F11: Interviewsstudier Flashcards
F11 - Kunne redegøre for, hvad man kan opnå viden om ved brug af kvalitative metoder i sundhedsforskning, og hvorledes de adskiller sig fra kvantitative studier (fx randomiserede forsøg).
Kvalitative metoder i sundhedsforskning bruges til at opnå dybdegående forståelse af menneskers oplevelser, holdninger, motivationer og sociale kontekster – fx hvordan patienter oplever en sygdom, et behandlingsforløb eller mødet med sundhedsvæsenet.
🔹 Hvad kan man opnå viden om med kvalitative metoder?
Oplevelser og erfaringer (fx patienters oplevelse af smerte, angst, tryghed)
Betydninger og fortolkninger (fx hvordan en diagnose forstås)
Barrierer og muligheder (fx hvorfor nogle patienter ikke følger en behandling)
Forbedringsområder i klinisk praksis eller sundhedskommunikation.
F11 - Kunne beskrive forskellige rekrutteringsstrategier i kvalitative interviewstudier.
Formålet med rekruttering i kvalitative studier er ikke repræsentativitet, men at finde informerede deltagere, der kan belyse forskningsspørgsmålet i dybden.
📌 Typiske rekrutteringsstrategier:
Formålsbestemt rekruttering (Purposive sampling)
→ Man udvælger deltagere, der har særlig erfaring eller viden om det fænomen, man vil undersøge.
🧠 Fx sygeplejersker, der arbejder med en bestemt retningslinje.
Maksimal variation
→ Man vælger deltagere med meget forskellige perspektiver for at få bred forståelse.
🧠 Fx forskellige faggrupper, alder, køn, region.
Homogen sampling
→ Man vælger deltagere med samme karakteristika for at undersøge et bestemt perspektiv i dybden.
🧠 Fx kun nyuddannede læger.
Sneboldsampling
→ En deltager henviser til en anden – nyttigt ved sværtilgængelige eller sårbare grupper.
🧠 Fx patienter med sjældne sygdomme.
Teoretisk sampling
→ Bruges især i Grounded Theory. Deltagere vælges løbende baseret på, hvad teorien har brug for at blive udviklet.
🧠 Dynamisk og fortløbende proces.
Convenience sampling
→ Man rekrutterer dem, der er lettest tilgængelige. Ikke ideelt, men bruges fx til pilotstudier.
🧠 Fx patienter på én bestemt afdeling.
F11 - Kunne diskutere kvalitetskriterier indenfor kvalitativ sundhedsforskning (herunder transparens, refleksivitet og metodologisk konsistens, samt anvendelse af EPICURE)
Kvalitativ forskning vurderesikkeud fra kvantitative mål som validitet og reliabilitet, men ud fra andrepassende kriterier, fx:
Transparens, refleksivitet og metodologisk konsistens + EPICURE:
🔍Transparens
- Forskeren skal væreåben og tydeligomkring hele forskningsprocessen:
- Hvordan blev informanter rekrutteret?
- Hvordan blev data indsamlet og analyseret?
- Hvilken teori/metode blev brugt?
- Gør det muligt for andre at vurdere troværdigheden.
🤔Refleksivitet
- Forskeren skal værebevidst om sin egen rolle, fx:
- Hvordan påvirker min baggrund og mine antagelser det, jeg ser og spørger om?
- Hvilken relation har jeg til deltagerne?
- Handler om atforholde sig kritisktil sin egen position i forskningen.
🧱Metodologisk konsistens
- Der skal væresammenhængmellem:
- Forskningsspørgsmålet
- Den teoretiske ramme
- Valget af metode (fx interview, observation)
- Analysemetoden
- Altså:Metoden skal passe til spørgsmålet og tilgangen!
EPICURE
Engagement → Er forskeren dybt engageret i feltet og informanterne?
Processing → Hvordan er data blevet bearbejdet og analyseret?
Interpretation →Er tolkningen solid og meningsfuld?
Criteria → Er der klare kvalitetskriterier brugt (fx mætning, troværdighed)?
Usefullness → Er studiets viden anvendelig og relevant for praksis?
Reflexivity → Er forskerens egne påvirkninger på studiet belyst?
Ethics → Er der taget etiske hensyn til deltagerne?
