F13: Biologisk sundhedsforskning: Teori, biologi & empiri Flashcards
F13 - Kunne redegøre for forhåndstiltroens betydning for tolkning af forskningsresultater, herunder at kunne beskrive bayesiansk tankegang.
Forhåndstiltro = Det niveau af sandsynlighed, vi tillægger et forskningsresultatfør vi ser dataene.
Det handler om vores forventning til, hvor plausibel en effekt er, baseret på biologisk viden, tidligere forskning, klinisk erfaring osv.
🧠Bayesiansk tankegang
Bayesiansk tankegang kombinerer:
1. Forhåndstiltro (prior)– hvad vi tror på før data
2. Nye data (evidens)– hvad forskningsresultaterne viser
3. →Opdateret vurdering (posterior)– hvad vi troreftervi har set data
Bayes’ sætning:
Posterior∝Prior × Likelihood
🔁Eksempel
Forestil dig et studie, der viser, aten ny urt reducerer blodtryk signifikant.
- Hvis dui forvejen tror, at urtermeget sjældenthar stærk blodtrykssænkende effekt (lav forhåndstiltro), skal resultaterne væremeget overbevisendefor at ændre din holdning.
- Hvis det derimod er en intervention, dergiver mening biologisk, og som ligner tidligere effektive behandlinger, vil selvmindre data kunne overbevise dig.
📌 Hvorfor er det vigtigt?
- Hjælper medkritisk vurderingaf resultater, især i nye eller usikre felter.
- Modvirker at viovervurdererresultater med lav præcision eller høj risiko for bias.
- Anvendes i fx diagnostik (pre-test sandsynlighed → Post-test sandsynlighed).
F13 - Kunne diskutere hvorfor resultater fra eksperimentelle biologiske modeller ikke direkte kan oversættes til effekten af en intervention anvendt hos mennesker.
🔬 Hvorfor kan resultater fra eksperimentelle biologiske modeller ikke direkte oversættes til mennesker?
1. Fysiologiske forskelle
Dyr (fx mus, rotter) har andre metaboliske og immunologiske systemer end mennesker.
En intervention, der virker i fx mus, kan derfor ikke nødvendigvis have samme effekt eller bivirkninger i mennesker.
- Kunstige modeller
Biologiske modeller er ofte forenklede eller kontrollerede miljøer, fx celler i en petriskål eller genetisk modificerede dyr.
De mimer ikke den kompleksitet, som findes i den menneskelige krop eller kliniske virkelighed. - Manglende kontekst
I klinisk praksis har patienter ofte flere sygdomme, tager anden medicin og har livsstilsfaktorer, der påvirker effekten.
Dette er ikke repræsenteret i eksperimentelle modeller. - Dosering og administration
Doser, administrationsruter og timing i dyremodeller er ofte ikke realistiske eller gennemførlige hos mennesker. - Etiske og praktiske forskelle
Det er muligt at udsætte dyr for ekstreme tilstande eller invasive procedurer, hvilket ikke kan eller bør gøres hos mennesker.
🔁 Konsekvens
Eksperimentelle modeller er vigtige til at forstå mekanismer og generere hypoteser.
Men vi har brug for kliniske studier (fx randomiserede kontrollerede forsøg) for at dokumentere effekt og sikkerhed hos mennesker.
EGNE NOTER OMSKREVET MED CHAT:
🧫 Laboratorieforsøg (grundforskning)
- Bruges til atforstå mekanismer– hvordan ting virker på celle- eller dyreniveau.
- Kan hjælpe med atgenerere hypoteser.
- Kan ikke forudsige densamlede effekt i mennesker, fordi:
- Biologi er kompleks
- Effekter kan variere i hele kroppen
- Dosering og miljø er anderledes
> Analogi:En mekaniker, der forstår maskinens dele, men ikke nødvendigvis hele systemet i praksis.
👨⚕️Kliniske forsøg
- Undersøgerhvad der faktisk virker i mennesker– under kontrollerede betingelser.
- Giverstatistisk evidensom effekter og bivirkninger.
- Udfordringer:
- Begrænset generaliserbarhed (ofte specifik population)
- Kan ikke altid forklarehvorfornoget virker
- Risiko for bias, hvis designet ikke er godt
> Analogi:Statistikeren, der undersøger mange mennesker for at finde mønstre.
🎯 Sammenfatning
Laboratorieforsøg = Forståelse af mekanismer → genererer hypoteser
Kliniske forsøg = Afprøvning af effekt i praksis → test af hypoteser
De to tilgange supplerer hinanden:
Biologisk forståelse + klinisk afprøvning = bedre beslutninger
F13 - Kunne beskrive translationel forskning og forskellen mellem præklinisk og klinisk forskning.
🔄 Translationel forskning
Definition: Translationel forskning handler om at “oversætte” biologisk grundforskning til praktisk anvendelse i klinisk praksis. Det kaldes ofte “fra bænk til seng” (bench to bedside).
🔁 Formål:
At sikre at viden fra laboratoriet (f.eks. celle- og dyremodeller) faktisk kan omsættes til bedre behandlinger for patienter.
Bro mellem præklinisk forskning og kliniske studier.
Omfatter også omvendt retning: kliniske observationer → nye hypoteser i laboratoriet (bedside to bench).
🔬 Præklinisk forskning
- Forskning før det testes i mennesker.
Udføres typisk i:
- Cellekulturer
- Dyremodeller
- Computermodeller
Har fokus på:
- Mekanismer (hvordan virker en behandling?)
- Sikkerhed og toksicitet
- Effekt i et kontrolleret miljø
📌 Bruges til at vurdere om noget er værd at teste i mennesker.
🧑⚕️ Klinisk forskning
Forskning i mennesker.
Foregår i faser (I-IV) ved udvikling af fx lægemidler:
Fase I: Sikkerhed (frivillige)
Fase II: Dosering og effekt
Fase III: Større RCT’er (effektivitet, bivirkninger)
Fase IV: Post-marketing overvågning
📌 Undersøger hvad der virker i praksis, for hvem og under hvilke forhold.
💡 Eksempel på translationel forskning:
Et nyt molekyle viser antiinflammatorisk effekt i mus (præklinisk) → Molekylet testes for bivirkninger i raske frivillige (fase I) → Testes for effekt hos patienter med fx leddegigt (fase II/III) → Godkendes og bruges klinisk.
🧠 Husk til eksamen:
Translationel forskning = Oversætter forskning til behandling
Præklinisk = før mennesker
Klinisk = i mennesker
F13 - Kunne redegøre for forskellen mellem direkte og indirekte evidens.
Direkte evidens:
Stammer fra forsøg, der direkte undersøger interventionen i relevant population (fx RCT’er).
Giver pålidelige svar på kliniske spørgsmål.
Eksempler: RCT’er, kohortestudier.
Fordel: Høj relevans og præcision.
Ulempe: Dyrt, tidskrævende, og kan være svært at generalisere.
Indirekte evidens:
Stammer fra kilder, der ikke direkte adresserer spørgsmålet, men kan give indsigter (fx dyreforsøg, ekspertvurdering).
Brugt når direkte evidens er mangelfuld.
Eksempler: Dyreforsøg, systematiske reviews.
Fordel: Billigere, lettere at samle.
Ulempe: Mindre præcist, højere risiko for bias.
Forskellen:
Direkte evidens giver konkrete svar på kliniske spørgsmål, indirekte evidens giver indsigter, men er mindre præcis.
Direkte evidens er stærkere og mere pålidelig.
F13 - Kunne diskutere forskelle mellem sundhedsvidenskab og alternativ behandling, herunder den rolle ukontrolleret erfaring spiller.
Sundhedsvidenskab:
Bygger på evidensbaseret forskning og systematiske metoder.
Fokus på kliniske forsøg, randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), og data, der understøtter behandlingens effektivitet og sikkerhed.
Behandlinger evalueres kontinuerligt for at vurdere deres effekt og bivirkninger gennem videnskabelig metode.
Prioriterer objektive mål som patientens sundhed, funktion og livskvalitet.
Alternativ behandling:
Kan omfatte metoder som ikke nødvendigvis er understøttet af videnskabelig evidens (fx homøopati, akupunktur).
Ofte afhængig af ukontrolleret erfaring, anekdoter og individuelle vidnesbyrd fremfor systematisk forskning.
Effektivitet vurderes ofte ud fra personlige erfaringer snarere end kliniske studier.
Kan mangle standardisering, hvilket gør det svært at vurdere effektivitet og sikkerhed.
Ukontrolleret erfaring:
- I alternativ behandling spiller patientens subjektive oplevelse og anekdoter en stor rolle.
- I sundhedsvidenskab anses ukontrolleret erfaring som mindre pålidelig, da det ikke tager højde for bias, placeboeffekter eller systematiske variationer.
- Selv om erfaring kan give indblik, skal den underbygges med systematisk forskning for at sikre pålidelige og generaliserbare resultater.
Forskelle:
Sundhedsvidenskab anvender objektiv, kontrolleret forskning, mens alternativ behandling ofte bygger på subjektiv erfaring.
I sundhedsvidenskab er behandlingsmetoder underlagt strenge evalueringer for at vurdere effektivitet, mens alternativ behandling ofte mangler denne kontrol.
