Lokalanalgetika Flashcards
Hvilke to slags lokalanalgetika findes?
Estere (kokain, prokain, tetrakain, benzokain)
Amider (lidokain, mepivakain, bupivakain). Sidstenævnte er mest brugt. De er baser, der opkoncentreres i surt miljø (ion trapping)
Hvad er virkningsmekanismen for lokalanalgetika?
Reversibel hæmning af nerveledningen via Na-kanalerne. Den uioniserede (høj pH) form diffunderer ind over nervens dobbeltlipidmembran. I cellen ioniseres stoffet (lav pH), således at det kan sætte sig fast på og blokere Na-kanalerne indefra. Øget tærskel for elektrisk stimuli, uændret hvilemembranpotentiale. Virker dårlig i inflammeret væv, da det har lav pH. A-beta og C-fibre mest påvirkede. Vasodilatorisk effekt.
Amidernes MRL?
Amiderne har ingen MRL-værdier, og må i princippet ikke bruges til fødevareproducerende dyr, dette sker dog alligevel.
Hvordan anvendes lokalanalgetika?
Ved lokalinfiltration, fx SC, perifer nerve, ledningsblokade, CNS. I eq bruger man fx indsprøjtning i led til halthedsdiagnostik. Foramen lumbosacrale -> cavum epidurale. Kan også bruges ved arrytmier, da purkinjefibrene også har Na-kanaler.
Lokalanalgetikas toksicitet?
Cardiotiksisk, mest bupivakain. Neurotiksisk (tremor, kramper, nedsat resp). Bupivakain potensere neuromuskulære blokader. Injektionsskader grundet høj pH!
