Lektion 9 - Lønmodtagerbeskatning Flashcards
Hvad er udgangspunktet for lønmodtagerbeskatning på indtægtssiden?
Udgangspunkt:
Lønnen er skattepligtig, uanset om den er ydet kontant eller i form af forskellige naturalydelser.
Kontante godtgørelser, der trods dette kan være skattefrie:
- Visse udgiftsgodtgørelser
- Særlige engangsvederlag
- Indeholdt arbejdsmarkedsbidrag
- Arbejdsgiverbetalte bidrag til pensionsordninger
Naturalydelser = personalegoder –> kan både være omfattet af skattepligt eller skattefrihed
SL § 4 “Som skattepligtig Indkomst betragtes … bestående i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi…”
Hvilke skattefrie udgiftsgodtgørelser findes der?
1) Udlæg efter regning
- Udgifter afholdt af lønmodtageren i arbejdsgivers interesse (f.eks. hotel, tog mv.)
- Flytteomkostninger, når der sker forflytning under den samme arbejdsgiver, forudsat den udgift, der dækkes, er dokumenteret ved bilag.
- Men der er ikke skattefrihed af fx godtgørelse af benzin for kørsel i egen bil der dækkes af befordringsgodtgørelse eller den ansattes bøder
2) Befordringsgodtgørelse (IKKE det samme som befordringsfradrag)
- Godtgørelse af erhvervsmæssig kørsel er skattefri
Erhvervsmæssig kørsel er objektivt defineret i LL § 9 B som:
=> Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder
=> Befordring mellem arbejdspladser
=> Befordring inden for samme arbejdsplads
- Skattefrihed forudsætter, at godtgørelsen ikke overstiger Skatterådets satser (3,79 kr./km. >20.000 og 2,23 <20.000 i 2024)
- Hvis reglerne ikke er overholdt, skal godtgørelsen beskattes som personlig indkomst
3) Rejsegodtgørelse - LL § 9 A
Krav – udgifterne er påført lønmodtageren, fordi han eller hun på grund af:
=> Afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted (et arbejdssted kan kun være midlertidigt i 12 måneder)
=> ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, og
=> rejsen varer mindst 24 timer
- Kan godtgøres efter regning eller efter standardsatser, LL § 9 A, stk. 2
- Desuden mulighed for dækning af småfornødenheder som 25 pct. af standardsatsen, jf. LL § 9 A, stk. 3 og 4.
- Gælder også for rejseudgifter til deltagelse i kurser og uddannelse omfattet af LL § 31.
- Kan få fradrag jf. LL § 9 A, stk. 7 hvis der ikke udbetales rejsegodtgørelse! Ligningsmæssigt fradrag. Maks. 30.500 kr. (2023)
- Hvis reglerne ikke er overholdt, skal godtgørelsen beskattes som personlig indkomst
- (Kan få dækket rejseudgifter efter regning hvis rejsen ikke indebærer overnatning eller arbejdsstedet ikke er midlertidigt)
Hvad er forskellen på befordringsgodtgørelse og befordringsfradrag? Hvad er bedst?
LL § 9 B hjemler kun godtgørelse af erhvervsmæssige udgifter til befordring – er ikke en fradragsregel.
LL § 9 C hjemler fradrag for befordringsfradrag efter satser fastsat af Skatterådet.
Hvis der er udbetalt hel eller delvis befordringsgodtgørelse, jf. LL § 9 B, er fradrag efter LL § 9 C udelukket, jf. LL § 9 C, stk. 6
Hvad er bedst? Helt klart befordringsgodtgørelse => Skattefrit
Ved befordringsfradrag er det kun et ligningsmæssigt fradrag, dvs. kun cirka 25%
Hvad er personalegoder, og hvad kan de overordnet opdeles i?
Personalegoder er: Økonomiske fordele, som medarbejderen modtager fra arbejdsgiveren som led i ansættelsesforholdet.
Udgangspunkt: Skattepligt, jf. SL § 4 og LL § 16, stk. 1
»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes … efter stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.«
Omfatter altså både:
1) Formuegoder af pengeværdi => Fx fast ejendom, løsøre, værdipapirer og lign.
2) Sparet privatforbrug => Fx fri telefon, kost, el, tv-licens, transport eller rejser
3) Vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder => Bolig, løsøre – fx fri bil, kunst eller jagtret til rådighed – og pengekreditter
Personalegode kan puttes ned i 4 spande:
1) Personaleplejefritagelse SL § 4,
2) Bagatelgrænse 1,
3) Bagatelgrænse 2, og
4) Særlige bestemmelser (LL § 30, LL § 31)
Personalegoder kan overordnet opdeles i:
- Goder der altid beskattes og ikke omfattes af bagatelgrænser, afsnit 5.1.2
=> Særligt om fri telefon, computer og internetadgang, afsnit 5.1.2.1
- Goder uden væsentlig værdi/almindelige personalegoder, afsnit 5.1.3
- Bagatelgrænserne i LL § 16, stk. 3, afsnit 5.1.4
- Rabatter, afsnit 5.1.5
- Fri befordring, afsnit 5.1.6
- Uddannelsesudgifter og studierejser, afsnit 5.1.7
- Sundhedsydelser, afsnit 5.1.8
- Køberettigheder, udbytteandele mv., afsnit 5.1.9
Hvad gælder for jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser?
Udgangspunkt:
- Gaver, gratialer eller fratrædelsesgodtgørelser er som udgangspunkt skattepligtig som personlig indkomst
Men LL § 7 U:
- Hjemler skattefrihed for de første 8.000 kr. ved udbetaling i forbindelse med:
=> En medarbejders fratræden af stilling
=> Medarbejderens jubilæum
=> Arbejdsgivers jubilæum
Skattefrihed af fratrædelsesgodtgørelse forudsætter:
- At medarbejderen er ansat i den virksomhed, der foretager udbetalingen.
- At godtgørelsen ikke træder i stedet for løn i opsigelsesperioden.
- At medarbejderen fuldstændigt ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed
- At godtgørelsen udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen
Skattefriheden omfatter også arbejdsgiverbetalte uddannelsesydelser omfattet af LL § 31, stk. 3, der modtages ved ophør af et ansættelsesforhold, jf. LL § 31, stk. 1, 2. pkt.
Skattefrihed af jubilæumsgratialer:
Generelt
- Lønmodtageren skal være ansat i den virksomhed, der yder gratialet
Særligt ved medarbejderens jubilæum
- Ansættelsen skal have bestået i 25 år, 35 år eller et større antal år deleligt med 5. (dvs. kan ikke få gratiale ved 30 års jubilæum)
Særligt ved virksomhedens jubilæum
- Virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, og
- Virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til alle fuldtidsmedarbejdere og en forholdsmæssig del til deltidsansatte medarbejdere.
Hvilke goder skal altid beskattes?
Ligningslovens § 16, stk. 3, sidste pkt.:
Fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri kost og logi efter Skatterådets normalværdier, fri telefon, fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens
Udgangspunktet er handelsværdi.
Det er rådigheden, der beskattes. (Ligemeget hvor meget man f.eks. har kørt i bil)
Fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd => fastsat som objektive værdier i form af procentdele af anskaffelsessum el. ejendomsvurdering.
F.eks. LL § 16 stk. 6 med lystbåd -> 2 % af anskaffelsessum pr. uge. Dvs. hvis man har den alene, beskattes man af 104 % om året. Er lavet for at direktører ikke har lystbåde?
Fri kost og logi:
- Skattepligtig, jf. LL § 16, stk. 3
- Værdiansættes til markedsværdi
=> Hvis overvejende ydet af hensyn til arbejde, så skattefri hvis under 6.700 kr.
- Hvis ydet på midlertidigt arbejdssted, så skattefri (f.eks. på rejse for arbejdsgiver), jf. LL § 16, stk. 11
- Skattefri hvis ydet som led i pædagogisk spisetræning (f.eks. børnehave)
Fri telefon:
- Skattepligtig, jf. LL § 16, stk. 12
- Værdi: 3.100 kr. (3034)
- For ægtefæller der begge har fri telefon nedsættes det med 25 pct. hver
Hvad er goder uden væsentlig værdi?
Goder uden væsentlig værdi/almindelige personalegoder, jf. praksis
Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, punkt 12.4.2:
Goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i personalepleje, er ikke omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 og er derfor ikke skattepligtige, forudsat
=> Godet er uden væsentlig økonomisk værdi
=> Godet må kun være stillet til rådighed på arbejdspladsen
=> Det skal være stillet til rådighed som led i den almindelige personalepleje
F.eks. fri kaffe, the og frugt i arbejdstiden.
Deltagelse i sædvanlige firmaarrangementer –> julefrokoster, sommerudflugter mv. uden for arbejdspladsen, når arrangementet er af et rimeligt omfang og varighed
F.eks. skitur i fire dage var skattepligtig, men DHL-staffeten skattefri.
Hvad er bagatelgrænserne?
Bagatelgrænse 1, LL § 16, stk. 3, 3.-5. pkt.
=> Goder, herunder julegaver i form af naturalier, hvis samlede værdi ikke overstiger 1.300 kr. (2023).
=> Julegaver i form af naturalier, hvis værdi ikke overstiger 900 kr. (2023), er skattefri
=> Værdien af arbejdsgiverbetalt sundhedsbehandling medregnes ikke ved opgørelsen af disse værdier – er skattepligtig for modtageren.
(HUSK ikke en julegaveregel, men en generel gode-regel)
Bagatelgrænse 2, LL § 16, stk. 3, 6. pkt.
=> Goder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, er skattefri, hvis værdien ikke overstiger 6.700 kr. (2023) - f.eks. test af nye produkter, pilots uniform
=> SKM2017.654.SR om piloters uniform, briller, solbriller og kuffert – briller og solbriller er ikke særlige, tages med hjem og kan anvendes privat => ej skattefri og ej omfattet af LL § 16, stk. 3, 6. pkt. Egentligt arbejdstøj er ikke et personalegode, men et arbejdsredskab.
(HUSK goder knyttet til arbejdet)
I begge tilfælde gælder, at hvis værdien er overskredet, beskattes hele værdien – dog med undtagelse af julegaver, der ikke overstiger 900 kr.
Hvad gælder ift. rabatter, fri befordring og fri parkeringsplads fra arbejdsgiver?
1) Rabatter, skattefri når rabatten ikke overstiger arbejdsgiverens avance, LL § 16, stk. 3, 2. pkt.
2) Fri befordring, hvis der er taget befordringsfradrag, så skal værdien af fri befordring medregnes ved indkomstopgørelsen. Dvs. hvis der ikke er taget befordringsfradrag, så er værdien af fri befordring skattefri, LL § 9 C, stk. 7.
3) Fri parkeringsplads, der er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, er skattefri LL § 16, stk. 10.
Hvad gælder ift. uddannelsesudgifter, studierejser og sundhedsydelser betalt af arbejdsgiver?
1) Uddannelsesudgifter, LL § 31
=> Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte kurser og uddannelse, sålænge det ikke omfatter kurser, der udelukkende er af privat karakter for modtageren.
2) Studierejser
Skattefrie når der er tale om egentlige forretningsrejser og studierejser -> afgrænse overfor ferierejser
3) Sundhedsydelser
Kan være skattefri efter:
=> Arbejdsskader og forebyggelse af arbejdsskader
=> LL § 30 (behandling misbrug)
=> Bagatelgrænsen, 6.700 kr. (f.eks. vaccination af nøglemedarbejdere)
=> Personaleplejefritagelsen - goder uden særlig økonomisk værdi (f.eks. sundhedstjek, vaccination)
=> Bagatelgrænsen for mindre personalegoder, 1.300 kr. (f.eks. massage, svømmehal mv.) HUSK det er inkl. julegave
Hvad gælder ift. aktieaflønning fra arbejdsgiver?
Tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier
Udgangspunkt: beskatning af værdien på tildelingstidspunktet
Undtagelser hertil:
- Ligningslovens § 7 P (Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis)
- Beskatningstidspunktet for aktier, køberetter eller tegningsretter til aktier udskydes til det tidspunkt, hvor de erhvervede aktier afstås – og så beskatning efter reglerne i ABL
- Ligningslovens § 28
- Beskatningstidspunktet for købe- og tegningsretter udskydes til udnyttelses- eller salgstidspunktet. En avance beskattes som personlig indkomst.
- Ligningslovens § 7 N
- Beskatning ved afståelse som personlig indkomst
Lønmodtagerbeskatning, FRADRAGSSIDEN:
Kan lønmodtagere få fradrag for udgifter afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst?
Hvilken paragraf?
Ja, Statsskatteloven § 6, litra a
Lønmodtagere har også fradrag for udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst.
MEN - normalt vil en arbejdsgiver afholde sådanne udgifter, og lønmodtageren vil derfor blive mødt med skærpede bevismæssige krav til at dokumentere, at udgiften ikke er privat, men har en sammenhæng med indkomsterhvervelsen.
Lønmodtagerens anskaffelse af aktiver kan være afskrivningsberettiget, jf. AL
HUSK Fradragsbegrænsning:
KUN fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, der overstiger 6.700 kr. (2023), jf. LL § 9, stk. 1, dvs. ved 10.000 får man kun fradrag for 3.300 kr.
(Visse udgifter er fradragsberettigede uden bundfradrag)
- Fradrages som ligningsmæssige fradrag
- Reducerer ikke bidragsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag
Hvilke fradrag kan man få uden fradragsbegrænsningen?
1) Befordringsudgifter, LL § 9 C
- 0-24 km: 0 kr.
- 25-120 km: 2,19 kr. (2023)
- > 120 km: 1,10 kr.
- Uafhængigt af transportmiddel
- Yderkommuner: Får 2,19 > 120 km.
2) Rejseudgifter, LL § 9 A
- Hvis ikke arbejdsgiver har givet fuld godtgørelse, kan man få fradrag => dog maks. 30.500 kr. (2023)
3) Kontingenter til fagforening
4) Arbejdsløshedsforsikring
4) Beskæftigelsesfradrag (maks. 45.600)
Og mange flere…
Kan man få fradrag for indskud på etablerings- og iværksætterkonti?
- Fradrag for beløb, der indskydes på enten etablerings- eller iværksætterkonti
- Skal lette adgangen til opsparing til etablering ved at give fradrag
- Når der er sket etablering, kan midlerne hæves til anskaffelse af aktiver, hvis anskaffelsessum reduceres med betydning for afskrivningerne.
- Indskud på etableringkonto: fradrages som ligningsmæssigt fradrag
- Indskud på iværksætterkonto: fradrages i personlig indkomst, PSL § 3, stk. 2, nr. 11
- Ikke hævede midler skal efterbeskattes. (tillæg på 5% om året)
