Mavesækken/gaster Flashcards
Overordnet beskrivelse af mavesækken (gaster)
Gaster er den bredeste del af fordøjelseskanalen. Den er udformet som en beholder, der forbinder spiserøret med tyndtarmen. Mavesækkens form og størrelse har store individuelle variationer, og hos samme individ kan den på forskellige tidspunkter variere meget i udseende, først og fremmest bestemt af fyldningsgraden.
Hvad er gasters kapacitet?
Varierer men omkring 1½ liter. Kan dog udspiles betydligt mere, hvilket dog vil medføre ubehag.
Hvilke anatomiske begreber er vigtige om gaster?
Cardia - indgangen fra oesophagus
Pylorus - udgangen til duodenum (tolvfingertarm)
Curvatura major - store kurvatur, venstre siden.
Curvatura minor - lille kurvatur, højresiden.
For- og bagflade.
Corpus-fundus-afsnit - orale del.
Pylorus-afsnit - terminale del.
Beskriv Cardia
Er indgangen til ventriklen fra spiserøret gennem ostium cardiacum.
Åbningen er oval, sammentrykket fra side til side og ligger nærmere ventriklens forflade end bagflade.
Den højre kant fortsætter uden knækdannelse i curavatura gastrica minor, mens en dyb indskæring, incisura cardiaca adskiller den venstre kant af eosophagus fra curvatura gastrica major.
Hvad er forskellen på eosophagusslimhinden og ventrikelslimhinden?
Eosophagus slimhinden er grårød og beklædt med flerlaget pladeepithel.
Ventrikelslimhinden er stærkt rød og beklædes med enlaget cylinderepithel.
Hvad er lukkemekanismen mellem eosophagus og ventriklen, der forhinder et gastroesophageal reflux?
Lukkemekanismen består af:
Kontraktioner i diaphragma,
U-formede slynger i ventrikelmuskulatur.
Klaplignende fold udfra incisura cardiaca.
Hvad vil ske ved gastroesophageal reflux?
Da oesophagus slimhinden er meget sart, og mavesaften er meget stærk, så vil et reflux medføre irritation af oesophagusslimhinden (oesophagitis).
Hvad forårsager det kliniske symptom cadiospasme?
Spasmer i den cirkulære muskulatur i pars abdominalis oesophagi.
Beskriv Pylorus
Danner udgangen af ventriklen og kommunikerer med duodenum gennem ostium polyricum.
Er rette horisontalt til højre og bagud, men ved fyldt mavesæk vender den omtrent lige bagud.
Overgangen mellem ventrikel og duodenum kan ses op overfladen som en svag ringformet indsnøring, men kan også palperes, da ventrikelmuskulaturen ud fra pylorus er fortykket som m. sphincter pylori, mens duodenum er ganske tyndvægget.
Muskulaturen aftager gradvist mod ventrikel, men mod duodenum er der en abrupt overgang til den tynde duodenalmuskulatur.
Hvad er fundus gastricus?
Den øverste kuppelformede del af ventriklen. Afgrænses i oprejst stilling caudalt af en linje gennem et horisontalplan gennem toppen af cardia.
I stående stilling indeholder fundus altid luft (omkring 50 ml).
Beskriv corpus gastricum
Er “kroppen” af ventriklen, går fra fundus til pars pylorica.
Er på curvatura minor afgrænset mod pylorus af incisura angularis.
Grænsen på curvatura major er mere utydelig,
Beskriv pars pylorica.
Er den del af gaster der strækker sig fra corpus gastricum til pylorus. Denne del er mere tykvægget end corpus gastricum og er mere rørformet. Man skelner mellem til afsnit, antrum pyloricum, der er oralt beliggende og mere udvidede stykke, og canalis pyloricus, som er det mere snævre stykke, der ender med duodenum.
Topografi af gaster
Mavesækken ligger opadtil og til venstre i abdomen, men lejringen påvirkes i høj grad af de mange faktorer, der har indflydelse på beliggenheden af abdominalviscera.
Cardia er den mest fikserede del af ventriklen pga. oesophagus fæste til diaphragman, hvis bevægelser den følger under åndedræt. Bindingen er dog ikke stærkere end at den tillader en vis forskydning af oesophagus under åndedræt og synkning. Cardia ligger lidt til venstre fra medialplanet, som regel ud fra 11 brysthvirvel.
Bagfladen af corpus og fundus er til venstre i kontakt med milten, mens den længere til højre ligger opad mod diaphragma samt venstre nyre og binyre.
lidt længere analt er en tvlrstukket oartu af bagfladen i kontakt med forfladen af pancreas og hernedenfor tilstøder den resterende del af bagfladen op til mesocolon transversum og colon transversum.
Alle de nævnte strukturer danner det vi kalder ventrikellejet eller ventrikelsengen.
Peritoneum ifht mavesækken.
mavesækken er fuldstændigt beklædt med peritoneum undtagen langs de to kurvaturerm hvor omenterne hæfter, og på et lille stykke af bagfladen ved cardia, hvor organet er direkte bundet op til diaphragma ved bindevævsstrøg.
Peritonealbeklædningen på ventriklens for og bagflade samler sig ved de to kurvaturer i et dobbelt blad. Ved curvatura minor slår det sig over på leveren som lig. hepatogastricum sammen med peritoneum fra den tilstødende del af duodenum, tilsammen betegnet omentum minus.
Ved curvatura major fortsætter et lignende dobbeltblad, der opadtil til venstre danner lig. gastrophrenicum, og nedenfor lig. gastrosplenicum; på de resterende ca. to tredjedele af curvatura major fortsætter peritoneum som omentum majus.
Ventriklens slimhinde
Ventikel slimhinden er ræd, blød og foldet.
I pylorusdelen er den ofte lidt blegere pga. færre kirtler og deraf følgende ringere vaskularisering.
Folderne, plica gastricae, er længdeforløbende, let forgrende og udglattes, når organet udspiles.
På ventriklen ses 1-2 mm polygonale felter, kaldtr areae gastricae, der indbyrdes er afgrænset ved ganske fine furer. På disse areae gastricae findes talrige små nedsænkninger, foveola gastricae, der er den fælles udmunding for 3-5 ventrikel kirtler.
