Almen ortopædi Flashcards
Nævn årsager til amputation
- Aterosklerose: intermitterende smerter, forværres ved elevation, rød til cyanotisk hud, ømme sår, nekrose
- Diabetes mellitus
- Traume
- Malign tumor
- Postoperative komplikationer (f.eks. osteomyelit)
Beskriv den præoperative optimering ved amputation
Karkirurgisk vurdering: rekonstruktionsmuligheder
Hudblodtryks- og hudperfusionsmåling: > 30 mmHg
Almentilstand: optimering
Laboratorieundersøgelser
Tromboseprofylakse
Antibiotikaprofylakse
Nævn forskellige amputationstyper
Tåamputation
Forfodsamputation
Mellemfods- og bagfodsamputation: sjælden
Crusamputation
Knæeksartikulation
Femuramputation
Hofteeksartikulation og hemipelvektomi: tumorkirurgi
Finger-, underarms- og overarmsamputation
Skuldereksartikulation
Interthorakoskapulær amputation
Nævn komplikationer til amputation
Sårnekrose Infektion Stumpsmerter: epiduralanalgesi, p.o. analgetika Fantomsmerter: TCA, gabapentin Fantomfornemmelse
Nævn faktorer, der disponerer til infektion
Høj alder Anæmi Fedme Hjerteinsufficiens Anden infektion KOL Kronisk nyreinsufficiens Rygning Alkoholforbrug Dårlig ET
Nævn laboratorieundersøgelser ved infektion
Leukocyt- og differentialtælling: ofte normal
CRP: monitorering af aktivitet
SR: monitorering ved kronisk osteomyelitis
Nævn billeddiagnostiske undersøgelser ved infektion
Rtg.: intraossøs absces
MR: bløddelsabsces
CT: osteomyelit
UL: bløddelsinfektion
Knogleskintigrafi: ikke specifik for infektion (radioaktivt bisfosfonat)
Leukocytskintigrafi: knogler med anden kendt patologi
FDG-PET- og SPECT-CT: kroniske knogleinfektioner
Beskriv behandlingen af subkutane abscesser (ofte S. aureus)
Drænage + oprensning
Åben behandling:
- Alginatprodukt ilægges kaviteten i 1 døgn
- Evt. sekundær suturering på dag 4
Primær suturering:
- Præoperativ antibiotika i 6 timer
- Gennemgribende suturering
Vakuumbehandling:
- Ved dybe abscesser
Nævn disponerende faktorer til nekrotiserende bløddelsinfektioner
Immunsuppression Alkoholisme Malign sygdom Diabetes mellitus Aterosklerose Nyreinsufficiens
Beskriv symptomer på nekrotiserende bløddelsinfektion
Diffus rød/brun hudfarve, evt. ødem Evt. krepitation Feber Svært påvirket AT Sløret sensorium Anæmi Hypotension
Nævn komplikationer til nekrotiserende bløddelsinfektion
DIC
Multiorgansvigt
Død
Beskriv behandlingen af nekrotiserende bløddelsinfektion
Kirurgisk revision
Antibiotika: meropenem + metronidazol + clindamycin
Tryktankbehandling ved anaerob infektion
Nævn årsager og udredning til postoperativ feber
Generel inflammatorisk postoperativ reaktion
Sårinfektion (dyb/superficiel): UL eller MR
Epidural absces: MR
Pneumoni: st. p. + rtg. thorax
UVI: stix + D+R
DVT: UL
Lungeemboli: TEE eller CT-angio (d-dimer)
Postoperativt hæmatom: UL eller MR
Hvad er forskellen på superficiel og dyb infektion?
Superficiel: over fascieniveau (hud + subcutis)
Dyb: under fascieniveau
Beskriv behandlingen af postoperativ sårinfektion
Diagnostik: UL
Spaltning af cikatrice + oprensning
Fremmedlegeme fjernes hvis infektionen opstår > 3 mdr. postoperativt
Antibiotika i 10 dage
Beskriv behandlingen af posttraumatiske infektioner
Bidsår: p.o. penicillin
Større revisionskrævende læsioner og åbne frakturer: i.v. antibiotika
Beskriv patofysiologien ved osteomyelit
Spredning: hyppigst hæmatogen, ellers direkte fra bløddele
Lokalisation: hyppigst metafyse (børn) pga. speciel blodforsyning, ellers columna
Udvikling: spredes centralt fra mod periost -> subperiostal absces + corticalissklerosering -> knoglehenfald (sekvestering)
Hvad er den hyppigste agens hos voksne med osteomyelit?
S. aureus
Nævn røntgenologiske tegn på akut osteomyelit
Positiv efter 2-3 uger:
- Kortikal sklerosering
- Udtynding af metafysær knogle
- Hævelse af omgivende bløddelsvæv
Angiv symptomer på akut osteomyelit
Smerter
Temperaturstigning
“Finger point ache”
Almen utilpashed
Angiv symptomer på kronisk osteomyelit
Rolig fase:
- Asymptomatisk
Opblussen:
- Smerter
- Bløddelshævelse
- Moderat forhøjet CRP, SR og leukocytter
Nævn inddelingen af proteseinfektioner
Tidlige: 2-3 mdr. postop. - S. aureus eller gramnegative
Subakutte: år postop. - koagulase negative stafylokokker
Sene: hæmatogen spredning fra andet fokus
Beskriv patofysiologien ved septisk artrit hos hhv. børn og voksne
Børn: hæmatogen eller spredning af akut osteomyelit - hyppigst hofteled (coxitis purulenta)
Voksne: traume eller iatrogen - ofte knæ og hofteled
Angiv bakteriologien ved septisk artrit
S. aureus (hyppigst) S. pygenes S. pneumoniae E. coli Osv.
