Kapitel 7: Åndedrættet

Question 1

Hvad forstås ved den indre og den ydre respiration ?

Answer 1

● Den indre respiration​ - Foregår ved cellerne, der tilføres ilt af og afgiver kuldioxid til blodbanen
● Den ydre respiration​ - Foregår i lungerne, hvor kuldioxid fjernes fra og ilt tilføres til blodet

Question 2

Hvad forstås ved åndedrætsorganernes transportafsnit, og hvilke funktioner har det?

Answer 2

● De dele af åndedrætsorganerne hvor der ikke er luftskifte med blodbanen kaldes transport afsnittet -​dvs: luftrør/trachea, bronkier og bronkioler
● I transportafsnittet bliver luften opvarmet, renset for støv/partikler og mættet med vanddamp
● I transport afsnittet findes et deadspace, hvor luften ikke kan udnyttes.
● Transport afsnittet er beklædt med en slimhinde med fimrehår/cilier, disse bruges til at opfange partikler på 6 my eller over, samt at rense indåndings luften for støv.
● Bruskringe holder hele tiden transportafsnittet udspilet.

Question 3

Hvad forstås ved lunge-thorax-systemets elastiske ligevægtsstilling ?

Answer 3

● Efter en normal udånding befinder lunge-thorax systemet sig i sin elastiske ligevægtsstilling, som er karakteriseret ved at det ikke kræver muskelkraft at holde systemet i denne stilling. & dvs (Fel = Fth)
(rumfang her i elastisk ligevægt ca 5L) & dvs (Fel = Fth)
● Lungevævet indeholder elastisk bindevæv, som er karakteriseret ved at der opstår
spænding i det, når det udspændes over dets ligevægtslængde.

Question 4

Definer følgende lungerumfang: Åndedrætsdybde, resdidualvolumen, inspiratorisk reservevolumen, eksspiratorisk reservevolumen, vitalkapacitet, funktionel resdidualkapacitet, total lungekapacitet.

Answer 4

● Åndedrætsdybden​:
det er den mængde luft der åndes ud pr. åndedrag som kaldes tidial-volumen (VT​ ​) -c​ a 0,5L i hvile
● Residualvolumen:
Ved maksimal udånding tømmes lungerne ikke helt, den mængde luft der ikke kan pustes ud kaldes residualvolumen (RV)
● Inspiratorisk reservevolumne:
(IRV) er det volumen luft der ekstra kan trækkes ind ved forceret inspiration. ​-ca. 2 L
● Eksspiratorisk reservevolumnen:
(ERV) er den mængde luft der kan åndes ud efter en normal eksspiration. ​-ca.1,5 L
● Vitalkapacitet:
Vitalkapaciteten er den største luftmængde der kan åndes ind eller ud i et åndedrag og et mål for lunge-thorax systemets bevægelighed. Personens højde og drøjde har indvirkning.
dvs: ​Summen af inspiratorisk og eksspiratorisk reservevolumen samt åndedrætsdybden kaldes vitalkapaciteten (VC = IRV + ERV)

● Funktionel residualkapacitet:
Den mængde luft der er tilbage i lungerne efter en normal udånding kaldes funktionel residualkapacitet (FRC) det består af det eksspiratoriske reservevolumen samt residualvolumen.
● Total Lungekapacitet:
Total lungekapacitet (TLC) er summen af vitalkapacitet og residualvolumen, det er et mål for hvor meget man kan udnytte af lungerumfanget
Den totale lungekapacitet er næsten den samme hos ældre som hos unge, så et fald i vitalkapaciteten med alderen skyldes at residualvolumen er øget pga fx mindsket elasticitet i lungevævet og en øget stivhed i thorax.
● FVC = forceret vitalkapacitet -bruges i dynamisk lungefunktions test: først laver en person en maximal indånding og derefter en maximal udånding så hurtigt som muligt, herved måles den forcerede vitalkapacitet

Question 5

Hvordan defineres “deadspace” (det døde rum)?

Answer 5

Det døde rum eller deadspace:
● Det er kun en del af den luftmængde der indåndes i et åndedrag som når ned i det
respiratoriske afsnit, resten bliver i transportafsnittet, ca.150ml i hvile, her sker der ikke nogen luftskifte med blodet og dermed er denne mængde luft uanvendelig. - Denne del kaldes for det det døde rum (deadspace V​D​)

Question 6

Definer FEV1% og peak flow og angiv normalværdier for en ikke lungesyg person.

Answer 6

● (FEV ​1,0 ​) ​Det er er et udtryk for hvor stor en mængde luft der eksspireres inden for det første sekund. rumfanget angives ofte i procent af (FVC) hos unge personer uden lungelidelser er (FEV​1,0% ​) på ca. 75%
● Peak flow angiver den maksimale lufthastighed, hvormed du kan puste luft ud. Det måles i Liter pr.minut (l/min).

Question 7

Hvilken sammenhæng er der mellem lungeventilation, åndedrætsdybde og åndedrætsfrekvens?

Answer 7

Lungeventilation = volumen luft pr minut målt i L
Åndedrætsdybde = hvor stor volumen luft pr åndedrag (V​t​)
Åndedrætsfrekvens = antal åndedrag pr. minut Dybde X frekvens = lungeventilation

Så sammenhængen er​: at hvis vi trækker vejret dybere og med lavere frekvens er ventilationen den samme som hvis vi trækker vejret med højere frekvens og mindre dybt. dvs for at få en bedre udnytning af lungeventilation må dybden øges. Primært skaber dybere åndedrag bedre diffusionsligevægt og man mener at dybe åndedrag stimulerer til dannelse af Pulmonær surfactant

Question 8

Beskriv ved en formel hvad der forstås ved den alveolære ventilation.

Answer 8

Den alveolære ventilation (VA) er den del af lungeventilationen, der kommer fra alveolerne. Noget af luften når nemlig kun til transportafsnittet (dead space eller V​D)​ og ikke ned til alveolerne, hvor luftskiftet mellem lunger og blod foregår.

DVS:​ Alveolær ventilation er den luft, man faktisk får helt ned til lungerne og som kan udnyttes. Dvs minut- ventilationen efter man har fratrukket den luft, der går til i det anatomiske døde rum.

Alveolære ventilation formel:​ (VA) = (VT​ ​ – V​D​) x f

Question 9

Hvordan transporteres CO2 med blodet til lungerne ?

Answer 9

Ca. 70% transporteres som bikarbonat i de røde blodlegemer og i plasma.
Ca. 20% transporteres som karbaminobundet CO2, dvs. bundet til aminodelen på hæmoglobin. De resterende 10% er fysisk opløste i plasma.

Question 10

Hvad er årsagen til den alveolo – arterielle O2-tryksgradient ? se figur 7.1

Answer 10

● PaO2 tryk i aorta er gennemsnitlig 10mmHg mindre end i alveolernePAO2. mulige årsager:
● diffusionsligevægt kunne ikke opfyldes, blodgennemstrømningshastigheden øges under arbejde op til 5 gange og pga. hastigheden kan gradienten ikke udlignes fuldstændig.
● Afgivelse af O2 til hjertemuskulaturen sænker O2 trykvolumen. Det er kun en lille andel, bliver dog forsynet af fysisk opløst O2, derfor kan der måles en ret høj forskydning i tryksprocent.
● forskellen i tryk og perfusion i lungeafsnit under afhængighed af tyngdekraft: områder med godt mulighed til optagelse af O2 fra alveolerne til kapillær kan kun mettes til 100%, og dermed ikke opfange de områder med en mindre optimal
diffusion udnytning.
Alveo-arterielle 02 trykgradient =
forskellen i aorta Pa0​2​ 90mmHg & alveolære PAO​2​ 100 mmHg.

Forskellen skyldes:
1. manglende diffusionsligevægt mellem O2​ ​ og Co​2​ pga. stærk øget blod
gennemstrømningshastighed - perfusion
2. tilblanding af afiltet blod fra hjertemuskulaturen der direkte tømmes i venstre ventrikel
3. forskel i ventilations perfusions ratio pga ændringer i forhold til tyngdekraften,
ventilations betingelser og ved at blodgennemstrømning er størst i den nederste del af lungerne. Når belastningen stiger ved ca 75% hyperventilere man, som primært kun betyder mere O2​ ​højcostalt placeret i lungen. Tyngdekraften påvirker alveolernes udspiling i forhold til liggende, stående stilling.