Almen ortopædi Flashcards
Nævn årsager til amputation
- Aterosklerose: intermitterende smerter, forværres ved elevation, rød til cyanotisk hud, ømme sår, nekrose
- Diabetes mellitus
- Traume
- Malign tumor
- Postoperative komplikationer (f.eks. osteomyelit)
Beskriv den præoperative optimering ved amputation
Karkirurgisk vurdering: rekonstruktionsmuligheder
Hudblodtryks- og hudperfusionsmåling: > 30 mmHg
Almentilstand: optimering
Laboratorieundersøgelser
Tromboseprofylakse
Antibiotikaprofylakse
Nævn forskellige amputationstyper
Tåamputation
Forfodsamputation
Mellemfods- og bagfodsamputation: sjælden
Crusamputation
Knæeksartikulation
Femuramputation
Hofteeksartikulation og hemipelvektomi: tumorkirurgi
Finger-, underarms- og overarmsamputation
Skuldereksartikulation
Interthorakoskapulær amputation
Nævn komplikationer til amputation
Sårnekrose Infektion Stumpsmerter: epiduralanalgesi, p.o. analgetika Fantomsmerter: TCA, gabapentin Fantomfornemmelse
Nævn faktorer, der disponerer til infektion
Høj alder Anæmi Fedme Hjerteinsufficiens Anden infektion KOL Kronisk nyreinsufficiens Rygning Alkoholforbrug Dårlig ET
Nævn laboratorieundersøgelser ved infektion
Leukocyt- og differentialtælling: ofte normal
CRP: monitorering af aktivitet
SR: monitorering ved kronisk osteomyelitis
Nævn billeddiagnostiske undersøgelser ved infektion
Rtg.: intraossøs absces
MR: bløddelsabsces
CT: osteomyelit
UL: bløddelsinfektion
Knogleskintigrafi: ikke specifik for infektion (radioaktivt bisfosfonat)
Leukocytskintigrafi: knogler med anden kendt patologi
FDG-PET- og SPECT-CT: kroniske knogleinfektioner
Beskriv behandlingen af subkutane abscesser (ofte S. aureus)
Drænage + oprensning
Åben behandling:
- Alginatprodukt ilægges kaviteten i 1 døgn
- Evt. sekundær suturering på dag 4
Primær suturering:
- Præoperativ antibiotika i 6 timer
- Gennemgribende suturering
Vakuumbehandling:
- Ved dybe abscesser
Nævn disponerende faktorer til nekrotiserende bløddelsinfektioner
Immunsuppression Alkoholisme Malign sygdom Diabetes mellitus Aterosklerose Nyreinsufficiens
Beskriv symptomer på nekrotiserende bløddelsinfektion
Diffus rød/brun hudfarve, evt. ødem Evt. krepitation Feber Svært påvirket AT Sløret sensorium Anæmi Hypotension
Nævn komplikationer til nekrotiserende bløddelsinfektion
DIC
Multiorgansvigt
Død
Beskriv behandlingen af nekrotiserende bløddelsinfektion
Kirurgisk revision
Antibiotika: meropenem + metronidazol + clindamycin
Tryktankbehandling ved anaerob infektion
Nævn årsager og udredning til postoperativ feber
Generel inflammatorisk postoperativ reaktion
Sårinfektion (dyb/superficiel): UL eller MR
Epidural absces: MR
Pneumoni: st. p. + rtg. thorax
UVI: stix + D+R
DVT: UL
Lungeemboli: TEE eller CT-angio (d-dimer)
Postoperativt hæmatom: UL eller MR
Hvad er forskellen på superficiel og dyb infektion?
Superficiel: over fascieniveau (hud + subcutis)
Dyb: under fascieniveau
Beskriv behandlingen af postoperativ sårinfektion
Diagnostik: UL
Spaltning af cikatrice + oprensning
Fremmedlegeme fjernes hvis infektionen opstår > 3 mdr. postoperativt
Antibiotika i 10 dage
Beskriv behandlingen af posttraumatiske infektioner
Bidsår: p.o. penicillin
Større revisionskrævende læsioner og åbne frakturer: i.v. antibiotika
Beskriv patofysiologien ved osteomyelit
Spredning: hyppigst hæmatogen, ellers direkte fra bløddele
Lokalisation: hyppigst metafyse (børn) pga. speciel blodforsyning, ellers columna
Udvikling: spredes centralt fra mod periost -> subperiostal absces + corticalissklerosering -> knoglehenfald (sekvestering)
Hvad er den hyppigste agens hos voksne med osteomyelit?
S. aureus
Nævn røntgenologiske tegn på akut osteomyelit
Positiv efter 2-3 uger:
- Kortikal sklerosering
- Udtynding af metafysær knogle
- Hævelse af omgivende bløddelsvæv
Angiv symptomer på akut osteomyelit
Smerter
Temperaturstigning
“Finger point ache”
Almen utilpashed
Angiv symptomer på kronisk osteomyelit
Rolig fase:
- Asymptomatisk
Opblussen:
- Smerter
- Bløddelshævelse
- Moderat forhøjet CRP, SR og leukocytter
Nævn inddelingen af proteseinfektioner
Tidlige: 2-3 mdr. postop. - S. aureus eller gramnegative
Subakutte: år postop. - koagulase negative stafylokokker
Sene: hæmatogen spredning fra andet fokus
Beskriv patofysiologien ved septisk artrit hos hhv. børn og voksne
Børn: hæmatogen eller spredning af akut osteomyelit - hyppigst hofteled (coxitis purulenta)
Voksne: traume eller iatrogen - ofte knæ og hofteled
Angiv bakteriologien ved septisk artrit
S. aureus (hyppigst) S. pygenes S. pneumoniae E. coli Osv.
Hvilke undersøgelser bør udføres på ledvæske ved mistanke om septisk artrit?
Mikroskopi Dyrkning TB-undersøgelse Glukose (halvering i forhold til blod) Protein (forhøjet) Leukocytter (forhøjet) Urat Krystaller
Angiv symptomer på septisk artrit
Alment medtaget
Feber
Hævelse, varme, rødme omkring led
Smerter
Angiv diagnosekriterierne for reumatoid artrit
Min. 4 kriterier + > 6 ugers varighed:
- Morgenstivhed
- Svulst af min. 3 led
- Svulst af hændernes led
- Symmetrisk ledsvulst
- Noduli reumatici
- S-IgM-reumafaktor
- Radiologiske forandringer
Nævn kirurgiske behandlingsmuligheder ved reumatoid artrit
Synovektomi: reducerer kortvarigt symptomer, men bedrer ikke brusk- og knogledestruktion
Knogleresektion: smertelindring
Artroplastik, alloplastik, artrodese: fremskredne stadier
Hvordan diagnosticeres fasciitis plantaris?
Palpatorisk ømhed medialt under hæl
Beskriv det kliniske billede ved knoglemetastaser
Ukarakteristiske regionale smerter
Patologisk fraktur
Vægttab
Træthed osv.
Hvilke organer bør screenes for cancer ved fund af knoglemetastaser
Lunge (rtg. thorax) Mamma (inspektion, palpation, evt. mammografi) Prostata (rektaleksploration, PSA) Nyrer (palpation, U-blod, UL abdomen) Thyroidea (palpation) Testis (palpation, P-HCG, alfa-føtoprotein) Ovarier (GU, CA-125) Bloddannende organer (Ig, leukocytter)
Nævn indikationer for ortopædkirurgisk intervention ved knoglemetastaser
Truet førlighed (opvejes mod livslængde og -kvalitet)
Instabil hvirvelfraktur
Metastaser i lange rørknogler (profylaktisk marvsøm)
