Lektion 5 - Virksomhedsordningen Flashcards
Hvad er “det smarte” ved virksomhedsordningen, og hvem kan bruge den?
Det er en virksomhedsform som den selvstændige erhvervsdrivende kan vælge at bruge, VSL § 1, stk. 1
(Sondringen mellem lønmodtager, erhvervsvirksomhed, hobby og honorar er derfor også vigtigt, da det kun er den selvstændige erhvervsdrivende der kan bruge virksomhedsordningen)
Smarte ting:
- Fradragsret i personlig indkomst for erhvervsmæssige renteudgifter
- Sidestilling af aktiv investering med passiv investering (Kapitalafkast)
- Konjunkturudligningsmulighed (Opsparet overskud) - Kan nemmere undgå at betale topskat
- Sidestilling af virksomhed drevet personligt med virksomhed drevet i selskabsform
(Foreløbig beskatning af virksomhedsindkomst med 22 %)
Det er en skatteberegningsmodel
Hvilke forudsætninger er der for at anvende virksomhedsordningen, og hvilken konsekvens er der blandt andet?
Forudsætninger:
- Virksomhedens regnskab opfylder bogføringsloven, VSL § 2, stk. 1
(Om konsekvens heraf: se domme og afgørelser i Karnov til § 2)
- Bogføring tilrettelægges, så der sikres regnskabsmæssig opdeling af den samlede økonomi i en virksomheds- og privatøkonomi, VSL § 2, stk. 1
- Det tilkendegives ved afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen, at virksomhedsordningen ønskes anvendt, VSL § 2, stk. 2
- Skal anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret
- Flere virksomheder behandles som én virksomhed
Konsekvens – blandt andet:
* - Obligatorisk renteperiodisering efter påløbsprincippet, VSL § 6, stk. 2 (hovedreglen i skatteretten ellers er at periodisere efter et forfaldsprincip)
Dvs. Renter skal indgå i virksomhedens indkomst med de beløb, der vedrører indkomståret, uanset om de er forfaldne til betaling eller ej.
Hvad skal indgå i ordningen?
Følgende skal indgå:
- Hele virksomheden i hele indkomståret, VSL § 2, stk. 2
(Flere virksomheder behandles som en virksomhed, VSL § 2, stk. 3)
- Den erhvervsmæssige del af en ejendom, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, VSL § 1, stk. 3, 2. pkt.
(SKM2009.471.BR – der var ikke foretaget en vurderingsfordeling => ejendommen kunne ikke indgå)
(SKM2018.467.LSR – del af ejendom anvendt til opholdssted var vurderingsmæssigt en del af stuehuset => den del kunne ikke indgå i VSO) - Den del af en ejendom, der er nævnt i EVSL § 4, nr. 6-8, som ikke tjener til bolig for ejere, VSL § 1, stk. 1, 3. pkt.
Hvad kan indgå i ordningen?
Følgende kan indgå i ordningen:
Biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, VSL § 1, stk. 3, 5. pkt.
(Den skattepligtige beskattes af værdi af privat benyttelse, jf. LL § 16)
Visse værdipapirer, jf. VSL § 1, stk. 2, 2. pkt.
- Konvertible obligationer omfattet af ABL
(SKM2019.243.LSR – konvertible obligationer i ægtefælles ApS var privat)
- Fordringer omfattet af EBL § 6 D
- Visse andelsbeviser
- Obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter
- Aktier og investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab, jf. ABL § 19
(Om afgrænsning af investeringsselskaber og dermed om de kan indgå i virksomhedsordningen, SKM2019.404.SR og SKM2019.406.SR)
Kan f.eks. motorcykler og traktorer indgå i virksomhedsordningen?
Hvad med motorcykel? Ifølge loven må den ikke, da den ikke er en bil.
Hvad med traktor? (Som blandet brug), den kan heller ikke.
Hvis det er driftsmidler, så er det en del af virksomheden og SKAL indgå.
Kan også være varelager -> hvis man handler med motorcykler eller traktorer, så SKAL det også indgå.
Ikke kun kigge på aktivet, men også på hvordan det bliver brugt. Er det f.eks. Driftsmidler eller varelager SKAL det indgå.
Men er det blandet brug, så kig på loven.
Hvad så når bilen er kommet ind i ordningen?
Den er nu et virksomhedsaktiv, men den bruges også privat.
Alle driftsomkostninger – benzin, reperationer mv. bliver trukket for i virksomhedsøkonomien
Der skal opgøres en værdi som bliver beskattet efter LL § 16 stk. 4 (så er der taget højde for den private brug – god ordning hvis man bruger den meget privat, dårlig hvis den ikke bruges meget privat)
Hvis bilen ikke er i ordningen:
Kan godtgøres hvis man bruger den til erhverv. Kan sende penge til privatøkonomien fra virksomhedsøkonomien.
Enten faktiske udgifter eller statens satser (den sats man får ved kørselsgodtgørelse)
Hvad kan ikke indgå i ordningen?
Følgende kan ikke indgå:
1) Blandet benyttede aktiver, VSL § 1, stk. 3
Undtagen de, der er positivt nævnt i VSL § 1, stk. 3
- Og det var biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør.
2) Visse værdipapirer, jf. VSL § 1, stk. 2, 1. pkt.
- Aktier
- Uforrentede obligationer
- Præmieobligationer
(Medmindre der foreligger næring)
Ved andre finansielle aktiver, må man se om det er erhvervsmæssigt. Er det ikke, må det ikke være i ordningen.
Hvad er byggestenene/skelettet i virksomhedsordningen?
Indskudskonto, VSL § 3
Mellemregningskonto, VSL § 4 a
Kapitalafkast, VSL § 7
- Kapitalafkastgrundlag, VSL § 8
- Kapitalafkastsats, VSL § 9
Hævninger (og hæverækkefølge)
Konto for opsparet overskud, VSL § 10, stk. 2
Forklar indskudskontoen
Indskudskonto
- Indskud: Nettoværdien af de aktiver og passiver, der er overført fra den skattepligtige til virksomheden, VSL § 3, stk. 1
- »Grænsen« mellem privatøkonomien og virksomhedsøkonomien
- Udtryk for det indskud, som den skattepligtige har foretaget i virksomheden
- Indeståendet består af beskattede midler og kan derfor hæves skattefrit i hæverækkefølgen.
- Indeståendet opgøres ved starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor virksomhedsordningen anvendes første gang, VSL § 3, stk. 2 (registrere alle erhvervsmæssige aktiver. I princippet kun indskyde erhvervsmæssig gæld, men man kan godt indskyde privat gæld)
- Opgøres som værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld, VSL § 3, stk. 3
Udgangspunktet:
Låst fast, men reguleres årligt ved indkomstårets udløb, VSL § 3, stk. 6 med:
- Tillæg af årets indskud
- Fradrag for overførsler til den skattepligtige (Værdiansættelse, JV C.C.5.2.5.3, SKM2009.57.SKAT og SKM2009.381.SKAT)
F.eks. hvis man har indskudt en ejendom, og ejendommen stiger i værdi, så stiger indskudskontoen ikke. Kun nye indskud eller hævninger på indskudskonto der kan påvirke størrelsen.
Kapitalafkast vedrørende finansielle aktiver, der ikke er hævet, anses som indskud på indskudskontoen, VSL § 4.
Hvis man har 2 mio. ejendom og 1 mio. gæld i den, så er det 2 mio. på indskudskonto og 1 mio. som hævning.
Hvad betyder en negativ indskudskonto og hvilke konsekvenser har det?
En negativ indskudkonto udtrykker som udgangspunkt, at der er privat gæld i ordningen.
Kan nulstilles hvis den overskydende gæld er erhvervsmæssig, VSL § 3, stk. 5
(Og ellers er den negativ – se SKM2015.91.SR )
Negativ indskudskonto medfører rentekorrektion, VSL § 11, stk. 1
(SKM2007.588.LSR)
- Rentekorrektionssats, jf. VSL § 9 a
(Rentekorrektionen flytter rentefradraget fra personlig indkomst til kapitalindkomst = lavere fradragsværdi, som svarer til hvis virksomhedsordningen ikke var anvendt)
Hvis indskudskontoen er negativ – primo og/eller ultimo indkomsåret, kan der ikke opspares i virksomhedsordningen, VSL § 11, stk. 4
= skatteyder tvinges til at hæve overskuddet i virksomheden.
(Dog under iagttagelse af bagatelgrænse i § 3, stk. 6 i lov nr. 992 af 16/9-2014, herunder samspil med reglerne om sikkerhedsstillelse = overgangsregel)
Hvad er mellemregningskontoen?
Mellemregningskontoen er en konto for ejerens “tilgodehavende” hos virksomheden.
Kan ikke anvendes ved virksomhedsordningens begyndelse, VSL § 4 a, stk. 2
Følgende kan bogføres på kontoen:
Indskud:
- Kontante beløb, VSL § 4 a, stk. 1
- Driftsomkostninger afholdt af ejeren, VSL § 4 a, stk. 4
- Beløb til beskatning hos medarbejdende ægtefælle, VSL § 4 a, stk. 5
(Dvs. f.eks. indskud af bil ikke kan stå på denne konto, men skal stå på indskudskonto)
Hævning:
- Af kontanter og værdier
Indskud og hævninger på mellemregningskontoen foregår uden om hæverækkefølgen (mulighed for at have transaktioner mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien, som ikke påvirker beskatningen eller kontoen for opsparet overskud)
Saldoen = »tilgodehavendet« må ikke blive negativt! Udtrykker ejerens “gæld” til virksomheden – og skal anses for hævet
Hvad er kapitalafkastgrundlaget, VSL § 8? Og hvordan opgørelse kapitalafkast?
Kapitalafkast (VSL § 7) = kapitalafkastgrundlaget (VSL § 8) x kapitalafkastsatsen (VSL § 9)
Beregnes for at sidestille aktiv investering med passiv investering. (Hvis man alternativt investerede i obligationer. Skatteloft 42 % på kapitalindkomst. Overskud fra virksomhed beskattes som personlig indkomst. Maks 52,07%).
Kapitalafkastgrundlaget vil typisk ændre sig fra år til år, modsat indskudskontoen.
Virksomhedens aktiver med fradrag af
- gæld
- hensat til senere hævning
- indestående på mellemregningen
- beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse.
Fast ejendom: værdiansættes til kontant anskaffelsessum. Hvis den er anskaffet før 1. januar 1987 så muligt at vælge vurderingen ved 18. alm. Vurdering.
NB! Værdien af en forældrekøbslejlighed med fradrag af en andel af gælden til kursværdi indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget (dermed har man fjernet en del af fordelagtigheden ved forældrekøb i virksomhedsordningen)
Kapitalafkastsatsen (VSL § 9) er nu igen positiv, 3 % i 2023.
Hvad er hævninger?
Hævninger er værdien af de kontanter og andre værdier, som i årets løb er overført fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien, f.eks.
- “Løn” til indehaveren
- betaling af privatudgifter, som er afholdt af virksomhedens kassekredit
- midler, der er hævet på virksomhedens konto
- værdien af den private anvendelse af bil og telefon
- og indskud af gæld i VSO
Når der ikke var tilstrækkeligt tilgodehavende på mellemregningen til at rumme dette, eller når de blot ikke er bogført der.
Hensat til senere hævning = hverken kontanter eller andre værdier, men alene en postering af en hævning, der faktisk gennemføres på et senere tidspunkt (Har betydning ift. Overskudsdisponering og muligheden for at spare op. Optimere sin overskudsdisponering)
Det der spares op, er årets resultat minus hævninger.
Hævninger anses for at være sket i en given rækkefølge
Hvad er hæverækkefølgen og den udvidede hæverækkefølge? VIGTIGT
Man skal fordele årets hævninger i følgende kategorier i denne rækkefølge.
“Udvidelsen består i beløb, der kan overføres til den skattepligtige uden beskatning”
Den udvidede hæverækkefølge:
- Refusioner – forudsat de ikke er ført på mellemregningen
- Medarbejdende ægtefælle
- Virksomhedsskat, VSL § 5, stk. 3
Hæverækkefølgen derefter:
- Hensat til senere hævning primo (beskattet sidste år)
=> Kapitalafkast for forudgående indkomstår, VSL § 5, stk. 1, nr. 1
=> Resterende overskud vedrørende forudgående indkomstår, VSL § 5, stk. 1, nr. 2
- Kapitalafkast for indeværende år, VSL § 5, stk. 1, nr. 3 a (kapitalindkomst)
- Overskud for indeværende år, VSL § 5, stk. 1, nr. 3 b (personlig indkomst)
- Opsparet overskud, VSL § 5, stk. 1, nr. 4 (personlig indkomst)
- Indestående på indskudskontoen, VSL § 5, stk. 1, nr. 5 (skattefrit)
- Ud over indestående på indskudskontoen, VSL § 5, stk. 2 (så bliver indskudskonto negativ, ingen adgang til at lave opsparet overskud)
Hvordan kan virksomhedens overskud beskattes?
Kan beskattes på 3 måder.
1) Virksomhedsindkomst – foreløbig skat 22 % (fra 2016)
- Det overskud, der ikke er overført (hævet) til den skattepligtige
- Overskud med fradrag af foreløbig skat indgår på konto for opsparet overskud, VSL § 10, stk. 2 (dvs. efter-skat beløb. Ikke nogen reel konto, det er et skatteretligt begreb)
– dvs. 78 % af årets ikke hævede overskud indgår på kontoen
2) Personlig indkomst
3) Kapitalindkomst
Kapitalafkast (VSL § 7) = kapitalafkastgrundlaget (VSL § 8) x kapitalafkastsatsen (VSL § 9)
(Kapitalafkastsatsen har i mange år været 0 % men er nu 3 %.)
Hvor modregnes underskud i virksomhedsordningen?
VSL § 13
Modregnes i opsparet overskud
- »hævning« på konto for opsparet overskud (en slags carry-back)
- Den dertilhørende aconto-skat modregnes i slutskatten
- Se eksempel i LOI, s. 269
Overskydende underskud modregnes i positiv kapitalindkomst
- Hvis skatteyder er gift, så modregning i ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst.
Overskydende underskud modregnes i personlig indkomst
