7. Typer af udlånsrisici og kompetence til låneoptagelse

Question 1

Hvilke udlånsrisici findes der?

Answer 1

Ethvert udlån er risikofyldt for långiver, hvilket vil afspejles i lånevilkårene.

Der findes tre typer af udlånsrisici:

1) Kreditrisiko
- Risikoen forbundet med den konkrete låntager, herunder at låntager ikke opfylder løftet om tilbagebetaling (betalingsvilje og betalingsevne)
- Långiver vil foretage en kreditvurdering af låntager inden der ydes lån. Kreditvurderingen kan laves på baggrund af cash flow eller assets.
- cash flow = forventningerne til at låntager kan generere tilstrækkelig likviditet
- asset = værdi af pantsætning hos låntager

2) Markedsrisici
- Ændringer i konjunkturer, renteudsving, valutaudsving

3) Regulatoriske risici
- Ændringer i lovgivningen, som gør det dyrere for långiver at yde lånet.
(fx øgede dokumentationskrav, oplysningskrav mv.)

Question 2

Hvordan kan man ændre forholdet mellem risiko og afkast?

Answer 2

Overordnet på 3 måder:

• Ændre på de økonomiske forhold (rente, kompensation)
• Mindske kreditrisikoen (sikkerhedsstillelse, efterstillelse)
• Aftaleretlige mekanismer (covenants, MAC)

Question 3

Hvem har kompetence til at optage lån?

Answer 3

Kompetencen til at optage lån består af to forhold:

• det indre
• det ydre

Det indre forhold afgør, hvem i selskabet, der er bemyndiget til at optage lån.
Det er ledelsen, som er bemyndiget til at optage lån, men hvilken af ledelsesorganerne, afhænger af, om lånet er af usædvanlig art og stor betydning (bestyrelsen) eller om låneoptagelsen er en del af den daglige drift (direktionen).
Som udgangspunkt er det bestyrelsen, der har kompetence til at optage lån, mens direktionen alene har mulighed for fx få leverandørkreditter.

Det ydre forhold afgør, hvem i selskabet, der kan forpligte selskabet udadtil.
Dette kan de tegningsberettigede personer i selskabet, hvilket vil fremgå af tegningsreglen i vedtægterne.
Der er dog også situationer, hvor selskabet ikke vil være bundet af de tegningsberettigedes handlinger, hvilket er når:
1) de tegningsberettigede har handlet i strid med selskabslovens begrænsninger (kompetence tillagt andet organ efter selskabsloven)
2) de tegningsberettigede har handlet uden for selskabets formål og tredjemand vidste eller burde vide dette (det ligger i ethvert formål at kunne optage finansiering, derfor meget svært at påberåbe sig)
3) de tegningsberettigede har handlet i strid med selskabets interesse (fortolkes dog indskrænkende, ikke rimeligt at tredjemand skal bære risikoen herfor)

I praksis vil långiver sikre sig bevis for at kompetencefordelingen er overholdt, fx via bestyrelsesreferat, hvor låneoptagelsen godkendes.