MET Flashcards
1
Q
Ved en trykændring i en front på mere end 10 hPa/3 timer, hvad er der så udsigt til?
A
Storm
2
Q
Hvor ligger lave skyer?
A
GND - 7000’
3
Q
Hvor ligger mellemhøje skyer?
A
7000’ - 17000’
4
Q
Hvor ligger høje skyer?
A
> 17000’
5
Q
Hvad kalder vi høje skyer?
A
Cirrus skyer
6
Q
Hvad kalder vi mellemhøje skyer?
A
Alto skyer
7
Q
Hvilke skyer har base under 7000’?
A
SC - CU - CB - TCU - NS - ST
8
Q
Hvilke skyer har base mellem 7000’ - 17000’?
A
AC - AS
9
Q
Hvilke skyer har base over 17000’?
A
CC - CI - CS
10
Q
Hvilke 2 typer TAF’er er der, og hvor lang tid gælder de?
A
En kort TAF (TAF-FC) : gælder max 9 timer
En lang TAF (TAF-FT) : gælder max 24 timer i Danmark
11
Q
Er militær TAF’er lange eller korte?
A
Lange
12
Q
Hvornår udsendes en METAR?
A
Hver halve time på minuttallet 20 og 50 f.eks 11:20 og 11:50
13
Q
Hvad betyder AUTO i en METAR, og hvilken betydning kan det have for området omkring lufthavnen?
A
Det betyder den er autogenereret, og at det ikke nødvendigvis er sådan i hele området, men kun der hvor måleren står
14
Q
Navngiv lufthavnene
A
15
Q
Hvad står følgende forkortelser for?
CAVOK
SKC
NSC
NSW
A
CAVOK (Ceiling And Visibility OK)
SKC (Sky Clear=Skyfrit)
NSC (No Significant Clouds)(ikke i TAF)
NSW (No Significant Weather)
16
Q
Hvad skal der til for at man kan skrive CAVOK?
A
Sigtbarhed i alle retninger er mere end 10 km.
Ingen skyer under 5000ft
Ingen CB
Intet vejr angivet i METAR’en
CAVOK erstatter sigtbarhed og skyer (eventuelt SKC=Sky Clear)
CAVOK bruges IKKE i militærer TAFFER
17
Q
Hvornår bruges NSC = No Significant Clouds i en METAR?
A
NSC bruges i METAR’en når sigtbarhedsdelen af ikke er opfyldt i en CAVOK
Ingen skyer under 5000ft
Ingen CB-skyer
Sigtbarhed under 10km
18
Q
Hvornår kan der bruges NSW?
A
Ved ophør af følgende fænomener anvendes NSW
SIGNIFIKANT vejr:
Underafkølet nedbør og tåge
Moderat eller kraftig nedbør (inkl. bygeformer)
Støvstorm
Sandstorm
Dis
tåge
Andre vejrfænomener, som f.eks. LET slud, LET regn, vulkansk aske og røg som må forventes at forårsage en signifikant ændring i sigtbarheden
Isnåle
Lav- eller høj sne- sand- eller jord- fygning
Torden
Vindbyge
Skypumpe
19
Q
Hvornår er noget tåge (FOG) eller dis (MIST)?
A
FG, FZFG, SS, DS meldes når sigtbarheden er mindre end 1000m
IC, FU, DU, SA, HZ meldes når sigtbarheden er mindre end 5000m
BR, BLDU, BLSA meldes når sigtbarheden er er mellem 1000 og 5000m
Øvrige vejrfænomener meldes uanset sigt. Let regn (-ra) er dog ikke signifikant medmindre sigten kommer under 8000m.
20
Q
Hvad er betegnelsen for noget lavt i en TAF eller METAR?
A
MI – Lav
(Shallow)
21
Q
Hvad er betegnelsen for noget delvist i en TAF eller METAR?
A
PR – Delvis
(Partiel)
22
Q
Hvad er betegnelsen for lav fygning i en TAF eller METAR?
A
DR – Lav - fygning
(low - drifting)
23
Q
Hvad er betegnelsen for høj fygning i en TAF eller METAR?
A
BL – Høj – fygning
(Blowing)
24
Q
Hvilket vejrfænomen er betegnet som “IC”?
A
IC – Isnåle
(Diamond dust/ce Crystals)
25
Hvilket vejrfænomen er betegnet som "PL"?
PL – Iskorn
(Icepellets)
26
Hvilket vejrfænomen er betegnet som "GR"?
GR – Ishagl
(Hail)
27
Hvilket vejrfænomen er betegnet som "GS"?
GS – Små ishagl eller snehagl
(Small hail and/or snow pellets)
28
Hvilket vejrfænomen er betegnet som "FU"?
Fu – Røg
(Smoke (Fume))
29
Hvilket vejrfænomen er betegnet som "VA"?
VA – Vulkansk aske
(Volcanic ash)
30
Hvilket vejrfænomen er betegnet som "DU"?
DU – Udbredt støv
(Widespread dust)
31
Hvilket vejrfænomen er betegnet som "HZ"?
HZ – Tørdis
(haze)
32
Hvilket vejrfænomen er betegnet som "PO"?
PO – Støv - eller sandvirvler
(Dust devils)
33
Hvilket vejrfænomen er betegnet som "SQ"?
SQ – Vindbyge(r)
(Squall(s))
34
Hvilket vejrfænomen er betegnet som "FC"?
FC – Skypumper, Tornado
(Funnelcloud(s), Tornado, Waterspouts)
35
Hvilket vejrfænomen er betegnet som "SS"?
SS – Sandstorm
(Sandstorm)
36
Hvilket vejrfænomen er betegnet som "DS"?
DS – Stovstorm
(Duststorm)
37
Hvilke 8 dele deler vi himlen op i, når der tænkes på skyer?
Hvor mange dele er hver?
SKC (Skyfrit - Sky Clear)
FEW (få skyer - Few) 1/8-2/8
SCT (letskyet - Scattered) 3/8-4/8
BKN (skyet - Broken) 5/8-7/8
OVC (overskyet - Overcast)8/8
38
Hvor mange dele er dete?
2-3/8
39
Hvor mange dele er dette?
5-7/8
40
Hvor mange dele er dette?
1-2/8
41
Hvor mange dele er dette?
7/8
42
Hvad er "BLDU" en forkortelse for?
Blowing dust
43
Hvad er "FZFG" en forkortelse for?
Freezing Fog
44
Hvad er "+TSRA" en forkortelse for?
Severe Thunderstorm with rain
45
Hvad er "SHRA TS" en forkortelse for?
Showers of rain - Thunderstorm
46
Hvad er "SHRASNGS" en forkortelse for?
Showers of rain and snow (Most rain) and small hails / snow pellets
47
1. En hovedgruppe i en TAF indeholder altid hvad?
2. Og ved nedsat sigt?
1. Vind, sigt og vejr
2. Altid hvilken type vejr
48
Hvad er gældende for en TEMPO?
Max 1 time af gangen
Max halvdelen af TEMPO'en
49
Hvad er gældende for en BCMG?
Vejret ændre sig til det bedre/værre, men bliver til noget nyt
50
Hvad betyder PROB40?
Der er 40% sandsynlighed for den type vejr
51
Hvor er denne TAF fra, hvornår er den udstedt, og hvor lang tid gælder den?
ekka 111140z 1112/1121
Stedindikator – Karup
Tid for udstedelse - den 11. kl 11.40 utc
Gyldighedsperiode – gældende den 11. mellem 12 og 21 utc
52
Hvad er en trend?
2 timers forecast formuleret af vagthavende meteorolog, som står i enden af en metar
Står skrevet til sidst i en METAR som:
TEMPO = MIDLERTIDIGT
BECMG = NOGET BLIVER
FM / TL = FRA / TIL
53
Hvad er er her gældende på bane 27?
r27/m0100u
Mindre end 100m sigt, men er i forbedring (Udadgående)
54
Hvad er er her gældende på bane 09?
r09/0400n
400m sigt og er uændret (Neutral)
55
Hvad er er her gældende på bane 09?
r09/p1400d
Over 1400m sigt og nedadgående (Decreasing)
56
Hvad er er her gældende på bane 27l?
r27l/////
Der er ingen banesigt på bane 27L
57
Hvad står QFE får, og hvad er det?
Query Field Elevation
Trykket på jorden ved lufthavnen
58
Hvad står QNH får, og hvad er det?
Query Nautical Height
Trykket ved havets overflade (MSL)
59
Hvad er højdeændringen i en standardatmosfære?
1hPa = 8m (24')
60
Hvordan angives vertikal sigtbarhed?
Hvis man i forbindelse med tåge, høj sne- eller sandfygning eller lignende – ikke kan se himmel og/eller skyer – angives den lodrette sigtbarhed op til 2000ft under anvendelse af samme kode som anvendes for skyhøjde
Eksempel : vv001 –vertikal sigt 0100ft
Eksempel : vv004 –vertikal sigt 0400ft
61
Hvis der sker en markant vejrændring, som meteorologen ikke havde set komme, hvad kan han/hun så lave?
En amended TAF (AMD TAF) eller ny METAR (SPECI)
62
Hvad er en WARNING, og hvad indeholder den?
En Warning er den militærer udgave af en SIGMET
En Warning indeholder oplysning/advarsel om signifikante meteorologiske forhold
torden - isning – turbolence – bjergbølger mm
I Danmark udstedes Warning af Vejrtjenesten VT-FTK
63
Hvad er RWYCC, og hvad deles den op i?
Runway Condition Code
Banen deles op i 3 dele, der hver især for et tal mellem 0 og 6. Hvis tallet er 0, så er der dårlig bane, men er den 6 er banen tør
64
Hvad er dette et symbol for?
Rain
65
Hvad er dette et symbol for?
Drizzle
66
Hvad er dette et symbol for?
Snow
67
Hvad er dette et symbol for?
Rain snow mix - Slud
68
Hvad er dette et symbol for?
Hail - Hagl
69
Hvad er dette et symbol for?
Ice pellets
70
Hvad er dette et symbol for?
Snow grains
71
Hvad er dette et symbol for?
Freezing rain
72
Hvad er dette et symbol for?
Freezing drizzle
73
Hvad er dette et symbol for?
Showers
74
Hvad er dette et symbol for?
Thunderstorms
75
Hvad er dette et symbol for?
Fog
76
Hvad er dette et symbol for?
Freezing fog
77
Hvad er dette et symboler for?
Light icing
Moderate icing
Severe icing
78
Hvad er dette et symboler for?
Light turbulence
Moderate turbulence
Severe turbulence
79
Hvad er dette et symboler for?
Fog patches
Shallow fog
Mist
80
I forhold til intensitet/mængde af CB, hvad betyder ISOL?
Isoleret - Mindre end 50%
81
I forhold til intensitet/mængde af CB, hvad betyder OCNL?
Occasionally (hyppige i perioder) 50-75%
82
I forhold til intensitet/mængde af CB, hvad betyder FRQ?
Frequently (hyppige) >75%
83
I forhold til intensitet/mængde af CB, hvad betyder EMBD?
Skjult (i andre skyer)
84
I forhold til intensitet/mængde af CB, hvad betyder PARTLY EMBD?
Delvist skjult (i andre skyer)
85
Kan man kombinere forskellige intensiteter og mængder i forhold til CB'er, som f.eks. ISOL EMBD?
Ja, det kan man godt, både EMBD og PARTLY EMBD kan tilføjes til ISOL, OCNL og FRQ
86
Hvad står AIRMET for, og hvad indeholder den?
Airmen's Meteorological Information
Vejr oplysninger til luftfartøjer med begrænsede flyvefærdigheder
87
Sammenlignet med SIGMET, hvad dækker AIRMET så?
AIRMETs dækker mindre kraftige vejrfænomener: moderate turbulence og is, overfladevind på 30 kt, eller udbredt begrænset sigtbarhed
88
Hvor bruges AIRMET?
USA ikke Danmark
89
Hvilke 3 bogstaver bruges i AIRMET, og hvad beskriver de?
"S" Sierra beskriver IFR-forhold eller forhold ifbm. bjerge
"T" Tango beskriver turbulence, højde vinde eller ikke konvektive low level windshear.
"Z" Zulu beskæftiger sig med is og freezing level (nul-grad)
90
Hvad er GAMET og udsendes dette i DK?
En GAMET, eller (General Aviation Meteorological Information (forecasts) ), er en områdeudsigt der gælder for flyvning i lave niveauer – under 10000ft (bjerge 15000ft)
Nej udsendes ikke i DK
91
Hvad kræver dråbedannelse?
Dråbedannelsen kræver tilstedeværelse af små partikler
f.eks støv eller salt partikler, kaldet kondensationskerner
92
Hvilke skytyper har en varmfront med sig?
93
Hvilke 2 skytyper findes der grundlæggende?
1. Stratiforme skyer
- Stabile skyer
- Stratus = lag
2. Cumuliforme skyer
- Instabile skyer
94
Hvilken base har en stratus sky mindst?
Kun under 1000'
95
Hvad er tommelfinger reglen for skybase?
Dugpunkts spredning * 400' = Base
96
Hvilken sky er dette?
TCU - Cumulus Congestus - Towering cumulus
97
Hvilken sky er dette?
CB - Cumulonimbus
98
Hvad er VIRGA, og hvad er forkortelsen for det?
Faldstriber (VCSH)
99
Hvad ses her?
CB med nedbør (Faldstriber - Virga) og regnbue
100
Hvad ses her?
AC - Alto cumulus
101
Hvad er dette et billede af?
Altocumulus Lenticularis
102
Hvad er dette et billede af?
Cap cloud – mellemhøje skyer
103
Hvad er bjergbølger, og hvorfor kan de være farlig?
Den tvungne luft over bjerget vil oscillere op og ned indtil, at den går til ro. Dette kan skabe meget instabil luft og eventuelt rotor skyer
104
Hvad ses her?
Cirrus - Høje skyer over 17000ft base
105
Hvad ses her?
Cirrocumulus (CC)
106
Hvad ses her?
Cirrostratus (CS)
107
Hvad kan vulkanudbrud føre med sig af skyer?
CB'er med tordenvejr
108
Hvad ses her?
Dust devil
109
Hvorfor skal man være særlig opmærksom på denne sky?
Starten på en "FC" - Tornado
110
Hvad ses her fra et meget højt fly?
En orkan
111
Hvad er på vej over Danmark på dette billede?
En koldfront
112
Hvad er Haze (Tørdis)?
Dis forårsaget af talrige små støv- og saltpartikler partikler.
Relativ fugtighed ofte under 80%.
Kan ikke blive til tåge
Kan vare i dagevis – forsvinder ofte først i forbindelse med et skift i vinden eller vejret
Stammer ofte fra Europa (Især Øst- og Sydeuropa) hvor det kommer af forurening fra industriområder eller evt. skovbrande.
Angives i METAR/SPECI ved sigtbarheder på 1000-5000 meter.
Mørke ting får et blålligt skær – lyse ting et gulligt skær.
113
Hvad er Mist (BR)?
Fugtdis eller tågedis forårsaget af små svævende vanddråber.
Lysets spredning i de små dråber bevirker at genstande på afstand får et grålligt skær
Angives i METAR/SPECI ved sigtbarheder mellem 1000 og 5000 meter.
114
Hvad er Fog (FG)?
Tåge er dannet af talrige små vanddråber, der bevirker at sigtbarheden er UNDER 1000 meter.
Luften føles klam og fugtig
De små dråber kan nogle gange ses med det blotte øje. Dråberne giver luften et gråligt skær.
I stærk kulde kan tågen bestå af underafkølede vanddråber eller meget små iskrystaller (frost/rimtåge).
Tågebanker kaldes BCFG – ligger som en banke, god sige udenfor, dårlig inden i
115
Hvad er Shallow fog (MIFG)?
Lav (jord)tåge (i folkemunde: MINIFOG)
Er tåge der over land er under 2 meter højt – over vand er under 10 meter højt.
Sigtbarheden er OVER 1000 meter ovenover tågen
116
Hvad er smog?
SMOG – Forurenings tåge – ses ofte i større byer, i forbindelse med industri og/eller bilforurening
117
Hvad er DEW (Dug)?
Vanddråber der har sat sig på f.eks jorden.
Dannet ved kondensation når overfladens temperatur er lavere end luftens dugpunktstemperatur.
118
Hvad er HOAR (Frost)?
Rim – Iskrystaller, der har sat sig på en overflade.
Har form som nåle eller fjer, dannet som dug, men ved temperaturer under 0 grader Celsius
119
Hvilke 2 typer tåge findes der?
1. Afkølingståge
2. Fordampningståge
120
Hvilke undertyper af afkølingståge er der?
121
Hvilke undertyper af fordampningståge er der?
122
Hvad er definitionen på tåge?
En sky, der indhyller observatøren på jorden og er tilstrækkelig tæt til at nedsætte den meteorologiske sigtbarhed
Er skyen tæt ved jorden, men ikke på jorden, kaldes den Stratus
123
Hvad er afkølingståge?
Luften mættes – tåge dannes - som følge af afkøling af den luft, som er tæt på jordoverfladen
124
Hvilke årsager er der til afkølingståge, og hvad hedder de typer?
Strålingståge = Varmetab i jordoverfladen som følge af udstråling
Advektionståge = Varmetab til jordoverfladen som følge af at relativ mild/varm luft strømmer hen over en kold overflade
Orografisk tåge = Adiabatisk udvidelse af luft, der strømmer op af en bjergside
125
Hvad er fordampningståge?
Luften mættes – tåge dannes - som følge af fordampning fra vand, der er varmere end luften
126
Hvilke årsager er der til fordampningståge, og hvad hedder de typer?
Fronttåge = Fordampning fra varme regndråber, der falder gennem kold luft
Sørøg, Mosekonebryg = Fordampning fra en havoverflade giver
127
Kan der være en kombination af tågedannelser?
Tåge dannes ofte som en kombination af afkølings- og fordampningståge!
Eksempel : Advektionståge efterfulgt af natlig afkøling
128
Hvad er gunstige betingelser for strålingståge?
Skyfrit eller letskyet => markant afkøling af jorden
Fugtig luft – lille dugpunktspredning
Vindstille eller svag vind (0 til 5 knob)
Svag turbulens, der spreder afkølingen til et ikke for tykt luftlag
129
Hvilke fakta forbindes med strålingståge?
Dannes kun over land
Udbredt i forbindelse med vinterhøjtryk
I øvrigt lokalpræget –lavninger, ådale m.m
Normalt tættest lige efter solopgang og bliver ofte dannet på dette tidspunkt, da solstrålingen skaber lidt turbolens
Forsvinder typisk efter et par timer om sommeren, om vinteren kan den blive liggende
Dannes omkring 0°C i forbindelse med snedækkede overflader, men forsvinder igen hvis temperaturen falder væsentligt under 0.
Er temperaturen under 0°C er der pr. definition tale om rimtåge (FZFG). (Også selv om det rent faktisk ikker er rimtåge)
Denne tåge forekommer især omkring solnedgang
For andre negative temperaturer dannes der IKKE tåge over sneflader, fordi at en afkøling af luften her føre til dannelse af iskrystaller (rim), der sætter sig på jorden.
Rimdannelsen er især udpræget mellem -10 og
-15 °C
Under -39°C kan der dannes frosttåge på steder med mange kondensationspartikler – f.eks byer.
130
Hvad er gunstige betingelser for dannelse af advektiontåge?
131
Hvordan dannes Sørøg (Mosekonebryg)?
Kold og varm luft blandes => overmætning => kondensation
Tågen starter under inversionen og vokser ned til havoverfladen!
Et eksempel på sørøg er mosekonebryg!
132
Hvordan dannes fronttåge?
Varme regndråber falder gennem koldere luft , som bliver opvarmet af dråberne. Samtidig gør fordampningen fra dråberne luften fugtig => blanding af den fugtige opvarmede luft og den omkringliggende koldere luft => overmætning => kondensation => Tåge
133
Hvad er gunstige betingelser for dannelse af fronttåge?
Regn eller finregn der falder fra varm luft gennem kold luft
Stor temp. forskel mellem kold og varm luft
Svag vind (men op til ca. 15 kt)
Stor stabilitet i den kolde luft
134
Hvordan dannes orografisk tåge?
En stabil og fugtig luft tvinges op af et bjerg. Når temperaturen er lig dugpunktstemperaturen kan der dannes tåge
135
Hvordan opløses tåge igen?
Temperaturstigning - Når jorden opvarmes ved indstråling vil tågen løfte til stratus og derefter forsvinde. Om vinteren vil lav indstråling medføre at overflade temperaturen ikke stiger nok, hvorved tågen bliver liggende eller evt. løfter til lav stratus midt på dagen der bliver liggende.
Vind (Vindøgning) - Der er stor forskel fra tågetype til tågetype på effekten af vind. Strålingståge opløses ved hvis der kommer vind.
Nedbør – Regndråber der falder gennem en tåge kan opløse denne fordi de større regndråber opfanger de små dråber i tågen.
Is- eller snedækket overflade – Såfremt tåge eksisterer over kold sne (betydelig lavere end 0°C) vil fugtigheden ”rime ud” fra tågen og den opløses (Dette skyldes at luften afkøles og derfor ikke kan indeholde så meget fugt!).
136
Hvor er der oftest tåge i følge denne graf?
Sydjylland
137
Hvad har tåge af indvirkninger på landingsforhold?
Lav jordtåge – svær at se fra luften –pludselig sigtnedsættelse
Tåge med stor vertikal udstrækning – svært at orienterer sig og man lander under alle omstændigheder IFR
I alle tilfælde er det lettere at lande i mørke end i dagslys (med ens tågetæthed) pga. banebelysning om natten kontra diffust lys om dagen
138
Hvad afhænger sigtbarhed af?
Luftens stabilitetsforhold
Antal vanddråber og partikler i luften
Sigtmærkets farve, kontur og størrelse
Baggrundsfarve – og belysning
Observatørens syn
139
I hvilken højde måles sigtbarhed?
Sigtbarheden måles i 2 meters højde (10 m over vand)
140
Hvordan defineres Flyvesigtbarhed?
Den distance langs jordoverfladen fra et punkt direkte under flyet til den fjerneste genstand en pilot kan se
141
Hvilken indvirkning har følgende vejrfænomener på sigtbarhed?
Sne
Finregn
Regn
Jordtåge
Tåge
Tågedis/Tørdis
Røg
Støv/Sand/Snefygning
Støv/Sand/Snestorm
142
Hvad er RVR, og hvornår angives dette?
BANESYNSVIDDE (RVR)
RVR defineres som den største afstand en pilot i et fly på centerlinien af landings-banen fra Touchdown-zonen, kan se baneafmærkningerne eller lysene , der viser banen eller identificere dens centerlinie
RVR angives når VIS og/eller RVR er under 2000m
143
Hvad ses her?
Rimtåge
144
Hvad kan være årsagen til udløsning af nedbør, og hvad hedder den?
Iskrystaleffekten:
Mellem 0°C og -10 til -15°C vil der især forefindes underafkølede dråber og kun få iskerner
Under -15°C vil mænden af iskerner øges betydeligt
Under -35°C er underafkølede dråber sjældne – de er frosset til iskerner!
Pga. forskellen i damptrykket over is og vand ved samme temperatur, kan luften være UMÆTTET mht. vand men OVERMÆTTET mht is
Dette medføre at vanddampen sætter sig (sublimere) på iskernerne hvor damptrykket er lavest, som derved vokser
Når iskrystallen bliver stor og tung nok begynder den at falde mod jorden!
Undervejs kan partiklen støde ind i andre partikler og derved vokse
145
Hvad er damptryk?
146
Hvis tykkelsen af laget mellem 850hPa og 1000hPa er mere end 1300m, hvilken type nedbør vil der så være?
Regn
147
Hvis tykkelsen af laget mellem 850hPa og 1000hPa er mellem 1280m og 1300m, hvilken type nedbør vil der så være?
Slud
148
Hvis tykkelsen af laget mellem 850hPa og 1000hPa er under 1280m, hvilken type nedbør vil der så være?
Sne
149
Hvilke typer nedbør er der i en instabil atmosfære?
Regn
Slud
Sne
Hagl af alle typer
150
Hvilke typer nedbør er der i en stabil atmosfære?
Finregn
Underafkølet finregn
Regn
Underafkølet regn (kun ifbm. varmfront – inden den passerer)
Slud
Sne
Kornsne
Iskorn (kun ifbm. varmfront – inden den passerer)
151
Hvad kan man sige om nedbørstypen finregn (Drizzle)?
Dråber med en diameter mindre end 0,6 mm
Stor dråbetæthed
Falder fra ST eller fra tæt tåge
Kan ikke falde som byger
152
Hvad kan man sige om nedbørstypen regn (RA)?
Dråbediameter større end 0,6 mm
Dråber kan dog ses mindre i udkanten af et nedbørsområde pga. fordampning – men vil i så fald være få i antal
Kan falde i bygeform
153
Hvad kan man sige om nedbørstypen underafkølet finregn (FZDZ)?
FZDZ er finregn, der når det kolliderer med objekter (jorden, fly, biler m.m) fryser spontant til is
Luften som finregnen falder igennem skal være under 0°C
Istypen der dannes ifbm. FZDZ kaldes ISSLAG
FZDZ falder fra ST-skyer og kan aldrig falde som byger
154
Kan underafkølet finregn (FZDZ) opstå uden et lag med en positiv temperatur, og hvis ja hvordan?
Underafkølet finregn kan opstå uden et positivt luftlag (Dette sker i 30- 40 % af tilfældene) . For at dette kan forekomme viser undersøgelser at temperaturen i toppen af den sky der producerer finregnen ligger i intervallet mellem 0 og -10 grader. Og der skal gerne være et tørt luftlag lige over skyen.
155
Hvad kan man sige om nedbørstypen underafkølet regn (FZRA)?
FZRA er regn, der når det kolliderer med objekter (jorden, fly, biler m.m) fryser spontant til is
Luften som regnen falder igennem skal være under 0°C
Istypen der dannes ifbm. FZRA kaldes ISSLAG
FZRA falder som regel i forbindelse med en varmfront fra ST/NS-skyer og kan aldrig falde som byger
156
Hvilken type nedbør er skyld i isslag på denne bilrude?
Underafkølet regn eller finregn
157
Hvad kan man sige om nedbørstypen kornsne (SG)?
Små hvide uigennemsigtige korn af is. (Vaskepulver-lignene). Frosne finregnsdråber dannet ved fald gennem et underafkølet luftlag
Slåes ikke itu eller kastes tilbage når de rammer jorden
Falder fra ST-skyer eller tåge
Forefindes ikke i bygeform
158
Hvad kan man sige om nedbørstypen iskorn (PL)?
Iskorn er gennemsigtige iskugler, der kastes tilbage når de rammer en hård overflade. Anslaget høres som et lille smæld
Iskorn er frosne regndråber eller delvis smeltede snefnug, som falder fra et varmt luftlag gennem et underafkølet luftlag og derpå er frosset igen
FZRA lige oppe over!!!
159
Hvad kan man sige om nedbørstypen sne (SN)?
Er iskrystaller, der typisk er stjerneformede men yderst forskelligartede
Ved temperaturer højere end -10°C er flere krystaller som regel smeltet sammen som fnug
Lave temperaturer – enkle og mindre iskrystaller
Høje temperaturer – større og mere komplicerede former
Kan falde i bygeform
160
Hvad kan man sige om nedbørstypen slud (RASN)?
Er smeltet sne eller en blanding af regn og sne
Nedbøren i Nordeuropa begynder ofte som sne i højden, men ændres til slud i og under 0°C-isotermen
Regn forekommer ved temp. Højere end +2°C
Slud kan forekomme i bygeform
161
Hvad kan man sige om nedbørstypen isnåle (IC)?
Meget små tynde pinde af is, der er så lette at de synes at svæve i luften
Særligt synlige i sol, hvor de glitrer
Dannes under stabile vejrforhold oftes i klart og koldt vejr – men hvor temperaturen falder yderligere
162
Hvad kan man sige om nedbørstypen snehagl (GS)?
Hvide uigennemsigtige runde korn 2-5 mm diameter. Tørre/sprøde og lette – springer tilbage når de rammer noget
Forekommer hovedsagelig omkring 0°C
163
Hvad kan man sige om nedbørstypen små ishagl (under 5mm) (GS)?
hårde hvide delvis gennemsigtige runde korn mindre end 5 mm i diameter
Snekerne overtrukket med et islag
Som regel våde
Går sjældent itu
164
Hvad kan man sige om nedbørstypen store ishagl (GR)?
Hårde hvide delvis gennemsigtige uregelmæssige korn mellem 5-50 mm i diameter
Snekerne overtrukket med et islag
Falder enkeltvis eller i klumper
165
Hvad gør overisning ved et fly?
Overisning giver større modstand pga. turbolens, større vægt samt mindre opdrift da aerodynamikken er ødelagt.
166
Ved hvilken lufttemperaturer forekommer der kraftigst isning?
Kraftigste overisning forekommer ved lufttemperaturer mellem 0° og -15°C
167
Er tykke profiler mere modtagelige for is end tynde?
Nej, tynde profiler mere modtagelige for is end tykke
168
Hvor hurtigt skal man flyve for, at man ikke overiser ens vinger?
Gnidningsvarme ved høje hastigheder kompenserer for lav luftftemperatur => Ved V > 500kt ingen overisning
169
Ved hvilke temperaturer forekommer rimis?
Forekommer ned til -30°C, men især i området mellem 0°C og -15°C
170
Hvad er rimis?
Små underafkølede vandråber med ringe vandindhold pr. m3 og lav temperatur medføre næsten øjeblikkelig frysning
Fryser pga. (stor overfladespænding) til en porøs isform, sammensat af små iskorn
Isen vil være mælkeagtig med små luftblærer
171
I forbindelse med hvilke vejrfænomener og skyer dannes rimis?
Stratiforme skyer
I den øverste del af TCU og CB
Underafkølet finregn (FZDZ)
Rimtåge
172
I hvilket temperaturspektrum forekommer klaris?
Forekommer især i området mellem 0°C og -15°C (langsom fryseproces)
173
I forbindelse med hvilke skyer og vejr fænomener dannes der klaris?
TCU, CB
AC-lenticularis
AC-castellanus
Underafkølet regn (FZRA)
174
Hvad er klaris?
Store underafkølede vandråber rammer et vingeprofil, bliver slået i stykker og vil flyde ud over et større område før de fryser fuldstændigt
Isen vil være homogen og gennemsigtig
175
Hvad afhænger isning af?
Isdannelser afhænger af sky-/vand- dråbernes størrelse samt antal
176
Hvad spiller en rolle i isning udover sky-/vand- dråbernes størrelse samt antal?
Lufttemperaturen, derfor ses den kraftigste isning i skyer med temperatur mellem 0°C og -15°C
177
Hvad er rimfrost?
Iskrystaller, der har form som plader, nåle eller fjer
178
Hvad dannes rimfrost i forbindelse med?
Dannes når et koldt luftfartøj bevæger sig hurtigt ned i varmere og fugtigere luft
Dannes også i skyfrit vejr
Dannes fordi vanddamp sublimerer på en kold overflade
Kan også dannes på et fly, der står i fri luft om natten ifbm. Klare kolde nætter med svag vind
179
Hvordan forsvinder rimfrost igen?
Forsvinder hurtigt igen når flyets overflade-temperatur stiger
180
Hvordan undgås/mindskes overisningen?
Start aldrig med is, rim eller sne på flyet (ujævn is på 2mm har samme effekt som jævn is på 20 mm)
Planlæg flyvning så du undgår at flyve lang tid i skyer fra 0° til -15°C
Skal du krydse en varmfront skal det aldrig gøres imellem de to freezing-levels
181
I forbindelse med hvilke typer nedbør skal du ikke starte for at undgå overisning?
Start aldrig hvis der falder :
Underafkølet regn (FZRA)
Underafkølet finregn (FZDZ)
Kornsne (SG)
Iskorn (PE)
Herved flyder du direkte op i et område med kraftig isning
Start hellere ikke hvis der er:
Rimtåge (FZFG)
182
Hvad gør man ved begyndende isdannelse?
Søg da straks positive temperaturer eller land – katastrofal isdannelse kan ske (og er sket!) på under 5 minutter
183
Hvad former jordens klima?
Jordens rotationen
Jordaksens hældning
Jordaksens svingning
Jordbanens excentricitet (fladtrykthed)
Jorden nærhed af solen
Eksistensen af årstider
Tilstedeværelsen af en atmosfære
Luftens bevægelse og havstrømme
184
Hvilken påvirkning har årstiderne på vores flyvning?
Ændre vores vind og vejr og påvirker derved vores flyvning
185
Hvordan opfører en flyver sig på en varm dag?
Den vil opføre sig som om den var højere oppe, end den reelt er
186
Hvordan opfører en flyver sig på en kold dag?
Den vil opføre sig som om den var lavere nede, end den reelt er
187
Hvad er ICAO standard atmosfære?
Ved MSL (mean sea level)
15 grader Celsius
1013,25 hPa
Laps rate (afkøling med højde)
0,65 grader / 100m
eller
1,98 grader / 1000ft
188
Hvad er vores lapserate i den faktiske atmosfære?
Tør adiabatisk:
0,98 grader/100m
Fugt adiabatisk:
0,36-0,55 grader/100m
189
Hvad ses her?
Radiosondering foretaget med ballon på flyvestation Karup
Temperatur til højre og dugpunktstemperatur til venstre
190
Hvor kommer den energi fra, der skaber vores vejr systemer?
Solen
191
Hvor er der størst indstråling fra solen på m2?
192
Hvor er der størst indstrålings varians fra solen og hvad skyldes dette?
Ved polerne, da de er vinklet i forhold til solen grundet årstider og jordens hældning
193
Hvis ikke vi havde en atmosfære, hvilken temperatur ville jorden så have grundet udstråling?
-20 grader celsius
194
Hvilke molekyler har vi bl.a. der holder på vores indstråling?
CO2 og støv
Vanddamp
OZON
195
Hvad kalder man den effekt, der gør at vores temperatur på jorden holdes oppe?
Drivhuseffekten
196
Hvad forsager drivhuseffekten?
Kultveilte (CO2) har den effekt at den hæmmer varmeudstrålingen fra jordoverfladen, og dermed skaber det vi kalder drivhuseffekten
Vanddamp binder ligesom CO2 varme og er dermed med til at skabe drivhuseffekt
197
Hvilke former for varmetransport til luft er der?
Ledning
Advektion
Konvektion
Turbolens
198
Hvordan fungerer "ledning" som varmetransport?
Varme eller kulde føres fra et element til et andet ved berøring
Således udveksles der varm/kulde mellem jordoverfladen og den del af atmosfæren der er helt tæt herpå
199
Hvordan fungerer "advektion" som varmetransport?
Horisontal transport af varm eller kold luft
Luften vil under transporten i større eller mindre grad tilegne sig den temperatur og fugtighed som underlaget har
200
Hvordan fungerer "konvektion" som varmetransport?
Vertikal transport af varm luft fra overfladen og op i den øvre del af Troposfæren
201
Hvordan fungerer det globale vindsystem?
Solens opvarmning: Solen opvarmer jordens overflade ujævnt, hvilket resulterer i forskelle i temperatur og tryk i atmosfæren. Ækvatorområderne opvarmes mere end polområderne, hvilket skaber en temperaturgradient fra ækvator til polerne.
Atmosfærisk cirkulation: Denne temperaturgradient skaber atmosfærisk cirkulation, hvor varm luft stiger op fra ækvatorområderne og bevæger sig mod polerne i de øvre atmosfæriske lag. Dette skaber lavtryksområder ved ækvator og højtryksområder nær polerne.
Corioliseffekten: Jordens rotation fører til Corioliseffekten, hvor luftstrømme afbøjes mod højre på den nordlige halvkugle og mod venstre på den sydlige halvkugle. Dette resulterer i en tendens til at skabe vindsystemer, der bevæger sig mod vest på mellem breddegrader.
201
Hvordan fungerer "turbolens" som varmetransport?
Uregelmæssige luftbevægelser, der omfordeler kolde og varme luftpartikler i forskellige lag af Troposfæren
202
Hvordan fungere varme kulde transport?
Dybhavspumpe og dybhavscirkulation transporterer varme og kulde som det ses på billedet
203
Hvad er en luftmasse?
204
Hvordan dannes en luftmasse?
Luften ligger stille flere døgn over et område med ensartede egenskaber
Områderne findes typisk i højtryksområderne med deres svage trykgradienter. Der kræves med andre ord rolige vejrforhold i dannelsesområdet
205
Hvad ses her på billedet, og hvad er forskellen på trykket ved P1 og P2?
Det er en varmfront der er på vej ind over en kold front.
P1 - Højere tryk grundet mere kold luft i søjlen
P2 - Lavere tryk grundet mere varm luft i søjlen
206
Hvad ses her på billedet, og hvad er forskellen på trykket ved P1 og P2?
Det er en koldfront der er på vej ind over en kold front.
P1 - Lavere tryk grundet mere varm luft i søjlen
P2 - Højere tryk grundet mere kold luft i søjlen
207
Hvad sker der i et frontsystem?
Først starter koldfronten med at indhente varmfronten
Koldfronten kommer tættere på og en okklusion starter
Koldfronten opsluger varmfronten og en okklusion er fuldent
208
Hvad hedder området mellem en varmfront og en koldfront?
Varmsektor
209
Hvad sker der med vinden omkring en front?
Den drejer af
210
Hvordan udvikler trykket sig omkring et front system?
Trykket falder mod varmfronten og bagved
Den begynder at stige når koldfronten har passeret
211
Hvilke skyer er der i en varmfront?
Ci, Cs, As, Ns, Sc, St + tåge (Nogle gange også CB)
212
Hvilken type luft er der ved centrum af en varmefront?
Stabil luft
213
Hvad kan hældningen være på en varmfront?
Typisk mellem 1:150 og 1:250
214
Hvad sker der med nulgraden op gennem en varmfront?
Den får et knæk
215
Hvilken type luft bevæger sig altid øverst i et front system? Kold eller varm?
Varm luft, da det vejer mindre
216
Hvilket frontsystem bevæger sig hurtigst?
Koldfront
217
Hvad kan hældningen være på en koldfront?
Typisk mellem 1:50 og 1:150
218
I forbindelse med en passiv koldfront (Lav hældning), hvilke skyer er der så at finde?
St, Sc, Ac, Ns, Ci
219
I forbindelse med en aktiv koldfront (Høj hældning), hvilke skyer er der så at finde?
Sc, Ac, Cb, Cu - Mange instabil skyer grundet høj konvektivitet
220
I forbindelse med en kold okklusion, hvor er det så koldest og varmest?
Koldest bagved, koldt foran og varmest ovenover
221
I forbindelse med en varme okklusion, hvor er det så koldest og varmest?
Koldest foran, koldt bagved og varmest ovenover
222
Hvad er en squall line?
Kraftig opvarmning i varmsektoren
En svag koldfront nærmer sig vestfra, og bevæger sig i øvrigt hurtigere i de højere luftlag end i de lave!
223
Hvilken farlig skytype kan dannes i forbindelse grundet den høje instabilitet i luften?
CB'er
224
Hvor er en squall line typisk placeret?
Foran koldfronten i varmesektoren, men kan også ved knæk af en koldfront være placeret bagved
