Lokalanalgetika, Kap 14

Question 1

Hvilke metoder kan man bruge til lokalbedøvelse?

Answer 1

Kulde (ethylenklorid, det fodboldspillere får sprøjtet på)
Anæmi i området
Tryk på nerven
Lokalanalgetika

Question 2

Lokalanalgetika findes i to kemiske klasser, amider og estere. Nævn en vigtig fra hver klasse

Answer 2

Amider: lidokain
Estere: procain

Question 3

I hvilket omfang må man bruge lokalanalgetika hos produktionsdyr?

Answer 3

Intet, bortset fra til afhorning af tyre.

Årsag: ingen fastsat MRL.

Question 4

I modsætning til den reversible hæmning af nerveledning af perifære nerver, er der et stof, der udfører irreversibel hæmning. Hvilket?

Answer 4

Phenol. Kan give vævsskade.

Question 5

Er lokalanalgetika svage syrer eller baser, og hvilken vigtig funktion har dette?

Answer 5

De er svage organiske baser. Ioniseringsgraden inde i cellen (pH 7) vil være højere end udenfor cellen i blodet (pH 7,4), og da det kun er den uioniserede form, der kan krydse cellemembranen, vil stofferne blive fanget inde i cellen, hvor de er virksomme (blokerer Na-kanaler)

Question 6

Hvad er virkningsmekanismen v lokale analgetika?

Answer 6

Blokerer Na-kanaler; hindrer depolarisering/excitation.

Question 7

Hvad medfører blokeringen af natriumkanalen?

Answer 7

Øget tærskel for elektriske stimuli
Uændret membranpotentiale
Langsommere konduktivitet
Mindre depolariseringshastighed

Question 8

Inddel de sensoriske, de autonome og de motoriske nerver efter sensibilitet overfor lokale analgetika.

Answer 8

Mest følsomme til mindst følsomme:

Autonome nerver –> sensoriske nerver –> motoriske nerver

Question 9

Hvorfor er det sværere for lokale analgetika at komme ind i cellerne i inflammeret væv?

Answer 9

Fordi det extracellulære pH i inflammerede væv er lavere, og der vil derfor være mere ioniseret lægemiddel ekstracellulært, som ikke kan penetrere cellemembranerne.
Jo højere pH er extracellulært, desto bedre virkning har de lokale analgetika.

Question 10

Hvilke nervetyper er mest følsomme overfor lokale analgetika?

Answer 10

(ABC): A-beta fibre og C-fibre mest følsomme.

Alpha-delta fibre er intermediære, mens A alpha-fibre er lidt

Question 11

Hvad skyldes forskellen i halveringstid på lokale analgetika, der er hhv. estere og amider?

Answer 11

Estere (procain) har kortere halveringstid grundet tilstedeværelsen af plasmaesteraser i blodet.
Amiderne (lidokain) metaboliseres i leveren og har længere halveringstid.

Question 12

Generelt, hvad gælder så for esternes og amidernes induktionstid, halveringstid og anvendelse?

Answer 12

Estere:
Langsom induktionstid, kort halveringstid (omkring en time), bruges til lokal infiltration (procain) eller topikalt.
Amider:
Hurtig induktionstid (lidokain, andre er intermediære), halveringstid omkring to timer (lidokain 1-2, bupivacain 3-6) kan bruges til lokal infiltration og epiduralt.
V lokal infiltration forstås perifær nerve, ledningsblokade, CNS

Question 13

Hvilke lægemidler kunne man bruge til afhorning?

Answer 13

Lidokain blandet med epinephrin (vasokontraherende, så lidokain bliver i området), plus noget NSAID til at hjælpe mod smerten.

Question 14

Hvilke bivirkninger har lokale analgetika?

Answer 14

Cardiotoksiske (blokerer Na-kanaler i myocardiecellerne v IV-injektion, bupivacain mest potent)
Neurotoksiske (tremor, respirationsdepression, kramper)- først ved meget høje doser!
Hypersensitivitet (esterne, behandles m antihistaminer

Question 15

Hvilke interaktioner med andre stoffer har lokale analgetika?

Answer 15

Lidokain hæmmer pseudocholinesterasen og forlænger dermed virkningen af succinylcholin.
Bupivacain potenserer neuromuskulær blokade (depolariserende og nondepolariserende)