DiMaggio & Powell (Isomorfisme) Flashcards
Det nyinstitutionelle perspektiv
DiMaggio og Powell er et eksempel på det nyinstitutionelle perspektiv, hvor pointen bl.a. er, at organisationer over tid vil komme til at ligne hinanden. Man har tilpasset sig til hinanden, og desuden er der et ydre pres, der tvinger organisationer til at minde om hinanden.
Det nyinstitutionelle perspektiv betragter interaktionen med omverdenen som gående begge veje. På den ene siden tilpasser organisationer sig til presset fra omverdenen, og på den anden side forsøger organisationen at påvirke deres omverden gennem deres handlinger.
Organisationens omverden i det nyinstitutionelle perspektiv
Organisationens omgivelser betegner ‘noget’ (institutioner), der har en vis magt over/kan øge indflydelse organisationen, og som ikke findes inden for selve organisationen. Omgivelser i omverdenen, der kan lede til ændringer i organisationer, kan eksempelvis være ny teknologi, lovgivning, interesseorganisationer (strømninger), kulturændringer, forbrugere (sociale medier).
• Det centrale i det nyinstitutionelle perspektiv er, at alle organisationer fungerer i omverdener, hvor der er almen accepterede normer og regler for, hvordan organisationen bør opføre sig.
• Det handler i høj grad om at få legitimitet - ‘ja, vi gør som loven siger, vi skal gøre’, ‘ja, vi gør som forbrugerne ønsker, vi skal gøre’ og ‘ja, vi gør som andre virksomheder i feltet også gør’.
• I det nyinstitutionelle vil man argumentere for, at en virksomhed overlever gennem legitimitet - og ikke effektivitet.
Homogeniseringens livscyklus (4 faser)
Denne livscyklus består af fire faser: Institutionaliseringsfasen, spredningsfasen, handlingsfasen og af-institutionaliseringsfasen.
Institutionaliseringsfasen (homogeniseringens livscyklus)
Først er fremmest så er der noget, der institutionaliseres; i modeverdenen kunne det eksempelvis gøre sig gældende ved, at man går med et bestemt mærke, eller en bestemt farve.
Forklaringen på at noget institutionaliseres (bliver en legitim standard) er blandt andet, at rollemodeller begynder at gøre tingene på en bestemt måde, og derfor følger andre efter.
Spredningsfasen (homogeniseringens livscyklus)
Når noget er blevet institutionaliseret, så er der en vis sandsynlighed for, at dette spredes, idet spredningen vil reducere usikkerheden hos dem, der tager det institutionaliserede til sig.
Handlingsfasen (homogeniseringens livscyklus)
Efter det er blevet spredt i det organisatoriske felt, så begynder der enkelte organisationen at handle i overensstemmelse med det institutionaliserede.
Af-institutionaliseringsfasen (homogeniseringens livscyklus)
Over til mister det institutionaliserede sin popularitet, og nye fænomener/moder erstatter den.
Isomorfisme
Isomorfisme er processer, der er med til at homogenisere (ensarte feltet). DiMaggio & Powell skelner her mellem 3 forskellige; tvang, normativitet og imitation.
Tvang som isomorfisme
Tvang kan både være den formelle tvang i forhold til lovgivningen, og den uformelle tvang i forhold til eksempelvis forbrugerpræferencer eller interesseorganisationer. Tvang er med til at ensrette den måde, organisationerne i et felt handler på.
Imitation som isomorfisme
Imitation betyder, at man efterligner hinanden, eksempelvis rollemodellerne. Dette sker, hvis man er usikker på, hvad man skal gøre, og derfor spejder efter måder, hvorpå det er blevet gjort før.
Normativitet som isomorfisme
Normativitet handler blandt andet om, at når vi ansætter folk i vores organisation, der er uddannet fra det samme sted, så er der noget, der tyder på, at den måde, man så gør tingene på, er ens på tværs af organisationerne.
Det kommer sig af, at når personer med samme uddannelse og baggrund bliver spredt ud til forskellige organisationer, så gør de det samme. Normativiteten knytter sig til måder at gøre tingene på, der bunder i eksempelvis uddannelse eller bestemte stillinger.
Ledelsesmoder
Ledelsesmoder er tendenser, man tager til sig via imitation, for at mindske ens usikkerhed. Det interessante ved moder er, at de er temmelig dynamiske og tager man sving, og mode har det problem i sig, at ligeså vel som man gerne vil påtage sig moden, ligeså vel vil man gerne afvige fra moden, for at udskille sig. Men i det øjeblik man afviger fra moden, så er der en risiko for, at andre synes, at det er rigtig interessant, og derfor gør det samme - og derved bliver det alligevel til en del af moden.
Trendsætter vs. trendfølgere
- Trendsættere er dem, der gerne vil have, at man gør, som de siger eller skriver. Eksempelvis konsulenter eller uddannelsessteder. Trendsættere spejder efter ideer, og forsøger at sprede ideerne. Det interessante ved trendsætning er, at der sker en de-legitimisering af eksisterende moder, og man er dermed ‘tvunget’ til at vælge noget andet.
- Trendsættere har en række trendfølgere, fordi andre (trendfølgerne) er usikre på, hvordan de skal eksempelvis lede. Når man føler sig usikker, så leder man efter andre, der kan give en svar.
