F17 - Screening Flashcards
F17 - Kunne beskrive screening og give eksempler på forskellige screeningsprogrammer.
Screening refererer til en systematisk undersøgelse af en befolkning eller en bestemt risikogruppe for at identificere personer, der har en sygdom eller tilstand, men som ikke viser symptomer. Formålet med screening er at opdage sygdomme tidligt, hvilket kan forbedre behandlingsmuligheder og prognose. Screening er især nyttig for sygdomme, hvor tidlig behandling kan gøre en betydelig forskel i behandlingsresultatet.
Kriterier for effektiv screening (Wilson og Jungner’s kriterier, 1968):
Sygdommen skal være vigtig for folkesundheden.
En pålidelig screeningstest skal være tilgængelig.
Der skal være et effektivt behandlingsforløb for dem, der screenes positive.
Screening skal tilbyde flere fordele end skader.
Screening skal gennemføres i en befolkning, hvor sygdommen er tilstrækkeligt udbredt til, at det giver mening at screene.
Screening bør være let tilgængelig og omkostningseffektiv.
Typer af Screening:
Masse-screening: Alle personer i en given befolkning bliver screenet, uanset om de har symptomer eller ej.
Risikobaseret screening: Screeningen er rettet mod specifikke grupper, som er i højere risiko for at udvikle sygdommen (f.eks. alder, genetiske faktorer eller livsstilsfaktorer).
Eksempler på Screeningsprogrammer:
1. Kraftig Screening for Kræft
Brystkræft (Mammografi).
Livmoderhalskræft (Pap-test og HPV-test).
Tarmkræft (Fækalt okkult blod test og koloskopi).
Screening for Kardiovaskulære Sygdomme
Blodtryksscreening.
Screening for Kolesterol.
Screening for Diabetes -> Blodsukker screening.
Neonatal Screening
Screening for medfødte sygdomme:
F17 - Kunne redegøre for udfordringer ved tolkning af observationelle screeningsstudier, herunder self-selection-, lead-time-, og length-time bias.
Bias i observationelle studier om screening:
- Self-selection bias: Dem der bliver screenet har ofte bedre helbred/flere ressourcer end dem, der ikke lader sig screene.
- Lead time bias: Screening sørger for tidligere diagnosticering.
- Man lever altså længere efter diagnose, hvis man har en ”screenings-cancer” end en ”symptom-cancer”, uden det er sikkert at man egentlig har forlænget livet.
- Length time bias:
- Screening finder de langsomt-voksende, ikke-aggressive cancere.
- De har en bedre prognose, og patienterne klarer sig bedre → Overdiagnosticering?
Håndtering af bias:
- Randomiserede forsøgkan reducere self-selection bias.
- Total overlevelseskal bruges for at undgå lead-time bias.
- Stratificering af datakan reducere length-time bias ved at skelne mellem langsomt og hurtigt voksende sygdomme.
F17 - Kunne redegøre for overdiagnostik i forbindelse med screening.
Overdiagnostik i forbindelse med screening refererer til, at individer diagnosticeres med sygdomme, som ikke ville have forårsaget symptomer eller dødelighed i deres livstid, hvis ikke de var blevet screenet. Dette kan føre til unødvendige behandlinger og angst for patienter, samt øgede sundhedsudgifter.
Årsager til overdiagnostik:
Identifikation af langsomt voksende sygdomme:
Screening opdager sygdomme, der vokser langsomt eller forbliver inaktive, som ikke ville have udgjort en risiko for patienten i deres livstid.
Misidentifikation af harmløse tilstande som sygdom:
Visse sygdomme kan være til stede i en mild form, som ikke nødvendigvis kræver behandling, men de bliver diagnosticeret og behandlet som om de var alvorlige.
Falsk positive resultater:
Screening kan give unøjagtige resultater, hvor folk fejlagtigt får diagnosen en sygdom, de ikke har, hvilket fører til unødvendige yderligere tests og behandlinger.
Konsekvenser af overdiagnostik:
Unødvendige behandlinger: Patienter kan blive udsat for behandlinger som medicin, kirurgi eller stråling, som kan have bivirkninger, men ikke nødvendigvis gavne.
Psykologiske effekter: Patienter kan opleve angst og stress på grund af diagnosen, selvom sygdommen ikke ville have påvirket deres helbred.
Øgede sundhedsudgifter: Unødvendige tests og behandlinger kan belaste sundhedssystemet økonomisk.
Håndtering af overdiagnostik:
Skærpede screeningskriterier: Begrænsning af screening til dem med høj risiko for at udvikle alvorlig sygdom.
Opdatering af screeningsprogrammer: Fokus på at identificere sygdomme, der virkelig har betydning for patienternes helbred og livskvalitet.
Kommunikation med patienter: Informere patienter om både fordele og risici ved screening for at hjælpe dem med at træffe informerede valg.
