Almen ortopædi Flashcards

1
Q

Nævn årsager til amputation

A
  • Aterosklerose: intermitterende smerter, forværres ved elevation, rød til cyanotisk hud, ømme sår, nekrose
  • Diabetes mellitus
  • Traume
  • Malign tumor
  • Postoperative komplikationer (f.eks. osteomyelit)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Beskriv den præoperative optimering ved amputation

A

Karkirurgisk vurdering: rekonstruktionsmuligheder
Hudblodtryks- og hudperfusionsmåling: > 30 mmHg
Almentilstand: optimering
Laboratorieundersøgelser
Tromboseprofylakse
Antibiotikaprofylakse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nævn forskellige amputationstyper

A

Tåamputation
Forfodsamputation
Mellemfods- og bagfodsamputation: sjælden
Crusamputation
Knæeksartikulation
Femuramputation
Hofteeksartikulation og hemipelvektomi: tumorkirurgi
Finger-, underarms- og overarmsamputation
Skuldereksartikulation
Interthorakoskapulær amputation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn komplikationer til amputation

A
Sårnekrose
Infektion
Stumpsmerter: epiduralanalgesi, p.o. analgetika
Fantomsmerter: TCA, gabapentin
Fantomfornemmelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn faktorer, der disponerer til infektion

A
Høj alder
Anæmi
Fedme
Hjerteinsufficiens
Anden infektion
KOL
Kronisk nyreinsufficiens
Rygning
Alkoholforbrug
Dårlig ET
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn laboratorieundersøgelser ved infektion

A

Leukocyt- og differentialtælling: ofte normal
CRP: monitorering af aktivitet
SR: monitorering ved kronisk osteomyelitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn billeddiagnostiske undersøgelser ved infektion

A

Rtg.: intraossøs absces
MR: bløddelsabsces
CT: osteomyelit
UL: bløddelsinfektion
Knogleskintigrafi: ikke specifik for infektion (radioaktivt bisfosfonat)
Leukocytskintigrafi: knogler med anden kendt patologi
FDG-PET- og SPECT-CT: kroniske knogleinfektioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv behandlingen af subkutane abscesser (ofte S. aureus)

A

Drænage + oprensning

Åben behandling:

  • Alginatprodukt ilægges kaviteten i 1 døgn
  • Evt. sekundær suturering på dag 4

Primær suturering:

  • Præoperativ antibiotika i 6 timer
  • Gennemgribende suturering

Vakuumbehandling:
- Ved dybe abscesser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Nævn disponerende faktorer til nekrotiserende bløddelsinfektioner

A
Immunsuppression
Alkoholisme
Malign sygdom
Diabetes mellitus
Aterosklerose
Nyreinsufficiens
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv symptomer på nekrotiserende bløddelsinfektion

A
Diffus rød/brun hudfarve, evt. ødem
Evt. krepitation
Feber
Svært påvirket AT
Sløret sensorium
Anæmi
Hypotension
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Nævn komplikationer til nekrotiserende bløddelsinfektion

A

DIC
Multiorgansvigt
Død

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv behandlingen af nekrotiserende bløddelsinfektion

A

Kirurgisk revision
Antibiotika: meropenem + metronidazol + clindamycin
Tryktankbehandling ved anaerob infektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nævn årsager og udredning til postoperativ feber

A

Generel inflammatorisk postoperativ reaktion
Sårinfektion (dyb/superficiel): UL eller MR
Epidural absces: MR
Pneumoni: st. p. + rtg. thorax
UVI: stix + D+R
DVT: UL
Lungeemboli: TEE eller CT-angio (d-dimer)
Postoperativt hæmatom: UL eller MR

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er forskellen på superficiel og dyb infektion?

A

Superficiel: over fascieniveau (hud + subcutis)
Dyb: under fascieniveau

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv behandlingen af postoperativ sårinfektion

A

Diagnostik: UL

Spaltning af cikatrice + oprensning
Fremmedlegeme fjernes hvis infektionen opstår > 3 mdr. postoperativt
Antibiotika i 10 dage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv behandlingen af posttraumatiske infektioner

A

Bidsår: p.o. penicillin

Større revisionskrævende læsioner og åbne frakturer: i.v. antibiotika

17
Q

Beskriv patofysiologien ved osteomyelit

A

Spredning: hyppigst hæmatogen, ellers direkte fra bløddele
Lokalisation: hyppigst metafyse (børn) pga. speciel blodforsyning, ellers columna
Udvikling: spredes centralt fra mod periost -> subperiostal absces + corticalissklerosering -> knoglehenfald (sekvestering)

18
Q

Hvad er den hyppigste agens hos voksne med osteomyelit?

A

S. aureus

19
Q

Nævn røntgenologiske tegn på akut osteomyelit

A

Positiv efter 2-3 uger:

  • Kortikal sklerosering
  • Udtynding af metafysær knogle
  • Hævelse af omgivende bløddelsvæv
20
Q

Angiv symptomer på akut osteomyelit

A

Smerter
Temperaturstigning
“Finger point ache”
Almen utilpashed

21
Q

Angiv symptomer på kronisk osteomyelit

A

Rolig fase:
- Asymptomatisk

Opblussen:

  • Smerter
  • Bløddelshævelse
  • Moderat forhøjet CRP, SR og leukocytter
22
Q

Nævn inddelingen af proteseinfektioner

A

Tidlige: 2-3 mdr. postop. - S. aureus eller gramnegative
Subakutte: år postop. - koagulase negative stafylokokker
Sene: hæmatogen spredning fra andet fokus

23
Q

Beskriv patofysiologien ved septisk artrit hos hhv. børn og voksne

A

Børn: hæmatogen eller spredning af akut osteomyelit - hyppigst hofteled (coxitis purulenta)

Voksne: traume eller iatrogen - ofte knæ og hofteled

24
Q

Angiv bakteriologien ved septisk artrit

A
S. aureus (hyppigst)
S. pygenes
S. pneumoniae
E. coli
Osv.
25
Q

Hvilke undersøgelser bør udføres på ledvæske ved mistanke om septisk artrit?

A
Mikroskopi
Dyrkning
TB-undersøgelse
Glukose (halvering i forhold til blod)
Protein (forhøjet)
Leukocytter (forhøjet)
Urat
Krystaller
26
Q

Angiv symptomer på septisk artrit

A

Alment medtaget
Feber
Hævelse, varme, rødme omkring led
Smerter

27
Q

Angiv diagnosekriterierne for reumatoid artrit

A

Min. 4 kriterier + > 6 ugers varighed:

  • Morgenstivhed
  • Svulst af min. 3 led
  • Svulst af hændernes led
  • Symmetrisk ledsvulst
  • Noduli reumatici
  • S-IgM-reumafaktor
  • Radiologiske forandringer
28
Q

Nævn kirurgiske behandlingsmuligheder ved reumatoid artrit

A

Synovektomi: reducerer kortvarigt symptomer, men bedrer ikke brusk- og knogledestruktion
Knogleresektion: smertelindring
Artroplastik, alloplastik, artrodese: fremskredne stadier

29
Q

Hvordan diagnosticeres fasciitis plantaris?

A

Palpatorisk ømhed medialt under hæl

30
Q

Beskriv det kliniske billede ved knoglemetastaser

A

Ukarakteristiske regionale smerter
Patologisk fraktur
Vægttab
Træthed osv.

31
Q

Hvilke organer bør screenes for cancer ved fund af knoglemetastaser

A
Lunge (rtg. thorax)
Mamma (inspektion, palpation, evt. mammografi)
Prostata (rektaleksploration, PSA)
Nyrer (palpation, U-blod, UL abdomen)
Thyroidea (palpation)
Testis (palpation, P-HCG, alfa-føtoprotein)
Ovarier (GU, CA-125)
Bloddannende organer (Ig, leukocytter)
32
Q

Nævn indikationer for ortopædkirurgisk intervention ved knoglemetastaser

A

Truet førlighed (opvejes mod livslængde og -kvalitet)
Instabil hvirvelfraktur
Metastaser i lange rørknogler (profylaktisk marvsøm)