet. Det er modtager af-iltet blod fra kroppen og sender det videre ud til lungerne /alveolerne hvor diffusion af ilt og kuldioxid sker.
Det modtager blod fra kroppen gennem øvre og nedre hulvene (vena cava inferior og superior) til højre forkammer/atriet. Herfra går blodet til højre hjertekammer/ventrikel, som pumper det ud i lungearterien -a.pulmonalis.
Det store kredsløb: Kaldes også det systemiske kredsløb. Det pumper iltet blod rundt i hele legemet så cellerne kan bruge ilten. Det modtager blod fra de 4 lungevener til venstre forkammer/atriet. Herfra går blodet til venstre hjertekammer/ventrikel, som pumper det ud i kropsarterien/aorta.
Hvilken funktion har hjertets cuspidal- og semilunærklapper?
De sørger for at blodet løber den rigtige vej.
Cuspidal-klapper kaldes også for AV-klapper. De sidder mellem atrier og ventrikler. Klapper til aorta kaldes lommeklapper (semilunærklapper)
Vis ved en formel sammenhængen mellem hjertets minutvolumen, slagvolumen og pulsfrekvens.
Minutvolumen (Q) = slagvolumen (SV) x pulsfrekvens (HR)
Eksempel for en kvinde:
Q = 0,08 l. x 70 slag/min = 5,6 l/min
Forklar Starlings hjertelov.
Hjertet har et længde-spændingsdiagram og spændingen i et hjerte som er aktiveret, kan blive større jo mere hjertet er udspilet inden det kontraherer.
Jo større fyldning/slut-diastole af hjertet, jo større slagvolumen (SV).
Starlings hjertelov siger at jo større fiberlængde (dvs. større ventrikulær volumen), desto større mekanisk energi kan hjertet generere.
Kort sagt: jo mere der når at komme ind - jo mere kan blive skudt ud igen :-)
Beskriv virkningen af sympaticus og parasympaticus på hjertets funktion.
Hvis blodtrykket falder, vil aktiviteten i parasympaticus falde og der vil ske en stigning i sympaticus, for igen at normalisere blodtrykket. da parasympaticus dominere i hvile og sænker blodtrykket og omvendt for sympaticus der øger blodtrykket.
● I hvile dominere parasympaticus over sympaticus ved at sænke pulsen og favoriserer fordøjelse, mens vi i arbejde eller i faresituationer overgår til sympaticus der får blodtrykket til at stige og der sker en omlægning af blodgennemstrømningen, så der pumpes mere blod ud til musklerne og mindre til mave/tarme og indre organer. (undtagen hjertet selvfølgelig)
● Rytmen i sinusknuden påvirkes af det autonome nervesystem, hvor sympaticus aktivitet øger rytmen ved at påvirke beta1-receptorer
mens parasympaticus aktivitet via n.vagus sænker rytmen.
● Alle celler i hjertet har evnen til at skabe AP men rytmen i sinusknuden er den hurtigste derfor vil det være sinusrytmen der styrer de andre områder. Hvis sinusknuden ikke kan aktiveres/ er skadet, tager AV-knuden over men med en betydelig lavere rytme.
Hvorfor er blodets strømningshastighed forskellige i de forskellige dele af karsystemet?
Blodstrømmen møder kar med forskelligt opbygget karvægge ift. elasticitet og en differentieret samlede kapacitet på kar afsnitsniveau, som bliver bestemt af dens opgave til et givent tidspunkt, hvilket bliver bestemt af kroppens aktivitet. (Transport, filtration, depot).
● Blodet strømmer pulserende i arterier og arterioler, mens det løber mere jævnt i resten af karsystemet, minutvolumen er afgørende for strømningshastigheden i aorta og strømningshastigheden er bestemt af åbningsgraden af arteriolerne. Strømningshastigheden i de forskellige kar er samtidig bestemt at det samlede tværsnitsareal af de enkelte karafsnit - jo større det samlede tværsnitsareal er, jo lavere strømningshastighed.
● Nogle kar har eftergivelige vægge og nogle kar mindre eftergivelige vægge. På den måde sikres det at blodstrømmen ikke taber for meget energi undervejs, selvom der transporteres over lange afstande, men også at blodtrykket ikke bliver for højt nogle steder, som ville være tilfældet hvis fx. aorta og aterioler var for stive i karvæggen.
● Selvom der er forskel i størrelse på lungekredsløbet og det systemiske kredsløb, løber der den samme mængde blod ud/ind pr min. Dette kan lade sig gøre bla. fordi der er forskellige tværsnitsareal og modstand i karrene undervejs
Beskriv venepumpens funktion.
Bortset fra venerne i hoved og hals regio, er venerne ellers forsynet indvendigt med veneklapper, der ensretter blodstrømmen mod hjertet, Når musklerne kontraheres vil de trykke på venerne, blodet vil presses væk fra sammentrykningen, hvorved klapperne åbner sig for blodstrømmen mod hjertet, men lukker sig for tilbageløb. Denne virkning er specielt vigtig i benene i den stående stilling, hvor blodet skal strømme mod tyngdekraften. veneklapperne er således med til at øge hjertets mulighed for fyldning.
● Det hydrostatiske tryk - venepumpen i stående stilling:
Musklerne kontraheres og presser aktivt venerne sammen, pga af veneklapperne forkortes blod søjlens længde, dermed falder det hydrostatiske tryk under sammenpresnings stedet.
Gør rede for Ficks princip.
O2 optagelseshastighed = minutvolumen x udnytningen
Ficks princip handler om iltoptagelseshastigheden i kroppen og udnytningen ved det arterielle blod kontra det venøseblod.
O2 optagelseshastighed er produktet af den mængde blod som bliver pumpet i systemet, X med differensen af iltindhold i det arterielle blod ift. iltindhold i det iltfattige blod i højre forkammer eller a. pulmonalis i samme tidsinterval.
Iltoptagelse under arbejde:
Den aerobe energiomsætning kan udtrykkes ved iltoptagelseshastigheden der normalt forkortes til Vo2max
dvs: iltoptagelse kan beregnes ud fra minutvolumen og forskellen mellem O2-indholdet i det arterio-venøse blod. hvor forskellen er differencen eller A-V differencen, som repræsentere den mængde ilt der anvendes af vævene pr. liter blod.
I ltoptagelse (liter ilt/minut) = minutvolumen L/min X A-V differencen
Dette forhold kaldes for ficks princip, dvs at iltoptagelse kan beregnes fra minutvolumen og forskellen mellem iltindholdet i blodet leveret til vævene, altså arterielt blod og i blodet tilbage fra vævene -veneblodet…. Det tal der kommer frem kaldes det arterie-venøse (A-V) differencen eller udnytningen og dette repræsentere den mængde ilt der anvendes af vævene pr. liter blod.
Hvordan er sammenhængen mellem blodtrykket, den perifere modstand og minutvolumen.
Blodtrykket er produktet af blodmængden som bliver pumpet rundt i kredsløbet pr min x med den samlede modstand i blodkarrene. BP = Q x R BP= blodtryk Q= minutvolumen R= perifere modstand
Beskriv ændringerne af kredsløbet ved overgang fra hvile til moderat, dynamisk arbejde.
hvile»moderat, dynamisk arbejde:
● efterspørgsel af blodforsyning og ilt til de arbejdende muskler øges (for at energikravet fra de arbejdende muskler kan dækkes, er der brug for ilt, som bliver transporteret med blodet)
● det sympatiske system stimuleres via hormonerne adrenalin og noradrenalin.
● dermed stiger pulsfrekvensen
● og hjertets udspiling og sammentrækningskraft øges (slagvolumen stiger)
●»_space; øget minutvolumen
● samtidig dilaterer arteriolerne som fører til de arbejdende muskler og arteriolerne som fører blodet til de indre organer trækkes sammen(…)
● efter en periode hvor pulsfrekvensen stiger, forbliver pulsfrekvensen på et stabilt niveau, hvor forsyning af musklerne med blod/ilt er optimeret. (steady- state - perioden)
● blodforsyning til huden øges efter behov
Hvordan kan man ud fra pulsmålinger beregne den relative belastning under dynamisk arbejde ?
Man regner med en hvilepuls på 60 slag/min. ved mænd og 70 slag ved kvinder.
Max. puls under dynamisk arbejde kan beregnes med 220- persons alder, eller
(208- (alder x 0.7)) slag/min. Den mest anvendte formel er 220-personens alder.
Pulsen stiger efter arbejdsintensitet og ligger efter intensiteten mellem de to faktorer.
Eller man kan beregne pulsreserven: v ed at m åle maxpuls og hvilepuls og deraf beregne pulsreserven (208-alder x 0,7 = maxpuls, aflæs hvilepuls x 0,7 og træk den fra i maxpuls)
-måle maxpuls, jeg vil skrive= beregne maxpuls
- pulsreserve er max puls minus hvilepuls, yes
- men den skal ikke x med 0,7, så ville den være 70% af pulsreserven… Tak :-) selv tak
Hvad sker der med den arteriovenøse ilt-differens under dynamisk arbejde med stigende arbejdsintensitet?
Differensen stiger samtidig med stigende efterspørgsel af ilt i de dynamisk arbejdende muskler. dvs. der bliver brugt og afgivet mere ilt i musklerne og der kommer dermed mindre ilt med tilbage til hjertet.
Kort sagt er det jo smart af kroppen at lave en omlægning forstået på den måde, at når du skal løbe væk fra en løve er det dumt at maven og fordøjelsen får ligeså meget blod tilført som musklerne i benene, i den situation vil det bedste være at farvorisere benmuskler og løbe væk.
