H ana regio perinealis og foster (placenta og kredsløb) Flashcards
Hvad hedder det store bækken på latin?
Pelvis major
Hvad hedder det lille bækken på latin?
Pelvis minor
Hvad adskiller det store bækken fra det lille bækken?
linea terminalis
Hvad består linea terminalis af?
os sacrums basis forkant, linea arcuata og crista pubica.
Hvad er indgangen til det lille bækken?
linea terminalis
Hvad hedder bækkenindgangen?
Apertura pelvis superior
Hvad hedder bækkenudgangen?
Apertura pelvis inferior
Hvad består bækkenudgangen af?
- symfysen underkant
- de forenede rami
- tubera ischiadica
- ligg. sacrotuberale
- os coccygis
Hvad er conjugata vera?
Den korteste diameter i bækkenet. Fra promontoriet til symfysen.
Hvor er diameter obliqua?
Diagonalt i bækkenet.
Beskriv diatantia spinarum.
Det afgrænser den benede fødselsvej i det lille bækken. Det er fra spina ischiadica til spina ischiadica i den anden side.
Hvad er diamter transversa?
Den største diameter i bækkenet. Det er fra forende rami til anden forenede rami.
Beskriv conjugata diagonalis.
Det er afstanden fra underkanten af symfysen til promontoriet. Det måles ved exploratio vaginalis. Er over 12,5cm.
Beskriv forskel på mandlig og kvindelig bækken i forhold til bækkenindgangen.
Kvinden er tværoval.
Manden er hjerte-/nyreformet
Beskriv forskel på mandlig og kvindelig bækken i forhold til fossa iliaca.
K - lav
M - høj
Beskriv forskel på mandlig og kvindelig bækken i forhold til angulus subpubicus.
K - 70-90 grader
M - 50-60 grader
Beskriv forskel på mandlig og kvindelig bækken i forhold til spina ischiadica.
K - længere fra hinanden
M - tættere på hinanden
Beskriv forskel på mandlig og kvindelig bækken i forhold til os pubis.
K - større
M - mindre
Beskriv forskel på mandlig og kvindelig bækken i forhold til ramus inferior ossis pubis.
K - smallere
M - kraftigere
Beskriv forskel på mandlig og kvindelig bækken i forhold til incisura ischiadica major.
K - lavt og bredt
M- højt og smalt
Beskriv diaphragma pelvis.
Det er en skålformet muskel, der aflukker bughulen nedadtil.
Den består af m. levator ani (som deles op i m. pubococcygeus og m. iliococcygeus) og m. coccygeus.
Hele diaphragma pelvis innerveres af n. pudendus.
Beskriv m. pubococcygeus
Udspring: bagsiden af os pubis Insertion: - centrum tendineum perinei. - rectum - lig. anococcygeum - os coccygis Innervation: n. pudendus.
Underopdeling: m. levator prostae, m. pubovaginalis og m. puborectalis (er en slynge om endetarmen).
Beskriv m. iliococcygeus.
Udspring: arcus tendineus m. levatorius ani Insertion: - lig. anococcygeum - os coccygis Innervation: n. pudendus.
Beskriv m. coccygeus.
Udpsring: spina ischiadica
Insertion: sidekanten af os sacrum og os coccygis.
Innervation: n. pudendus.
Beskriv levatorspalten.
Den findes i midtlinjen mellem de to mm. pubococcygeus. Her passerer urethra og vagina. Den forstærkes af muskelpladen: diaphragma urogenitale.
Beskriv regio perinealis.
Det er området over apertura pelvis inferior. Det når i dybden ind til diaphragma pelvis.
Det inddeles i to af en tværgående linje mellem tuber ischiadica. De to dele er regio urogenitalis og regio analis.
Denne grænse er svarende til forløbet af mm. transversi perinei superficialis og centrum perinei.
Angiv afgrænsning af regio perinealis.
fortil: symfysens underkant
bagtil: os coccygis
lateralt: sulcus genitofemoralis og m. gluteus maximus.
Beskriv regio urogenitalis.
Det opdeles i to afsnit:
- spatium superficiale perinei (penis logen hos manden)
- spatium profundum perinei (også kaldes diaphragma urogentiale)
Det passeres af urethra samt nederste del af vagina og genitalia externa feminina hos kvinden.
Beskriv spatium superficiale perinei.
Det består af 3 muskler:
- m. ischiocarvernosus
- m. bulbospongiosus
- m. transversus perinei superficialis
Hos manden er det penislogen som består af radix penis, 3 muskler, bindevæv og fedtvæv.
Beskriv m. ischiocarvernosus
Udspring: de forenede rami
Insertion:
M - I tunica albuginea penis på bagerste del af dorsum penis
K - crura clitoridis
Funktion:
M - komprimerer crura penis så blod løber til corpora cavernosa
K - komprimerer crura clitoridis.
Beskriv m. bulbospongiosus.
Udspring: centrum perinei. Hos manden er der også median raphe.
Insertion:
M - dybere fibrer omslutter ringformet bulbus penis. De overfladiske fibre danner fascia penis profunda.
K - I vinklen mellem crura clitoridis og på dorsum clitoridis.
Funktion:
M - komprimerer bulbus penis så blod går til corpus spongiosum og kompression af urethra
K - svag sphincter af vagina og komprimering af gl. vestibulares majores.
Beskriv m. transversus perinei superficialis.
Udspring: Ramus ossis ischii
Insertion: Centrum perinei
Funktion: Fikserer centrum perinei
Beskriv fascia perinei superficialis.
Det er en tynd, overfladisk fascie, der dækker regio urogenitalis.
Udstrækning:
- raphen i m. bulbospongiosus
- lateralt: de forenede rami
- bagtil: bagkanten af diaphragma urogenitale
Hos manden:
Fortil fortsætter den i tunica dartos scroti, hvorved forbindelse til BV i scrotum og den frie del af penis
Beskriv spatium profundum perinei kort.
Det er det samme som diaphragma urogenitale.
Det er en trapezformet, muskeltendinøs vøvsplade mellem de forenede rami.
Beskriv hvad spatium profundum perinei er opbygget af.
- membrana perinei = fascia diaphragmatis urogenitalis inferior
- 2 muskler. m. transversus perinei profundus og m. sphincter urethra externus.
- fascia diaphragmatis urogenitalis superior
Beskriv hvad der passerer spatium profundum perinei.
- urethra
- vagina
- lacuna subarcuata som er en spalte under lig. arcuatum pubis, hvor v. dorsalis penis/v. clitoris profunda passerer.
Beskriv m. transversus perinei profundus.
Det er en flad muskel i diaphragma urogenitale.
Udspring: rami ossium ishiorum
Insertion: i midtlinjen med modsidig muskel.
Beskriv m. sphincter urethrae externus
Den er ringformet og omgiver urethrae.
Udspring:
- de forenede rami
- lig. transversum perinei
- membrana perinei
Beskriv arterieforsyningen af regio urogentialis.
Aa. pudendae internae -> a. perinealis -> rr. scrotales /labiales posteriores
Beskriv venedrænage for regio urogenitalis
VV. pudendae internae, som følger arterierne.
Beskriv lymfedrænage for regio urogenitalis
lnn. inguinales superficiales
Beskriv sensorisk og motorisk innervation for regio urogentialis.
SENSORISK:
- huden på perineum: nn. labiales posteriore og nn. rectales inferiores ( fra nn. pudendei)
- scrotum og labium majus:
- forrest: n. ilioinguinalis og r. genitali n. genitofemoralis
- bagerst: n. pudendus og n. cutaneus femoris posterior
MOTORISK:
- nn. pudendei
Beskriv regio analis
Den er ens for begge køn.
Den indeholder canalis analis og fossa ischioanalis
Beskriv fossa ischioanalis generelt.
Det er en kileformet region under diaphragma pelvis, mellem analkanalen og bækkenvæggen.
Det indeholder corpus adiposum fossa ischioanalis med fibrøse strenge.
M. obturatorius internus er beklædt med fascia obturatoria. Den indeholder canalis pudendalis med n. pudendus og v. pudenda interna.
Øverst i fossa passerer nn. rectalis inferiores og v. rectalis inferior fra canalis pudendalis til analkanalen.
Beskriv afgrænsningen og udstrækning af fossa ischioanalis.
AFGRÆNSNING: Basalt: huden i regio analis Medialt: m. sphincter ani externus Superiort: m. levator ani Lateralt: m. obturatorius internus
UDSTRÆKNING:
Bagtil: under m. gluteu maximus
Fortil: profund for spatium profundum perinei
Beskriv funktion af fossa ischioanalis.
Funktion: kan tilpasse sig analkanalens svingende volumen og yder ikke modstand for fæces.
Beskriv placenta
Det er et midlertidigt organ, der ernærer fosteret under graviditeten.
Placenta skaber tæt kontakt mellem celler fra fetus og moder uden at udløse en immunologisk reaktion.
Placenta udskilles som en del af efterbyrden efter fødslen.
Funktioner:
Udveksling af ilt og næringsstoffer mellem moder og føtus. Det er også et vigtigt endokrint organ (danner hCG og progesteron)
Beskriv placentas bestanddele.
Placenta består af 2 dele:
- chorion pladen (chorion frondosum) =den føtale del
- basalpladen (decidua basalis) = den maternelle del
Hvad er efterbyrden?
- placenta
- fosterhinderne (amnion og chorion)
- navlesnoren
Beskriv embryologi af placenta
Zygoten implanteres i uterinvæggen på dag 9. Den består af embryoblast (bliver til fosteret) og trofoblast (bliver til placenta).
Trofoblasten differentierer til cytotrofoblast og syncytiotrofoblast.
Lakuner dannes i syncytiotrofoblasten.
Så sker der endovaskulær invasion = de maternelle sinusoider over i lakunerne så der dannes det uteroplacentale kredsløb.
Endometriet undergår decidua reaktion så der dannes decidua basalis.
Chorion udgøres af den ekstraembryonale mesoderm og trofoblastvævet. Chorion ved den embryonale pol med villus kaldt chorionpladen.
Beskriv embryologi af chorion villi.
Cytotrofoblastcellerne prolifererer som cellesøjler ind i syncytiotrofoblasten og dækkes af denne. Således dannes de første chorion villi =primær villi.
Det ekstraembryonale mesoderm vokser med ind i villuskernen i retning mod decidua og danner en kerne af bindevæv = sekundære villi.
De mesodermale celler differentierer til små kapillærer =tertiær villi (funktionelle og strukturelle enhed i placenta.
Hvad er den funktionelle og strukturelle enhed i placenta?
tertiær villi
Hvad er placentabarrieren?
Det føtale blod i kapillærerne i villus er kun adskilt fra det maternelle blod i det intervilløse rum af:
- syncytiotrofoblast (og dets basalmembran)
- sparsomt bindevæv
- endothelet i kapillærerne (og basalmembran)
Beskriv placentakredsløbet.
Iltfattigt blod fra føtus løber gennem aa. umbilicales gennem navlestrengen ud i chorionkarrene og når ud til villi.
Maternelt blod fra spinalarterierne gennemtrænger decidua basalis og leverer iltrigt blod til det intervillløse rum.
Stofudveklsing: Det nu iltrige blod løber tilbage via chorionkarrene og v. umbilicalis gennem navlesnoren og tilbage til fosteret.
Beskriv fosterhinderne generelt.
Inderst findes amnion, som afgrænser amnionhulen.
Yderst findes chorion, som afgrænser chorionhulen.
Beskriv chorion hinden.
Chorion: ved den embryonale pol er villi meget veldudviklet og kaldes chorion frondosum. Det udgør chorionpladen og den føtale del af placenta. I den ab-embryonale pol degenerer villi og chorion kaldes her chorion leave.
Beskriv decidua.
Decidua er den del af uterinvæggens endometrium som afstødes.
Det kan opdeles i:
- decidua basalis som er ved den embryonale pol og udgør den maternelle del af placenta
- decidua capsularis som er ved den ab-embryonale pol. Den er tynd
- decidua parietalis som er den øvrige slimhinde i uterus
Hvad sker der med amnion, chorion og decidua ved vækst?
I takt med den øgede vækst smelter amnion, chorion leave og deciduae parietalis sammen og udfylder uterinkaviteten.
Beskriv amnion.
Dette er vandhinden og er den inderste af de 2 fosterhinder. Den er tynd, blank og spejlende hinde.
Den omslutter amnionhulen med fostervandet, som fosteret ligger i.
Den er let afløselig fra placenta og chorion, men mere adhærent til navelsnoren.
Den udskilles som en del af efterbyrden.
Den dannes af amnioblaster (epiblastceller, der støder op til cytotrofoblasten).
Beskriv chorion.
Dette er læderhinden og er den yderste af de 2 fosterhinder. Den er tyk og fibrøs.
Der er flager af decidualvæv adhærent til ydersiden.
Den udskilles som en del af efterbyrden.
Beskriv den fuldbårne placenta.
Den er skiveformet. Den har en diameter på ca. 20 cm. Den er 2-3 cm tyk. Den vejer ca. 500g. Den er blød og svampet og er fyldt med maternelt blod.
Den er ofte tilhæftet bagvæggen af corpus uteri.
Den fylder ca. 30% af den intrauterine kavitet under graviditet.
Den udskilles som en del af efterbyrden efter fødslen.
Beskriv den maternelle side (udvendige) af den fuldbårne placenta.
Den har en rødbrun sårflade.
Den er opdelt i 15-20 cotyledoner som dannes af septa placentae fra decidua.
På ydersiden er decidua basalis, som er tynd, gråt og let afløseligt overtræk. Dette er afstødt endometrium.
Beskriv den føtale side (indvendige) af den fuldbårne placenta.
Dette består af chorionpladen (chorion frondosum) og er dækket af amnion. Navlesnoren (funiculus umbilicalis) hæfter centralt på den føtale side og er beklædt med amnion.
Radierende kar fra aa. og v. umbilicales (chorionkarrene) spreder sig fra navlesnoren ud på den føtale side af placenta.
Angiv de tre shunts i fosterets kredsløb.
- Ductus venosus som er en shunt mellem v. umbilicalis og v. cava inferior
- Foramen ovale som er et shunt mellem atrium dextrum og atrium sinistrum
- Ductus arteriosus som er et shunt mellem truncus pulmonalis og arcus aortae.
Beskriv fosterets kredsløb (trin 1-11)
1) Næringsrigt og iltet blod løber fra placenta til v. umbilicalis
2) halvdelen løber gennem ductus venosus, udenom leveren, direkte ind i v. cava inferior
3) Den anden halvdel løber via v. portae til leveren
4) Fra v. cava inferior løber blodet ind i atrium dextrum
5) Shuntes gennem foramen ovale til atrium sinistrum
6) Løber videre ned til ventriculus sinister
7) Pumpes ud gennem arcus aortae og dens grene til hoved/hals/overekstremiteter
8) Blod fra v. cava superior løber ind i atrium dextrum og så ventriculus dextrum
9) Pumpes ud i truncus pulmonalis
10) Det meste af dette blod shuntes via ductus arteriosus over i arcus aortae (udenom aa. pulmonales og lungekredsløbet)
11) Det delvist afiltede blod løber nu gennem aorta abdominalis, a. iliaca communis, a. iliaca interna til underekstremiteterne og slutteligt aa. umbilicales tilbage til placenta.
Hvorfor er fosterets overkrop og overekstremiteter mere udviklet end dets underkrop og underekstremiteter?
Dette er fordi der kommer mest iltrigt blod til overkroppen pga. ductus arteriosus.
Beskriv ændringerne ved fødslen for foramen ovale.
Aa. umbilicales (altså navlesnoren) afklippes, hvilket afbryder forsyningen til/fra placenta.
Lungekredsløbet etableres:
- venstre atrium fyldes med iltet blod fra vv. pulmonales
- mindre modstand i lungekredsløb
Trykket i venstre atrium stiger.
Trykket i højre atrium (og ventrikel) falder
Septum primum presses ind mod ostrium secundum så foramen ovale lukkes.
Beskriv ændringerne ved fødslen for ductus arteriosus.
Lungekredsløbet etableres: blod fra højre ventrikel løber fra truncus pulmonalis gennem aa. pulmonales (løber ikke længere op i ductus arteriosus)
Trykket i aorta er højere end truncus pulmonalis. Det iltet blod fra arcus aortae løber da ned i truncus gennem ductus arteriosus.
Det iltede blod igangsætter her kemiske signaler, så der sker proliferation og kontraktion af glatte muskelceller. Dette gør at der sker funktionel lukning af ductus arteriosus. Den omdannes efter 3-4 måneder til lig. arteriosum.
Beskriv postnatal cirkulation (hvad bliver til hvad).
foramen ovale -> fossa ovalis
Ductus arteriosus -> lig. arteriosum
Ductus venosus -> lig. venosum
V. umbilicalis -> lig. teres hepatis
Aa. umbilicales -> ligg. umbilicalia medialia
Urachus -> lig. umbilicale medianum
