Kapitel 4: Muskler Flashcards
Beskriv opbygningen af en muskelfiber.
● En muskel består af muskelfibre, der er tynde og lange.
● Hver enkelt muskelfiber er omgivet af bindevæv (endomysium).
● Muskelfibrene er samlet i bundter (fasciculi) med varierende antal fibre.
● Disse bundter er omgivet af grovere bindevævsstrøg (perimysium),
● alle fiberbundterne i musklen er omgivet af en bindevævshinde (epimysium),
● der som regel er forstærket på ydersiden af et ekstra bindevævslag, en fascie.
Hvilken funktion har T-rørene og det sarcoplasmatiske reticulum ?
1) T-rør er indskrænkninger i cellemembranen som danner et åbent tværgående og grenet rørsystem
T-rørene står i kontakt med det sacroplasmatiske reticulum, der er et system af membraner der indeholder ca++
Når muskelfibren irriteres udbredes et aktionspotentiale over cellemembranen, når dette aktionspotentiale når ned i T-rørene, påvirkes det sacroplasmatiske reticulum ved nu at blive permabelt for Ca++ som så diffundere ud i sacroplasmaet, hvor koncentrationen øges 100 gange og
Ca++ kan nu bindes til troponin - en tværbro dannelse kan gå i gang.
● OBS: bindingen af ATP til myosinhovedet og spaltning af ATP er en forudsætning for tværbro dannelsen mellem myosin og actin.
● Det sacroplasmatiske reticulum frigør Ca++ når muskelfibren er depolariseret
2) sacroplasmatisk reticulum : Et system af membraner, det fungere som Ca++ lager, det er rørformet i sin opbygning med sækformede udposninger som omgiver alle myofibriller, i hvile er det impermeabelt for ca++
Hvor og hvordan overføres aktionspotentialet fra en motorisk nervetråd til en muskelfibre ?
Hvor- Når Aktionspotentialer når ud for enden af den motoriske neurits endeforgreninger, bliver cellemembranen gennemtrængelig for ca++ der diffunderer fra den ekstracellulære væske ind i endeforgreningerne.
Hvordan -
Ca++ bevirker at acetylkolin frigøres fra vesiklerne i endeforgreningen og føres ud i den smalle vævsspalte, der adskiller endeforgreningerne fra den motoriske endeplade. Transmitter substans Acetylkolinet vil diffundere tværs over vævsspalten og forbinde sig med den motoriske endeplade, der derved bliver permeabel for Na+ og K+ Herved opstår der lokalt en kraftig depolarisering af muskelfibrens cellemembran, som kaldes endeplade potentialtet (EPP)
Eller kort sagt → a ktionspotientalet frigiver transmittersubstans der overføres i synapsekløften mellem den motoriske endeplade og muskelfibren, hvis EPP er kraftig nok til at depolarisere muskelfibrens membran til over tærskelværdien udløses et aktionspotentiale hen over muskelfibrens membran og bevægelse kan finde sted fordi muskelfibren irriteres og der dannes tværbror mellem actin og myosin molekylerne
Beskriv muskelfiberens mekaniske reaktion under isometrisk og koncentrisk kontraktion.
Isometrisk = Hvis muskelfibren er fastspændt i begge ender og dermed forhindret i at ændre længde, vil der opstå en isometrisk spænding i den og man siger at den foretager isometrisk kontraktion.
Koncentrisk = Hvis muskelfibren er frit bevægelig i den ene ende, med eller uden belastning og spændingsproduktionen i tværbroerne er størrer end den ydre belastning, vil muskelfibren forkorte sig som hedder koncentrisk kontraktion.
Hvad forstås ved ”active state” ?
Det er den periode hvori der forgår tværbrodannelse… Diffusionen af ca++ ud af det sacroplasmatiske reticulum ved et stimuli, tager kun kort tid, men det tager længere tid for tilbageføringen af ca++ til det sacroplasmatiske reticulum, fordi den aktive tilbageførings proces kræver energi, spaltningen af ATP levere energien til transport af ca++ tilbage. Men dette er en tidsmæssig længere proces, derfor er der efter et aktionspotentiale en høj koncentration af Ca++ molekyler i sacroplasmaet, dermed vil der også være en livlig tværbrodannelse mellem actin og myosin. Dette kaldes “active state perioden”
Hvilken betydning har stimuleringsfrekvensen for muskelfiberens mekaniske reaktion ?
Hvis man øger irritationsfrekvensen, således at aktionspotentialerne udløses med kortere mellemrum, så vil det næste irritament ramme fiberen før den første enkeltkontraktion er overstået med efterfølgende refraktær perioden.
Resultatet bliver, at spændingen i muskelfiberen stiger for hver gang, den stimuleres pga. høje koncentration af calcium, indtil der er opstået en slags ligevægt, hvor spændingen varierer med irritationsfrekvensen uden på noget tidspunkt at blive nul. Denne tilstand kaldes for en takket tetanus. Hvis irritationsfrekvensen øges yderligere, vil muskelfiberen udvikle den størst mulige vedvarende spænding. Denne maksimale spænding kaldes for en glat tetanus eller bare tetanus. I tilstanden tetanus, opnår musklen også fuld kraft.
Forklar betydningen af en muskelfiberens udgangslængde for dens maksimale isometriske spænding.
Når aktin og myosin er lige ud for hinanden kan der dannes flest tværbroer.
Når musklen er udspændt kan der ikke dannes lige så mange tværbroer. Side 195
Forklar begreberne aktiv og passiv insufficiens. Giv eksempler herpå.
Aktiv insufficiens: Musklen har kontraheret sig så meget den overhovedet kan.
De to Z-membraner kan ikke komme tættere på hinanden. Actin-filamentet rammer væggen på den næste membrans sacromér.
● Eksempel: Det kan ikke lade sig gøre at flektere knæet maksimalt med ekstenderet hofteled fordi hasemusklerne når maksimal forkortning før bevægelsen er fuldført.
Passiv insufficiens: at bøje sig ned til tæerne med strakt knæ: Musklen kan ikke strække sig helt ud over yderstillingen for ledet pga der stadig må være forbindelse mellem myosin og actin - fuldt udstrakt har færre myosin hoveder mulighed for tværbrodannelse med actin.
● Eksempel: De fleste mennesker kan ikke nå gulvet med hænderne når de bøjer sig fremover med ekstenderet knæled. Det kan ikke lade sig gøre fordi hasemusklerne bliver strakt maksimalt under bevægelsen.
Hvad er en motorisk enhed ?
Den mængde muskelfibre som et α-neuron innerverer.
Fra optimal træning s.120:
en motorisk enhed er betegnelsen for en nervecelle og de muskelfibre den forsyner - alle muskelfibre i en motorisk enhed er af samme type, men antallet af muskelfibre pr enhed kan variere. Muskler med med få fibre pr motorisk enhed giver bedre mulighed for fin
koordinering (fx øjets muskler). Men muskler med mange fibre pr. motorisk enhed bruges til grovere bevægelser og til at udvikle stor kraft (lårmuskler). En motorisk enhed fungere således at enten kontraheres alle fibrene i enheden, eller også er der ingen der gør “alt-eller-intet-loven” - for at opnå kontraktion skal den elektriske strøm fra nervecellen nå over et bestemt niveau kaldet tærskelværdien.
Hvad er en motorpulje ?
α-neuroner der innerverer en bestemt muskel, som ligger samlet et ganske bestemt sted i forhornet i medulla spinalis. -en motor pulje.
Hvordan er tærskel-irritamentet for små og store motoriske forhornsceller ?
Tærskel-irritamentet er lav hos de små α-neuroner og stigende med neuron størrelsen. således at de største motoriske enheder har det højeste tærskel-irritament. fx. øjet der har 10-15 fibre pr. motorisk enhed kontra arme og ben der har 100-1700 fibre pr motorisk enhed. hvilket betyder at ved en enkelt irritament aktiveres først de små motoriske enheder med få fibre pr enhed. ikke alle mennesker kan aktivere de største motoriske enheder, man taler om en kraftreserve, dette ses f.eks ved episoder med fare for liv og lemmer: fx hvor et barn er fastklemt under en bil og så kommer en enkelt alm trænet person forbi om vælter bilen omkuld alene!
Hvordan kan muskelstyrken øges under vilkårlige kontraktioner ?
Dels ved at øge irritationsfrekvensen, til de allerede aktive motoriske enheder og dels ved at aktivere flere motoriske enheder.
dvs; ved enten antallet af aktionspotentialernes frekvens øges eller ved at alle fibre i musklen aktiveres samtidigt
