Lektion 2 - Retskilder, omgåelse og misbrug

Question 1

Forklar Jus-faktummodellen

Answer 1

Vi har faktum (det der er sket)
Det skal vi koble op på Jus (juraen) - se i reglerne om noget passer på faktum

Jus peger i modellen ned på retsfaktum og retsfølge.
Retsfaktum er det vi finder i juraen der passer på faktum.
Retsfølgen er det der så sker, som følge af sammenholdelse af faktum med retsfaktum.

Question 2

Hvad består retskilder af?

Answer 2

Skrevne regler:
- Love
- Bekendtgørelser mv.

Andre retskilder/uskrevne regler:
- Domspraksis
- Administrativ praksis
- Almindelige retsgrundsætninger – retsregler udviklet af domstolene

Question 3

Hvad siger grundlovens § 43 og legalitetsprincippet?

Answer 3

»Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov.«

Legalitetsprincippet vigtigt (der skal være hjemmel i loven)
“Legalitetsprincippet er et retsprincip, der indebærer, at myndighedsbeslutninger, som griber ind i menneskers frihed og rettigheder, altid skal have hjemmel i lov.”

Question 4

Gælder der i henhold til grundlovens § 43 et skærpet hjemmelskrav? Og hvad er delegationsforbuddet?

Answer 4

LOI s. 111: »Et skærpet hjemmelskrav vil indebære, at andre fortolkningsfaktorer end den snævre ordlyd kun kan tillægges en begrænset vægt.« Dvs. hvis hjemlen ikke er klar, så er der ikke grundlag for beskatning, fordi andre faktorer ikke tillægges betydning.
Dog mener Jens Peter Christensen at der ikke gælder et skærpet hjemmelskrav, og det er heller ikke opfattelsen i bogen (LOI).
Man kan altså godt gøre rummet for reglerne mindre og større.

Eksempel SMK2023.273(HR) med kvindelig kapitalejer og hendes lån til samlever. Her udvider de fortolkning fra at gælde ægtefælle/barn til også at gælde samlever.

Delegationsforbuddet er at Folketinget ikke må delegere skattepålægsmagten til skatteministeren. De må f.eks. ikke lade ham/hende fastsætte selskabsskattens størrelse (men han må godt fastsætte iværksættelsesforskrifter og udstede bekendtgørelser)

Question 5

Gælder der et obligatorisk princip eller opportunitetsprincip (og hvad betyder det)?

Answer 5

Obligatorisk princip:
Er der en pligt for skattemyndighederne til at opkræve de skatter, som skattelovgivningen giver mulighed for?

Opportunitetsprincip:
Kan skattemyndighederne foretage en samlet vurdering af, ud fra en afvejning af forskellige hensyn, om det er hensigtsmæssigt at opkræve skatter?

I praksis gælder IKKE et obligatorisk princip, da der arbejdes med stikprøver og kontroller. Men hvis en medarbejder i skattestyrelsen kalder materiale ind der viser at X har taget 300 kr. for meget i fradrag, så gælder der et obligatorisk princip

Question 6

Hvad er bekendtgørelser?

Answer 6

Bekendtgørelser er regler, der uddyber eller præciserer reglerne i en lov. Bekendtgørelser udstedes administrativt af et ministerium.
En bekendtgørelse har samme virkning over for borgerne som en lov, selv om den ikke er vedtaget af Folketinget.

Kundgøres i Lovtidende =>
- Adresseret til alle og enhver (borgere som myndigheder)
- Forpligtende og retsskabende virkning for borgere og myndigheder
- Har lovkraft

Lovbekendtgørelser: fx (EBL) Ejendomsavancebeskatningsloven (retsinformation.dk)

Bekendtgørelser: Bekendtgørelser - Skatteministeriet (skm.dk)

Ikrafttrædelsesbekendtgørelser: fx Bekendtgørelse om fastsættelse af virkningstidspunktet for opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., og § 5 som affattet ved henholdsvis § 2, nr. 2 og 3, i lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (retsinformation.dk) , jf. lov nr. 832 af 14/6-2022 § 19, stk. 5 og 7.

Question 7

Hvad er juridiske vejledninger og hvem skal/kan følge dem?

Answer 7

Indebærer Skatteforvaltningens juridiske vejledninger, - meddelelser, - styresignaler og cirkulærer.

Har cirkulærestatus, dvs.
- Skatteforvaltningens medarbejdere skal følge dem. Domstole, uafhængige råd og nævn samt borgerne er ikke forpligtet til at følge dem.
- Borgerne kan støtte ret derpå, hvis de ikke er i strid med loven og giver et positivt udfald for borgeren.

Question 8

Hvad betyder det at en dom har præjudikatsværdi?

Answer 8

I Danmark har domme i et vist omfang præjudikatsværdi, dvs. at domstolen efter at have afgjort et retligt problem på en bestemt måde vil afgøre det på samme måde i efterfølgende sager.

Når Højesteret har talt, så er det sådan det er (det er altså en ret stor retspraksis)

Question 9

Hvad indgår i administrativ praksis?

Answer 9

• Kendelser fra Landsskatteretten
• Bindende svar fra Skatterådet (Før 1.11.2005: bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet)
• Afgørelser fra Skatteankestyrelsen og skatteankenævnene

Landsskatterettens og skatteankenævnenes kendelser er bindende for Skattestyrelsen og Skatterådet

Der bliver truffet mange Landsskatteret-afgørelser -> Mange får et SKM-nummer(.LSR) (afgørelsesdatabasen)
Skattestyrelsen er ikke forpligtet til at finde afgørelser der ikke har et SKM nummer.
Men har borgeren brugt en afgørelse som argument i sag, skal Skattestyrelsen forholde sig til det

Question 10

Hvad er præjudikatsværdien af administrativ praksis for forvaltningen selv?

Answer 10

Lighedsprincippet - alle har krav på at blive behandlet lige i forhold til loven, hvis de har samme forhold – forudsat det er i overensstemmelse med loven.
Fx chaufførs wienerbrød, jf. TfS 1995, 483 H (ikke i overensstemmelse med loven)
Men … det kræver, at man kan bevise, at der er en praksis
SKM2017.512.HR og SKM2017.513.HR - banksagerne (fradrag for lønudgifter til opkøb -> domstole afgjorde at det ikke var inden for loven)
Selv langvarig administrativ praksis kan ændres, hvis det er inden for lovens rammer.

Question 11

Hvad er præjudikatsværdien af administrativ praksis for domstolene?

Answer 11

Administrativ praksis er ikke bindende for domstolene (da det ellers ville hindre domstolene i at være klageinstans for de administrative afgørelser)
Men administrativ praksis indgår med betydelig vægt hos domstolene.
»Hvis to forståelser af loven har lige meget for sig, vælger man den, som administrationen har fulgt.«

Et eksempel på praksis, der ligner lovregel:
Told- og Skattestyrelsen udsender en meddelelse om praksisændring for periodiseringen af forudbetalte udgifter.
SKM2003.447.LSR: En vognmand skal periodisere sin vejafgift efter disse retningslinjer. Han klager til Landsskatteretten
Her afgør de at det i praksis er anerkendt, at forudbetalinger der maks. dækker 12 mdr. ikke skal periodiseres.

Question 12

Forklar objektiv og subjektiv fortolkning ift. love

Answer 12

Loven kan være tvetydig, og så må der fortolkning til.

Udgangspunktet er altid lovens ordlyd = objektiv fortolkning
Men ord kan være tvetydige, og bestemmelser kan være uklare.

Søger vejledning i lovgivers motiver = subjektiv fortolkning
Hvor finder man lovgivers motiver?
Nede i bemærkningerne (forarbejderne -> Husk, udtales “forbejderne”)

Question 13

Hvad gør man ved regelkollision?

Answer 13

Når der er to regler der gælder på faktum..

Lex superior – trinhøjere regel går forud for trinlavere regel

Lex specialis – speciel regel går forud for en generel regel

Lex posterior – en nyere lov går forud for en ældre lov

(Husk det udtales på latin, ikke engelsk)

Question 14

Hvad er forholdet mellem skatteret og civilret (privatret) ?

Answer 14

Udgangspunktet: Skatteretten tager udgangspunkt i den civilretlige kvalifikation af begreber og fænomener.

Hvornår kan skatteretten »løsrive« sig fra civilretten?
- Når en afvigelse udtrykkeligt fremgår af lovgivningen
- Manglende eller utilstrækkelig kvalifikation i civilretten
- Særligt formål med skattelovgivningen, der forudsætter egen kvalifikation
- Hvis skatteyderne har lagt en civilretlig ramme om deres indbyrdes transaktioner med henblik på at omgå skattelovgivningen => domstolene har foretaget kvalifikationen på et andet grundlag.

Question 15

Omgåelse og misbrug. Hvad er problemstillingen og hvordan kan det bekæmpes?

Answer 15

Problemstilling:
Skatteyders transaktioner kan være tilrettelagt med henblik på at omgå skattelovgivningen

Hvordan kan det bekæmpes?
1. Vedtagelse af regler, der skal bekæmpe bestemte former for omgåelse og misbrug =værnsregler
2. Generelle omgåelsesklausuler – dommerskabte eller lovfæstede

Question 16

Hvad er den generelle omgåelsesklausul i dansk skatteret? VIGTIGT

Answer 16

Demonstrere at man ved vi har fået ligningsloven § 3 (lovfæstet en omgåelsesklausul). Vide hvad paragraffen går ud på. ”Arrangement eller serie af arrangementer…”

Ligningslovens § 3
Stk. 1. Selskaber og foreninger skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder
Stk. 2. Arrangementer eller serier af arrangementer anses som værende ikkereelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed

Gælder også når fysiske personer eller dødsboer er involveret i arrangementerne.

Denne § ville kunne lægges ned over alt vi foretager os.
Vi havner med X, men denne kan gøre at man faktisk skal ende med Y.

Question 17

Hvad er de fem betingelser for at være omfattet af LL § 3?

Answer 17

Fem kumulative betingelser
1. Arrangement(er)
2. Skattefordel, som et hovedformål
3. Skattefordel, i kroner og ører
4. Skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten
5. Ingen kommerciel begrundelse

Påhviler Skatteforvaltningen at bevise 1-4, Skatteyder kan modbevise med 5 – dvs. hvis der er en kommerciel begrundelse.

Question 18

Findes dommerskabt omgåelsesklausul?

Answer 18

Før LL § 3 har det ofte været diskuteret om der eksisterer en “dommerskabt omgåelsesklausul”.
Opfattelsen af at der skulle gælde en generel ulovfæstet dommerskabt omgåelsesklausul, går imod den almindelige opfattelse i dansk teori, da det er vanskeligt at forene med det hjemmelskrav der gælder på skatterettens område (legalitetprincippet).

Omgåelsesproblemet skal løses ved almindelig lovfortolkning og almindelige retsanvendelsesprincipper. Omgåelseshensigten kan indgå som én blandt mange andre faktorer i fortolkningsprocessen.