H ana mammae - generelt

Question 1

Beskriv mamme.

Answer 1

Det er brystet. Det er et parret kirtelorgan beliggende i subcutis på forsiden af thorax.
Det findes hos begge køn, men er veludviklet hos kvinden. Vækst af mamme hos kvinden sker i puberteten, graviditet og ved laktation.
Manden har gynækomasti, dvs små kirtler.

Question 2

Beskriv mammaes overfladeanatomi.

Answer 2

Mamma har en areola mammae og papilla mammaria. Huden på areola er nobret pga. gll. areolae. Gll. areolae har til funktion at secernere fedtholdigt sekret som beskytter mammae under laktation.
Ved graviditet øges størrelsen af papilla og areola

Question 3

Beskriv mælkelisten.

Answer 3

Der findes en mælkeliste som er en fortykket liste af overfladeektoderm. Vi mennesker har kun et sæt mammae på listen.

Question 4

Beskriv udvikling af mammae.

Answer 4

Cellestrenge vokser fra mælkelisten ned i mesenchymet. Det kanaliseres inden fødslen som ducti lactiferi. Disse ducti udmunder på en grube som senre bliver til en papilla.

Question 5

Angiv anomalier for mammae

Answer 5

amastia = manglende udvikling af mamma uni- eller bilateralt
Athelia = manglende udvikling af papilla uni- eller bilateralt
polymastia = flere end to mammae udviklet fra mælkelisten
Polythelia = flere end to papillae
Inverteret papil = manglende uvikling af epithelgruben efter fødslen.

Question 6

Beskriv gl. mammae opbygning i mammae og udførselsgange.

Answer 6

Gl. mammaria er indlejret i fedtvæv og bindevæv. Der er 15-20 lobi adskilt af interlobulære bindevævsseptae. En lobus består af flere lobuli indlejret i interlobulært bindevæv. Fra hver lobus løber én større udførselsgang mod papillen, ductus lactiferius. Ductus ender i sinus lactiferius -> mælkrereservoir.

Question 7

Beskriv opbygning af mammae.

Answer 7

Mammae har superficielt fedtvæv, og sin egen bundfascie. Huden og papilla er forbundet til bundfascien. Der er retinakler der penetrerer fedt og kirtelvæv. Retinaklerne kaldes også ligg. suspensoria mammaria. De strækkes ved graviditet og amning -> nedadhængende mamma efter endt periode med amning/graviditet.

Question 8

Beskriv mammae relationer.

Answer 8

mamma strækker sig fra costa 3-6, fra sternallinjen til forreste axillinje. En mindre del strækker sig op i axillen som processus axillaris.
Mammae hviler på m. pectoralis major og en mindre del har relation til m. serratur anterior og m. obliquus externus abdominis.

Question 9

Beskriv mammae arterielle forsyning.

Answer 9

Mammae forsynes via a. thoracica interna og a. thoracica lateralis. I en mindre graf får den også fra a. thoracoacromialis og aa. intercostales posteriores.

Question 10

Beskriv mammaes venedrænage.

Answer 10

Mammae har superficielle vener og dybe vener. De dybe vener tømmer sig i vv. thoracicae internae og vv. intercostales. Venerne har også forbindelse til azygossystemet og plexus venosus vertebralis internus.

Question 11

Beskriv mammae innervation.

Answer 11

mammae er kutant innerveret af nn. intercostales 2-6 og en smule fra nn. supraclavicularis. Papillen er rigt innerveret.

Question 12

Beskriv axillens lymfeknuder.

Answer 12

Det hedder nodi lymphatici axillaris. Der er 30-40 knuder som opdeles i fremskudte og dybe.

Question 13

Angiv mammaes axil lymfeknuder.

Answer 13

De vigtigste grupper er pectorale gruppen som er i midtaksillærlinjen i relation til n. thoracicus longus. Den anden gruppe er den apikale grupper der er i aksillens tog, hvorfora truncus subclavius løber.

Question 14

Beskriv lymfedrænage af mammae.

Answer 14

ca 75% af lymfen går til axillen.
ca. 25% af lymfen går parasternalt.

Den laterale del af mammae går til den pectorale gruppe. Herfra forbindes alle axillens lymfeknuder.
Den øvre del af mammae går til den apikale gruppe.
Den mediale del af mamma går til lnn. parasternales.
den nedre del af mamma går til lymfekar i peritoneum parietale.

Question 15

Beskriv hvad en sentinel node er.

Answer 15

En sentinel node er den/de lymfeknuder som modtager kræftceller fra mamma cancer først. hvis de er normale ved mikroskopi vil de ikke fjernes.

Question 16

Ved objektiv undersøgelse af mammacancer patient ses rødme af huden og appelsinagtig hud (peau d’orange) over området med kræftsvulsten.
Angiv en forklaring på rødmen og den appelsinagtige hud.

Answer 16

Spredning af cancerceller til hudens lymfekar, bevirker typisk rødme, varme, ødem og peau d’orange.

Question 17

Ved palpation føles huden fikseret til den underliggende svulst. Angiv en forklaring på hudens fiksering.

Answer 17

Der er en invasiv vækst i ligg. suspensoria som har fikseret huden.

Question 18

Ved objektiv undersøgelse ses retraktion af papilla mammae som ikke var der før. Angiv en forklaring på den observerede retraktion.

Answer 18

Den invasive vækst i ligg. suspensoria forårsager retraktion af papillen.

Question 19

Ved operation fjernes den pectorale gruppe af lnn. axillares grundet lymfeknudemetastaser.

1. Benævn den nerve der er udsat for læsion.
2. angiv hvorledes en læsion af nerven typisk viser.

Answer 19

1. n. thoracicus longus
2. n. thoracicus longus sender muskulære grene til m. serratus anterior. Paresen af nævnte muskel bevirker, at scapulas mediale kant prominerer, så der ses englevinger.

Question 20

Hvad betegner mamma?

Answer 20

Mamma er brystet som er et parret kirtelorgan, der ligger i subcutis på forsiden af thorax.

Question 21

Hvad betegner glandula mammaria?

Answer 21

Glandula mammaria er brystkirtlen, som er indlejret i bindevæv og fedt i brystet (mamma).

Question 22

Beskriv udvikling af glandula mammaria.

Answer 22

Kirtlen er anlagt ved fødslen. Hos kvinden videreudvikles den ved puberteten og færdigudvikles i forbindelse med graviditet og fødsel. Hos manden er den lille hele livet.

Question 23

Hvad er funktionen af gl. mammaria?

Answer 23

Produktion og sekretion af mælk

Question 24

Beskriv papilla og areola mammae pigmentering.

Answer 24

Høje dermale papiller i underhuden bevirker rødig farve.
Pigmentering skyldes melanocytter i areola, der stimuleres af kvindelige kønshoroner, specielt østrogen, ved puberteten og yderligere ved graviditet.

Question 25

Beskriv papilla og areola mammae opbygning.

Answer 25

Overfladen er beklædt med flerlaget forhornet pladeepithel.
I periferien af areola ses små prominerende knuder, Glandulae areolares, også kaldt montgomerys kirtler.
Papillen indeholder glst muskulatur anordnet både circumferentielt og longitudinelt.

Question 26

Beskriv den histologiske opbygning af glandula mammaria men kun lobus og ductus lactiferus.

Answer 26

Brystkirtlen er en alveolær kirtel, der består af 10-20 lapper (=lobi), bindevæv og fedtvæv.
Hver lobus indeholder en selvstændig kirtel, hvis udførselsgang (=ductus lactiferus) har sin udmunding på papillen.
De enkelte lobi er adskilt af tæt interlobulært bindevæv, men til en vis grad sammenvævede med hinanden.

Question 27

Beskriv den histologiske opbygning af glandula mammaria men kun sinus lactiferus og ducti.

Answer 27

Ud fra areola kan ses en udvidelse af ductus lactiferus som hedder sinus lactiferus.
Ved udmundingen er ductus lactiferus beklædt med flerlaget pladeepithel, der gradvist går over i 2-laget kubisk eller cylindrisk epithel ved sinus lactiferus.
Ductus lactiferus forgrener sig i en lobus og danner interlobulære gange (=ducti), som er beklædt med enlaget cylindrisk epithel.

Question 28

Beskriv den histologiske opbygning af glandula mammaria men kun lobuli, terminal ductus og ductuli.

Answer 28

Hver lobus er opbygget af talrige lobuli.
Hver lobulus modtager en gren af de interlobulære udførselsgange, (=en terminal ductus).
Den terminale ductus med tilhærense lobulus udgør den funktionelle enhed i mamma betegnet en “terminal duktolobulær enhde (TDLU).
EN terminal ductus træder ind i lobulus og forgrener sig i intralobulære gange (=ductuli), som er beklædt med et lag lavt cylindrisk til kubisk epithel i de mindste udførselsgange.

Question 29

Beskriv den histologiske opbygning af glandula mammaria men kun lobuli og alveoler.

Answer 29

Lobuli består af grupper af:

• sekretoriske endestykker =alveoler
• intralobulære udførselsgange =ductuli
• intralobulært løst bindevæv, som omgiver alveoler og ductuli.

Alveolerne er beklædt med et lag kubisk eller cylindrisk epithel.

Mellem kirtelepithelet og basalmembranen findes et lag myoepitheliale celler med forgrenede udløbere, der omslutter alveolerne.

De enkelte lobuli er adskilt af tæt interlobulært bindevæv.

Question 30

Beskriv mammas bundfascie og ligamentum suspensorium mammae.

Answer 30

Profund for kirtelvævet, men superficielt for fascien over brystmuskulaturen, findes mammas bundfascie.
Fra bundfascien strækker der sig større bindevævstrøg ud mellem kirtlens lobi, for at hæfte i den overliggende hud. Disse bindevlvsstrøg betegnes tilsammen ligamentum suspensorium mammae eller coopers ligament.

Question 31

Beskriv det hvilende mamma.

Answer 31

Den hvilende mamma defineres som en brystkirtel hos en kvinde i den reproduktionsdygtige alder, der ikke er gravid eller ammer.
Vævet domineres af det tætte interlobulære bindevæv.
Spredt i bindevævvet ses få, små områder med ductuli og evt. rudimentære alveoler. Alveoler med egentligt lumen ses sjældent.

Question 32

Beskriv aktiv mamma.

Answer 32

Den aktive mammae er glandula mammaria under graviditet og laktation.
Graviditet medfører en væstenlig vækst af kirtelepithelet samt en relativ reduktion af intra- og interlobulært bindevæv. Der ses også et større antal plasmaceller i bindevævet.

Question 33

Beskriv aktiv mamma under graviditet.

Answer 33

I den første del af graviditeten ses en betydelig vækst af grangsystemet, som danner nye terminale forgreninger og et stort antal alveoler, dog uden lumen.

I den sidste del af graviditeten udvides alveolerne og får et lumen og epithelcellerne bliver cylindriske. Lumen opfyldes af råmælken (=kolostrum) der secerneres i de første dage af laktationsperidoen.

Question 34

Beskriv aktiv mamma under laktation.

Answer 34

I den lakterende mamma er mængden af bindevæv yderligere reduceret og udseendet af alveolerne varierer.
I begyndelsen af sekretionscyklus er alveolerne små og tomme og cellerne er cylindriske med en ujævn overflade ind mod lumen.
Kernen er lokaliseret til den basale del af cytoplasmaet, der er eosinofilt men med basofili basolateralt.

Videre i sekretionscyklus fyldes alveolernes lumen med mælk, der ses som eosinofilt granulært materiale, hvor der kan forekommer lipidråber.
Alveolen udspilles og vokser i størrelse og cellerne bliver kubiske med en jævn overflade ind mod lumen.

Question 35

Beskriv mælkesekretion.

Answer 35

Mælkens bestanddele secerneres ud i lumen af alveolerne ved både merokrin og apokrin sekretion.

Protein, laktose, IgA og andre bestanddele afgives fra cellens apex ved exocytose (merokrin sekretion).

Mælkefedtet samles i cellen som lipiddråber og vandrer apikalt hvor de afsnøres ud i lumen omgivet af plasmalemma, altså ved apokrin sekretion.