F18 - Klinisk beslutningstagning og kliniske retningslinjer (GRADE) Flashcards
F18 - Kunne beskrive forskellige kilder til viden læger og patienter kan bruge ved klinisk beslutningstagning (herunder kliniske retningslinjer, videnskabelige studier, ekspertholdning, og personlig erfaring).
Kliniske retningslinjer
- Baseret på systematisk gennemgang af evidens.
- Udarbejdet af faglige selskaber eller sundhedsmyndigheder.
- Indeholder anbefalinger om diagnostik, behandling og opfølgning.
- Hensigten er at sikre ensartet og evidensbaseret behandling.
- Kan dog være forsinkede ift. nyeste forskning og ikke altid tage højde for individuelle forhold.
📄Videnskabelige studier
- Omfatter primærforskning (f.eks. RCTs og kohortestudier) og sekundærforskning (systematiske reviews og metaanalyser).
- Giver direkte evidens for effekt og bivirkninger ved interventioner.
- Kræver kritisk vurdering af kvalitet, generaliserbarhed og risiko for bias.
- Studier med høj evidensstyrke (som store RCTs og metaanalyser) vejer tungest.
👩⚕️Ekspertholdninger
- Bruges ofte i fravær af god evidens.
- Kommer fra klinikere med mange års erfaring eller faglige eksperter.
- Kan være nyttige ved sjældne sygdomme eller komplekse cases.
- Lavere evidensniveau – præget af subjektive vurderinger og bias.
👤Personlig klinisk erfaring
- Lægens egen erfaring med tidligere patienter og behandlingsforløb.
- Kan guide beslutninger i situationer med sparsom evidens eller usikkerhed.
- Skal anvendes med forsigtighed og kombineres med øvrige kilder.
- Risiko for kognitive bias (fx confirmation bias, availability bias).
👥Patientens erfaringer og præferencer
- Patientens egne oplevelser, værdier og ønsker skal indgå i beslutningsprocessen.
- Shared decision-making (fælles beslutningstagning) forudsætter, at viden deles og diskuteres.
- Øger tilfredshed, compliance og livskvalitet.
F18 - Kunne redegøre for hvordan det besluttes, hvad der er bedst for den enkelte patient (herunder evidens, effekt, skadevirkninger, patientværdier og ressourcer).
🔬 Evidens (videnskabelig dokumentation)
Baseret på systematiske reviews, metaanalyser, RCTs, observationsstudier mv.
Vurderes ift. evidensstyrke, kvalitet, konsistens og relevans for patienten.
Hjælper med at forudsige sandsynlig effekt og bivirkninger.
🎯 Effekt (nyttevirkning)
Hvor godt virker interventionen? (fx reduktion i dødelighed, symptomlindring)
Klinisk relevant effekt skal vurderes, ikke kun statistisk signifikans.
Effektstørrelse (absolut/relativ risiko, NNT) skal vurderes i kontekst.
⚠️ Skadevirkninger (bivirkninger og risici)
Alle behandlinger har potentielle bivirkninger – disse skal afvejes mod gevinsten.
Det gælder også screening og diagnostiske procedurer.
Risiko for overbehandling og unødvendig medicinering skal tages med i overvejelserne.
💬 Patientens værdier og præferencer
Hvad betyder noget for patienten? (livskvalitet, frygt for bivirkninger, bekymringer)
Involvering i beslutninger øger tilfredshed og compliance.
Shared decision-making er centralt.
💰 Ressourcer og tilgængelighed
Hvad er realistisk og muligt i det givne sundhedssystem?
Økonomi, adgang til behandling, og lokale kapaciteter spiller en rolle.
Skal balanceres med hensyn til retfærdighed og effektiv ressourceanvendelse.
⚖️ Samlet vurdering (klinisk skøn)
Klinikerens rolle er at samle alle elementer: evidens, patientens præferencer, bivirkningsprofil og ressourcer.
Klinisk dømmekraft og kommunikationsevne er afgørende.
Der findes sjældent én “rigtig” løsning – beslutningen skal være velovervejet og tilpasset den enkelte patient.
Beslutningen sker altså gennem evidensbaseret praksis, som integrerer:
Bedste tilgængelige viden
Klinisk erfaring
Patientens værdier og omstændigheder
F18 - Kunne beskrive fælles beslutningstagning (shared decision making) og beslutningsstøtteredskaber (patient decisions aids).
🤝 Fælles beslutningstagning (Shared Decision Making, SDM)
Definition: En samarbejdsproces, hvor sundhedsprofessionelle og patienten træffer beslutninger sammen om behandling/undersøgelser.
Formål: At sikre, at beslutningen tager højde for både klinisk evidens og patientens præferencer og værdier.
Hvornår bruges det?
Når der er flere rimelige behandlingsmuligheder.
Når valget afhænger af patientens holdninger til risici, gevinster og livsstil.
Elementer i SDM:
Information om valgmuligheder og evidens for fordele/ulemper.
Vurdering af patientens værdier og præferencer.
Delt ansvar for beslutningen.
Fordele:
Øget patienttilfredshed og compliance.
Mindre unødig behandling.
Mere informeret beslutningstagning.
🧭 Beslutningsstøtteredskaber (Patient Decision Aids)
Definition: Informationsmaterialer (fx pjecer, videoer, interaktive værktøjer) der støtter patienten i at forstå valgmuligheder og overveje egne præferencer.
Formål: At forbedre kvaliteten af beslutninger ved at gøre dem mere informerede og værdibaserede.
Indhold typisk:
Klar præsentation af behandlingsalternativer.
Fordele og ulemper ved hver mulighed.
Statistiske oplysninger præsenteret forståeligt.
Hjælp til refleksion over, hvad der er vigtigt for patienten.
Effekter:
Øger patientens viden.
Reducerer beslutningskonflikt.
Fremmer patientens aktive rolle.
F18 - Kunne redegøre for udarbejdelse af kliniske retningslinjer.
📘 Udarbejdelse af kliniske retningslinjer
Formål:
At støtte sundhedsprofessionelle i evidensbaserede beslutninger om diagnostik, behandling og opfølgning.
At sikre ensartet og kvalitetssikret behandling.
Hvem udarbejder dem?
Typisk faglige selskaber, sundhedsmyndigheder eller internationale organisationer (fx Sundhedsstyrelsen, NICE, WHO).
Proces for udarbejdelse:
Identifikation af klinisk relevant problemstilling
Fx en sygdom, behandling eller beslutningssituation med praksisvariation eller ny evidens.
Nedsættelse af arbejdsgruppe
Består af eksperter, fagpersoner og evt. patientrepræsentanter.
Systematisk litteraturgennemgang
Identifikation og vurdering af evidens (ofte efter GRADE-systemet).
Vurdering af evidensens kvalitet
Hvor stærk og pålidelig er evidensen bag anbefalingerne?
Formulering af anbefalinger
Klare, konkrete og klinisk relevante – ofte inddelt i stærk/svag anbefaling.
Inddrager effekt, bivirkninger, patientpræferencer og ressourcer.
Ekstern høring og revision
Kommentarer fra relevante parter og tilpasning af retningslinjen.
Publicering og implementering
Tilgængeliggøres via officielle kanaler og understøttes af undervisning/materialer.
Opfølgning og opdatering
Retningslinjer skal ajourføres regelmæssigt ved ny evidens.
Eksempler på danske platforme:
Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR).
DSAM’s vejledninger for almen praksis.
F18 - Kunne redegøre for GRADE i kontekst af kliniske retningslinjer og hvorledes det adskiller sig fra GRADE i konteksten af systematiske oversigter.
📘 GRADE i kliniske retningslinjer
Formål: At støtte formuleringen af anbefalinger i klinisk praksis.
To niveauer:
Kvalitet af evidens (høj, moderat, lav, meget lav)
Styrke af anbefaling (stærk eller svag/anbefalet eller foreslået)
Flere faktorer tages i betragtning:
Kvaliteten af evidens
Forventet effekt
Skadevirkninger
Patientpræferencer
Ressourceforbrug
→ Anbefalingen er altså ikke kun afhængig af evidenskvalitet – det handler også om værdier og kontekst.
📗 GRADE i systematiske oversigter
Formål: At vurdere selve kvaliteten af evidensen bag et resultat/effektmål.
Anvendes til at:
Bedømme tillid til estimeret effekt i oversigten.
Fokuserer på:
Studiedesign (RCT’er starter som “høj kvalitet”, observationelle som “lav”)
Risiko for bias, inkonsistens, indirekte evidens, upræcision og publikationsbias
Ingen vurdering af anbefaling – kun evidensens troværdighed.
Kontekst Fokus Output
Systematiske oversigter Evidensens kvalitet Hvor meget man kan stole på et resultat
Kliniske retningslinjer Evidens + klinisk kontekst Anbefalingers styrke og anvendelighed i praksis
F18 - Kort kunne beskrive vurdering af kvaliteten af kliniske retningslinjer (fx ved anvendelse af værktøjet AGREE II).
📌 Vurdering af kliniske retningslinjer – AGREE II
AGREE II = Appraisal of Guidelines for Research and Evaluation
Internationalt anerkendt værktøj til vurdering af metodisk kvalitet og gennemsigtighed i udarbejdelsen af kliniske retningslinjer.
🔍 AGREE II vurderer retningslinjer ud fra 6 domæner:
Formål og målgruppe – Er formålet klart, og hvem er retningslinjen tiltænkt?
Involverede parter – Er relevante interessenter (fx patienter, fagpersoner) involveret?
Udviklingsrigorøsitet – Er der anvendt en systematisk metode? Er evidensen veldokumenteret?
Klarhed i præsentationen – Er anbefalingerne tydelige og lette at følge?
Anvendelighed – Er der overvejet implementering, ressourcer og barrierer?
Redaktionel uafhængighed – Er der taget højde for interessekonflikter?
✅ Formål med AGREE II
Sikre transparent og evidensbaseret beslutningsstøtte i klinisk praksis.
Hjælper brugere med at vurdere, om en retningslinje er troværdig og anvendelig.
