Neonatal kardiologi

Question 1

Hvordan er det føtale kredsløb?

Answer 1

• Iltet blod fra placenta gennem ductus venosus via højre atrium og foramen ovale til venstre ventrikel og aorta → ud til resten af kroppen
• Afiltet blod fra vena cava superior og inferior via højre atrium til højre ventrikel videre til pulmonal arterien. Den største del løber gennem ductus arteriosus til aorta og blander sig med det iltede blod → ud til resten af kroppen

Question 2

Hvor lav iltprocent har fostre?

Answer 2

70% ift. nyfødte

Question 3

Hvordan kan fostret have lav iltkoncentration i blodet uden at der opstår hypoksi?

Answer 3

høj hæmoglobinværdi og iltkapacitet
fosterblod har højere evne til at binde ilt
højere gennemblødning af vævet
lavere iltbehov

Question 4

Hvor vil blodet søge hen i kredsløbet?

Answer 4

dér hvor modstanden er mindst.

Prænatalt er der høj modstand i lungerne, og derfor vil blodet løbe gennem ductus arteriosus til aorta.

Question 5

Hvad sker der ved omstilling fra føtalt - til den nyfødtes kredsløb?

Answer 5

Lungerne foldes ud og fyldes med luft.
Blodet O2-indhold stiger og CO2 udluftes.
= modstanden i lungekredsløbet falder og blodgennemstrømningen i lungerne øges.
Blod transfunderes fra placenta til barnet (20 ml/kg) og placentakredsløbet forsvinder.
Øget systemtisk modstand.

Question 6

Hvad sker der når foramen ovale lukker sig?

Answer 6

Større tryk i venstre atrium end i højre pga. større tryk venøst tilbageløb fra lungerne.
Foramen ovale lukker sig.

Question 7

Hvad sker der når ductus arteriosus lukker sig og hvornår sker det?

Answer 7

Blod fra aorta igennem ductus arteriosus til lunge-kredsløb med højt iltindhold.
Ductus arteriosus lukker sig på timer.

Question 8

Hvornår sker omstillingen og er den reversibel?

Answer 8

sker på få timer
Ja, den er reversibel, da iltmangel eller acidose kan føre til persisterende føtal cirkulation, hvor shunts ikke lukker sig.

Question 9

Hvor mange børn fødes med medfødt hjertesygdom (CHD) og hvor mange overlever?

Answer 9

CHD forekommer hos ca. 0,8% af alle levendefødte.

mere end 85% overlever til voksenalder.

Question 10

Hvilke udfordringer er der ved medfødte hjertesygdomme?

Answer 10

Prognose er god, men stadig nedsat overlevelse og løbende brug for interventioner og operationer.

Question 11

Hvad kan medfødt hjertesygdom skyldes?

Answer 11

Uerkendt
Familiært disponering
Intrauterine virusinfektioner (nogle virusinfektioner er teratogene og kan give misdannelser)
Mors indtag af præparat med teratogen effekt
Sygdomme hos mor (fx DM)
Børn af mødre med diabetes har øget risiko for hjertemisdannelser.
Kromosomsygdomme og syndromer (fx 40% af børn med trisomi 21)

Question 12

Hvordan opdages medfødte hjertesygdomme?

Answer 12

Intrauterin screening
Undersøgelse af symptomfrie børn med hjertemislyd ved stetoskopi, abnorm POX, risiko for hjertesygdom.
Kliniske symptomer.

Question 13

Hvad er den primære viden vi som jordemødre skal have ift. hjertemisdannelser?

Answer 13

At vi kender til de kliniske symptomer

Være i stand til at reagere på det unormale.

Question 14

Hvilke typer af hjertesygdomme findes der?

Answer 14

Abnorme huller i septum (både mellem atrierne og ventriklerne)
Stenose eller atresi af klapperne
Stenose = stivhed/ forsnævring
Atresi = helt aflukket og derfor ingen passage
Utæt klap
Abnorme åbninger mellem hjertedelene
Stenose af de store kar – primært aorta
Eks. Corchatio aorta.

Question 15

Afhænger symptomer af typen af hjertesygdom?

Answer 15

JA

Question 16

Hvordan viser hjertesygdomme sig i neonatalperioden?

Answer 16

Cyanotiske
ductus afhængig
Hjerteinsufficiens med lav minutvolumen (forward failure)
ductus afhængig
Hjerteinsufficiens med stase tilbage i systemet- specielt i lunger og lever (backward failure)

Question 17

Hvad er forward failure?

Answer 17

Blodet kan ikke løbe optimalt ud af hjertet.

lav minutvolumen, da der ikke bliver sendt utilstrækkeligt blod rundt i systemet.

Question 18

Hvad er backward failure?

Answer 18

Kan ikke løbe optimalt ind i hjertet grundet obstruktion i venstre side i hjertet, så blodet stases tilbage i systemet.

Question 19

Hvad sker der når ductus lukker, ved børn der er ductus-afhængige?

Answer 19

Børnene bliver akut syge, da ductus, hvor der før blev sendt iltet blod ud, lukker.

Question 20

Hvad skyldes cyanotiske hjertesygdomme og hvad er symptomer hos den nyfødte?

Answer 20

Forhøjet indhold af afiltet hæmoglobin i blodet som sendes ud i det systemiske kredsløb.
blåfarvning af hud og slimhinder grundet lav saturation ca. 75% ved hgb 12 mmol/l.

Question 21

Hvad består den akutte behandling i ved cyanotiske hjertesygdomme?

Answer 21

KALD EN PÆDIATER
ABC (Luftveje, respiration, kredsløb) – ilttilskud og opretholdelse af normal CO2
Prostaglandininfusion → åbner ductus og giver bedre blanding af iltet og uiltet blod (hvis lungeflowet er nedsat kan barnet blive akut dårligt når ductus lukker sig)
Kortsigtet løsning indtil man kan behandle yderligere.

Question 22

Hvilke cyanotiske hjertesygdomme findes der?

Answer 22

transposition af de store kar
pulmonalarterien og aorta har byttet plads.
Pulmonalstenose eller Steno Fallots tetralogi.
Truncus arteriosus
Totalt abnormt indmundende lungevener.
Trikuspidalatresi med hypoplastisk højre ventrikel.

Question 23

Hvorfor opstår hjerteinsufficiens med lavt minutvolumen (forward failure)?

Answer 23

Symptomerne på hjerteinsufficiens med lavt minutvolumen udløses af lukning af ductus og faldende lungekarmodstand.
Blodflowet i det systemiske kredsløb falder mens lungeflowet stiger.
I svære tilfælde afhængige af åbentstående ductus arteriosus, da udløb fra venstre side er obstrueret (fx coartatio aorta).

Question 24

Hvad er coarctatio aorta?

Answer 24

Mindre blod ud i systemet grundet stenose på aorta.

Question 25

Hvad er symptomerne på hjerteinsufficiens med lavt minutvolumen?

Answer 25

Takykardi
Dårlig perifer perfusion med bleghed, lang kapillær fyldningstid og kølige ekstremiteter
Svag puls
Metabolisk acidose
Øget iltekstraktion
Lave diureser
Lavt systemisk BT
Takypnø

Question 26

Hvad er årsagerne til hjerteinsufficiens med lavt minutvolumen?

Answer 26

Udløbshindring fra venstre side af hjertet
Dårlig ventrikelfunktion (venstre ventrikel)
Steal-fænomenet (pga. forholdsvis lav lungekarmodstand løber blodet til lungekredsløbet i stedet for til det systemiske kredsløb), da blodet løber hen hvor der er lavt BT og grundet åbentstående ductus.
Dårlig fyldning af hjertet oftest pga. volumenmangel

Question 27

Hvad er behandlingen ved hjerteinsufficiens med lavt minutvolumen?

Answer 27

Behandlingen består i at opnå balance mellem fordelingen af det samlede flow med forbedring af det systemiske kredsløb, så man får mere blod ud.

Den akutte behandling omfatter derfor:
Prostaglandininfusion (holder ductus åben)
Korrektion af metabolisk acidose (syre/laktat ophobning)
Volumenterapi (ekstra blod)
Pressorstoffer (får BT til at sige og dermed større minutvolumen)

Question 28

Hvad er der risiko for ved hjerteinsufficiens med lavt minutvolumen?

Answer 28

Risiko for shock, hvor kroppen ikke kan føre tilstrækkeligt ilt ud til kroppens celler.
iltmangel gælder hele kroppen ved shock.

Question 29

Hvilke sygdomme er med lav minutvolumen?

Answer 29

coarctatio aorta
afbrudt aortabue
Hypoplastisk venstre ventrikel syndrom
kritisk aortastenose

Question 30

Hvad er årsager til hjerteinsufficiens med stase (backward failure)?

Answer 30

Dårlig myocardiefunktion -> nedsat pumpefunktion.
Abnorm kommunikation mellem lungekredsløbet og de systemiske kredsløb
Når lungekarmodstanden falder vil blodet løbe fra aorta til lungekredsløbet (shuntes fra venstre mod højre)
derfor særlig stase ifbm. lunge og lever.

Question 31

Hvad er symptomer på hjerteinsufficiens med stase (backward failure)?

Answer 31

Tiltagende belastning af højre side af hjertet
Takypnø
Dårlig sutteevne
Ødemer og stor vægtøgning, primært med stase i lunger og lever
Hepatomegali (forstørret lever)

Question 32

Hvem er hjerteinsufficiens med stase hyppigst ved?

Answer 32

Hos præmature

Question 33

Hvad er behandling af hjerteinsufficiens med stase?

Answer 33

symptomgivende hos mature kræver operativ korrektion.
Væskeindskrænkning – specielt reduktion af ”tynde væsker”
Risiko for ophobning i systemet. Evt. ekstra beriget ernæring, så de ikke får for store mængder.
Diuretika
Optimering af ernæring med øget kalorie- og proteinindtag
DAP kan forsøges lukket med NSAID
NSAID kan muligvis lukke ductus arteriosus.

Question 34

Hvilke sygdomme skyldes hjerteinsufficiens med stase?

Answer 34

DAP (Persisterende ductus arteriosus)
Større Atrium- eller ventrikelseptumdefekt
Myocarditis, kardiomyopati
Supraventrikulær takykardi og medfødt AV-blok

Question 35

Hvad er de kliniske symptomer på hjerteinsufficiens med stase?

Answer 35

Stetoskopi
Ekkokardiografi → UL af hjertet for at undersøge for strukturelle fejl og blodets strømninger.
EKG → elektrisk billede af hjertets slag for primært at undersøge for rytmeforstyrrelser, men også strukturelle fejl.
Rtg. Thorax: hjertestørrelse, lungevæv, evt. væske, infiltrater(betændelsestilstande)
BT på alle 4 ekstremiteter
Bliver blodet fordelt skævt?
Saturation, højre hånd + fod
Lavt hånd + fod -> lungesygdom eller cyanotisk hjertesygdom
Lavere i fod end hånd -> obs forward failure eller PPHN
Hyperoksitest: giver 100% ilt og måler satO2 -> utilstrækkelig stigning -> obs. cyanotisk hjertesygdom
Blodprøver: som led i vurderingen af kredsløbspåvirkningen

Question 36

Hvad er behandling ved hjerteinsufficiens med stase?

Answer 36

Akut -> samme behandling uanset, da man ikke ved hvad barnet fejler
Ilt
Væske (obs på korrekt mængde)
Prostaglandin som hæmmer lukningen af ductus arteriosus som vi ikke ønsker lukker da kredsløbet har fungeret intrauterint og denne tilstand vil derfor opretholdes indtil korrekt diagnose er stillet
Shunt
Man kan have brug for en overgang, hvor der egentlig ikke var en overgang.
Ballonudvidelse
Åbning af klap ved atresi
Korrektion
Eks. Hvis aorta og pulmonalarterien har byttet plads.