Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Neonatalogi > Neonatalogi 3 > Flashcards

Neonatalogi 3 Flashcards

1
Q

Hvad er hypoglykæmi?

A

For lavt blodsukker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan fungerer insulin?

A

Insulin er et hormon, som er reguleret af blodsukkeret. Jo mere blodglukose man har, jo mere insulin producerer man.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor produceres insulin fra?

A

Betaceller i de langerhanske øer i bugspytkirtlen (pancreas)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad sker der i leveren med glukose?

A

Det oplagres som glykogen i depoter, og via glykogenolyse omdannes glykogen til glukose ved behov.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan er fosterets blodsukker?

A

Lavere end vores, ca 70% af moderens blodsukker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvornår opbygges glykogendepoter i fosteret?

A
  1. trimester
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad bruges glykogen til i 1. og 2. trimester?

A

Til forbrænding, celledeling og vækst

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvorfor er det vigtigt at vide at opbygning af depoter dannes i 3. trimester?

A

Fordi at præmature børn i højere grad er udsat for at få hypoglykæmi efter fødslen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er neonatal hypoglykæmi?

A

Raske børn har et fysiologisk forbigående fald i blodsukkeret.
Når babyen har for lavt blodsukker, kaldes det neonatal hypoglykæmi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan er barnets blodsukker de første par timer?

A

Efter 1 time: 1,5 mm/L

Efter et par timer: 2,5 mm/L og det må ikke komme derunder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke faktorer kan forstyre den normale omstilling af barnets stofskifte?

A
  1. Størrelse på barnets glykogen og fedtdepoter (ved et præmaturt barn kan man ikke forvente normalt blodsukker)
  2. Barnets energibehov som fx ved sygdom kan være højere
  3. Tidspunktet for tilførsel af glykose efter fødslen
  4. Balance i de relevante stofskiftehormoner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad skal man være opmærksom på med neonatal hypoglykæmi?

A
  1. Langvarigt lavt blodsukker under 2,5 mm/L er associeret med senere hjerneskade
  2. Lavt blodsukker ifb. iskæmi er særligt skadeligt
  3. Obs på at give enteral ernæring eller IV-glukose på bred indikation

Husk navlesnors pH og baseexcess og apgar ift. indikation til hypoglykæmiregime

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvornår er hypoglykæmi interventionskrævende?

A

0-2 timer gammel: under 1,5 mm/L
Over 2 timer gammel: under 2,5 mm/L
Ved længerevarende hyperinsulinisme over 3 dage: under 3,5 mm/L

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvornår opstår neonatal hypoglyklæmi?

A

Når barnets muligheder for at opretholde sit stofskifte svigter, fordi blodsukkeret bliver for lavt
Der er ikke påvist sammenhæng mellem kliniske symptomer, følgevirkninger og blodsukker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er symptomerne på neonatal hypoglykæmi?

A
  1. Hypotermi (den nyfødtes temp. skal ligge på 36,5-37,5)
  2. Hypotoni
  3. Apnøe
  4. Bleg eller cyanotisk
  5. sitren
  6. sløvhec
  7. urolig eller irritabel
  8. kramper, som kan give risiko for permanent hjerneskade
  9. hjerneskade og koma
  10. vuggedød
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Kan hypoglykæmi være asymptomatisk?

A

Ja, men det udelukker ikke en skadelig effekt

Særligt farligt hvis man ikke har et barn i risikogruppen, for så måler man ikke blodsukker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan kan man forebygge hypoglykæmi?

A
  • Afhænger af risikos sværhedsgrad
  • early feeding inden 30 min., enten bryst, kop/sonde (mest effektivt og sikkert) eller IV-glukose 10% (kan også gives som sukkergel), svarende til ordineret døgnmængde, hvis enteral ernæring ikke er muligt
  • Kontrol af blodsukker (se flowchart 1: profylakse)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvem er i let risiko?

A
  • Diætbehandlet GDM

- LGA (+2 standarddivisioner)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan forebygger vi hypoglykæmi ved børn i let risiko?

A
  • skal lægges til bryst indenfor 30 min, og BS måles når de er 2 timer pp.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvem er i moderat risiko?

A
  • SGA
  • IUGR eller dysmaturitet
  • Præmaturitet (fra 32+0-36+6)
  • Sepsis eller afkøling
  • let asfyksi (navlesnors pH mellem 7,0-7,1 eller BE -10 til -15)
  • Insulinbehandlede diabetesmor, velbehandlede
21
Q

Hvad er proceduren ved et barn i moderat risiko?

A

Lægges til bryst eller får kop/sonde 8-10 ml pr kg indenfor 30 min
Hvis enteral ernæring ikke er muligt, gives IV-glukose 10% svarende til ordineret døgnmængde
BS måles 2 timer efter mad

22
Q

Hvem er i højrisiko?

A
  • Svær IUGR eller svær SGA (-35%, mindre end 3 SD)
  • Diabetisk mor, malreguleret (insulinbehandlet)
  • Svær asfysik (NS-pH under 7 eller BE under -15)
23
Q

Hvad er procedure ift højrisiko

A

Der gives kop/sonde 8-10 ml pr kg inden 30 min
IV-glukose som alternativ 10%
BS måles 1 time gammel

24
Q

Måske i højrisiko? Hvad gør vi ved dem

A
  • ved symptomer på hypoglykæmi u. kendt risikogruppe
  • Der måles BS hurtigst muligt
  • Forskellige retningslinjer efter barnets alder
25
Q

Hvad er normalvægten for et barn til termin?

A

3 kg til 4,5 kg

26
Q

Hvilke børn er i risiko for hypoglykæmi?

A 
Stort glucoseforbrug:
Hypotermi
Lungesygdom, fx RDS, mekoniumaspiration
Infektion, fx sepsis
Asfyksi

Nedsat glucosetilførsel:
- Opkastning pga mave-tarm lidelse, fx tarmatresi

Små glykogendepoter:
Præmaturitet
IUGR

Hyperinsulinæmi:
Børn af mødre med diabetes mellitus
Persisterende hyperinsulinæmi (arvelig sygdom)

Andre endokrine lidelser:
Medfødt myksødem (hypothyroidisme)
Væksthormonmangel

Metaboliske sygdomme:
Galaktosæmi (medfødt arvelig stofskiftesygdom, der skyldes en defekt i det enzym, der normalt nedbryder galaktosedelen i laktose)
Glykogenaflejringssyndrom

27
Q

Hvad er GDM?

A
  • GDM er nedsat glucosetolerans diagnosticeret under graviditeten
  • Diagnosticeret ved glucosebelastning med 2-timers plasma-vene-glucose på 9 mmol/l eller derover
  • Patofysiologien:
    Øget insulin behov
  • Hormonelt betinget nedsat effekt af insulin
    3-4 % af alle graviditeter, 20-25% får insulinbehandling
28
Q

Hvorfor bliver børn af GDM-mødre tykke?

A
  • Barnets egen insulinproduktion er høj fordi det var vant til en høj glukosetilførsel fra mor
  • Mere glukose giver tykkere børn
29
Q

Hvorfor er børn født af GDM mødre i risiko for hypoglykæmi?

A
  • Vant til højt glukosetilførsel fra mor = større fald når de skal klare det selv
30
Q

Hvad er risici for GDM?

A
  1. Præeklampsi
  2. Præterm fødsel
  3. Sectio
  4. Makrosomi (subcutan fedtaflejring)
  5. Skulderdystoci
  6. Neonatal icterus
  7. Hypoglycæmi
  8. Respirationsproblemer
  9. Øget perinatal mortalitet
  10. Adipositas og Type 2 diabetes senere i livet
31
Q

Hvorfor er børn af DM - dysreguleret i risiko for hypoglykæmi?

A

Insulinproduktionen kan ikke følge med til at regulere BS
→ Mors hyperglycæmi giver føtal hyperglycæmi
→ Hypertrofi af β-cellerne i de langerhanske øer i fosteret pancreas og hermed øget insulinproduktion
→ De nyfødte børn har risiko for neonatal hypoglycæmi i de første levedøgn, hvor glucosetilbuddet er lavere end sædvanligt

32
Q

Hvad er diabetisk føtopati?

A

Dysreguleret diabetes

33
Q

Hvordan viser diabetisk føtopati sig hos børn?

A
  • Ofte makrosomi
  • Høj insulinproduktion og derfor i risiko for hypoglykæmi
  • Polycytæmi og derfor i risiko icterus (hæmolyse)
  • Øget risiko for skulderdystoci og andre mekaniske misforhold
  • Respirationsproblemer
  • Større risiko for kardiomyopati, misdannelser, kongenit morbus cordis med ventrikelseptumdefekt, knoglemalformationer
34
Q

Hvordan påvirker misbrug fosteret?

A
  • Afhængighed af medicin under graviditeten indebærer en høj risiko for skade på fosteret pga teratogen effekt
  • Stofferne passerer placentabarrieren
  • Direkte virkning af stoffet på fosteret, overdoseringer, neonatale abstinenser, moderens helbred og livsstil
  • Risiko for IUGR, foetus mortuus, asfyksi, malformationer og CNS-dysfunktion
  • Vigtigt med tidlig opsporing – både for moderens og barnets helbred
35
Q

Hvordan påvirker misbrug fosteret i de forskellige uger i graviditeten og efter fødslen ?

A 
GA 0-4:
Abort
GA 5-10:
Organogenesen → misdannelser
Resten af graviditeten:
Udviklingsforstyrrelser
Morforlogiske ændringer i allerede dannede strukturer
Efter fødslen:
Neonatale abstinenser
Omsorgssvigt
36
Q

Hvad er risiciene ved rygning i gravidteten?

A 
Abruptio placenta
Asfyksi / lav apgar score
Misdannelser
Spontan abort 
Perinatal død
Vuggedød
IUGR og SGA
Præterm fødsel
37
Q

Hvorfor er alkohol skidt under graviditeten?

A

Teratogen effekt
Passerer let placenta, og fosteret opnår på kort tid samme promille som moderen
Kan medføre:
Misdannelser af CNS, ansigt, ekstremiteter (klumpfod), hjerte, genitalier
Abort, IUGR, præmaturitet, perinatal død

38
Q

Føtalt alkoholsyndrom – risici?

A

Kongenit hjertesygdom, høreskader, genitalmisdannelser, knoglemisdannelser og kongenit hofteluksation
Symmetrisk vækstretarderede som består barnealderen igennem
Perceptions- og koordinationsforstyrrelser. Urolige, omkringfarende, ukritiske i deres kontaktform.
Behov for forskellige støtteforanstaltninger udviklingsmæssigt og psykosocialt barnealderen igennem.
Ingen behandling – vigtigt med profylakse!

39
Q

Hvad er de karakteristiske ansigtstræk ved føtalt alkoholsyndrom?

A 
Lille hovedomfang
Bred øjenafstand, smalle øjenspalter, skelen, hængende øjenlåg, epicantus
Flad næserod og kort næse
Smalle læber og udslettet philtrum
Mikrognati (lille underkæbe)
Bliver mere markant efter et par år
40
Q

Misbrug af euforiserende stoffer og afhængighedsskabende medicin kan øge risikoen for..?

A

Risici for:
Prænatal morbiditet og mortalitet som fx abort, hypoksi, placenta abruptio, præmaturitet, IUGR, misdannelser, foetus mortuus
Neonatale abstinenser

41
Q

Hvad er neontale abstinenser?

A

CNS:

  • Højfrekvent skrig
  • Afbrudt søvn
  • Irritabilitet
  • Sitren og tremor
  • Kramper og myoklonier
  • Hypersensitivitet
  • Hyperrefleksi
  • Hypertoni

Respiratorisk

  • Takypnø
  • Spil af alae nasi
  • Indtrækninger

Autonome nervesystem

  • Tæt i næsen
  • Nyseture og gisp
  • Svedeture
  • Marmoreret hud
  • Hypertoni
  • Feber

Gastroinsteninalt

  • øget suttetrang
  • nedsat spiseevne
  • gylp og opkast
  • diarre
42
Q

Hvilke undersøgelser og behandling foretages af en nyfødt i forbindelse med misbrug?

A
  1. Pædiatrisk bagvagttilstede ved fødslen
  2. Naxoloner relativ kontraindiceret pga risiko for abstinenskramper. Kan overvejes hvis respiratorbehandling er indiceret grundet respirationsdepression.
  3. Indlæggelse på neonatalafdeling
  4. Hypoglykæmi-regime som lavrisiko
  5. Non-farmakologisk behandling
  6. Infektionsstatus – hepatitis B og HIV
  7. Urinscreening for rusmidler + abstinensskema
  8. Obs amning
  9. Mor-barn-observation + kontakt til aktuelle instanser
43
Q

Hvilken score bruger man til at vurdere abstinenser?

A

Finnegan’s abstinensscore

44
Q

Hvad er ikke medikamentel behandling af abstinenser?

A
  • Sansestimuli minimeres
  • Roligt miljø, dæmpet belysning, lavt støjniveau, enestue
  • Barnet svøbes
  • Hyppige måltider. Initialt - og indtil abstinenserne er væsentligt reducerede - evt. måltider hver 2. time. - Ofte er sondeernæring nødvendig i en kortere periode. Tilsæt evt. ekstra kalorier. Børnene har ofte stor suttetrang, men nedsat evne. Kan have god gavn af narresut mellem måltiderne.
  • Amning – individuel vurdering. Ofte er der allerede taget stilling til amning forud for fødslen.
45
Q

Må barnet af en misbrugsmor blive ammet?

A

Nej, ikke hvis pågående misbrug

Man skal bede hende om en drugtest

46
Q

Hvordan behandles abstinenser?

A

Nedtrapning af barnet (tilføre stof)
Da der ofte er tale om et (ukendt) blandingsmisbrug, startes sædvanligvis op medbådemorfin- og fenemalmixtur
Er man helt sikker på moderens medicinforbrug/rusmiddelindtaget, anvendes
Morfin ved misbrug af opioider
Fenemal til alle andre former for abstinenser (barbiturater, benzodiazepiner etc) → Fenemal dæmper CNS symptomer, men har ingen effekt på gastrointestinale symptomer.
Dosis justeres til mindste mængde som holder barnet symptomfrit
Medicinen reduceres meget langsomt og kan vare over flere måneder

47
Q

Hvad er risikofaktorer for omsorgssvigt?

A 
Unge forældre
Enlige forældre
Forældrenes fysiske og psykiske helbred
Forældrenes sociale og økonomiske situation
“Afmagt”
Børn som er syge eller græder meget
Misbrug
48
Q

Hvad er faresignaler i graviditeten ift. omsorgssvigt?

A 
Afvisning af graviditeten eller barnet
Voldsom behandling af barnet
Barsk tale til barnet
Forventninger til barnet
Ingen kontakt til barnet
Inkonsekvente forklaringer
49
Q

Hvem kan henvises til fam. amb.?

A

Gravide med forbrug af alkohol, rusmidler eller afhængighedsskabende medicin
Gravide, som inden for de seneste 2 år har haft et forbrug af alkohol, rusmidler eller afhængighedsskabende medicin
Gravide, hvis partner har eller har haft et forbrug af alkohol eller andre rusmidler, der kan have konsekvenser for graviditeten eller barnets udvikling.
Familieambulatoriet tilbyder også hjælp til gravide med alvorlige psykiske lidelser, gravide udviklingshæmmede og gravide med svære sociale problemstillinger.

Neonatalogi (17 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions