H ana mandlige kønsorganer - generelt Flashcards
Hvad er de indre mandlige kønsorganer?
Testikel (testis)
bitestikel (epididymis), sædleder (ductus deferens), accesoriske kønskirtler (vesicula seminalis, prostata, gl. bulbourethalis).
Hvad er de ydre mandlige kønsorganer?
penis
scrotum
Beskriv testiklerne.
De er det primære mandlige kønskirtel. De er beliggende udenfor bughulen i scrotum. De er æg-formet. de er 4x3x2cm og vejer 25-30 gram
Hvad er testiklernes funktion.
De producerer mandlige kønsceller dvs sædceller (spermatozoer). De producerer mandligt kønshormon (testosteron).
Beskriv testes fraførende sædveje.
Testes er omgivet af tunica albuginea, som er et tykt bindevævskapsel omkring testis. På testis er der en mediastinum testis som er en fortykning bagtil af tunica albuginea. Dette afgiver septula testis som er tynde bindevævsseptae, som opdeler kirtelvævet i ca. 250 lobuli testes. hver lobuli indeholder tubuli seminiferi contorti, hvilket er sædkanaler og er den sædproducerende del af testis. Disse tubuli fortsætter som tubulus rectus, som er begyndelsen af udførselsgangsystemet. Tubulus rectus fortsætter som rete testis, der er en labyrintagtig kanalsystem i mediastinum testis.
Beskriv tubuli seminferi contorti.
De omgives af en kraftig basalmembran og derefter 3-4 lag kontraktile myeloide celler. Indvendigt er de beklædt med specialiseret flerlaget epithel som er sædproducerende. Der findes 2 typer celler: sertoli celler og spermatogene celler. I mellem disse tubuli findes der leydig celler.
Nævn de spermatogene celler.
spermatogonier, primære spermatocytter, sekundære spermatocytter, spermatider, spermatozoer.
Beskriv sertoliceller
Der er relativt få og de er spredt mellem spermatogene celler. De er cylindriske og strækkende fra basalmembran til luminal overflade. De har en stor oval/aflang kerne med stor nucleolus. Det er svært at afgrænse cytoplasmaet ved lysmikroskopi.
Hvad er blod-testis barrieren?
Dens strukturelle grundlag er tight junctions mellem sertolicellerne. Barrieren opdeler tubulusepithelet i to rum: basalt rum hvor der er spermatogonier og primære spermatocytter. Så et adluminalt rum hvor der er øvrige cellestadier.
Hvad er blod-testis barrierens funktioner?
- det er en selektiv permeabel barriere
- den danner et specielt mikromiljø i det adluminale rum
- den forhindrer autoimmun reaktion mod spermatozoerne (hvilket ellers ville føre til sterilitet)
Hvad er funktionen af sertolicellerne?
- de giver mekanisk støtte og beskyttelse af spermatogene celler
- de giver ernæring af spermatogene celler
- vigtige for frigivelse af modne spermatozoer
- fagocytose
- producerer østrogen, androgenbindende protein (ABP), inhibin og muller inhiberende substans (føtalt)
- stimuleres af FSH og testosteron
Hvad er spermatogenesen?
Udvikling af modne sædceller.
Beskriv spermatogenesen.
Det varer 74 døgn. I 4. føtaluge opstår primordial kønsceller og de vandrer til testisanlæget. De er nu spermatogonier og vil være i hvilestadie indtil pubertet. I puberteten proliferer de ved mitotiske delinger.
Beskriv spermatogonier.
De er diploide. De er enten A-spermatogonier som er en stamcelle, eller så B-spermatogonier som er differentierede celler.
Beskriv primære spermatocytter
De er diploide. De bevæger sig mod den adluminale side af blod-testis barrieren. De går straks i profasen af 1. meitoriske deling.
Beskriv sekundære spermatocytter
De er haploide. De er cellerne efter 1. meiotiske deling. De er mindre end de primære spermatocytter. De fortsætter hurtigt til 2. meitotiske deling.
Beskriv spermatider.
De er haploide. De er cellerne efter 2. meitotiske deling. De findes luminalt i det sæddannende epithel.
Beskriv spermatozo.
De udvikles ved spermiogenesen. de er de modne sædceller. De er aktiv bevægelige celler med hoved og hale. Hovedet er ovalt, og består overvejende af kernen. Den forreste 2/3 af hovedet er dækket af akrosomet som indeholder akrosin som har betydning for befrugtningen. halen består af en hals, mellemstykke, hovedstykke og endestykke.
Nævn spermatogonese cellerne i rækkefølge af udvikling:
spermatogonier -> primære spermatocytter -> sekundære spermatocytter -> spermatider -> spermatozo.
Hvad er spermiogenese?
Det er differentiering af et nydannet spermatid til spermatozo.
Beskriv spermiogenese
Det er en meget kompliceret process. Det omfatter dannelsen af hoved, mellemstykke, hale, akrosomet, kondensering af nucleus og afstødning af residuallegeme (dette er cytoplasma som fagocyteres af sertolicellerne). Spermatozoe frigøres til lumen af tubuli seminiferi contorti. De skubbes frem mod epididymis pga. de kontraktile, myeloide lag i tubulis vægge. De opnår bevægelighed i epididymis corpus.
Nævn rækkefølgen af udførselsgange fra testis.
tubuli seminiferi contorti -> tubuli recti -> rete testis -> ductuli efferentes -> ductuli epididymidis -> ductus deferens -> ductus ejaculatorius -> pars prostatica urethra
Beskriv tubuli recti.
De er lokaliseret i mediastinum testis. I overgangen mellem tubulus seminiferus til tubulus rectus findes der sertoliceller. De har lavt cylinderepithel.
Beskriv rete testis.
De har affladet til kubisk epithel. De har en labyrint af anastomoserende kanaler i mediastinum testis.
Beskriv ductuli efferentes.
Det er en fortsættelse af rete testis. Det er 10-15 ductuli der gennemborer tunica albuginea. De passerer ind i caput epididymis og bliver stærk snoet og danner conus epididymis.
Beskriv ductus epididymidis
Ductuli efferentes ender i caput epididymidis. Dette rør er ca 6 m langt og snoet som går gennem corpus og cauda epididymidis.
Beskriv ductuli efferentes histologisk.
Histologisk: de har enlaget cylinderepithel som er bølget luminalt. De har grupper af ciliebærende celler (til transport af spermatozoer) og absorptive celler (til absorption fra lumen)
Beskriv ductus epididymidis histologisk.
Histologisk:
Det har højt pseudolagdelt cylinderepithel og 2 celletyper:
- hovedceller med mikrovilli (stereocilier) som har absorptiv funktion
- basalceller som er stamceller til hovedcellerne
Epithelet heri er omgivet af en tynd lamina propria.
Yderst findes der glatte muskelceller. Der er et indre cirkulært lag og et ydre longitudinelt lag. Muskellaget bliver tykkere i distal retning.
Hvad er funktionen af ductus epididymidis.
Initialsegmentet transporterer spermatozoer. Mellemsegmentet står for modningen af spermatozoerne. Terminalsegmentet er et oplagringssted for modne spermatozoer. Under modningen bliver spermatozoerne selvstændigt bevægelige og opnår evnen til at binde sig til zona pellucida på oocytten. I terminalsegmentet er muskellaget tykt. Det stimuleres og kontraheres ved seksuel stimulation og derved er der udtømning af spermatozoerne.
Beskriv ductus deferens.
Det er en fortsættelse af ductus epididymidis. Den er ca 40 cm lang. Den løber langs bagkanten af testis fra funiculus spermaticus til inguinalkanalen. Ampulla ductus deferentis løber sammen med udførselsgang fra vesicula seminalis og bliver til ductus ejaculatorius. Den løber skråt gennem prostata og udmunder i pars prostatica urethra.
Hvad er funktionen af ductus deferens.
Transport af spermatozoer fra epididymis til urethra ved ejakulation.
Beskriv ductus deferens histologisk.
Den består af tunica mucosa som har en stjerneformet lumen og er pseudolagdelt cylinderepithel med mikrovilli. Så kommer der en tynd lamina propria. Så er der tunica muscularis som er meget kraftig (op til 1,5mm tyk). Dette har et tykt cirkulært lag som så omgives af et indre og ydre tyndt longitudinelt lag. Så kommer tunica adventitia som er tæt bindevæv lige uden på muskellaget og fortsætter i løst bindevæv.
Beskriv ductus ejaculatorius.
Det har en tynd, foldet slimhinde. Den er enlaget/pseudolagdelt cylinderepithel. Den har tunica muscularis i første stykke.
Nævn de accessoriske kønskirtler.
Vesicula seminales, prostata og glandulae bulbourethrales.
Beskriv vesiculae seminales
Dette er sædblærerne. Der er 2 legemer, og de er 4 cm lange og 2 cm brede.De løber sammen med ductus deferens og danner sammen der ductus ejaculatorius.
Beskriv vesiculae seminales funktion.
De danner tyktflydende sekret som indeholder fruktose, prostaglandinder og flaviner.
Beskriv vesiculae seminales histologisk.
Den består af en tunica mucosa, lamina propria, tuncia muscularis og en tunica adventitia. Tunica mucosa er bikageligenende struktur og har pseudolagdelt cylinderepithel med sekretgranula. I tunica mucosa kan der ses sekret i lumen som er en eosinofil masse. Lamina propria er tynd og består af løst bindevæv. Tunica muscularis har et indre cirkulært og et ydre longitudinelt lag. Tunica adventitia har bindevæv, som er sammenhængende med det bindevæv som holder den bikagelignende struktur sammen.
Beskriv prostata.
Den er 2x3x4cm og vejer 20 gram. Den omgiver pars prostatica urethra. Den bliver gennemløbet bagtil af cutus ejaculatorius. Den er opdelt i 3 zoner: periurethral zone som har mucosakirtler. Her kan der opstå benign prostatahyperplasi. Kirtlerne er serøse kirtler, der medder mucosakirtler pga. lokaliteten. En central zone som har submucosa kirtler. En perifer zone som har hovedkirtler, og er hvor prostatacancer opstår.
Beskriv prostatas histologiske opbygning.
Den har 40 tubuloalveolære kirtler, og 20 udførselsgange som udmunder i urethra på colliculis seminalis. Disse udførselsgange har kubisk/cylindrisk epithel. Kirtlerne er indlejret i et stroma af glat muskulatur. Alveolerne er beklædt med tolaget epithel som har basalt affladede celler og luminalt kubisk/cylindrisk epithel. i alveolerne findes corpus amylaceum. Sekretet indeholder citronsyre, sur phosphatase, prostataspecifikt antigen (PSA), zink, IgA, spermin. Sekret udtømmes under ejakulation ved kontraktion af glat muskulatur.
Beskriv glandulae bulbourethrales
De hedder også cowperske kirtler og findes bag bulbus penis. De udmunder i pars bulbosa urethra. Histologisk har de tubuloalveolære kirtler. De har sekretoriske endestykker beklædt med kubisk/cylindrisk epithel.
Angiv penis 3 svulmelegemer af erektilt væv.
Penis består af 3 svulmelegemer: 2 corpora cavernosa penis og 1 corpus spongiosum penis.
Beskriv corpus cavernosum penis.
Corpus cavernosum er omgivet af en kraftig kapsel, tunica albuginea. Denne kapsel har kollagene fibre arrangeret i indre cirkulært og ydre longitudinelt lag og har desuden elastiske fibre. De to tunicae fusionerer i midtlinjen og danner septum penis. Indvendigt har corpus cavernosum cavernae som er hulrum beklædt med endothel.
Beskriv corpus spongiosum penis.
Den har en tyndere tunica albuginea med flere elastiske fibre. Den ender distalt med glans penis. Den gennemløbes af urethra.
Hvad består bækkenet (pelvis) af?
Det består af os sacrum og 2 os coxae. Os coxae består as os ilium, os ischii og os pubis.
Hvorfor har vi et pelvis?
- betydning for balance
- støddæmpning
- fæste for muskler
- huser indre organer
- fødselsvej
Beskriv indelingen af bækkenet.
Det indeles i det store bækken og det lille bækken.
Beskriv det store bækken. (pelvis major)
Det ligger kranielt for knoglekammen linea terminalis.
Funktion: Det støtter bughulens organer
Beskriv det lille bækken (pelvis minor)
Det ligger kaudalt for knoglekammen linea terminalis. Nedadtil lukkes det af bækkenbunden.
Funktion: det huser bækkenorganer (blære, rectum, prostata)
Beskriv bækkenindgang og udgang til pelvis minor.
Bækkenindgang (apertura pelvis superior) er linea terminalis. Bækkenudgang (apertura pelvis inferior) er symfysens underkant. de forenede rami, tubera ischiadica, ligg. sacrotuberali og spidsen af halebenet. De afgrænser tilsammen bækkenhulen (cavitas pelvis).
Beskriv de bækkenstrukturer der har relation til genitalierne.
Penis består af en tilhæftet del, som ligger skjult under roden af crotum, nemlig radix penis. Den er tilhæftet symfysen via et ligament, diaphragma urogentiale og de forenede rami. Penis frie, synlige del, kaldes corpus penis.
Beskriv corpus penis til radix penis.
Corpus spongiosum penis ender som bulbus penis som er fast bundet til diapragma urogenitale.
Corpus cavernosa penis ender som crura penis. Den er bundet til affladede områder på de forenede rami.
Beskriv diaphragma urogenitale.
Diaphragma urogenitale er en muskultotendinøs plade mellem de forenede rami. Den er dækket af to fascier: indvendigt af fascia diaphragmatis urogenitalis superior og udvendigt membrana perinei (fascia diaphragmatis urogenitalis inferior)
Hvad er de forenede rami?
Rami inferior ossis oubis og rami ossis ischi.
Angiv de to ligamenter mellem penis og symfysen.
Lig. suspensorium penis.
lig. fundiforme penis.
Beskriv penislogen (=spatium superficiale perinei) indhold.
Den indeholder radix penis med de dertil knyttede muskler (mm. transversi perinei superficiales, ischiocavernosi et bulbospongiosus). Den har også bindevæv og fedtvæv.
Beskriv afgrænsningen af penislogen.
Den begrænses superficielt af fascia perinei superficialis og i dybden af membrana perinei. Rummet fortsætter lateralt til de forenede rami og bagtil til bagkanten af diaphragma urogentiale.
Beskriv lig. suspensorium penis.
Den har dybtliggende fibrøse strøg. Den går fra linea alba og fra symfysens forflade til tunica albuginea i corpora cavernosa penis. Den er et kort, smalt og trekantet ligament.
Beskriv lig. fundiforme penis.
Det er et bredt, elastik ligament. Det går fra symfysens forflade og stråler ud i fascia superficialis penis og går lateralt rundt om siderne af penis som en slynge.
Angiv grænsen imellem det lille og store bækken.
linea terminalis (udgør og bækkenindgangen).
Hvad er et urethrografi? Hvorfor udføres det?
Det er en røntgenundersøgelse af urethra (urinrøret).
Det udføres ved mistanke om skade eller anden patologi i urethra.
Hvordan virker et urethrografi?
Der sprøjtes kontraststof ind i urethra samtidig med røntgengennemlysning.
Beskriv urethra masculinas 3 snævre steder og 3 brede steder.
3 snævre: ostium urethrae internum, ostium urethrae externum, pars membranacea urethrae.
3 brede steder: pars prostatica urethrae, pars bulbosa, fossa navicularis,
Hvad er et lymfografi og hvorfor laves det?
Det er en røntgenundersøgelse af lymfebanerne (lymfekar og lymfeknuder).
Det gøres ved mistanke om spredning af cancer.
Hvordan laves et lymfografi?
Kontraststof injiceres i et lille lymfekar og det røntgengennemlyses.
Hvilke områder modtager lnn. iliacia externi et interni lymfe fra?
lnn. inguinales superior, bugvæg under umbilicus, bækkenviscera, dybe del af regio glutealis, regio perinalis,
prostata,
ductus deferens.
Hvilke områder modtager lnn. lumbales lymfe fra?
lnn. iliaci, testes og bitestikler, nyrer, binyrer, ureter.
Hvor ligger lnn. inguinalis superficialis?
Den ligger i trigonum femorale lige superficialt for fascia lata.
Hvilke områder modtager lnn. inguinalis uperficialis lymfe fra?
- scrotum
- canalis analis
- huden i regio glutealis.
Hvorfra udvikles de mandlige kønsorganer?
mesonephros.
Hvad bliver coelomepithel til?
sædrørene (tubuli seminiferi contorti), rete testis og sertoli testis.
Hvad bliver genitalkammens mesenchym til?
leydigceller og bindevæv.
Hvad bliver ductus mesonepricus (Wolff¨ske gang) til?
appendix epididymidis ductus epididymidis ductus deferens vesicula seminalis ductus ejaculatorius trigonum vesicae
Hvad bliver ductus paramesonephricus (Muller’ske gang) til?
appendix testis
uriculus prostaticus
Hvad bliver tubuli mesonephrici (epigenitale tubuli) til?
ductuli efferentes
Hvad bliver genitalpapil til?
glans penis og corpora cavernosum.
Hvad bliver genitalfolderne til?
bunden af pars spongiosum urethra
Hvad bliver genitalvold til?
scrotum.
Hvornår kan man se forskel på køn?
7-10 uge fordi her begynder de ydre mandlige kønsorganer st udvikle via DHT.
Beskriv descensus testis.
Dette er at testiklerne falder ned. ved 3. føtalmåned vil testis være ved anulus inguinalis profundus. ved 7. føtalmåned vil testis være nede ved angulus inguinalis superficialis. Kort før fødslen vil testis gå ned i scrotum. Peritoneum vil uafhængigt af testis vandre ned i scrotum og danne tunica vaginalis.
Scrotums lag: hvad bliver til hvad? (yderst til inderst)
Fascia scarpa bliver til fascia dartos og m. dartos.
M.obliquus externus abdominis bliver til fascia spermatica externus,
M. obliquus internus abdominis bliver til fascia cremastica og m. cremaster.
Fascia transversalis bliver til facia spermatica interna.
Beskriv kort udvikling af prostata.
Kirtler kommer fra endoderm. Bindevæv og muskler kommer fra mesoderm.
Fra hvilke celler opstår primordiale kønsceller?
epiblast.
Beskriv epididymis (bitestiklen)
Den ligger langs bagkanten lidt op af lateralfladen. Dens funktion er modning og opbevaring af sædcellerne. Den inddeles i en caput, corpus og cauds. Ductuli går fra ductuli eferentes til ductus epididymis og så ductus deferens.
Beskriv hinderne i epididymis. (yderst mod inderst)
Fascia spermatica externa som går over til m. obliquus externus aponeurosen. Fascia cremasterica (og m. cremaster) som går til m- obliquus internus. Fascia spermatica interna som bliver til fascia transversalis længere oppe. Tunica vaginalis testis som indeles i lamina viscerale og lamina parietale.
Hvilke hinder i epididymis er peritoneum deriveret og hvilke er bugvægsderiveret.
Tunica vaginalis testis er peritoneum deriveret.
de tre yderste (Fascia spermatica interna, Fascia cremasterica og Fascia spermatica externa) er bugvægsderiveret.
Beskriv arterieforsyningen til testis.
Arterielle forsyning kommer fra a. Testicularis. Den udspringer fra aorta abdominalis ved L2 niveau. Herfra løber den retroperitonealt gennem lyskekanalen, ned gennem funiculus spermaticus og så mediastinum testis. Den anastomoserer ofte med a. Ductus deferens og a. Cremasterica.
Beskriv venøs drænage fra testis
Fra Mediastinum testis løber det til plexus pampiniformis og så omkring a. Testicularis. Den bliver så til v. Testicularis og tømmer i v. Renalis sin. Og v. Cava inferior.
Beskriv nerverne for testis.
Nerverne er vasomotoriske, dvs. de er vasokontraherende. De løber fra T10 segmentet til nn. Splanchnici thoracici minores til plexus abdominalis, coaliacus et renalis og så til plexus testicularis.
Hvad indeholder funiculus spermaticus (sædstrengen)?
- ductus deferens
- a. testicularis, a. ductus deferentis, og a. cremasterica
- plexus pampiniformis
- lymfekar fra testis
- plexus testicularis (autonome plexus) samt ramus genilaris n. genitofemoralis til m. cremaster og hinderne.
- scrotums hud
- udenfor hinderne løber n- ilioinguinalis.
Beskriv funiculus spermaticus.
Den er 12-14 cm lang og lillefinger tykkelse. Den forløber fra anulus inguinalis profundus til bagkanten af testis. Den har 3 bugvægsderiveret hinder.
Beskriv ductus deferens forløb og relationer.
Den starter ved cauda epididymis. Den er medialt for epididymis og bagkanten af testis. Den går gennem funiculus spermaticus. Den går gennem anulus inguinalis superficialis -> canalis inguinalis og anulus inguinalis profundus. Den går så i krog med a. og v. epigastrica inf. med retning mod spina ischiadica. Den løber medialt for vasa iliaca externa, n. og v. orburatoria, v. vesicalis og ureter. den går i vinklen mellem fundus vesicae urinaria og rectum. Så går den til ampulla ductus derentis og bliver til ductus ejaculatorius.
Beskriv vesicula seminalis.
Det er 2 tyndvæggede organer (én på hver side). De er placeret i vinklen mellem fundus vesicae og rectum. Overfladen er puklet og lumen er fyldt med divertikler. Ductus excretorius forbinder dem med ampulla ductus deferentis -> danner sammen ductus ejaculatorius. Deres funktion er at deres sekret er vigtig for sædcellernes bevægelighed og næring.
Beskriv arteriel forsyning af ductus deferens, funiculus spermaticus og vesicula seminalis.
A. Ductus deferens udspringer fra a. Iliaca interna eller a. Vesicular. Den forsyner ductus deferens. Den anastomoserer med a. Cremasterica og a. Testicularis.
A. Cremasterica forsyner hinder og m.cremaster. Den udspringer fra a. Iliaca externa. Den anastomoserer med a. Ductus deferens og a. Testicularis.
Aa. rectales media et inferiore og aa. vesicales inferiores forsyner ampulla ductus deferens og vesiculae seminalis.
Beskriv venøs drænage af ductus deferens, funiculus spermaticus og vesicula seminalis.
Plexus pampiniformis, plexus venosus vesicales og plexus venosus prostaticus.
Angiv lymfeknude af ductus deferens, funiculus spermaticus og vesicula seminalis.
lnn. lumbales.
Beskriv innervation af ductus deferens, funiculus spermaticus og vesicula seminalis.
Sympatiske fibre kommer fra L1 og L2 og løber via nn.splanchnici lumbales til plexus hypogastricus inf. Og så plexus deferentialis.
Cremastor og Hinderne på funiculus spermaticus (fascia cremasterica, fascia spermatica interna, fascia spermatica externa) har ramus genitalis n. Genitofemoralis.
Angiv prostatas 5 lapper.
forlap, 2 sidelapper, mellemlap og baglap.
Beskriv prostatas arterielle forsyning.
Den forsynes via aa. vesicales inferiores og aa. rectales mediae.
Beskriv prostatas venøse drænage.
plexus venosus proststicus til plexus venosus vesicalis.
Angiv de lymfekar som prostata går til.
lnn. iliaci og lnn. sacrales.
Beskriv innervation af prostata.
Sympatiske fibre: T10.L2 -> plexus hypogastricus -> plexus prostaticus
parasympatiske fibre: s2-s4 -> plexus prostaticus.
Beskriv scrotum.
Det er en hudsæk hængende fra penisroden og symfysen.
Angiv scrotums lag fra yderst til inderst.
hud Tunica dartos (vigtig for temperaturregulering) Løs bindevæv med kar og nerver Fascia spermatica externa Fascia cremasterica og m. cremasterica Fascia spermatica interna Tunica vaginalis testis.
Beskriv arterielle forsyning af scrotum.
Forside: a. femoralis går til aa. pudendae externa og så rr. scrotales anterior.
Bagside: a. iliaca interna går til aa. pudenda interna og så til rr. scrotales posterior.
Beskriv den venøse drænage i scrotum.
Venerne følger arterierne og anastomoserer også med plexus pampiniformis.
Angiv lymfeknuden for scrotum.
lnn. inguinalis superficialis.
Beskriv innervationen af scrotum.
Forside: Det er nn. scrotales anterior som kommer fra fra n. ilioinguinales
Bagside: nn. scrotales posterior som kommer fra n. pudendus.
Beskriv cremasterrefleksen.
Berøring på scrotum eller innerlår vil innervere n. Ilioinguinalis som går op til rygmarven og så via interneuroner til n. Genitofemoralis ramus genitalis. Her vil man så aktivere musklen, så der sker elevation af testis.
Angiv tilhæftning af penis.
ved diaphragma urogenitale, symfysen og de forende rami.
Angiv de 3 overordnet dele af penis.
glans penis
corpus penis
radix penis
Beskriv glans penis.
Det er den perifære ende af corpus spongiosum penis. Den dækkes af tynd hud og preputium.
Den har en spalteformet åbning som hedder ostium urethrae externum.
Afgrænsning: Krave som hedder corona glandis. Linjen sulcus coronarius.
Preputium (forhuden) hæfter i sulcus coronarius og har forstærkningen frenulum preputium.
Beskriv corpus og radix penis.
Corpus penis har en midstille fure og v. dorsalis penis superficialis løber her på corpus. På undersiden findes corpus spongiosum som fremspring.
Radix har spatium perineum superficiales, bulbus penis, m. bulbospongiosus, crura penis, m. ischiocarvernosus.
Beskriv penis fiksation.
Den er bagtil fast fikseret i penislogen.
Fortil er lig. suspensorium penis som går fra symfysen og linea alba til fascia penis profunda. Der er også lig. fundiforme penis som går fra fascia superficialis abdominis ud i fascia superficialis penis (tunica dartos).
Beskriv corpus penis lag.
- tynd og løsbundet hud
- facia penis superficialis (temperaturfølsom)
- det løse bindevævslag
- fascia penis profunda
- tuncia albuginea
- kavernøs væv
Beskriv arterieforsyning til penis.
Corpus spongiosum forsynes via a. bulbi penis og a. urethrales som begge kommer fra aa. pudendae internae.
Corpus cavernosum forsyndes via a. profunda penis og a. dorsalis penis som løber til aa. helicinae. (de kommer fra aa. pudendae internae).
Hud og fascie forsynes af aa. pudendae externse, aa. perineales og aa. dorsalis penis.
Beskriv den venøse drænage af penis.
profund er vv. dorsalis penis profundae.
Superficielt er v. dorsalis penis superficialis.
Angiv lymfeknude for penis (corpus og glans penis).
lnn. inguinalis superficialis.
Beskriv innervationen af penis.
Innervation er n. Dorsalis penis som kommer fra n. Pudendus. (somatosensorisk).
Den autonome er nn.splanchnici pelvici og plexus hypogastricus
Beskriv erektion.
Dette er parasympaticus og somatisk.
Stimuli
a. Olfaktorisk
b. Visuelt
c. Auditivt
d. Berøring
1. N. Dorsalis penis som går til n.pudendus og sender signalet videre.
2. autonomt går signalet gennem n. Plevicus til plexus pelvicus
3. Svulmelegemerne fyldes med blod. Her vil den venøse drænage aflukkes, så blodet staser op i penis.
4. Kontraktion af m. Ischiocavernosus ved hjælp af n. Pudendus. Dvs. penis går opad.
Parasympaticus afslapper de glatte muskelceller omkring kaverner og i blodkar, som herved fyldes med blod. De store centrale kaverner fyldes først. De små periffere kaverner og vener komprimeres mod tunica albuginea,.
Beskriv ejakulation.
Dette er somatisk og sympatisk.
Dette er fremføring af sæden fra urethra prostatica til og ud af ostium urethrae externum.
- M sphincter urethea internus lukkes af så sædcellerne ikke kan komme op i blæren.
- Kontraktion af glat muskulatur omkring urethrea (coprus sungiosum)
- Kontraktion af m. Bulbus spongiosus via n. pudendus
Når sæden rammer urathre i bulbus penis, vil der initeres en refleks som via sensoriske afferente fibre påvirker de motoriske neuroner i forhornet ud for S2-S4. De efferente motoriske fibre i n. pudendus innververer m. bulbospongiosus og m. ischiocavernosus. Samtidig innerveres bækkenmuskler, så der udføres bækkenkipning.
Hvad er funktion er gll. gulbourethrales?
de afgiver sekret under erektion for at gøre sædcellernes passage lettere
Beskriv emission i penis.
Dette er transport af sæceller fra cauda epididymidis til urethra i prostata. Der sker peristaltisk kontraktion af den glatte muskulatur i ductus deferens væggen. Så er der sekretion af sædsafter fra vesicula seminalis og prostata ved stimulering af myoepiteliale celler.
