Infektiøs og postinfektiøs artrit Flashcards

1
Q

Hvilke to undergrupper har infektionsrelateret artrit?

A
  1. Infektiøs bakteriel artrit
  2. reaktiv eller postinfektiøs artrit
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilken “type” er infektiøs artrit?

A

monoartrit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er den umiddelbare behandling af infektiøs artrit?

A

Antibiotika og drænage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan påvises årsagen til den infektiøse artrit?

A

Ofte kan man i den ledvæske, man henter ud, eller fra en synovialbiopsipåvise årsagen til det infektiøse ledtilfælde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke komplikationer kan en infektiøs artrit føre til?

A

Infektiøs artrit er en akut og alvorlig tilstand, som er forbundet med øget mortalitet. 25-50% af de som overlever vil gå hen og få varige ledskader i form af knogledestruktion og bruskdestruktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv de tre patofysiologiske måder hvorpå en infektiøs artrit kan opstå.

A
  • Hæmatogen spredning
    • fx spredning via hul i huden som sår via blodet spredes og nedslår sig i et led (?)
  • Penetrerende læsioner
    • hvis man aspirerer ledvæske (nål intraartikulært)
  • Juxtaartikulært fokus (nær et led)
    • et fokus nær leddet som kan sprede sig direkte derind
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Benævn risikofaktorer for infektiøs artrit (6 stk)

A
  • alder over 80 år
  • RA
  • ledprotese
  • nylig ledoperation
  • hudinfektion
  • diabetes
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

En patient kommer ind med mistanke om infektiøs artrit. Man behandler med antibiotika. Valg af antibiotika afhænger af hvilken bakterie, der har forårsaget artriten. Hvilke bakterier forårsager typisk infektiøs atrit?

A
  • Småbørn 3 år: hæmophilus influenzae (ofte sammen med meningitis)
  • Større børn: pneumokokker (oftest sammen me dotitis media eller pneuumoni)
  • Raske voksne: Staphyloccocus aureus, spretokokker, gonokokker
  • Ældre/immundefekte: Tuberkulose og generelt gram negative stave
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilket led rammes oftest?

A

knæled er det hyppigste

dog kan det også slå sig ned i hofteled og ankelled

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Forklar udgangspunktet i behandlingen af infektøs artrit

A

Det er en akut tilstand som indenfor kort tid kan give varige komplikationer, Derfor behandles akut med bredspekret antibiotika som ihf. dækker den aldersgruppe-bakterie som er hyppigst. Efter analyse af bakterie gives smalspekret antibiotika.

det er en langvarig behandling bestående af et par ugers i.v. behandling efterfulgt af et par ugers peroral behandling.

derudover drænage af leddet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er den mest alvorlige komplikation til infektiøs artrit?

A

sepsis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er reaktiv artrit/postinfektiøs artrit?

A

Det er en tilstand som opsyår efter infektiøs artrit, hvor leddet stadoge r symptomatisk, men der vil aldrig være bakterier at finde i ledvæske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken type er reaktiv/postinfektiøs artrit?

A

Akut, asymmetrisk mono- eller oligoartrit i underekstremiteten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvornår opstår postinfektiøs artrit?

A

1-3 uger efter infektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Er der mikroorganismer at finde i ledvæsken ved reaktiv artrit?

A

nej

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Klassiske tegn på reaktiv artrit?

A
  1. Negle – affektion af negleleget. der ses keratose, dystrofi og misfarvning.
  2. tenosynovit–>pølsefinger/tå (meget karakteristisk)
  • Inflammation omkring seneskeden gør at man får sin pølsefinger/pølsetå
    1. og 3 tå er de typiske, hvis de rammer UE

3.Circinatbalanitis

•en smertefri erytematøslæsion på glans penis

4.Keratodermablennorrhagica

•Blålige sår på fødder og håndflader

5.erythemanodosum= knuderosen

  • Det sidder typisk her på skinneben (prætibialt)
  • forbundet med hvis man har haft tarminfektion
  • Knuderosen kan være led i en reaktiv artrit, men kan også ses ved mange andre ting
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Nævn ekstraartikulære manifestationer hos reaktiv artroit

A

●Uretrit(urotral svie og udflåd)

●Konjunktivitis

●Anterior uveit(forbundet med HLA-B27)

●Keratodermablenorrhagica

●Balanitiscircinata

●Negledystrofi

●Mundhuleulcerationer

●Erythemanodusum(”knude rosen”)

●Entesopati

●Daktylits(pølsefinger/pølsetå)

18
Q

Angiv de klassiske bakterier urogenitalt hhv. gastrointestinalt hos reaktiv artrit

A

Urogenital: klamydia og e- coli

Gastrointestinalt: camplycobacter, yersinia, salmonella, shigella.

19
Q

redegør for ofrløbet hos en pt. med reaktiv artrit

A

Forløbet: svært funktionshæmmet i uger til mdr.. Dog ofte ukompliceret og spontan remission.

20
Q

angiv behandlingen af postinfekliøs artrit

A

Tiden er patienternes bedste ven. Det går ofte over og efterlader patienten uden men. Indtil da behandles de symptomatisk.

smertestillende

  • disse pt’er kan typisk tåle NSAID
  • fx ipumetin, ibuprofen

Fysioterapi

  • fx hvis de går med et bøjet knæ, med ekstensionsdefekt, så skal de have øvelser til at få det strukketud og dermed modvirker man på sigt en dårlig gangfunktion (som er svært at træne op bagefter)
  • fysioterapeut coacher til at selvom man har et meget ømt led, så skal man have det ud i ydrestillinger

interartikulærtsteroid:

  • ikke helbredende, men kan dæmpe inflammationen
21
Q

Beskriv kort forskelle mellem infektiøs og postinfektiøs atrit

A

infektios vs. postinfektiøs

  • monoartrit vs. oligoartrit
  • aktuel infektion vs. tidligere infektion
  • % ekstraartikulære manifestationer vs. + ekstraartikulære manifestattioner
  • antibiotika vs. ingen antibiotika
  • øget mortalitet vs. øget morbiditet
22
Q

Angiv øvrige særlige former for infektionsrelateret artrit.

A

Gonokokartrit, borreliaartrit, mykobakteriel artrit, virus artrit.

23
Q

Gonokok/septisk artrit

Angiv forekomsten hos personer med dissemineret infektion. Hvem rammer den oftest? Hvad er symptomerne i 2 faser?

A

1-2 %

Yngre raske kvinder:

    1. fase: migrerende polyartralgi ofte feber, enkelte små pustler, udbredt tenosynovitis.
    1. fase: purulent artrit.
24
Q

Borreliaartrit

Angiv morfologi.

A

Morfologi: spirokæt.

25
Q

Borreliaartrit

Redegør for de tre stadier.

A
  1. Tidl. lokaliseret stadium: erythema migrans (rød plet)
  2. Tidl. dissemineret stadium: migrerende smerter i småled.
  3. Sent dissemineret stadium: migrerende artalgier i småled eller en kronisk monoartrit (typisk knæled).
26
Q

Borreliaartrit

Hvilke antistoffer kan påvises via blodprøve?

A

IgM og IgG

27
Q

Borreliaartrit

Hvilke mikroorganismer kan give falske positive resultater?

A

mononukleose og syfilis pga. krydsreaktion

28
Q

Borreliaartrit

Hvorledes behandles lidelsen?

A

3 ugers penicillin

  • I.V penicillin 1,5 mio IE x 3 i 3 uger
29
Q

Mykobakteriel artrit

Hos hvem forekommer denne lidelse?

A

●Hos immunokompromitterede

30
Q

Mykobakteriel artrit

Hvilke led rammes?

A

●Vægtbærende storeled (oftest UE)

31
Q

Mykobakteriel artrit

Hvilken form for ledsvulst ses?

A

●Indolentledsvulst

32
Q

Mykobakteriel artrit

Angiv celletætheden i ledvæsken.

A

●Cellefattig ledvæske10-30.000μl

33
Q

Mykobakteriel artrit

Hos hvor stor en andel kan der ikke påvises TB ved mikroskopi, dyrkning eller PCR?

A

●Hos op til 50% kanderikke påvisesTB vedmikroskopi, dyrkning ellerPCR

34
Q

Mykobakteriel artrit

Hvilken undersøgelse kan man evt. lave?

A

●Evt synovialisbiopsi

35
Q

Virus artrit

Angiv form for artrit og hvad ledsages den af?

A

●Akut polyartrit ofte ledsaget af feber og udslæt

36
Q

Virus artrit

Hvilke mikroorganismer udløser lidelsen?

A

◦Enterovirus, Parvovirus B19,Hepatitis B og C samtHIV

37
Q

Virus artrit

Hvad fører hepatitis C og HIV til?

A

kroniske artritter

38
Q

Virus artrit

Hvilke led rammes?

A

Symmetrisk OE led især fingernes PIP og MCP led (obsRA)

39
Q

Virus artrit

Hvorledes behandles den?

A

analgetika

I forelæsningsnoter står “analgetika og NSAID”, men NSAID er et analgetika.

40
Q

Hvad er forskellen på postinfektiøs artrit og reaktiv artrit?

A

Reaktiv artrit er kun hvis det skyldes følgende bakterier:

  • e. coli
  • clamydia
  • campylobacter
  • yersenia
  • salmonella
  • shigella

alt andet er postinfektiøs artrit