Generel traumatologi Flashcards
Nævn mulige årsager til fraktur
Direkte traume Indirekte traume Træthedsbrud/stressfraktur Patologisk fraktur Osteoporosefraktur
Højenergifraktur
Lavenergifraktur
Nævn frakturtyper
Tværfraktur: direkte f.eks. spark
Skråfraktur: direkte eller indirekte
Spiralfraktur: vridtraume
Komminut fraktur: direkte
Kompressionsfraktur: sammentrykning, osteoporose
Indkilet fraktur: f.eks. collum femoris eller colles
Avulsionsfraktur: afrivning af knogle med sene
Mejselfraktur: traumatisk deling af ledflade
Beskriv klassifikationen af lukkede bløddelsskader
Tscherne:
- Grad I: intakt hud, ødem, hæmatom
- Grad II: fokal hudekskoriation, subkutan fascieoverrivning, hæmatom
- Grad III: dybe hudekskoriationer, iskæmi, subkutan stripning, muskelnekrose, kar-nerveskade
Beskriv klassifikationen af åbne bløddelsskader
Gustilo-Anderson:
- Grad I: simpel hudperforation indefra
- Grad II: hudperforation udefra
- Grad IIIA: svær bløddelslæsion, hudtab, højenergitraumer
- Grad IIIB: vævstab, periostal stripning, højhastighedsskudlæsion
- Grad IIIC: som IIIB + rekonstruktionskrævende arterieskade
Nævn typiske børnefrakturer
Green stick-fraktur: < 10 år
Epifysiolysefraktur: < 14-16 år
Beskriv Salter-Harris klassifikationen af epifysiolysefrakturer
Type I: simpel epifysiolyse
Type II: partiel epifysiolyse med metafysefragment
Type III: partiel epifysiolyse med epifysefragment
Type IV: frakturlinje gennem epifyse, epifyseskive og metafyse
Type V: kompression af ledflade og epifyseskive
Nævn objektive fund, der giver mistanke om fraktur
Synlig eller palpabel deformitet Lokal hævelse Ekkymoser Knogleømhed (direkte og indirekte) Nedsat funktion
Hvornår er der indikation for CT ved fraktur
Ved ledfladeinvolvering (undtagen maleolfrakturer) og columnafraktur
Beskriv frakturheling
Rørknogle:
- Hæmatomstadiet: blod og plasmainfiltration
- Proliferationsstadiet: proliferation af osteogene celler
- Callusdannelse: differentiering af osteogene celler - knogletrabekler, brusk og prolifererende celler
- Konsolidering: remodellering
Spongiøs knogle:
- Heling uden callusdannelse
Hvor lang er helingstiden for frakturer?
Mellem 3 uger og 5 mdr. afhængig af frakturlokalisationen og -typen
Nævn de tre hovedprincipper i frakturbehandlingen
Reposition
Immobilisation/retention/fiksation
Genoptræning
Nævn indikationer for immobilisation
Retention
Forhindre bevægelse, der modvirker heling
Smertelindring
Nævn forskellige metoder til immobilisation
Gipsbandagering
Funktionel bandagering: f.eks. Sarmientobandage (humurus)
Kontinuerlig ekstension: f.eks. plasterstræk (børn)
Intern fiksation
Ekstern fiksation: ved bløddelsskade, damage control
Nævn forskellige metoder til intern fiksation
Skrueosteosyntese: fiksation af mindre fragmina
Osteosyntese med skinne og skrue: lange rørknogler (metafyse), lednære og intraartikulære frakturer
Osteosyntese med glideskrue eller parallelle skruer: pertrochantære collum femoris frakturer
Marvsømning: diafysære femur og tibia frakturer
Kirschner-tråde og stålsøm: phalanxfrakturer
Cerklage: skrå- og spiralfrakturer på rørknogler
Beskriv genoptræningen efter fraktur
6 uger med ubelastede øvelser
Herefter belastede øvelser, funktionstræning, gangtræning og træning af daglige færdigheder
Nævn komplikationer i det tidlige behandlingsforløb relateret til fraktur
Infektion: smerter + feber
Bandagetryk: udtalte smerter, smerte ved passiv bevægelse distalt for bandage, manglende perifer sensibilitet
Kompartmentsyndrom: iskæmiske smerter
Nævn absolutte indikationer for UE-amputation
Kontamineret traumatisk amputation
N. ischiadicus- eller n. tibialislæsion kombineret med åben grad IIIC-læsion
Iskæmitid > 6-8 timer uden nedkøling
Påvirket almentilstand (hypotension, DIC, ARDS)
Nævn komplikationer i det sene behandlingsforløb relateret til fraktur
Forsinket heling og pseudoartrose: hypertrofisk eller atrofisk
Avaskulær nekrose: f.eks. caput femoris, proximale os scaphoideum, corpus tali
Heling i dårlig stilling
Refleksdystrofi: smerter + hyperæstesi + rødme/varme -> cyanose/kølighed + hud-/negleatrofi
Nævn årsager til pseudoartrose
Mangelfuld reposition Bløddelsinterposition Inadækvat stabilisering Inadækvat blodforsyning Infektion
Hvilken temperatur kan hud normalt tåle?
45 grader
Beskriv 9 %-skalaen ved forbrænding
Hoved: 9 %
Truncus: 36 %
OE: 9 % hver
UE: 18 % hver
Håndfladen udgør 1 % af legemsoverfladen
Beskriv forbrændingsgraderne
Grad I: rød og øm hud, bevaret sensibilitet
Grad II: epidermisnekrose, blæredannelse, bevaret sensibilitet
Grad III: involvering af alle hudlag, evt. fascie, muskel, knogle, kar og nerver, desensibiliseret
Beskriv behandlingen af forbrændinger
Lette forbrændinger: < 10-15 %, grad I eller II
- Afkøling med koldt vand i ½-1 time
- Analgetika
- Afvaskning (sterilt saltvand + sæbe)
- Afklipning af bullae
- Vaselinimprægneret gaze inderst
- Rigeligt gazekompresser yderst
- Skift efter 10 dage
- Evt. tetanus + antibiotika
Svære forbrændinger: > 10-15 %
- Luftvejssikring + væsketerapi
- Afvaskning (sterilt saltvand + sæbe)
- Tetanus + antibiotika
- Protein- og kulhydrattilførsel
- Åben behandling: isolation, sårskorpe inden 2-4 dage
- Kirurgisk behandling: ved dybere forbrænding, efter 5 dage
Nævn komplikationer til forbrænding
Hypovolæmisk shock Nyreskade Infektion Kontraktur Skæmmende cikatricer
