H Fys binyrer Flashcards
Beskriv hvordan cholesterol bruges til binyre hormoner.
Cholesterol kommer via chylomikroner til leveren. Her vil det pakkes som VLDL. Så går det til blodet og transporteres som LDL. LDL går til en målcelle, f.eks. binyrebarkcelle. I målcellen vil den omdannes til hormoner.
Beksriv hypothalamus-hypofyse-binyrebark aksen.
Hypothalamus neuroner i nucleus paraventricularis frigiver CRH ud i portåresysteme til corticotrofe celler i adenohypofysen.
CRH binder til CRH-receptoren på corticotrofe celler, en GPCR af typen Gs, der aktiverer cAMP –> frigivelse af ACTH ved exocytose.
ACTH binder til melanocortin-2-receptor (MC2R) på adrenale cortex (binyrebarken vigtigst er zona fasciculata og zona reticularsi fordi de producerer cortisol), en GPCR af typen Gs –> aktiverer cAMP og PKA –> PKA øger aktiviteten af P-450 side-chain-cleavage enzymet, syntesen af flere enzymer fra cortisolsyntesen samt syntesen af LDL-receptorer og HMG-reductase –> alt fører til øget dannelse af cortisol.
Feedback:
Cortisol udøver negativ feedback på corticotroferne, ved at hæmme CRH receptoren og ACTH (POMC egentlig). Herudover negativ feedback på hypothalamus.
ACTH udøver negativ feedback på hypothalamus.
Redegør kort for hvorledes binyrebarkhormonerne transporteres i plasma
Cortisol transporteres i blod mest bundet til transportproteiner fordi det er fedtopløseligt:
- 90% bundet til corticosteroid bindingsglobulin (CBG)
- 7% bundet til albumin
- 3% frit i blodet
Halveringstiden på cortisol i blodbanen er 60-90 min.
Aldosteron transporteres: - 37% frit i blodet - 21% bundet til CBG - 42% bundet til albumin Halveringstiden for aldosteron i blodbanen er 20 min.
Hvilke substanser, strukturer eller tilstande regulerer cortisol? (flere korrekte svar)
- kalium koncentration
- natrium koncentration
- stress
- væksthormon
- ACTH
- Døgnvariationer
Korrekte svar er
- stress
- ACTH
- Døgnvariationer
Hvilke plasmaproteriner er de vigtigste for transporten af henholdsvis cortisol og aldosteron?
- CBG for begge hormoner
- Albumin for begge hormoner
- CBG for cortisol og albumin for aldosteron
- albumin for cortisol og CBG for aldosteron.
Korrekt svar er nr. 3 “CBG for cortisol og albumin for aldosteron”
Angiv de 3 zoner i binyrebarken og benævn hvilken/hvilke steroid hormoner (kun slutprodukter), som syntetiseres i de 3 zoner, samt hvilke enzymer, der er karakteristiske for zonerne (ikke udtrykkes i alle zonerne).
De tre zoner i binyrebarken:
- Zona glomerulosa
a. Her dannes aldosteron
b. Enzymet er aldosteron synthasen, ingen 17a-hydroxylase - Zona fasciculata
a. Her dannes cortisol. Lille mængde androgene steroider
b. Enzymet er 17a-hydroxylase og 3b-hydroxysteroid dehydrogenase
a) Ingen aldosteron syntase
b) Mindre 17,20 desmolase - Zona reticulare
a. Her dannes androgene steroider f.eks DHEA og DHEAS. Lille mængde cortisol.
b. Enzymet er 17a-hydroxylase og DHEA Sulfotransferase
a) Ingen aldosteron syntase
b) Mere 17,20 desmolase (mere DHEA)
Gør kort rede for den kliniske betydning af mangel på 21 α-hydroxylase(CYP21A2, P450c21)
Mangel på 21a-hydroxylase betyder at man ikke kan danne aldosteron og cortisol.
Aldosteron mangel gør at man får for høj kalium og for lav natrium. Man får hypotension, fordi volumen falder.
Lav cortisol giver hypoglykæmi, dvs lav glukose i blodet.
Lav cortisol giver høj ACTh som giver hyperpigmentering især på hænder og i gummer.
Man vil udvikle androgenital syndrom, som giver kvinder med mere mandlige træk. Man vil få en overproduktion af adrenal androgenproduktion og hæmmet produktion af cortisol og aldosteron. Man vil have små bryster, store arme og ben, behåring, større clitoris, m.m.
Redegør kort for hvorledes kortisol udøver sin effekt på kortisols målceller (receptor aktivering og intracellulære signalerings veje)
Kortisol kommer til målcellen, hvor den diffunderer over membranen og ind i cellen. Her vil den binde til sin receptor, en nukleare receptor der hedder GR. Heat shock proteiner fjerner sig og de danner homodimer og går ind i kernen. I kernen vil de danne kompleks og binde til GRE (glucocorticoide response element) på DNA og øger eller hæmme gentranskriptionen af målgenerne.
Redegør kort for kortisols virkningsmekanismer og funktioner.
Kortisol er kroppens stress hormon. Det er vigtigt for opretholdelse af blodglukoseniveauet under stress, opretholde af CNS funktioner, f.eks. under fastesituationer på bekostning af muskelmasse.
I leveren øger det glukoneogenesen ved at stimulere syntese af phosphoenolpyruvat karboxykinase og fruktose-1,6-diphosphatase.
I skeletmuskulatur øger det protelolyse (nedbrydning af muskel) og hæmmer GLUT4 (ingen glukose optagelse).
I fedtvæv øger det lipolyse (nedbrydning af fedt) og hæmmer GLUT4 (ingen glukose optagelse).
I CNS øger det appetiten, påvirker humør og kognitiv hjernefunktion. En ubalance man medføre depression og søvnløshed.
Vaskulært vil cortisol potentiere catacholaminers effekt på vasokonstriktion ved at øge a-adrenerge receptorer og dermed øge cardiac output og opretholdelse af blodtrykket. Det vil også stimulere EPO syntese og dermed produktion af de røde blodelegemer.
Insulin i pancreas bliver hæmmet af cortisol.
Hvordan reguleres aldosteron?
- Det reguleres via angiotensin II, kalium og ACTH. De vil øge aldosteron. ANP hæmmer alodsteron.
Redegør kort for hvorledes binyrebarkinsufficiens i løbet af timer til dage kan føre til en livstruende tilstand.
Hvis binyrerne ikke virker vil man få et lavt aldosteron niveau, hvilket gør at man taber vand og natrium gennem nyrerne. Man vil få lav cardiac output. Dette gør at man får lav væske og lav bodtryk som fører til shock.
Hvis binyrerne ikke virker vil man også få lavt cortisol som gør at man har lav lever funktion og nedsat gaster enzymer. Dette gør at man får lav sukker, opkastning, diarrhé og kramper. Man vil få rigtig lav sukker niveau og lav væske hvilket fører til coma og død.
Angiv en mulig behandlingsform lægen bør overveje når han modtager en patient med binyrebarkinsufficiens
En akut behandling er at give straks 100 mg hydrokortison intravenøst og store mængde isoton saltvand (3-4L) eller isoton glukose/saltvand (ved hypoglykæmiske patienter). Typisk fortsættes dette med 50 mg hydrokortison i 6 dage efterfølgende.
En længerevarende behandling er daglig tilførsel af hydrokortison og mineralokortikoider
Case 1:
En 20-årig kvinde indlægges akut af vagtlæge. Hun har i længere tid følt sig træt, udmattet og har haft nedsat appetit. Hun har dog haft en særlig trang til at spise mad med salt – især saltlakrids. Muskelkræfterne er blevet tiltagende svage (ikke atrofiske), og hun har tabt sig i vægt – ca. 15 kg igennem det sidste år. Hun har i nogen tid haft kronisk, vandig diarre. I de sidste to dage har hun haft ondt i maven, kvalme og opkastninger.
Ved indlæggelsen har hun et blodtryk på 85/60 mmHg, puls på 120 slag/min og let feber på 38 °C. Kvinden virker desuden dehydreret. Blodprøver viser lav Na+ på 130 mmol/l, høj K+ på 6 mmol/l og fasteglukose på 3,9 mmol/l (3,0 – 8,0 mmol/l). Røntgen af thorax er normal, bortset fra at hendes hjerte er lidt lille for hendes alder. Man observerer en svag pigmentering af kvindens hud, især i bøjefurer, i genitalier, ved arvæv og i munden ses slimhindepigmentering.
- Forklar ud fra binyrebarkhormonernes virkninger patientens symptomer.
Når man har nedsat binyre funktion, vil man have nedsat cortisol og aldosteron produktion.
Ondt i mave, kvalme og opkastninger: dette er fordi cortisol er nedsat, hvilket gør at niveauet af ventrikel fordøjelses enzymerne sænkes så maden ikke kan fordøjes.
Lav blodtryk: dette er fordi hjertets cardiac output er lav fordi nyrerne har mistet vand og natrium, hvilket er fordi aldosteron er lavt.
Træthed: CNS (døgnrytme)
Hjerte atrofi: nedsat MAP
Case 1:
En 20-årig kvinde indlægges akut af vagtlæge. Hun har i længere tid følt sig træt, udmattet og har haft nedsat appetit. Hun har dog haft en særlig trang til at spise mad med salt – især saltlakrids. Muskelkræfterne er blevet tiltagende svage (ikke atrofiske), og hun har tabt sig i vægt – ca. 15 kg igennem det sidste år. Hun har i nogen tid haft kronisk, vandig diarre. I de sidste to dage har hun haft ondt i maven, kvalme og opkastninger.
Ved indlæggelsen har hun et blodtryk på 85/60 mmHg, puls på 120 slag/min og let feber på 38 °C. Kvinden virker desuden dehydreret. Blodprøver viser lav Na+ på 130 mmol/l, høj K+ på 6 mmol/l og fasteglukose på 3,9 mmol/l (3,0 – 8,0 mmol/l). Røntgen af thorax er normal, bortset fra at hendes hjerte er lidt lille for hendes alder. Man observerer en svag pigmentering af kvindens hud, især i bøjefurer, i genitalier, ved arvæv og i munden ses slimhindepigmentering.
- Angiv hvad der kan være årsag til patientens symptomer? Og angiv en mulig diagnose og begrund dit svar?
Dette er nok addisons disease fordi hun har opkast, vægttab, diarré, pigmentering sf hendes hud.
Case 1:
En 20-årig kvinde indlægges akut af vagtlæge. Hun har i længere tid følt sig træt, udmattet og har haft nedsat appetit. Hun har dog haft en særlig trang til at spise mad med salt – især saltlakrids. Muskelkræfterne er blevet tiltagende svage (ikke atrofiske), og hun har tabt sig i vægt – ca. 15 kg igennem det sidste år. Hun har i nogen tid haft kronisk, vandig diarre. I de sidste to dage har hun haft ondt i maven, kvalme og opkastninger.
Ved indlæggelsen har hun et blodtryk på 85/60 mmHg, puls på 120 slag/min og let feber på 38 °C. Kvinden virker desuden dehydreret. Blodprøver viser lav Na+ på 130 mmol/l, høj K+ på 6 mmol/l og fasteglukose på 3,9 mmol/l (3,0 – 8,0 mmol/l). Røntgen af thorax er normal, bortset fra at hendes hjerte er lidt lille for hendes alder. Man observerer en svag pigmentering af kvindens hud, især i bøjefurer, i genitalier, ved arvæv og i munden ses slimhindepigmentering.
- Angiv hvorledes denne lidelse kan behandles?
En akut behandling er at give straks 100 mg hydrokortison intravenøst og store mængde isoton saltvand (3-4L) eller isoton glukose/saltvand (ved hypoglykæmiske patienter). Typisk fortsættes dette med 50 mg hydrokortison i 6 dage efterfølgende.
En længerevarende behandling er daglig tilførsel af hydrokortison og mineralokortikoider
