Begreber Flashcards
Hvad er negative pledge?
Negative pledge er et pantsætningsforbud.
Hvad er cross acceleration?
En cross acceleration-klausul giver en långiver ret til at kræve sig indløst, såfremt en af låntagerens andre kreditorer kræver sig indløst.
Hvad er broken funding?
Når fx en bank har optaget lån på interbankmarkedet med henblik på at låne pengene videre, og låntager så indfrier førtidigt, således at banken går glib af renter, og ikke selv har mulighed for at indfri sit lån førtidigt.
Så sker der en broken funding.
Hvad er en euro bond?
En obligation, der udstedes i fremmedvaluta. Fx hvis en dansk virksomhed udsteder obligationer i pund.
Hvad er solvens og likviditet?
Solvens = aktiver overstiger passiver Likviditet = tilstrækkelig likviditet til at betale forpligtelser efterhånden som de forfalder
Hvad er det primære og sekundære marked?
På det primære marked sker der tegning af kapitalandele, mens der på det sekundære sker salg af kapitalandele.
Bemærk dog, at der er en sammenhæng mellem det primære marked og sekundære marked, da et likvidt sekundært marked kan forbedre vilkårene på primærmarkedet. Investorer/långivere er mere villige til at poste penge i selskabet på det primære marked, hvis de ved, at de til enhver tid kan sælge kapitalandelen på det sekundære marked. Omvendt det gælder det, at jo større begrænsninger, der er i at sælge kapitalandelen på det sekundære marked, jo mere tilbageholden vil investor/långiver være på det primære marked.
Hvad er drag along og tag along?
Drag along = medsalgspligt.
Majoritetsejeren sikres ret til at hive minoritetsejeren med ind i et salg, uanset om minoritetsejeren ønsker at sælge eller ej.
Tag along = medsalgsret.
Minoritetsejer sikres ret (men ikke pligt) til at koble sig på et købstilbud, der er givet til majoritetsejeren, således at minoritetsejeren kan sælge på samme vilkår.
Hvad er commercial papers?
Obligationer med løbetid på under 1 år.
Hvad er forskellen på fortegningsret og forkøbsret?
Fortegningsret giver investor ret til at tegne kapitalandele før andre (primære marked), mens en forkøbsret giver investor ret til at købe kapitalandele før andre (sekundært marked).
På hvilke fire måder kan man forhøje selskabskapitalen?
1) Udstedelse af kapitalandele
2) Udstedelse af fondsandele
3) Udstedelse af konvertibelt gældsbrev
4) Udstedelse af warrants (tegningsoptioner)
Fondsandele = regnskabsmæssig ompostering af beløb fra egenkapital til selskabskapital, således at den bundne reserve stiger.
Warrants = tegningsoption. Ret men ikke pligt til at tegne kapitalandele til given pris inden for en given periode