Kapitel 2: Reflekser der påvirker muskeltonus

Question 1

Nævn de elementer der indgår i en refleksbue

Answer 1

Receptor (sansecelle)
Sensorisk neuron (afferent nervecelle)
Motorisk neuron (efferent nervecelle) Effektor (muskelfiber, glat muskulatur, kirtel)

Interneuron (nervecelle mellem sensorisk neuron og motorisk neuron) kan indgå i refleksbuen, men interneuronet er ikke altid en del af refleksbuen
Reflekscenter, det højeste sted i buen, der hvor signalet ændres fra at lede ind/op til ned/ud

Question 2

Hvordan kan reflekser inddeles ?

Answer 2

Spinalreflekser:​ Hvis reflekscenteret er placeret i medulla spinalis kaldes refleksen for en spinalrefleks.
Cerebral reflekser​: Hvis reflekscenteret er placeret højere oppe i CNS kaldes det for en cerebral refleks. De fleste reflekser hos mennesker er cerebrale.
Egenrefleks​: Hvis receptor og effektor er placeret samme sted kaldes det for egenreflekser. Fremmedrefleks:​ Hvis receptor ligger langt væk fra effektor kaldes det fremmedreflekser. Medfødte, ubetingede:​ Refleksen kræver ingen indlæring og ligger gemt i CNS. Betingede reflekser​: Refleksen kræver indlæring og erfaring. (Paulovs hunde forsøget)

Question 3

Fra hvilke sanser kan der udløses proprioceptive reflekser ?

Answer 3

Der kan udløses proprioceptive reflekser fra stillings- og bevægelsessanserne som er knyttet til muskler, sener og led og det indre øre.

Question 4

Hvorfra udløses den antimyotatiske refleks ? Hvornår udløses den ?

Answer 4

Den antimyotatiske refleks udløses ved aktiv spænding af senetenen. Den antimyotatiske refleks vil modvirke for kraftige træk i sener ved aktiv muskelkontraktion.
D​ et adækvate irritament for senetenen er udspænding og dette fremkommer når musklen danner aktiv spænding som under en kontraktion. En enkelt kontraktion vil føre til udløsning af den antimyotatiske refleks - ​hvor reflekssvaret altså er hæmning af muskeltonus via 𝛼-neuronet til den muskel der trækker i senen.

(Fra DIF - Den antimyotatiske refleks kort sagt:
Fra senetenen sendes besked om, at senen strækkes som følge af muskelkontraktion. Via en hæmmende nervecelle i rygmarven udsendes impulser, der afspænder musklen. Impulserne er stærkere, hvis musklen samtidig kontraherer sig. Den antimyotatiske refleks har højere tærskelværdi end den myotatiske refleks.)

Question 5

Hvad forstås ved reciprok antagonisthæmning ?

Answer 5

Den reciprokke (”omvendte”) antagonisthæmning bevirker, at der via interneuroner sendes hæmmende impulser til den aktive muskels antagonist. Så når knæleddet strækkes f.eks. i et spark, sendes impulser fra quadricips til rygmarven, hvorfra der går impulser ud til haserne om ikke at ”stramme” for tidligt.
● Den myotatiske refleks vil føre til facilitering af alfa-neuroner til egen muskel, men ud over dette vil der via interneuroner være facillitering af synergister og inhibering af antagonisterne -​Denne inhibering benævnes reciprok antagonisthæmning.
● Man kan med kendskab til muskelten og senetene udnytte denne viden til bevægelighedstræning og som led i fysioterapeutisk behandling i form af PNF→ (proprio neuromuskulær facillitering) Udgangspunktet for PNF-metoden er den antimyotatiske refleks og den reciprokke antagonisthæmning.

Question 6

Hvad er det adækvate irritament for forgårdssansen og for buegangssansen ?

Answer 6

Adækvate irritament er den stimuli forskellige sanseceller reagere på fx. øjet=lysbølger, øret=lydbølger.

Forgårdssansen​ er følsom over for tyngdekraften og lineære accelerationer. Dvs. den reagere på hastighedsændringer eller ændringer af hovedets stilling ift. lodlinjen.

Buengangssansen​ kan registrere enhver ændring i hovedets omdrejningshastighed i alle retninger.
Hjernen modtager og tyder signaler fra buegangene om hoveddrejningens akse, retning og acceleration, en ødelæggelse af labyrintsanserne vil medføre en nedsat reflekstonus i de posturale muskler.

Question 7

Beskriv fleksorrefleksen og ekstensorrefleksen.

Answer 7

Fleksorrefleksen: ​Hvis man f.eks. bliver stukket under foden, vil man trække benet til sig. Denne refleks kaldes for fleksorrefleksen og formålet med refleksen er at fjerne en kropsdel fra smertestimulus. Det er en langsomt ledende refleks (70ms) da der er mange interneuroner og det afferente neuron er tyndt og langsomt ledende
Fleksorrefleksen påvirker aktiviteten i andre muskler også, idet refleksen også medføre inhibering af ekstensorer i samme ben - reciprok antagonisthæmning. Ydermere påvirkes modsatte bens fleksorer & ekstensorer således at ekstensorer på standbenet faciliteres og fleksorerne inhibering, det smart og funktionelt når der skal ske en vægtoverførring som følge af det andet bens reflektoriske løft.

Ekstensorrefleksen: ​Hvis f.eks trykreceptorer under foden påvirkes, vil ekstensorerne i benet facilliteres og fleksorerne hæmmes.
Både fleksorrefleksen og ekstensorrefleksen er medfødte cerebrale fremmedreflekser.