Endokompendie 1 Flashcards
Typer af G-proteiner
α (alpha), β (beta) og γ (gamma)
Typer af Gα-receptorer
Gαs-receptorer, Gαi-receptorer og Gαq-receptorer
Gαs-receptorer
Stimulerer adenylatcyklasen, som omdanner ATP til cAMP.
cAMP er en second messenger, der aktiverer proten kinase A (PKA), som fosforylerer targetproteiner i cellen.
Et eksempel er CREB, som kan blive fosforyleret af PKA. CREB vil når det er fosforyleret binde sig til CRE på DNA, og derved ændre genekspressionen.
Gαi-receptorer
Inhiberer adenylat cyklasen og cAMP produktionen, og virker således modsat rettet af Gαs-receptoren.
Gαq-receptorer
Virker modsat de andre to typer af Gα-receptorer ikke på adenylatcyklasen, men aktiverer i stedet phospholipase C (PLC), som spalter PIP2 til DAG og IP3.
DAG aktiverer PKC.
IP3 diffunderer gennem cytoplasma og åbner calciumkanaler i ER membranen, hvilket fører til calcium frigørelse i cellen. Calcium danner kompleks med calmodulin, og dette kompleks aktiverer Ca2+/calmodulin afhængige kinase (CaM-kinaser), som fosforylerer cellulære proteiner, herunder kinaser og transkriptionsfaktorer.
Tyrosinkinase receptorer.
Er en receptor, der ved binding af en ligand laver en dimesering (en undtagelse er insulinreceptoren der allerede er dimeriseret), hvilket fører til autofosforylering af cytoplasmatiske proteiner.
Et eksempel er insulinreceptoren, der fosforylerer cellulære proteiner kaldt IRS’er (Insulin receptor substrater).
IRS er docking proteiner, hvilket er proteiner der binder proteiner med et SH2 domæne, for eksempel GRB2 der aktiverer Ras-MAPK-signalvejen, hvilket fører til celleproliferation.
Hormoner der signalerer gennem tyrosinkinase receptorer
Insulin, IGF-1 og IGF-2.
Tyrosinkinase associeret receptor
Er transmembrane receptorer, der ikke selv besidder tyrosinkinase aktivitet, men associerer med tyrosinkinaser.
Receptoren udgøres af to transmembrane proteiner, der dimeresierer ved binding af en lingand, hvorved der sker en konformationsændring og der rekrutteres JAK2 (janus kinase 2), som binder til et cytoplasmatisk domæne på receptoren og derved aktiveres.
JAK2 fosforylerer tyrosin rester på receptoren og på STAT (signal transducers and activators of transcription) molekyler.
Dette gør at STAT dimeriserer og translokeres til cellekernen, hvor de fungerer som transkriptionsfaktorer.
Hormoner der bruger tyrosinkinase associeret receptorer.
Væksthormon (GH), prolaktin, leptin og mange cytokiner.
Intracellulære receptorer.
I denne type receptorer diffunderer liganden ind og binder til receptoren, der enten er lokaliseret i cytoplasma (steroidreceptorer) eller i cellekernen (thyroidea og D-vitaminreceptoren).
Dette danner et receptor-ligand kompleks. Dette kompleks binder sig til regulatoriske DNA-sekvenser (også kaldet respons elementer), og direkte eller indirekte øger eller mindsker transkription af specifikke gener.
Bindingen af receptor-ligandkompleks til DNA-sekvenser er to og to som dimer.
Steroidreceptorerne binder som homodimerer, mens thyroidea og D-vitamin receptorerne binder sig som heterodimerer me RXR.
Steroidreceptorerne
Glukokotikoider, mineralkortikoider, androgener, østrogener og gestagener.
Hvad er radioimmuno assay?
En metode til at måle hormonkoncentration.
Hvordan virker RIA?
Er baseret på et specifikt antistof rettet mod det pågældende hormon. Til antistoffet tilsættes et radioaktivt mærket hormon. Herefter tilføjes varierende mængder umærket hormon (kaldt standarder), der vil displacere det radioaktivt mærkede hormon med antistoffet.
Ved at måle hvor meget antistof, der er bundet til det radioaktive hormon under tilstedeværelsen af kendte mængder umærket hormon (standarder), konstrueres en standardkurve der kan anvendes til at måle koncentrationen i blodet.
Nemmere forklaring af radioimmuno assay
Det er baseret på at bruge antistof, til at teste mængde af antigen i blod.
Der laves noget antistof, hvor der tilsættes et kendt mængde radioaktivt mærket hormon.
Her efter tilsættes prøven fra patienten. Prøven fra patienten vil kæmpe med de radioaktivt mærkede hormoner om pladsen på antistofferne, og derfor vil en stor mængde radioaktivitet betyde at prøven kun havde en lille mængde, da det meste af det radioaktive kunne binde sig. Men hvis der nu var 10 gange så meget i patientens prøve som det radioaktivt mærket tilsatte, så vil kun en lille del af det radioaktive binde sig.
På den måde kan man ud for mængden af det radioaktive der har bundet sig estimerer mængden af hormon i patient prøven.
ELISA (enzyme linked immunoabsorbent assay)
Her anvedes specifikt antistof mod hormonet, men disse anbringes i en mikrotiterplade.
Der tilsættes herefter kendte mængder af hormon som bindes til antistoffer. Derefter tilsættes endnu et hormonantistof, der er koblet til et enzym, som kan fremkalde en farvereaktion.
Jo mere hormon der er bundet, des stærkere bliver farven som måles i fotometer. Herudfra laves en standardkurve, som anvendes til at bestemme koncentration i blodet.
ELISA nem forklaring
Man har en mikrotiterplade med antistof rettet mod et hormon. Derefter tilsættes en prøve med hormonet fra patienten. Patientens hormoner vil så binde sig til antistoffet.
Derefter vaskes det ikke bundet væk. Så tilsætter man et hormonantistof, der vil binde sig til det bundne hormon i mikrotiterpladen. Dette nye hormonantistof er koblet med et enzym, der kan fremkalde en farvereaktion. Ved at se hvor stor en farvereaktion der forekommer, så kan man måle mængden af hormonet i prøven.
Hypofysens to dele
Forlappen, også kaldt adenohypofysen og baglappen, også kaldt neurohypofysen.
Blodforsyning til de to dele af hypofysen.
Neurohypofysen modtager arterielt blod.
Adenohypofysen modtager venøst portal blod gennem hypofysestilken fra hypothalamus.
Hvorfor modtager adenohypofysen venøst blod fra hypothalamus?
Dette kaldes hypofysens portale venesystem, og har til funktion at transportere neuropeptider fra hypothalamus til adenohypofysen.
Dette gør hypofysen til et bindeled mellem CNS og det endokrine system.
Hvile hormoner dannes i adenohypofysen?
Growth hormone (GH), prolaktin (PRL), adrenocorticotropt hormon (ACTH), thyroidea stimulerende hormon (TSH), folikkelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH).
Hvad regulerer udskillelsen af de seks hormoner, der dannes i adenohypofysen?
Disse hormoner reguleres via neuropeptider, også kaldt prohormoner, som sekreres fra hypothalamus.
Hormoner syntetiseres af neuroner i hypothalamus, hvorefter de sekreres til portal venesystemet. Gennem dette system når neuropeptiderne de trofe celler i adenohypofysen.
Hvad betyder det at et hormon er et troft hormon?
At det stimulerer hormonsekretion fra perifære endokrine organer.
Dette er blandt andet ACTH, TSH, FSH og LH,
Growth hormone er speciel i det, at hormonet både har en metabolisk effekt og en trof effekt, i det at den stimulerer dannelse af IGF-1.
Trofe hormoner er næsten altid bundet af negativt feedback fra det hormon de stimulerer.
Hvad er specielt ved prolaktin?
Det er ikke hæmmet af negativ feedback, men er istedet under en konstant hæmning fra hypothalamus gennem dopamin. Sekretionen vil kun stige, når hæmningen fra dopamin falder, hvilket blandt andet sker under amning.