March, How decisions happen in organizations, 1991 Flashcards
What does March criticise? What is his proporsal?
He criticises rationality (the ‘logic of consequence’, or consequential action)
He proposes two alternative ways of understanding decisions in organisations: the logic of appropriateness and decisions as artefacts.
Hvilke fire hovedpunkter af rationelle valg, kritiserer March?
Følgende fire punkter:
Logic of consequence: Consequential Action er baseret på 4 elementer.
Uncertainty and ambiguity.
Risk taking: Fem eksterne mekanismer.
Conflict among rational actors: Theory of choice.
Fortæl om: Logic of consequence: Consequential Action er baseret på 4 elementer.
- Viden omkring mulige alternativer. Beslutningstagerne besidder flere mulige alternativer for handlingen.
- Viden omkring mulige konsekvenser. Beslutningstagerne besidder viden angående konsekvenserne ved alternativerne, som minimum en sandsynlighedsfordeling.
- En konsekvens præference rangering.
- Beslutningsregler. Beslutningstagerne besidder et regelsæt hvor de vælger enkelte alternativer på baggrund af konsekvenserne og præferencerne.
Den grundlæggende antagelse er dermed altid at beslutningstagerne vælger det alternativ som har den højest forventede værdi → Det rationelle valg.
Fortæl om: Uncertainty and ambiguity.
Rationelle valg antager to valg om fremtiden:
- Et gæt om fremtidige konsekvenser af nuværende handlinger.
- Et gæt om fremtidige præferencer for konsekvenserne af nuværende handlinger.
Der er al for meget usikkerhed forbundet med disse.
Derudover: Mennesket gør nogle gange blot noget fordi: ”They must”, ”Andre gør det også” eller ”Jeg føler bare for det”. Uden der er noget rationale bag beslutningsprocessen.
Fortæl om: Risk taking + Fem eksterne mekanismer.
I klassisk beslutnings teori behandles risikopræferencer, som en fastsat egenskab hos den enkelte beslutningstager eller organisation. Beslutningstageren er derfor enten ‘risk adverse’ eller ‘risk seeking’.
March nævner fem eksterne mekanismer som risiko kan påvirkes af. Her er to:
- Risk taking and danger: Risikovillighed bliver påvirket af trusler om overlevelse. Forøget trussel angående overlevelse har vist, at det stimulerer mennesket til at være mere tilbøjelig til at tage højere risiko.
- Risk taking and the assimilation of resources: Risikotagere bliver påvirket af hvordan de anskuer deres ressourcer. Er det individets egne ressourcer eller er det organisationens? Er det en ny ressource eller en ressource som har været i organisationen i lang tid?
March stiller spørgsmålet: Hvad er den optimale mængde risiko?
Fortæl om: Conflict among rational actors: Theory of choice.
Det hovedsagelige problem med beslutninger i organisationer bygger på det faktum, at Theory of Choice, er baseret på et enkelt individs beslutninger, men en organisationen er ikke et individ, men mange individer, hvilket kan skabe gnidninger og uoverensstemmelser.
Logic of appropriateness.
I stedet for at beslutningstagere vurderer alternativer (logic of consequence), vurderes matchet mellem situationen (som ofte ændres og er tvetydig) og ens identitet (som ofte ændres og er tvetydig):
- Situation: Hvad er det for en situation, jeg befinder mig i?
- Identitet: Hvilket slags person er jeg?
- Afstemning mellem de to: Hvad ville være passende for en person som mig at gøre i en situation som denne?
Meget af den beslutningsadfærd, vi observerer, afspejler den rutinemæssige måde, som folk løser opgaver på. De fleste handler fx. i overensstemmelse med visse regler, selvom det ikke er indlysende, at det tjener deres egne interesser.
Meget adfærd i en organisation er lagt fast i standardiserede arbejdsprocedurer, professionelle standarder, kulturelle normer og institutionelle strukturer. (normative ’institutionelle’ elementer).
De fire afsnit, March beskriver under Decisions as artifacts.
- Reconsidering the centrality of choice.
- Networks.
- Temporal orders.
- Symbols and the construction of meaning.
Reconsidering the centrality of choice.
Studier viser, at ledere bruger meget lidt tid på at tage beslutninger. De bruger snarere tiden på at møde mennesker og optræde som ledere.
Disse afvigelser viser til dels, at beslutningsprocesser kun i et vist omfang - og ofte næsten kun ved ren tilfældighed - drejer sig om at tage beslutninger.
En beslutningsproces skaber:
En anledning til at få fastslået dyder og sandheder, til at finde ud af, hvad der retfærdiggør beslutningstagernes handlinger
En anledning til at uddele ris og ros, udfordre eller bekræfte venskaber eller tillidsrelationer, magt eller statusforhold
Networks.
Det er forkert at anse organisationer som hierarkier.
Beslutninger er nærmere resultatet af mange forskellige former for interaktion inden for en relativt kompliceret struktur.
Beslutningstagere efterligner hinanden. Evnen til at lære af andre er et af de stærkeste redskaber for udvikling, som enkeltpersoner og økonomiske organisationer råder over.
Temporal orders.
Skildringerne undervurderer dog forvirringen og kompleksiteten i den reelle beslutnigstagen:
Mange ting sker på samme tid; procedurer ændrer sig; problemer, løsninger, anledninger, ideer, mennesker og resultater blandet sammen; handlinger i en del af organisationen synes kun løst koblet til handlinger i en anden del; løsningerne synes kun at have svag forbindelse til problemerne osv osv.
Virksomheden fungerer også i komplekse omgivelser: efterhånden som en virksomhed ændrer sig gennem intern udvikling og interaktion med sine omgivelser, ændrer omgivelserne sig samtidig gennem interaktion med virksomheden og andre virksomheder.
Symbols and the construction of meaning.
Nogle skildrer brugen af symboler i forbindelse med beslutningstagen som et misbrug af beslutningsprocessen.
Kritikere ser det som en måde at få naive mennesker til at samtykke. MEN selvom symboler uden tvivl ofte bruges strategisk, så er det vanskeligt at forestille sig et samfund med en moderne ideologi, der ville kunne undvære en veludviklet og stærk myte om beslutninger, både for at understøtte den sociale orden og mening, og for at bane vejen for ændringer.
March forholder sig umiddelbart positivt til brugen af disse symboler og traditioner for beslutningsprocesser og et fokus på disse frem for selve beslutningsudfaldende.
Logic of Symbolism:
Beslutninger som anledninger - og udfald som artefakter, symboler og mening
