Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

B7 Reproduktion og farmakodynamik > H Ana kvindelig kønsorganer - General > Flashcards

H Ana kvindelig kønsorganer - General Flashcards

1
Q

Benævn de indre kønsorganer

A
  • æggestokkene (ovaria)
  • æggelederne (tuba uterina)
  • Livmoderen (uterus)
  • moderskeden (vagina)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Beskriv ovariernes udseende.

A

Ovarierne er vertikal mandelformet. De er 3x2x1cm. De vejer 12-15g samlet. De har en konveks bagkant som kaldes margo liber og de har en lige forkant som kaldes margo mesocaricus. På ovarierne findes der et hilum ovari, som er passage for kar og nerver.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv ovariernes funktion.

A
  • produktion og modning af ægceller (oocytter)

- production og sekretion af hormoner (progesteron og østrogen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv ovariernes relationer.

A

Ovaria ligger i vinklen mellem aa. iliaca externa et interna. De ligger foran ureter. De har fossa ocariva lateralt i peritoneal fordybning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv ovaria fiksering.

A

Ovaria bliver fikseret via:

  • mesovariet som er karførende krøs og den bageste del af lig. latum. Det går på bagfladen af ovariet.
  • lig. suspensorium ovarri som er en lille peritonealfold, der strækker sig fra ovariets øvre pol til linea terminalis. Det fører kar og nerver til ovariet.
  • lig. ovarium proprium, som er et kort bånd mellem nedre ovariepol og uterinhjørnet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv indelingen af tuba uterina.

A

Tuba uterina er indelt i:

  • infundibulum -> som er en lateralåbning (ostium abdominale) med fimbria
  • ampulla -> som er den længste og bredeste del.
  • isthmus -> som er en smallere del, der ender i uterinhjørnet.
  • pars uterine -> som passerer uterusvæggen og åbner sig i cavitas uteri med ostium uterinum.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv tuba uterinas funktion.

A
  • forbindelse mellem ovariet og uterus
  • passage for modne ægceller (ovariet -> uterus) og sædceller (uterus -> ovariet)
  • befrugtning ses typisk i ampulla af tuba uterina
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv tuba uterina fiksering.

A

Tuba uterina fikseres med mesosalpinx (peritonealfold mellem tuba og mesovariet) som er den øverste del af lig. latum uteri. Den slynger sig om tuba uterina og holder den på plads.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv uterus (livmoderen) funktion.

A
  • optage befrugtede æg
  • ernære i fostertilstand
  • føde barnet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv inddelingen af uterus.

A

Uterus er indelt:

  • corpus uteri som er affladet kegleform. Det består af en fundus uteri, som er mellem de to uterinhjørner. Så er det uterinhjørnerne, hvor lig. ovarii proprium og lig. teres uteri hæfter, og hvor tubs uterina går fra. Corpus uteri har 2 flader; fascies intestinalis og fascies vesicalis.
  • cervix uteri er cylinderformet. Den består af portio supravaginalis som er den øverste 2/3. Så portio vaginalis som er den nederste 1/3. SÅ ostium uteri, dvs åbningen til vagina. Denne kan enten være nullipara, dvs rund og ikke født børn, eller mutlipara hvor kvinden har født børn.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv placeringen af uterus.

A

Den ligger i det lille bækken med tuba og ovariet til hver side. uterus er anteverteret som er vinkelbøjning mellem vagina og cervix uteri. Uterus har anteflekteret som er vinkelbøjning mellem corpus uteri og cervix uteri.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv uterus relationer.

A

Fundus af uterus har relation til tyndtarmen og colon sigmoideum. Corpus uteri har relation til rectum, tarmslynger (fascies intestinalis), vesica (fascies vesicalis)
Portiosupravaginalis har relation til fossa douglassi (også kaldet excavatio rectouterina).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

beskriv lig. latum.

A

Det er et dobbeltblad af peritoneum parietal, der spænder sig fra uterus lateralflader og til sider af bækkenet. Lig. latum danner en tvægående skillevæg i bækkenet. Dobbeltbladet indeholder bindevæv med kar og nerver.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv inddelingen af lig. latum.

A

indeling:

  • mesovarium som er ovariets korte krøs der indeholder kar og nerver
  • mesosalpinx som indeholder kar og nerver til tuba uterina
  • mesometrium som er den tykkeste del og indeholder kar og nerver til uterus.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv fikseringen af uterus.

A

Uterus er fikseret med musklen m. levator ani, hvor den musklen nu hedder m. pubovaginalis.
uterus er også fibrøst fikseret:
- lig. teres uteri som spænder sig fra uterinhjørne til labium majus
- lig. cardianel som er den største og er lateral forstærkning af fascia pelvis.
- lig. rectouterinum som går fra cervix til fascia pelvis på os sacrum.
- lig. pubovesicale som går til symfysen
- lig. latum som ikke er fibrøs men stadig er inkluderet her.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv fascia pelvis.

A

Fascia pelvis er en fortsættelse af fascia transversalis, der dækker over diaphragma pelvis. Den deles op i to dele:

  1. fascia pelvis parietale som beklæder bækkenvæggen
  2. fascia pelvis viscerale so beklæder bækken organer

Fascia pelvis forstærkes af ligamenter:

  • lig. cardinale der giver lateralt forløbende forstærkninger i fascia pelvis
  • lig. rectouterinum som giver er bagudforløbende forstærkninger for bagfladen af carvix til fascia pelvis parietalis på forfladen af os sacrum.
  • lig. pubovesicale som giver fremadløbende forstærkninger mod symfysen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv funktionen af vagina.

A
  • kvindelig kopulationsorgan
  • kanal hvorigennem menstruationsprodukt udtømmes
  • nederste del af fødselsvejen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Beskriv udseende af vagina.

A

Vagina er et affladet muskulært rør der går fra labia minora til cervix uteri.Det er 7-10cm i længde og 2-3cm. Omkring portio danner lumen en ringformet reces som hedder fornix vaginae og har en posterio, anterioer og lateral flade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv vaginas relationer.

A

Fortil: Blæren opad og uretra nedad
Bagtil: rectum og opad fornix posterior hvor fossa douglassi ligger
Lateralt: Opad er fornix lateralis hvor ureter ligger. Nedad er m. pubovaginalis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv vaginas fiksering.

A

Den øvre 1/3 af vagina fikseres via lig. caridnale, lig. pubovesicale, lig. rectotuerinum og m. levator ani.
Den midterste 1/3 af vagina fikseres af diaphragma urogenitale.
Den nederste 1/3 af vagina fikseres af centrum perinei, hvor m. bulbospongiosus hæfter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv hymen i vagina.

A

Det er jomfruhinden og er en tynd slimhindefold, der delvist aflukker ostium vaginae. Defloration er gennembrydning af hymen ved første sammenleje, men kan godt rives istykker ved ekstrem sport f.eks. ridning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Beskriv histologi lagene i vagina.

A

Der er:

  • tunica mucosa som har flerlaget uforhornet pladeepithel. Det er tætstillet transversielt forløbende slimhindefolder (rugae vaginales) som fortil og bagtil mødes i en longitunidel fold (columnae rugarum anterior et posterior).
  • tunica muscularis som består af et ydre longitudinelt og indre cirkulært lag af glatte muskelfibre.
  • tunica adventitia.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Benævn de ydre kvindelige kønsorganer.

A
  • venusbjerget (mons pubis)
  • store kønslæber (labia majora)
  • små kønslæber (labia minora)
  • kilderen (clitoris)
  • bulbus vestibuli
  • gl. vestibulares majores et minores
  • skedeforgården (vestibulum vaginae)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Beskriv mons pubis (venusbjerget)

A

Det er en fedtfyldt region der er ud for symfysen. Den fortsætter nedadtil og bagtil i de stor kønslæber. Efter puberteten er den beklædt med terminalhår.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Beskriv labia majora.

A

Det er store fedtfyldte hudvolde. Den består af ynd hud med mange fedt og svedkirtler. Den mødes fortil i commisura anterior ved mons pubis. Den mødes bagtil i commisura posterioer mod anus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Beskriv labia minora.

A

Det er en hanekamlignende tynd hudfolde. Fortil deles labia minora i to dele: preputium clitoris forrest og frenulum clitoris bagerst.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Beskriv clitoris udseende.

A

Clitoris er et lille uparret erektilt organ. Den er homolog med corpora cavernosa penis. Den ligger mellem forreste afsnit af labia minora.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Beskriv clitoris opbygning.

A

Clitoris består af:

  • glans clitoris som er den frie ende delvist dækket af preputium clitoris
  • corpus clitorisdis som er cylinderformet og opdelt i to corposa cavernosa
  • crura clitoridis som er to grene dækket af m. iscvhiocavernosus.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Beskriv clitoris fiksering.

A

Crura clitoridis er fikseret til de forenede rami
Corpus clitoridis er fikseret til symfysen ved lig. suspensorium clitoridis.
Glans clitoris er fikseret ved frenulum clitoridis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Beskriv bulbus vestibuli.

A

Det er to ansamlinger af erektilt væv, lateralt for vagina. Den er dækket superficielt af m. bulbospongiosus. Den er homolog med corpus spongiosum penis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Beskriv gl. vestibulares major (bartholinske kirtler)

A

Det er 2 bønneformet slimkirtler bag bulbus vestibuli. De har ca 2 cm lange udførselsgange der munder i vestibulum vaginae. De udskiller et gennemsigtigt sekret der smører ostium vaginae.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Beskriv gl. vestibulares minor

A

Det er små slimkirtler der munder overalt i vestibulum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Beskriv vestibulum vaginae (skedeforgården).

A

Det er et område bag clitoris mellem labia minora. Det indeholder:

  • ostium uretra externa
  • ostium vaginae med hymen
  • mundinger fra gl. vestibulares major et minor, ductus parauretralis.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Beskriv bækkenet.

A

Bækkenet er en skålformet, stærk knoglering. Det bærer hvrivelsøjlen og har afgørende betydning for balancen og columnas krumninger. Det er sammensat af os sacrum og ossa coxae.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Beskriv det store bækken (pelvis major).

A

Det er kranielt for linea terminalis. Det støtter bughulens organer. Det udgøres primært af fossae illeacae og alae ossis sacri.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Beskriv det lille bækken (pelvis minor)

A

Det er kaudalt for linea terminalis. Det rummer bækken organerne. Det udgør cavitas pelvis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Bekriv bækkenindgangen (apertura pelvis superior).

A

Indgangen til det lille bækken er linea terminalis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Beskriv bækkenudgangen (apertura pelvis inferior).

A 
symfysens underkant
de forenede rami
tubera ischiadica
ligg. sacrotuberale
os coccygis.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Beskriv forskellen i det mandlige og kvindelige bækken i forhold til bækkenindgang.

A

kvinde er tværoval. Mand er hjerte/nyreformet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Beskriv forskellen i det mandlige og kvindelige bækken i forhold til fossa iliaca.

A

Hos kvinden er den lav. Hos manden er den høj. Dette er fra toppe til bund af os iliae.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Beskriv forskellen i det mandlige og kvindelige bækken i forhold til spina ischiadiaca.

A

Dette er hvor langt spina ischiadica frmespring er fra hinanden. De er længere fra hinande hos kvinder pga. fødsel af barn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Beskriv forskellen i det mandlige og kvindelige bækken i forhold til angulus subpubicus.

A

Hos kvinder er den 70-90 og hos manden er den 50-60 grader.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Beskriv forskellen i det mandlige og kvindelige bækken i forhold til os pubis

A

Os pubis (med symfysen) er større hos kvinden end hos manden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Beskriv forskellen i det mandlige og kvindelige bækken i forhold til ramus inferior ossis pubis.

A

Den er smallere hos kvinden end manden.

45
Q

Beskriv forskellen i det mandlige og kvindelige bækken i forhold til incisura ischiadica major.

A

Det er bredt og lavt hos kvinden og højt og smalt hos manden.

46
Q

Beskriv hysterosalpingografic (HSG)

A

Det er en røntgenundersøgelse med kontraststof. Kontraststoffet injiceres i cervixkanalen og sprøjtes op til uterinkaviteten, tuba uterina og peritonealkaviteten. Det bruges til infertilitetsudredning, hvor det kan vise blokerede tubae.

47
Q

Nævn bæknets lymfeknuder i rækkefølge de drænerer til (nedefra til op)

A

lnn. inguinalis superficialis et profundus
lnn. iliaci externi.
lnn. iliaci interni
lnn. sacrales
lnn. iliaci communes
lnn. lumbales

48
Q

Beskriv ovariets arterieforsyning.

A

Ovariet forsynes via a. ovarica som kommer fra aorta, og via a. uterina som kommer fra a. iliaca interna.

49
Q

Beskriv ovariets venedrænage.

A

vv. ovaricae som drænerer i v. cava inferior og v. renalis sin.

50
Q

Angiv ovariets lymfedrænage.

A

lnn. lumbales.

51
Q

Beskriv innervationen af ovariet.

A

plexus ocarivus fra T10-11 niveau.
referred pain er periumbilicalt.
Ovariet har relation til n. obturatorius så inflammation i ovariet giver forskudt smerte medialt på låret.

52
Q

Beskriv tuba uterinas arterieforsyning.

A

Den forsynes primært af a. uterina men også a. ovarica.

53
Q

Beskriv tuba uterinas venedrænage.

A

Det er plexus venosus uterinus som drænerer til vv. uterinae og videre til v. iliaca interna. Det er også vv. ovaricae.

54
Q

Angiv tuba uterinas lymfedrænage.

A

lnn. lumbales.

55
Q

Beskriv tuba uterinas innervation.

A

Sympaticus er plexus ovaricus (t10-t11) og plexus uterovaginalis (t11-12). Parasympaticus er lateralt n- vagus og medialt nn. splanchinici pelvici.

56
Q

beskriv uterus arterieforsyning.

A

A. uterina

57
Q

Beskriv uterus venedrænage.

A

plexus venosus uterinus, vv. ovaricae og vener langs lig. teres uteri (som drænerer til vv. epigastricae inferior og vv. femorales).

58
Q

Beskriv uterus lymfedrænage.

A

Fundus lymfe går til lnn. lumbales.
Corpus lymfe går til lnn. iliaci interni eller externi.
Cervix lymfe går til lnn. iliaci interni eller externi og lnn. sacrales.
Uterinhjørnet går til lnn. inguinales superficialis.

59
Q

Beskriv uterus innervation.

A

Sympaticus er plexus uterovagonalis (t11-t12).

Parasympaticus er nn. splanchnici pelvici (s2-s4).

60
Q

Beskriv vaginas arterieforsyning.

A

Den forsynes af a. vaginalis, a. uterina, a. rectalis superior et mediale, a. pudenda interna. De kommer alle fra a. iliaca internae.

61
Q

Beskriv vaginas venedrænage.

A

Plexus venosus vaginalis som drænerer til v. iliaca interna.

62
Q

Beskriv vaginas lymfedrænage.

A

Superiort er det lnn. iliaci interni et externi.
midterst er det lnn. iliaci interni
nederst er det lnn. sacrales og lnn. inguinales superficialis.

63
Q

Beskriv vaginas innervation.

A

Sympaticus er plexus uterovaginalis (t11-l1)

parasympaticus er nn. splanchnici pelvici (s2-s4). inferiort n. pudendus.

64
Q 
En 45-årig kvinde indlægges med ubehag i bækkenet. Gynækologens undersøgelse viser at pt. har en prolapsus uteri. Angiv hvilket af de nævnte ligamenter som har den direkte og vigtigste fibrøse sikring af uterus lejring. 
A. mesosalpinx og mesometrium
B. lig. teres uteri.
C. lig. cardinale.
D. lig. latum
E lig. rectouterinum.
A

C. lig. cardinale.

65
Q 
En 50 årig kvinde opereres for en ovariecancer. Ved denne ovarioektomi fjernes også lymfeknuder lateralt i det lille bækken. Fire dage efter operationen klager pt. over smerter og spasmer i lårets adduktormuskler og sensorisk udfald medialt distalt på låret. Angiv hvilken af de nævnte nerver der sandsynligvis blev læderet ved operationen. 
A. n. genitofemoralis (ramus fenitalis)
B. n. ilioinguinalis
C. n. iliohypogastricus
D. n. femoralis
E. n. obturatorius.
A

E. n. obturatorius.

66
Q

Beskriv opbygningen af ovariet (æggestokke).

A

Det har en overflade beklædt med enlaget kubisk epithel. Epithelet skifter til medothel ved ovargangen til mesovariet.
Det næste lag efter epithelet er tunica albuginea som er en tynd kapsel af fibrøst bindevæv.
Ovariet har en cortex og en medulla. Cortex er yderst og er cellerigt bindevævstruma med indlejrede follikler. Cellerne her er tenformede med lange kerner.
Medulla er løst bindevæv med store snoede kar og nerver.

67
Q

Beskriv ovariefolliklen.

A

Det er en oocyt og omgivende epithellag.

68
Q

Beskriv stadieinddelingen i ovariefolliklet.

A
  1. primordial follikel
  2. primær follikel
  3. sekundær follikel
  4. den mature graafske follikel
  5. corpus luteum

Den follikulære fase er menstruation til ovulation (14 dage) og er fase 1-4.
Den luteale fase er ovulation til menstruation (14 dage) og er fase 5.

69
Q

Beskriv den primordiale follikel.

A

Den findes i cortex af ovariet under tunica albuginea. Oocytten er stor og rund med stor rund excentrisk kerne. De follikulære celler (epithelet) er affladet.

Mange primordiale follikler begynder udvikling på samme tid i begge ovarier (uafhængigt af FSH og LH) -> kun 1 follikel ender med at ovulere. Resten undergår atresi.

70
Q

Beskriv udvikling fra den primordiale til den primære follikel.

A

Det affladede epithel vokser og bliver kubisk og så cylinderepithel. Epithelet får et granuleret udseende og kaldes nu granulosaceller. Granulosacellerne begynder på et tidspunkt i denne process at udtrykke FSH receptorer og væksten bliver FSH afhængig. Granulosacellerne producerer også hormonet inhibin, som hæmmer FSH sekretionen. Granulosa cellerne proliferer mitotisk og danner et flerlaget epithellag med basalmembran: stratum granulosum.
Oocytten vokser og danne glykoproteiner, som adskiller oocytten fra stratum granulosum. Denne glykoproteinmembran hedder zona pellucida, Under folliklens vækst bevæger den sig mod medulla. Her vil de omgivende stromaceller lægge sig koncentrisk rundt om = kaldes theca folliculi.

71
Q

Angiv lagene i primær follikel.

A

Theca folliculi, stratum granulosum, zona pellucida, oocyt.

72
Q

Beskriv udvikling fra primær til den sekundære follikel.

A

I stratum granulosum opstår der et halvmåneformet væskefyldt hulrum kaldet antrum folliculi. Antrum indeholder kar og viskøs follikelvæske som ses som et granuleret eosinofilt materiale. Oocytten begynder at lægge sig excentrisk i folliklen omgivet af granulosaceller. Dette hedder cumulus oophorus (æghøjen). oocytten er her sit største.(100 microm)
Theca folliculi deler sig i theca interna og externa. Theca interna differentierer sig til epitheloide celler, som i samspil med granulosacellerne begynder at procudere østrogen, theca interna bliver rigt vaskulariseret. Theca externa er bindevæv med glatte muskelceller.

73
Q

Beskriv udvikling fra sekundær til matur follikel (Graafsk).

A

Kort tid inden ovulationen har vi den Graafske follikel. Den er 15-20mm stor. Den danner udvbuling på ovariet som kanses makroskopisk.
De basale celler i æghøjen (cumulus oophorus) løsnes, så oocytten flyder frit i antrum omgivet af zona pellucida og en sky af granulosaceller (corona radiata).

74
Q

Beskriv den follikulære fase. (overordnet udvikling)

A

De første 14 dage, fra menstruation til ovulation.
I den primære follikel dannes granulosaceller, der har FSH receptor, dvs follikelmodningen bliver FSH afhængig. Granulosacellerne producerer inhibin som hæmmer virkningen af FSH. Kun 1 af de mange primordialfollikler ender som en Graafsk follikel.
I den sekundære follikel får vi dannet theca interna. Cellerne i theca interna danner i samspil med granulsoacellerne østrogen og progesteron.

75
Q

Beskriv den luteale fase.

A

Sidste 14 dage, fra ovulation til menstruation.
Denne fase starter med at der fra hypofysen kommer pludselig stigning i LH. Folliklen brister og oocytten forlader ovariet. Folliklen omdannes nu til corpus luteum.

76
Q

Beskriv udviklingen fra ovulation til corpus luteum.

A

Når follikelvæsken er strømmet ud falder folliklen sammen. Dette giver karakteristiske folder. Theca externa danner bindevævskapsel rundt om corpus luteum og sender bindevævssepta ind i corpus luteum. granulosaceller og theca interna celler danner indholdet i corpus luteum. Dette invaderes af fibrøst bindevæv og retikulært bindevæv. Granulosacellerne og theca interna cellerne får nogle timer efter ovulationen det gule pigment lutein. Det kaldes nu luteinceller og de producerer progesteron og østrogen.

77
Q

Beskriv corpus luteum ved befrugtning.

A

Corpus luteum kaldes nu corpus luteum graviditatis. Den forbliver pga. HCG der dannes efter implantation. Den secernerer hormoner i første trimester og vil så degenerere til corpus albicans.

78
Q

Beskriv corpus luteum ved manglende befrugtning.

A

Corpus luteum kaldes corpus luteum menstruationis. Befrugtes oocytten befrugtes ikke vil corpus luteum gå til grunde efter ca 9 dage. Den kaldes nu corpus albicans.

79
Q

Angiv lagene i tuba uterina histologisk.

A

Den har følgende lag: tunica mucosa med lamina epithelialis og lamina propria, tunica muscularis og tunica serosa.

80
Q

Beskriv lamina epithelialis af tunica mucosa i tuba uterina.

A

Lamina epithelialis er enlaget cylinderepithel. Celletyperne er ciliebærende celler der transporterer oocytten mod uterus. De har en højt placeret kerne, lyst eosinofilt cytoplasma og er hyppigst i infundibulum og ampulla. Så er der sekretoriske celler som ernærer oocytten med sekret. De har basalt placeret kerne, mere eosinofilt cytoplasma med PAS positive granulas, er hyppigst i isthmus og pars uterina.

81
Q

Beskriv lamina propria i tuba uterina

A

Lamina propria er tynd, løst bindevæv med mange celler. Bindevævscellerne er tenformede. Der er et stort antal lymfekar.

82
Q

Beskriv tunica mucosa i infundibulum og ampulla.

A

I infundibulum og ampulla findes talrige folder, som gradvist aftager mod uterus.

83
Q

Beskriv tunica muscularis i tuba uterina.

A

Tunica muscularis har et indre cirkulært lag og et ydre longitudinelt lag.

84
Q

Beskriv tunica serosa i tuba uterina.

A

Tunica serosa er peritoneum, mere specifikt mesothel (peritonealt enlaget pladepithel) og submesothelialt bindevæv.

85
Q

Angiv lagene i uterus

A

Endometrium som er slimhinde.
Myometriet som er glat muskellag,
Perimetriet som er peritoneum, der beklæder corpus og posterior cervix.

86
Q

Beskriv endometriet i uterus histologisk.

A

Endometriet undergår cykliske forandringer hos kvinder i den reproduktive alder. Det har et epithellag og et underliggende stroma. Epithelet er enlaget cylinderepithel med ciliebærende og sekretoriske celler. Stroma er tykt bindevæv med simple tubulære kirtler. Kirtlerne har også enlaget cylinderepithel.

87
Q

Beskriv zonerne i endometriet i uterus.

A 
Endometriet inddeles i 2 zoner:
stratum basale som ikke sfstødes ved menstruation, dvs det undergår ikke cykliske forandringer. Stratum basale er regenerationszone for stratum functionale. Det lag forsynes af basal arterier.
Stratum functionale (luminale del) undergår cykliske forandringer der fører til at det afstødes ved menstruation. Det forsynes af spiralarterier.
88
Q

Beskriv uterus myometrie.

A

Uterus myometrie består af glatte muskelceller opdelt af bindevævssepta. Der er 3 delvist sammenhængende lag i corpus. Det yderste og inderste lag er skrå med longitudinelle fibre. Det mellemste lag er tykt med cirkulære fibre samt store blod og lymfekar. Dette er stratum vaskulare.
I cervix er der mindre muskulatur og meget kollagent bindevæv. Under graviditet sker der hyperplasi af muskelcellerne.

89
Q

Beskriv menstruation dage og faser.

A

menstruation er ca 28 dage og har 3 faser. Menstruationsfase fra dag 1-4. Proliferationsfase er dag 5-14. Sekretionsfasen er dag 15-28.

Proliferationsfase + menstruationsfase=follikulære fase
Sekretionsfase = luteale fase

90
Q

Beskriv endometriets proliferationsfase.

A

Endometriet vokser til 3 mm tykkelse (fra 1 mm). Dette er østrogen induceret vækst.
Kubiske epithelceller i stratum basale proliferer til cylinderiske og genskaber den tabte overflade (stratum functionale).
Der sker mange mitoser i kirtler og stroma. Spiralarterierne vokser i takt med at stratum functionale bliver dannet. Fasen slutter ved ovulation (LH peak).

91
Q

Beskriv endometriets sekretionsfase.

A

Endometriet vokser til 6-7 mm, hvilket er progesteron (og østrogen) induceret vækst. Kirtlerne bliver stærkt snoede og savtakkede, lumen bliver større. Acidofilt sekretproduktion i kirtlerne i lumen. til slut kontraherer spiralarterierne sig pga. fald i progesteron, hvilket fører til periodisk iskæmi af stratum functionale.

92
Q

Beskriv endometriets menstruationsfase.

A

Efter et døgn med iskæmiperioder brister spiralarteriernes karvæg så der kommer blod i stroma. Blodet afriver delvist endometriet (stratum functionale). Blod og nekrotisk endometrie afgår fra vagina. Det varer ca. 2-6 døgn. Ca 30 ml blod tabes.

Ved graviditet vil HCG fra trofoblastcellenrne i blastocysten gør at spiralarterierne ikke kontraherer sig og blodforsyningen opretholdes. Menstruationsfasen nås altså ikke.

93
Q

Angiv de histologiske lag i vagina.

A

Tunica mucosa med lamina epithelialis og lamina propria.
Tunica muscularis
Tunica adventitia.

94
Q

Beskriv tunica mucosa i vagina.

A

Slimhinden danner transverselle folder der hedder rugae vaginalis.

95
Q

Beskriv lamina epithelialis i tunica mucosa i vagina.

A

Lamina epithelialis er flerlaget pladeepithel.

96
Q

Beskriv lamina propria i tunica mucosa i vagina

A

Det er løst bindevæv. Omkring vaginas udmunding findes bulbus vestibul som er et erektilt legeme svarende til corpus spongiosum. Ud mod muskellaget findes erektilt væv med vaskulære kaverner.

97
Q

Beskriv tunica muscularis i vagina.

A

Tunica muscularis har et indre cirkulært lag af glat muskulatur. Der er et ydre longitudinelt lag af glat muskulatur. Nedadtil findes m. bulbospongiosus som er tværstribet muskulatur med sphincterfunktion.

98
Q

Beskriv tunica adventitia i vagina.

A

Det er løst bindevæv.

99
Q

Beskriv placenta.

A

Placenta kaldes moderkagen og er barrieren mellem det føtale og det maternelle kredsløb.

100
Q

Beskriv placentas funktion.

A
  • stofskifte og stofudveksling mellem mor og foster. Stofskifte er at den syntetiserer cholesterol, fedtsyrer og glykogen der er med til at ernære fosteret. Stofudveksling er udveksling af ilt, CO2, elektrolytter, hormoner, citaminer, antistoffer osv.
  • produktion af hormoner. Dette er HCG som opretholdet corpus luteum. Progesterone som opretholder graviditet. Efter 1. trimester vil placents dog overtage produktionen fra corpus luteum. Østrogen som står for ændringer af mamma. HpL og HCS som er vækststimulerende og laktogen.
101
Q

Beskriv basal embryologi af placenta dag 1 og 3-4.

A

Dag 1 er befrugtning.

Dag 3-4 er dannelse af blastocyst. Den indre cellemasse er embryonet og den ydre cellemasse er trofoblast.

102
Q

Beskriv basal embryologi af placenta dag 7-8.

A

Her vil blastocysten være delvist indlejret i endometriet. trofoblast vil differentiere til cytotrofoblast, som er det indre og aktivt proliferende lag, men også syncytiotrofoblast som vokser ind i endometriet.

103
Q

Beskriv basal embryologi af placenta dag 9.

A

Her vil blastocysten være dybt indlejret i endometriet. Der dannes lakuner i syncytiotrofoblasten.

104
Q

Beskriv basal embryologi af placenta dag 12.

A

Her sker der dannelse af det uteroplacentale kredsløb.

105
Q

Beskriv basal embryologi af placenta dag 14.

A

Her sker dannelse af de primære stammevilli. Cytotrofoblastcellerne proliferere og danner cellesøjler ind i syncytiotrofoblasten så der er dannet primær stammevilli.
Trofoblasten vil også gå sammen med ekstraembryonalt mesoderm og danne chorion. Den del af chorion der er ud for placenta er chorionpladen.

106
Q

Beskriv basal embryologi af placenta uge 3

A

Her dannes sekundære og tertiære villi. Bindevæv fra ekstraembryonalt mesoderm vokser ind i primære stammevilli så der er dannet sekundære stammevilli. Bindevævet i villi danner kapillærsystem, så er der tertiær stammevilli.

107
Q

Beskriv tertiære stammevilli i placenta.

A

Tertiære stammevilli er den strukturelle og funktionelle enhed i placenta.
Imellem villierne har vi det intervilløse rum hvor det maternelle blod er. Dette blod vil kommunikere med kapillærer i tertiære villi.
Kapillærer i tertiære villi kommunikerer med kapillærer i chorionpladen og kropsstilken. Dette etablerer kontakt med fosters cirkulation.
Cirkulationen imellem mor og foster begynder fra dag 21 hvor fosterets hjerte begynder at slå.

108
Q

Angiv de 6 lag i placenta før uge 20.

A
  1. syncytiotrofoblast
  2. cytotrofoblast
    3 basalmembran fra cytotrofoblast
    4 bindevæv i villuskerner
  3. basalmembran fra føtalt kapillære
  4. endothel i føtalt kapillær
109
Q

Angiv de 4 lag i placenta efter uge 20

A

Bindevævet i villuskernen og cytotrofoblasten forsvinder.

  1. syncytiotrofoblast
  2. basalmembran fra syncytiotrofoblast
  3. basalmembran fra føtalt kapillære
  4. endothel i føtalt kapillær

B7 Reproduktion og farmakodynamik (19 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions