Bughulen

Question 1

Latinske navn for bughulen

Answer 1

Cavitas Abdominalis

Question 2

Hvad er legemets største hulhum?

Answer 2

Cavitas Abdominalis

Question 3

Hvad er udstrækningen af Cavitas Abdominalis?

Answer 3

Strækker sig fra Diaphragma til bækkenbund.

Question 4

Hvilke 2 dele opdeler man bughulen i?

Answer 4

Et større Cavitas Abdominalis Propria og et mindre Cavitas Pelvis, adskilt af Linea Terminalis.

Question 5

Hvad dannes størstedelen af væggene i Cavitas Abdominalis Propria af, og hvad gør dette?

Answer 5

Størstedelen af væggene af Cavitas Abdominalis Propria dannes af muskulatur, og dette gør at disse “vægge” nemt kan tilpasse ændringer i størrelsesforhold af viscera i dette område, som f.eks. ved fødeoptagelse. Forreste bugvæg og diaphragma er eftergivelige.

Question 6

Er der samme eftergivelighed i Cavitas Pelvis som i Cavitas Abdominalis Propria?

Answer 6

Nej, i Cavitas Pelvis, der er væggene faste og i det store hele ueftergivelige.

Ved størrelsesændringer af viscera, f.eks. gravid uterus eller fyldt blære, der forskydes organerne op i cavitas abdominalis propria.

Question 7

Hvor ligger størstedelen af fordøjelseskanalen og de to store kirtkler, leveren og bugspytkirtlen?

Answer 7

De ligger i bughulen.

Question 8

Hvordan ligger urogenitalsystemet og fordæjelsesorganerne i forhold til hinanden?

Answer 8

Fordøjelsesorganerne ligger opadtil og ventralt for urogenitalsystemet, der er lejret nedadtil og dorsalt i bughulen.

Question 9

Hvad vil det sige at abdominalviscera i bughulen er forskydelige i forhold til hinanden og bugvæggen?

Answer 9

At de kan ændre leje ved åndedrætsbevægelser, ved forandringer ilegemets stilling, ligesom nogle af dem aktivt kan bevæge sig ved kontraktioner i deres egenmuskulatur, også ved manueklt tryk i bugvæggen kan viscera forskydes.

Question 10

På hvilke 3 måder siger man at organer er lejret i forhold til peritoneum?

Answer 10

Primært retroperitonealt, hvis det ligger på bagerste bugvæg og er dækket af peritoneum.

Subperitonealt hvis det ligger i bækkenet.

Intraperitonelat, hvis et organ er fuldstændig omsluttet peritoneum.

Sekundært retroperitonealt, hvis et primært intraperitonealt beliggende organ sekundært kan lægge sig tilbage mod den bagerste bugvæg, hvorefter den siges at være lejret sekundært retroperitonealt.

Question 11

Hvad er “krøs”?

Answer 11

En “peritonealduplikatur”, hvor igennem organet har forbindelse til rummet udenfor peritoneum. Igennem krøset passeret kar og nerver til og fra organet.

Question 12

Hvad er forskellen på petritonealkaviteten på mænd og kvinder?

Answer 12

Hos mænd, der er peritonealkaviteten at lukket, mens den hos kvinden kommunikerer med omverdenen gennem åbnigerne i tubae uterinae; en ascenderende infektion i kvindens genitalsystem kan på den måde inficere peritoneum.

Question 13

Hvordan er de intraperitoneale organer lejret?

Answer 13

De er indbyrdes adskilt af spalterum, der er en del af et større sammenhængende serøst hulrum, cavitas peritonealis.

Det at de er adskilt af spalterum gør, at de intraperitonealt lejrede organer er specielt frit bevægelige.

Question 14

Hvordan er peritonealthulen ens med pericardie og pleaurahulen?

Answer 14

Ligesom pericardie- og pleurahulen, så indeholder peritonealhulen serøsvæske, der fugter de glatte flader.

Question 15

Hvad er det latinske navn for bughinden?

Answer 15

Peritoneum.

Question 16

Hvad er funktionen af bughinden?

Answer 16

Den beklæder indvoldene og bughulens vægge, og benævnes henholdsvis efter disse to funktioner: “Peritoneum viscerale” og “peritoneum parietale”.

Question 17

Hvor tæt er peritoneum viscerale forbundet med indvoldene?

Answer 17

På mange organer, som fx milten og leveren, der er peritoneum viscerale så intimt forbundet med organstromaet, at man rent umiddelbart skulle tro, at den serøse hinde udgjorde en del af selve organet og ikke er en selvstændig hinde.

På enkelte humrum, fx urinblæren, der ligger peritoneum derimod læst og foldet, når organet er tomt, men strammes, når det fyldes og udspiles.

Question 18

Hvordan sidder peritoneum parietale?

Answer 18

Peritoneum parietale er gennemgående fastsiddende, men er dog løstsiddende nedadtil på forreste og bagerste bugvæg.

Question 19

hvilke forskellige benævnelser bruges for “krøsene”, der forbinder kar og nerver med de intraperitoneale organer?

Answer 19

Mesenterium: Forbinder størstedelen af tyndtarmen (jejunum og ileum) med den bagerste bugvæg.

Mesocolon: Er krøs for forskellige dele af tyktarmen (Colon transversum og Colum sigmoideum.

Question 20

Hvilke krøs er mavesækken (og den nærmest tilstødende del af tolvfingertarmet udstyret med?

Answer 20

Et dorsalt, der kaldes omentum majus og et ventralt, der kaldes omentum minus.

Question 21

Hvad kaldes de øvrige peritonealduplikaturer, der spænder sig mellem organerne og bugvæggen eller mellem organerne indbyrdes?

Answer 21

Ligamenter.

Question 22

Hvilke to “sække” deler man cavitas peritonealis op i?

Answer 22

Store og lille sæk. Lille sæk udskilles som en divertikel på store sæk, og forbindes kun med denne gennem en lille åbning, foramen omentale.

Question 23

Hvad danner topografisk grænserne til abdomen?

Answer 23

Lateralt: Kroppens side konturer.
Opadtil: Diaphragma
Nedadtil: Diaphragma Pelvis.

Væggene benævnes “den forreste bugvæg” og “den bagerste bugvæg”, og mødes i den højre og venstre flanke.

Question 24

Hvordan opdeles den forreste bugvæg klinisk, så man kan gøre det nemmere at lokalisere smerte eller palpationsfund?

Answer 24

I fire regioner, opdelt af en vertikal og en horisontal linje, der skærer hinanden i umbilicus.

Ud fra dette opdeles området i en højre og venstre halvdel, samt en øvre og nedre kvadrant.

Man deler også nogle gange området op i 9 dele, men det vil jeg ikke diskutere nu.

Question 25

Hvad har betydning for lejring af bugorganerne?

Answer 25

Legemstilling: ved stående stilling synker organer ofte 1-2 hvirvelsøjler ned, i forhold til deres placering i liggende stilling.

Alder: Hos børn børn og unge sidder organerne højere end hos voksne. Dette sker primært, fordi organernes ophængsapparat slappes.

Konstitutionstype: Ligger højere hos pyniker (bredt abdomen og højtstillet diaphragma) end hos astenikeren (langt amdomen og laverestillet diaphragma).

Respiration: Under ekspiration ligger de øverste organer højere end ved inspiration. Ved forceret respiration kan et organ forskydes 1-2 hvirvelsøjler.

Muskeltonus i bugvæggen: Svag og slap bugvæg kan forårsage nedsynkning af organer, kaldt ptose, og kan forårsage fordøjelsesproblemer.

Organets fyldningsgrad: Ved fyldning af mave og tarm, der sænker de oftest flere hvirvelsøjler ned. Bækkenorganer kan dog ved fyldning stige op over Linea terminalis.

Tonus og peristaltik: Organer ligger højere i kontraheret tilstand, end når de er relaxeret. Ved livlig peristaltik kan tarmslyngerne foretage store bevægelser i bughulen.

Naboorganers tryk: lejring af fx uterus påvirkes meget af fyldningen af urinblære og rectum.