hjerte Flashcards

1
Q

hvad er hjerterytmen (HR)

A

antal hjerteslag/min

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hvad får hjerterytmen til at stige? hvad kaldes det

A

sympaticus (epi, ne)

positive kronotroper

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

hvad får hjerterytmen til at falde? hvad kaldes det

A

parasympaticus (acetylcholin)

negative kronotroper

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er cardiac output (CO)?

A

minutvolumen

Den mængde blod der pumpes ud af hver ventrikel per minut

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er afterload?

A

det tryk/modstand ventriklerne skal overkomme under systole

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

hvad øger afterload?

A

øget modstand (R) - ex vasokonstriktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

hvad er preload?

A

den mængde blod der fyldes i ventriklerne under diastole

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

hvad indvirker på preload?

A

BV
atriel kontraktion
venøst tilbageflow

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

hvad er slagvolumen (SV)

A

den mængde blod der pumps ud per slag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

hvad er kontraktilitet?

A

hvor hårdt myokardiet kontraherer med en given preload

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

hvad øger kontraktiliteten og hvad kaldes det?

A

sympatius (epi, ne)

positive inotroper

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

hvad reducerer kontraktiliteten og hvad kaldes det?

A

parasympaticus (acetylcholin)

negative inotroper

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

hvad er mislyde?

A

ændringer i viskositet/turbulens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

hvilke systoliske mislyde er der?

A

Holo/pan systolisk

crescendo-decresendo

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

hvilke diastoliske mislyde er der?

A

decrescendo

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Holo/pan systolisk mislyd

- hvilket problem er der?

A

et lukkeproblem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

crescendo decrescendo systolisk mislyd

- hvilket problem er der?

A

et åbneproblem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Decrescendo mislyd

- hvilket problem er der?

A

lukkeproblem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

hvilke hjertesygdomme giver holo/pan systolisk mislyd?

A

mitralklap regurgitation eller tricuspidalklap

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

hvilke hjertesygdomme giver cresendo-decrescendo mislyd?

A

aorta og pulmonalstenose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

hvilke hjertesygdomme giver decrescendo mislyd?

A

aorta og pulmonal regurgitation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

hvad er en kontinuerlig mislyd?

A

bloodflow shunts fra højt mod lavt tryk gennem sytole og diastole

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

hvilken hjertesygdom giver kontinuerlig mislyd?

A

persisterende ductus arteriosus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er galoplyde?

A

Ekstra hjertelyde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

hvilke ekstra hjertelyde er der?

A

S3 og S4

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

S3 galoplyd kaldes også..
hvad skyldes det
hvornår høres den

A

ventrikelgalop
volumenoverload
lige efter anden hjertelyd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

S4 galoplyd kaldes også..
hvad skyldes det?
hvornår høres den

A

atriegalop
trykoverload
lige før første hjertelyd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Er S3 patologisk?

A

normalt hos unge dyr, patologisk hos ældre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Er S4 patologisk?

A

altid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er arytmier?

A

forstyrrelse i hjertets elektriske system - så det slår for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

hvad er normal hjerterytme?

A

sinus rytme (depolarisering starter i SA knuden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er sinusarytmi?

A

cyklisk slowing og speeding af sinusrytmen
ofte ass. med respiration - speeder ved inspiration og slower ved ekspiration
alm og normal hos hunde og kan forekomme hos katte i hvile

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

hvad er ektopiske rytmer?

hvor kan de forekomme?

A
impulser der forekommer udenfor sinusknuden
atriet
junctionelt
supraventrikulært
ventrikulært
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

hvad er en præmatur rytme?

A

impuls før næste forventede sinusimpuls

hvis over 3 i træk -> takykardi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad er præmature ventrikulære komplekser (PVC)?

A

ekstrasystoler: ekstra impuls i en af ventriklerne før næste hjerteslag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad er præmature supraventrikulære komplekser (PVC)?

A

ekstra impuls over AV knuden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

hvad er atrieflimmer?

A

kaotiske impulser forskellige steder i atrierne - så de ikke kan trække sig ordenligt sammen og står og vibrerer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

hvad er atrieflagren?

A

samme som atrieflimmer men mindre kaotisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

hvad er ventrikelflimmer?

A

kaotiske impulser i ventriklerne

dødelig rytme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

hvad kan takykardi føre til?

A

reduceret fyldningsgrad -> nedsat slagvolumen

-> svag/fraværende puls

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

hvad er AV-blok?

A

en ledningsfortyrrelse

forlænget, sporadisk eller fraværende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

hvad er supraventrikulær takykardi?

A

over 3 supraventrikulære komplekser (over Av knuden)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

supraventrikulær takykardi

- hvad er symptomerne

A

palpitation, angst, brystsmerte, dyspnø, svimmelhed, synkope

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

supraventrikulær takykardi

- dx

A

ks
EKG (men det kan komme og gå så EKG kan være normal - mål EKG over flere dage
vil give et smalt QRS kompleks

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvad er ventrikulær takykardi?

A

over 3 præmature ventrikulære komplekser

46
Q

ventrikulær takykardi

  • ks
  • dx
A

palpitation, brystsmerte, dyspnø, svimmelhed, synkope

dx: Ks, EKG brede QRS komplekser

47
Q

ventrikulær takykardi - pat

A

Fokal: irriterede ventrikelceller der “overfyrrer”
Reentry: arvæv - ledningen ledes rundt om arret og fyrer ud

48
Q

ventrikulær takykardi

hvad er der fare for?

A

Emergency!

Risiko for ventrikelflimmer -> red. CO -> død

49
Q

hvad er det Ventrikelflimmer

A

Kaotisk rytme i ventriklerne - ventriklerne spasmer og kan ikke kontrahere - dødelig rytme

50
Q

Ventrikelflimmer - ks

A

bevidsthedstab, ingen puls, brystsmerte/armsmerte, bleg/cyanose

51
Q

Ventrikelflimmer - dx

A

skæve linjer vvvvvvvvv

52
Q

hvad er Atrieflimmer

A

kaotisk rytme i atrierne - kan ikke rigtig trække sig sammen og står og vibrerer

53
Q

Atrieflimmer - EKG

A

forskellig afstand mellem R og R

ingen særskilt P

54
Q

hvad er der risiko for ved atrieflimmer?

A

strokes

blodet clotter i atriet -> embolus -> hjernen

55
Q

Hvad er hypertension?

A

Højt blodtryk

56
Q

Hypertension - pat

A

øget flow (volumen) -> P stiger

øget modstand (R) -> P stiger

57
Q

Hypertension

  • isoleret systolisk
  • isoleret diastolisk
A

systolisk: ofte ældre, underlig. kardiovask. sygdom
diastolisk: ofte yngre, ex obesitet, men ikkem nødv. kardiovask. sygdom

58
Q

Hypertension - dx

A
Blodtryksmåling 
EKG: høj R tak (hypertrofi)
Røntgen: hypertrofi
Blodprøve (organskade, underlig. årsag)
- urea/bun, kreatinin
- glukokortikoider 
- blodglukose 
- lipider
59
Q

Hvad er primær hypertension?

A

ideopatisk

risikofaktorer (ex obesitet, diæt, inaktivitet)

60
Q

hvad er sekundær hypertension?

A

sek. til kendt årsag ex nyresygdom, cushings…

61
Q

Hypertension tx

A

livsstil

medicinsk:
- diuretika
- aldosteron-antagonister
- vasodilatorer (Ace-in., ca-kanal blok, angiotensin-receptor blok)

62
Q

hypertension -ks

A

ofte ingen ks

ved meget højt blodtryk: hovedpine, sløret syn, svimmelhed, disorientering

63
Q

hvad er hjertesvigt

A

nedsat evne til at pumpe blodet rundt i kroppen og levere den ilt og næring den kræver / utilstrækkeligt CO til at opretholde vævsmetabolismen

64
Q

hjertesvigt kan være..

A

systolisk / diastolisk dysfunktion

højresidigt/venstresisigt

65
Q

hvad er systolisk dysfunktion?

A

tybd ventrikelvæg, stort volumen
-> nedsat kontraktilitet
uddrivningdefekt

66
Q

hvad er diastolisk dysfunktion?

A

tyk, stiv væg, lille volumen
endsat compliance
fyldningsdefekt

67
Q

hvad er højresidigt hjertesvigt? og ks

A

forward failure
blodet står i kø i kroppen
ascites, kongestion
v. jugularis stase

68
Q

hvad er venstresidigt hjertesvigt? og ks

A

bacward failure
blodet står i kø i lungerne
lungeøde, hoste, takypnø

69
Q

hjertesvigt - dx

A
thorax-r: 
-forstørret hjerte
- kongestion i lungerne
UL
- pumpeevne
- uddrivningsfraktion
blodprøver 
- BNP: udskilles i respons på ventrikel stræk
Stress-test
- respons og symptomer på øget aktivitet
70
Q

hjertesvigt -tx

A

tidlige stadier (ingen symptomer men risikofaktorer som hypertension, diabtes):

  • mition, red. saltindtag
  • medicinsk: vasodilatorer og B-blokkere

sene stadier (+symptomer)
formål at reducere BT, forebedre kontraktilitet og kontrollere HR
- diuretika: furosemid/aldosteronant.
- vasodilatorer: Ace-in.
- positive inotroper: ex digoxin eller pimobendan
- antiarytmetika: B-blokkere/calcium-kanalblok.

71
Q

Kongenitale hjertesygdomme - hvilke mest almindelige?

hvad har de tilfælles?

A

Aorta/subaortalstenose
pulmonalstenose
persisterende ductus arteriosus
ventrikelseptumdefekt

Involverer ofte hjerteklapper eller abnorm kommunikaiton mellem den systemiske og pulmonære cirkulation.
Alle risiko for CHF.

72
Q

Aorta/subaortalstenose
hvad er det
hvilket problem giver det

A

hjerteklapsygdom
forsnævring af/under klappen
et åbneproblem

73
Q

hvilken mislyd giver aorta/subaortalstenose?

A

systolisk crescendo-decrescendo (kontraktion mod lukkede klapper)

74
Q

Aorta/subaortalstenose

- forekomst og æt

A

store hunderacer, relativt sjældent

Kongenitalt: bicuspidklap i stedet for tricuspid
alders/livsstilsrelateret: kalcifikation

75
Q

Aorta/subaortalstenose

- hvad sker der med hjertet

A

kontraktion mod lukkede klapper LV

  • > LV trykoverload
  • > koncentrisk hypertrofi (væggen bliver tykkere og volumen mindre)
  • > større O2 behov
76
Q

Aorta/subaortalstenose -ks

A

milde grad ofte ingen ks, systolisk crescendo-decrescendo mislyd m/u. uddrivningsklik

sværere grad: SAD
synkope, angina, dyspnø

hvalpe: pludselig død

77
Q

Aorta/subaortalstenose - dx

A

Ausk: systolisk crescendo-decrescendo mislyd (uddrivningsmislyd)
UL og R: hypertrofi
EKG: venstresidigt forstørrelsesmønster
Doppler: blodets hastighed

78
Q

Aorta/subaortalstenose - tx

A
mild grad: ingen
svær:
antiarytmetika: b-blokkere 
støttebehandling: Q10, taurin, omega3
nedsat motion
profylaktisk AB ved alle OP.
79
Q

Pulmonalstenose

hvad er det

A

Hjerteklapsygdom

forsnævring af pulmonalklappen el truncus pulmonalis

80
Q

Pulmonalstenose - f

A

mest små hunde

81
Q

Pulmonalstenose - hvad gør det ved hjertet

A

kontraktion mod lukkede klapper -> HV ovrload -> koncentrisk hypertrofi

82
Q

Persisterende ductus arteriosus

hvad er det

A

arteriovenøse shunts
ductus art. (kanalen mellem aorta og a. pulmonalis) vedbliver at være åben efter fødslen
-> shunts fra aorta til a. pulmonalis -> pulmonal overcirkulation i venstre side af hjertet -> trykket i venstre side og lungerne stiger
-> LV koncentrisk hypertrofi

83
Q

Persisterende ductus arteriosus

- f

A

hyppigste kongenitale hjertelidelse hos hund

84
Q

Persisterende ductus arteriosus - ks

A

motionsintolerance
hoste(lungeødem)
dyspnø
hyperkinetisk puls

85
Q

Persisterende ductus arteriosus - hvilken mislyd

A

kontinuerlig mislyd

86
Q

Persisterende ductus arteriosus - dx

A

Ausk: kontinuerlig (maskinlydagtig) mislyd
hyperkinetisk puls
EKG: venstresidigt forstørrelsesmønster
UL og R: hypertrofi, turbulent flow, mild mitralreg.

87
Q

Persisterende ductus arteriosus - tx

A

medicinsk:
- diuretika
- vasodilatorer: Ace-in.
- positive inotroper: ex digoxin
- Antiarytmetika: B-blok/calciumkanal-blok

kirurgisk: lukning af ductus med ligatur

88
Q

Ventrikelseptumdefekt

hvad er det

A

defekt i septum -> shunts fra LV til RV

dvs. oxygeneret blod kommer forbi lungerne igen

89
Q

Ventrikelseptumdefekt

f og ks

A

relativt alm hos prædisp. racer

hvis lille hul ofte asymptomatisk
hvis stort?

90
Q

Ventrikelseptumdefekt

hvilken mislyd

A

Holo/pansystolisk

91
Q

Erhvervede hjertesygdomme
hvilke
hvad har de til fælles

A
Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD) 
Dilateret kardiomyopati (DCM)
Hypertrogisk kardiomyopati (HCM)

alle fører til nedsat hjertefunktion, nedsat CO og øget sympaticus + øget RAS

92
Q

Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD)

hvad er det

A

indlejring og fortykkelse af AV klappen -> kan ikke lukke ordenligt ->
mitralregurgitation - tilbageløb af blod til venstre atrie under systolen

kaldes også kronisk deg. AV-klar sygdom/endokardiose

93
Q

Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD)

hvad gør det ved hjertet

A

volumenoverload -> excentrisk hypertrofi - væggen bliver tyndere, volumen større

pulmonal venøs kongestion - lungeødem
forstørret LA -> tryk på bronkierne

94
Q

Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD) forekomst

A

små hunderacer, den mest alm. årsag til hjertesvigt hos hunde, og næsten alle små raer udvikler det i nogen grad med alderen

95
Q

Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD) ks

A

pulmonal venøs kongestion og lungeødem → dyspnø
forstørret venstre atrie → tryk på bronkier → hoste
nedsat CO + neurohormonelle mekanismer bevirker takykardi → svag og hurtig puls

96
Q

Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD) - hvilken mislyd?

A

holo/pansystolisk

lukkeproblem

97
Q

Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD) - dx

A

UL

98
Q

Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD) - tx

A

standard trippel terapi:

  • diuretika (furosemid)
  • Vasodilatorer: Ace-in. (benazepril)
  • positive inotroper: pimobendan
99
Q

Hvad er dilateret kardiomyopati?

A

DCM
et stort slapt hjerte hos store hunderacer
venstre/ og eller højre ventrikel er udvidet (ofte begge), væggen er slap
-> nedsat kontraktilitet -> uddrivningsdefekt

100
Q

dilateret kardiomyopati - ks

A

begge sider i hjertet

  • v: lungeødem, hoste, dyspnø
  • h: ascites, ødemer, fyldte jugularvener
101
Q

dilateret kardiomyopati - dx

A
Blod: BNP (biomarkør, hjertehormon)
Ausk: S3 galoplyde, atrieflimmer
Røntgen: kardiomegali, lungeødem
UL: dilatiiom, lav uddrivningsfraktion, forkert blodstrøming v. doppler. 
EKG: uspecifik abnormal
102
Q

dilateret kardiomyopati - tx

A

Diuretika
Vasodilatorer: Ace-in.
positive inotroper: pimobendan

103
Q

Hypertrofisk kardiomyopati

hvad er det

A

stiv hjertemuskulatur, lille volumen

-> nedsat compliance - fyldningsdefekt (diastolisk)

104
Q

Hypertrofisk kardiomyopati

f og æt

A

visse katteracer

Arvelig? -> fibrose eller infiltration ex amyloidose

105
Q

Hypertrofisk kardiomyopati - pat

A

æt -> fibrose/infiltrationer -> væggen stiv og volumen lille -> nedsat fyldning

  • > hjertet kan ikke slappe af -> rytmeforstyrrelser
  • > blodet komemr ikke videre -> hyperkoagulabilitet - trombedannelser
106
Q

Hypertrofisk kardiomyopati - ks

A

dyspnø, synkope, pludselig død, lammelse i baben

107
Q

Hypertrofisk kardiomyopati - dx

A
Ausk: S4 galop
Røntgen: kardiomegali, lungeødem, hjerteformet i DV projektion
UL: hypertrofi
EKS: forstørrelsesmønster
BLod: BNP
108
Q

Hypertrofisk kardiomyopati - tx

A

Diuretika
antirytmetika: B-blokkere
Blodfortyndende: acetylsalicylsyre

109
Q

Kardiomyopatier

  • hvad er det
  • hvilke typer
A

sygdom i hjertemuskulaturen hvilket fører til nedsat CO

Dilateret
Restriktiv
Hypertrofisk

110
Q

hvad kendetegner dilateret kardiomyopati

A

stort volumen, tynd muskel -> nedsat kontraktilitet -> uddrivningsdefekt

111
Q

hvad kendetegner restriktiv kardiomyopati

A

lille volumen, stiv væg -> nedsat compliance -> fyldningsdefekt

112
Q

hvad kendetegner hypertrofisk kardiomyopati

A

hypertroferet væg særligt septum -> uddrivningdefekt