F5/F8: Det randomiserede forsøg Flashcards
F5) Kunne beskrive det randomiserede forsøgs historiske udvikling
Historie
1747: James Lind og skørbug. 12 sejlere - 2 personer fik samme behandling → Appelsin og citron var bedste behandling. Var ombord på samme skib og derfor samme mad, seng osv.
1835: PCA Louis og åreladning. Undersøgte pneumoni og åreladning
1898: Johannes Fibiger → Difteri antitoxin: Hvis man kom på ulige datoer → serum. Lige datoer → ingen serum. Flest MED serum overlevede
1943: Første RCT med dobbelt-blinding. Patulin mod Forkølelse.
1946: Første randomiserede kontrolleret forsøg af Streptomycin mod pulmonær tuberkulose.
1970: FDA indfører krav om RCT-resultater før godkendelse af ny medicin
F5) Kunne beskrive forskellige typer af randomiserede forsøg
7 slags:
1) Parallelgruppedesign
2) Crossover-design
3) Faktorielt design
4) Cluster-randomiseret design
5) Pragmatisk (effektivitets-) RCT
6) Eksplanatorisk (effikacitets-) RCT
7) Venteliste-kontrol
F5) Kunne redegøre for baggrunden for randomisering som allokeringsmetode.
Allocation concealment → Sikre at tildelingen af behandlingen ikke kan forudsiges før patienten deltager i forsøget.
Randomiseringsmetoder:
- Simpel randomisering
- Blokrandomisering
- Stratifikation
- Minimization
- Unequal randomization
F5) Kunne redegøre for brugen af blinding og placebo.
Blinding/maskering betyder, at deltagerne og/eller forsøgets personale ikke ved, hvem der får den aktive behandling og hvem der får placebo. Dette bruges for at undgå bias, fx:
Performance bias: Når patienter eller klinikere ændrer adfærd pga. kendskab til behandlingen.
Detection bias: Når vurderingen af effekt påvirkes af forventninger.
Overvej: Etiske, praktiske, kompromis samt hvor seriøs er bias uden blinding?
RCT Blinding overvejelser:
Kan placeboeffekten spille en rolle?
Vil det påvirke folks adfærd, hvis de ved, hvilken behandling de får?
Er der en risiko for alvorlige bivirkninger?
Er det det værd, hvis der er en risiko?
Er det for dyrt at lave forsøget blindet?
Typer af blinding:
Single-blind: Kun deltagerne er blindet.
Double-blind: Både deltagere og behandlere er blindet.
Triple-blind: Deltagere, behandlere og dem, der analyserer data, er blindet.
Placebo er en inaktiv behandling, der ligner den aktive intervention, men uden virkningsfuldt indhold.
Det bruges for at kontrollere for placeboeffekten – dvs. den psykologiske og fysiologiske forbedring, der kan opstå alene fordi patienten tror, de får behandling.
Andet
Blinding og placebo bruges især i lægemiddelforsøg, hvor man ønsker at isolere behandlingens reelle effekt fra placeboeffekten og undgå, at resultaterne forvrides af bias.
Det er vigtigt at overveje, om blinding er praktisk og etisk muligt, fx ved kirurgi eller ved bivirkninger, der tydeligt afslører behandlingen. Derudover kan omkostninger til blinding være høje og skal vejes op mod forsøgets værdi.
F5) Kunne diskutere typiske kilder til bias i randomiserede forsøg.
Selektionsbias
Performance bias
Detection bias (Vurderingsbias)
Attrition bias (Frafaldsbias)
Reporting bias (Rapporteringsbias)
F5) Diskuter de forskellige typiske kilder til bias i randomiserede forsøg (Uddybende)
Selektionsbias:
- Systematiske forskellige hvorpå patienter afvises/accepteres til forsøg ELLER systematiske forskelle i måden, hvorpå patienter tildeles interventionen efter inklusion i forsøget.
Løsning: Randomiseres efter inklusion (Allocation concealment)
Performance bias:
- Opstår når deltagere eller behandlere kender til behandlingsgruppen, og dermed opfører sig anderledes.
Løsning: Blinding af deltagere og personale.
Detection bias (Vurderingbias):
- Opstår når den som skal måle eller vurdere effekten, kender til hvilken behandling deltageren har fået.
Kan gøre at “investor” bevidst påvirker målinger eller udvælger særlige “outcome”
Løsning: Blinding
Attrition bias (Frafaldsbias)
- Opstår når der er systematisk forskel i frafald mellem grupperne. Ukomplette data og uhensigtmæssigt eller ikke-rapporteret håndtering heraf.
(Fx flere der dropper ud af interventionsgruppen pga bivirkninger).
- Løsning:
- Protokollerede regler for bortfaldshåndtering og håndtering af ukomplette data
- Beskrivelse og rapportering af bortfald og årsager hertil
- Intention-to-treat analyse
- Sensitivitetsanalyse (worst case - best case).
Reporting bias (Rapporteringsbias)
Opstår når: Selektiv rapportering typisk dem med signifikante eller ønskede effekter. I et multicenter trial, kan man fx undlade et center (Da der så ses et bedre resultat).
Løsning: I protokollen skal angives primær og sekundære effektmål (Forudregistrering). Analyse og manuskript færdiggøres uden kendskab til allokeret intervention.
F5) Kunne redegøre for forskellige typer af effektmål i randomiserede forsøg og fordele og ulemper ved dem (inklusiv primære og sekundære effektmål samt surrogat og sammensatte effektmål).
VIGTIGT SIGER OVE :)
Effektmål:
Effektmål beskriver, hvordan man vurderer behandlingens virkning i et studie.
Der findes forskellige typer, som hver har fordele og ulemper.
Typer af effektmål
Tilstedeværelseskriterier: Binære (Død/Live)
Graderede: Rangskala (Fx komagrad)
Helbredsvurderinger: Rangskala (Fx livskvalitet)
Kontinuerte variable: fx BT eller HBa1c.
Hyppigheder: Dødelighed
Tid til event: Overlevelse
Primært effektmål
KRAV: Klinisk relevant og statistisk følsomt.
Det vigtigste mål for, om interventionen virker.
Bruges til at beregne stikprøvestørrelse og til den endelige konklusion.
Eksempel: Overlevelse efter 1 år i et kræftstudie.
Sekundære effektmål
Andre relevante mål, der belyser behandlingens effekter yderligere.
Hypotesegenererende og mindre robuste.
Eksempel: Livskvalitet, sygdomsprogression eller biomarkører.
✅ Fordele:
Primært mål giver klar konklusion.
Sekundære mål kan belyse bredere effekter.
⚠️ Ulemper:
Risiko for overfortolkning af sekundære mål, især hvis forsøget ikke er designet til dem.
🔹 2. Surrogatmål (surrogatmarkører)
Et indirekte mål, som forudsiger en klinisk relevant effekt.
Eksempel: Blodtryk som surrogatmål for risiko for slagtilfælde. Eller Osteoporose behandling -> BMD (Surrogatmålet) –> Antal nye frakturer (Endeligt effektmål).
✅ Fordele:
Kræver kortere opfølgningstid og færre ressourcer/patienter.
Bruges ofte i tidlige fase-studier.
⚠️ Ulemper:
Ikke altid sikkert, at forbedring i surrogatmål betyder forbedring i reelle kliniske outcomes.
Kan føre til fejlagtige konklusioner.
🔹 3. Sammensatte effektmål (composite outcomes)
Kombination af flere enkeltstående outcomes til ét samlet mål.
Eksempel: “Kardiovaskulært udfald” = død + myokardieinfarkt + stroke.
✅ Fordele:
Øger antallet af hændelser og dermed statistisk styrke.
Effektivt når hændelser er sjældne.
⚠️ Ulemper:
Komponenterne kan være af forskellig klinisk betydning.
En stærk effekt på ét underpunkt kan maskere mangel på effekt på vigtige outcomes.
F5) Kunne redegøre for dataanalyse i det randomiserede forsøg (inklusiv kendskab til styrkeberegning, type 1 fejl og type 2 fejl).
Valg af analyse afhænger af data:
- Dikotome data: Død/ikke død -> chi²-test eller logistisk regression.
- Kontinuerte data: (fx blodtryk): t-test eller lineær regression.
- Tid til hændelse data: Kaplan-Meier og Cox regression.
Styrkeberegning (Powerberegning)
Bruges før studiet, for at sikre, at studiet har tilstrækkelig statistisk styrke til at opdage en reel forskel, hvis den findes.
Faktorer i styrkeberegning:
Alfa (α): Typisk 0,05 → sandsynligheden for at begå type 1-fejl (forkert afvise nulhypotesen).
Beta (β): Typisk 0,2 → sandsynligheden for at begå type 2-fejl (forkert acceptere nulhypotesen).
Effektstørrelse: Hvor stor en forskel, man forventer at finde.
Variabilitet i data: Hvor meget data svinger.
Stikprøvestørrelse: Antal deltagere, der kræves.
Type 1 fejl (Falsk positiv)
Man vedtager på forhånd hvad der anses for signifikant.
- Man sætter et signifikansniveau på typisk 5%, men der er derfor risiko for at forkaste hypotesen selvom den er sand.
- Så risikoen for at konkludere/finde en forskel, selvom der reelt ikke er forskel) = Type 1 fejl.
- Denne risiko er kendt og lig signifikansniveauet (Altså typisk 5%).
Type 2 fejl (Falsk negativ)
- Er den beregnede sandsynlighed (p-værdi) større end signifikansniveauet accepterer man nulhypotesen (=det kan ikke afvises at de to resultater er ens).
- Der er nu mulighed for type 2 fejl, altså at man overser en reel forskel.
- Afhænger af hvor langt væk sandheden reelt er, og hvor meget information man har.
- Er p > 0,05 (Ikke signifikant forskel = P er stor) og er type 2 fejlen stor → Så er det mere korrekt at sige, at man ikke var i stand til at påvise en forskel, end at sige at der ingen forskel er.
Power = 1 - type 2 fejl (Beta) -> Typisk ønsket power (89-90%)
F5) Kunne redegøre for praktiske og metodiske udfordringer ved det randomiserede forsøg (herunder overkrydsning, komplians, generaliserbarhed, omkostninger og typer af kliniske problemer, der kan besvares med et randomiseret forsøg).
Randomiserede forsøg er GULDSTANDARD for at teste effekt af behandlinger, dog er der flere udfordringer ved RCT
Praktiske:
- Kræver ofte mange personer i stikprøven.
- Svær at styre → Komplians problemer → Attrition bias.
- Kostbar i tid (Afhængig af effektmål).
- Kostbar i penge
Metodiske
- Uegnet ved sjældne hændelser fx bivirkninger.
- Kan være uanvendelig af etiske grunde (fx behandling af formodet kræftfremkaldende virus)
- Kan være uanvendelig af praktisk grunde (fx mobiltelefoni og cancer)
Overkrydsning (Crossover)
Deltagere skifter fra den gruppe, de er randomiseret til, til den anden (fx fra placebo til aktiv behandling).
❌Skaber problemer for analysen, da det udvander forskellen mellem grupperne.
✅ ITT-analyse kan minimere denne bias, men den reelle behandlingseffekt kan være svær at vurdere.
Komplians (Efterlevelse)
Deltagerne tager måske ikke behandlingen som planlagt – enten stopper de eller tager den forkert.
Lav komplians → risiko for undervurdering af behandlingens effekt.
Generaliserbarhed (Ekstern validitet)
Studier inkluderer ofte veludvalgte patienter (fx yngre, uden komorbiditet) → men hvad med “rigtige” patienter?
Resultaterne gælder ikke nødvendigvis bredt i klinisk praksis.
- Ligner stikprøven den daglige patientpopulation?
- Hvordan er der rekrutteret?
- Var dem der sagde nej forskellige fra deltagerne?
- Var dem, der faldt fra, forskellige fra dem der gennemførte?
Omkostninger
RCT’er er ofte dyre og tidskrævende:
Mange deltagere
Lang opfølgning
Etiske og administrative krav
Det begrænser, hvor ofte og hvornår man kan lave dem.
Typer af kliniske problemer
✅ Egner sig godt til:
- DIAGNOSTISKE STRATEGIER OG INTERVENTION!
At teste effekten af interventioner (fx lægemidler, kirurgi).
Når man har kontrol over interventionen og konteksten.
⚠️ Egner sig mindre godt til:
Sjældne bivirkninger (kræver mange deltagere).
Langtidsudfald (kan være upraktisk).
Etik-problemer, fx at randomisere til ingen behandling, hvis der findes en effektiv.
F5) Kort kunne beskrive rapporteringsretningslinjen CONSORT for randomiserede forsøg.
The CONSORT Statement: ”.
🧠 Husk:
CONSORT handler ikke om hvordan man laver et RCT – men om hvordan man rapporterer det korrekt.
CONSORT står for Consolidated Standards of Reporting Trials og er en internationalt anerkendt tjekliste og flowdiagram, der hjælper forskere med at rapportere randomiserede forsøg gennemsigtigt og struktureret.
🔍 Formål:
Sikre klar, komplet og gennemsigtig rapportering af RCT’er
Gøre det lettere for læsere, klinikere og forskere at vurdere forsøgets kvalitet og validitet
🧱 Består af:
Tjekliste (25 punkter) over centrale aspekter, fx:
Baggrund og formål
Randomisering og blinding
Deltagere og interventioner
Effektmål og analyser
Resultater, bivirkninger og fortolkning
Flowdiagram, som viser:
Antal deltagere på hvert trin (screening → randomisering → opfølgning → analyse)
📘 Eksempel på, hvad CONSORT kræver:
Hvordan blev deltagerne randomiseret?
Hvor mange faldt fra undervejs – og hvorfor?
Hvilken analysemetode blev brugt?
F8) Kunne redegøre for forskellen mellem superiority forsøg og non-inferiority/ækvivalens forsøg og deres fordele/ulemper.
🔝 Superiority-forsøg
👉 Formål: At vise, at en ny behandling er bedre end den eksisterende (eller placebo).
Hypotese:
H₀: Der er ingen forskel
H₁: Den nye behandling er bedre
Fordele:
Relevante, når man vil udskifte standardbehandling.
Kræver ikke nødvendigvis lige så præcist defineret margin som de andre.
Ulemper:
Kan ikke bruges til at sige, om behandlinger er “lige gode”
Kræver ofte større effekt for at være signifikant.
“Ækvivalens eller non-inferiority kan kun benyttes, såfremt der på forhånd er vedtaget grænser for ækvivalens”.
- ➖ Non-inferiority-forsøg
👉 Formål: At vise, at den nye behandling ikke er dårligere end den gamle med mere end en vis tilladt forskel (non-inferiority margin).
Hypotese:
H₀: Den nye behandling er værre end den gamle (med mere end den fastsatte grænse)
H₁: Den nye behandling er ikke væsentligt dårligere
Bruges når:
Den nye behandling har fx færre bivirkninger, lavere pris eller nemmere administration.
Fordele:
Praktisk i klinikken – viser, om man kan bruge en alternativ behandling uden at tabe effekt.
Kræver mindre effektforskel end superiority.
Ulemper:
Valg af margin er subjektivt og kritisk – må ikke være for bred.
Risiko for bias, især hvis ikke alle deltagerne gennemfører forsøget (brug af per-protocol analyse kan forvrænge).
⚖️ Ækvivalensforsøg
👉 Formål: At vise, at to behandlinger er lige gode inden for et defineret område.
Hypotese:
H₀: Der er en forskel uden for ækvivalensmargenen
H₁: De to behandlinger er kliniske ækvivalente
Fordele:
Giver mulighed for at vælge mellem to behandlinger, når begge virker lige godt, men én fx er billigere eller mere skånsom.
Ulemper:
Kræver stor præcision og meget store studier (for at vise “ingen væsentlig forskel”).
Komplekst at analysere – skal vise, at forskellen ligger inden for et snævert interval.
F8) Kunne beskrive forskellen mellem eksplanatoriske og pragmatiske randomiserede forsøg.
Eksplanatoriske randomiserede forsøg (Kausal)
Undersøge om interventionkan virkeunderideelle forhold → Årsagssammenhæng
Design: Stramt kontrolleret, ofte med høj selektion af deltagere
Deltagere: Udvalgte, homogene grupper (fx unge, raske)
Generaliserbarhed: Lavere (lav ekstern validitet)
Analysefokus: Forklareeffekten under ideelle betingelser → Per protokol
Statistik: Type 1 og type 2 fejl
Terapeutiske principper: Nye
Pragmatiske randomiserede forsøg (Klinisk)
Undersøge om interventionvirker i praksis(hverdagskontekst)
Design: Bred inklusion, mere fleksibelt design
Deltagere: Repræsentative patienter fra praksis
Generaliserbarhed: Høj (mere relevante for praksis)
Analysefokus: Evaluerenytten i virkeligheden→ Alle inkluderede.
Statistik: Klinisk relevant
Terapeutiske principper: Etablere
F8) Kunne beskrive overkrydsningsforsøg (og lignende designs, fx split body). → 3 stk :)
Parallelgruppe forsøg (Det mest Alm RCT):
Kræver typisk store stikprøver.
Foregår samtidig.
Et forsøgsdesign, hvor deltagere randomiseres til én af flere grupper, og bliver i den samme gruppe hele forsøget.
Én gruppe får interventionen
En anden gruppe får fx placebo eller standardbehandling
Der er ingen crossover eller bytte undervejs.
🧠 Fordele:
Simpelt og let at analysere
Ingen risiko for carry-over-effekt, fordi hver deltager kun får én behandling
Kan anvendes til både akutte og kroniske sygdomme
⚠️ Ulemper:
Kræver ofte flere deltagere end crossover-design (da man ikke bruger egen kontrol)
Større variation mellem grupper → kan give mindre statistisk styrke
Risiko for konfoundere, hvis randomisering ikke lykkes helt
Cross-over
📌 Hvad er det?
Et forsøgsdesign, hvor hver deltager modtager begge behandlinger, fx:
Periode 1: Aktiv behandling
Periode 2: Placebo (eller omvendt)
↪︎ Med en washout-periode imellem for at undgå påvirkning fra den første behandling.
🧠 Fordele:
Hver deltager fungerer som sin egen kontrol → reducerer variation og kræver færre deltagere.
God til kroniske, stabile sygdomme (fx hypertension, migræne, diabetes).
⚠️ Ulemper:
Carry-over-effekt: Effekten af første behandling kan påvirke anden periode.
Kræver sygdomstilstand, der ikke ændrer sig over tid.
Ikke egnet til behandling med varig effekt (fx kirurgi eller kurativ behandling).
Split-body design
📌 Hvad er det?
Begge behandlinger gives samtidigt, men på forskellige steder af kroppen hos samme person.
📍 Eksempler:
Én type creme på højre arm, en anden på venstre arm.
Laser på venstre ben, placebo på højre.
🧠 Fordele:
Meget kontrolleret sammenligning.
Eliminerer forskelle mellem personer → lav variabilitet.
⚠️ Ulemper:
Kan ikke bruges ved systemisk behandling (fx tabletter).
Risiko for “spredning” mellem behandlingsområder.
F8) Kunne beskrive klyngerandomiserede forsøg og faktorielt design.
Klyngerandomiserede forsøg (Cluster Randomised design)
📌 Hvad er det?
Et design, hvor grupper (klynger) – ikke enkeltpersoner – randomiseres til forskellige interventioner.
Eksempler på klynger:
Skoler
Lægepraksisser
Afdelinger
Kommuner
🧠 Hvorfor bruge det?
Når interventionen gives til en hel gruppe (fx undervisning, kampagner).
For at undgå smitte mellem deltagere (fx i adfærdsændringer eller smitsomme sygdomme).
✅ Fordele:
Mere realistisk i visse situationer (fx i folkesundhed).
Undgår “forurening” mellem grupper.
⚠️ Ulemper:
Reduceret statistisk styrke, fordi deltagere i samme klynge minder om hinanden.
Kræver korrektion for intraklynge-korrelation (ICC) ved analyse. Ved styrkeberegning er både antallet og størrelse af clustere samt intracluster correlation coefficient (ICC) af betydning. ICC er ofte ukendt
Kan være logistisk besværligt.
Behov for større antal enkeltpersoner end ved individuel randomisering
Faktorielt design:
📌 Hvad er det?
Et design, hvor man tester mere end én intervention samtidig – og ser både på individuelle og kombinerede effekter.
🔹 Et 2x2 faktorielt design tester fx:
Gruppe Behandling A Behandling B
1 Ja Ja
2 Ja Nej
3 Nej Ja
4 Nej Nej (kontrol)
F.eks.
Magnyl + placebo,
Clopidogrel + placebo,
Magnyl + clopidogrel,
Placebo + placebo.
🧠 Hvorfor bruge det?
Man kan teste to (eller flere) behandlinger i ét studie og deres samspil (interaktion).
Effektivt → sparer tid, penge og deltagere.
✅ Fordele:
Kan evaluere flere spørgsmål samtidig.
Øger informationsudbyttet pr. deltager.
⚠️ Ulemper:
Risiko for interaktion mellem behandlingerne.
Kompleks analyse.
Ikke egnet, hvis man forventer stærk interaktion.
F8) Kunne beskrive andre typer af randomiserede forsøg (fx stepped-wedge design og n-of-1 design).
🪜 Stepped-wedge design
Fra egne noter: Er et individ eller cluster randomized trial med randomiseret crossover fra control til intervention indtil alle individer/clustere er eksponerede.
📌 Hvad er det?
Et design, hvor alle klynger (fx afdelinger eller praksisser) modtager interventionen, men på forskellige tidspunkter, som er randomiseret.
Først starter alle i kontrol.
Så får én klynge ad gangen interventionen – indtil alle til sidst er i interventionsgruppen.
Data indsamles løbende i hele perioden.
🔄 Ligner lidt en kombination af klyngerandomisering og før/efter-design – bare med randomiseret rækkefølge.
✅ Fordele:
Etisk fordel: alle får interventionen.
God til implementeringsforskning og organisatoriske interventioner.
Giver mulighed for at sammenligne både på tværs og over tid.
⚠️ Ulemper:
Kompleks analyse (kræver avanceret statistik).
Risiko for tidsmæssige trends (fx hvis noget andet ændrer sig i samfundet samtidig).
Lang studietid.
Ligesom i et sædvanligt cluster randomiseret studie skal der ved styrkeberegning tages hensyn til antal og størrelse af cluster samt ICC.
n-of-1 design
📌 Hvad er det?
Et personligt randomiseret crossover-forsøg, hvor én patient modtager både intervention og kontrol flere gange i randomiseret rækkefølge.
🔁 Fx:
Uge 1: Behandling A
Uge 2: Placebo
Uge 3: Behandling A
Uge 4: Placebo
(med washout mellem perioderne)
✅ Fordele:
Kan vise, om en behandling virker for den enkelte.
Velegnet ved kroniske sygdomme med stabile symptomer (fx søvnløshed, ADHD, migræne).
Støtter personaliseret medicin.
⚠️ Ulemper:
Ikke generaliserbar til andre.
Kræver høj motivation og compliance fra patienten.
Ikke egnet ved akutte sygdomme eller sygdomme med varig effekt.
F8) Kunne diskutere udvikling og afprøvning af lægemidler i lægemiddelforsøg i forskellige faser (fase 1-4).
Lægemiddelforsøg
Præklinisk afprøvning
- Dyremodeller eller raske forsøgsdyr → Toksikologi, farmakodynamik, farmakokinetik, teratogenecitet, cancerogenecitet. Histologiske organundersøgelser
Fase 1, 2 og 3 kræver godkendelse af Lægemiddelstyrelsen og De videnskabsetiske komitéer.
Medicinrådet → “Det kan godt være at det virker, men vil vi betale for dette”.
Undersøgelserne skal ved lov være udført efter GCP-regler (Good Clinical Practice).
FASERNE FORKLARET:
Fase 1:
- Undersøgelse af tolerabilitet primært på raske forsøgspersoner.
- Første gang kun 1-2% af mindste effektive dosis. Obs toksicitet og dosis!
- Randomiserede placebo-kontrollerede studier med 3-4 grupper á 3-6 personer.
Fase 2:
- Første undersøgelse på patienter (50-100).
- Fastlæggelse af dosis-responskurver, terapeutisk effekt og bivirkninger. Farmakokinetik.
- Parallelgruppeforsøg med randomisering til placebo og forskellige doser eller stigende doser til max effekt eller intolerable bivirkninger
Fase 3:
- Test af brugbarhed på 1-3000 patienter med en bestemt sygdom mhp. registrering.
- Randomiseret, kontrolleret (placebo eller standardbehandling) klinisk undersøgelse
✅Godkendelse✅
Fase 4:
- Undersøgelse på godkendte indikationer, f.eks. bivirkninger, særlige risikogrupper, sammenligning med gamle behandlinger.
- Case-kontrol, kohorte eller randomiserede undersøgelser på meget store patientmaterialer fra ”det virkelige liv”.
- “Postmarket safety surveillance”.
F8) Kunne diskutere analysemetoder i randomiserede forsøg efter per-protokol og intention-to-treat principperne.
- Intention-to-treat (ITT) vs. per-protocol analyse
Intention-to-treat (ITT): Alle deltagere analyseres i den gruppe, de blev randomiseret til – uanset om de gennemførte behandlingen.
→ Bevarer fordelene ved randomisering.
→ Giver et realistisk billede af effekten i praksis.
Per-protocol: Kun dem, der fulgte behandlingen korrekt, analyseres.
→ Kan vise effekten under optimale forhold, men mister noget validitet pga. risiko for selektionsbias.
F8) Kunne redegøre for protokoludarbejdelse i randomiserede forsøg herunder kort kunne beskrive rapporteringsretningslinjen SPIRIT.
“En forsøgsprotokol er en grundig plan, der beskriver design, metoder, analyse og etik for et randomiseret forsøg. SPIRIT-retningslinjen er en internationalt anerkendt tjekliste med 33 punkter, som sikrer, at alle nødvendige informationer er inkluderet i protokollen.
🔍 Hvad er en protokol?
En protokol er en detaljeret plan for, hvordan forsøget skal udføres. Den beskriver hele forsøgsdesignet og er nødvendig for at sikre kvalitet, gennemsigtighed og etisk forsvarlighed.
🔧 Hvad skal en god protokol indeholde?
Baggrund og formål
- Hvorfor laves forsøget?
- Hvilken hypotese testes?
Design og metoder
- Forsøgstype (fx RCT, crossover)
- Randomisering, blinding, kontrolgruppe
- Inklusions- og eksklusionskriterier
Intervention og kontrol
- Hvad gives til deltagerne – og hvordan?
Effektmål
- Primære og sekundære endpoints
- Tidsramme for målinger
Statistik
- Styrkeberegning
- Analysemetoder
- Håndtering af manglende data
Etik og sikkerhed
- Samtykke
- Bivirkningsregistrering
- Forsikringsforhold
Organisering og finansiering
- Sponsor, hvem udfører forsøget, godkendelser
✅ SPIRIT-retningslinjen
🔤 SPIRIT = Standard Protocol Items: Recommendations for Interventional Trials
🎯 Formål:
At sikre, at alle vigtige elementer indgår i protokollen for et klinisk forsøg.
SPIRIT er en tjekliste med 33 punkter, der hjælper forskere med at skrive fuldstændige og gennemsigtige forsøgsprotokoller.
Nøgleelementer i SPIRIT:
Klar definition af forsøgets formål og hypoteser
Detaljer om interventioner og kontrol
Præcise effektmål og målemetoder
Randomiserings- og blindingsteknikker
Plan for dataindsamling, analyse og rapportering
Etiske overvejelser og håndtering af bivirkninger
