4. Skatteberegningen for personer og indkomstbegreber Flashcards
Skattepligtig almindelig indkomst
Efter Personskattelovens § 1 opgøres der for personer en skattepligtig almindelig indkomst forstået som de samlede skattepligtige indtægter (personlig indkomst og kapitalindkomst) reduceret med fradragsberettigede udgifter (og de ligningsmæssige fradrag)
Indkomstkategorier
Iht. skatteberegningen opdeles indkomst i forskellige indkomstkategorier, nemlig; personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst, jf. Personskattelovens § 2.
Personlig indkomst afgrænses i Personskattelovens § 3, stk. 1, hvoraf det fremgår at personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige almindelige indkomst, og som ikke er en kapitalindkomst. Det vil sige at Personskattelovens § 3, stk. 1 har en negativ afgrænsning.
Kapitalindkomst afgrænses i Personskattelovens § 4, hvoraf bestemmelsen oplister en række situationer, hvoraf indkomsten er kapitalindkomst. Denne bestemmelse har en positiv afgrænsning.
Aktieindkomsten omfattes af Personskattelovens § 4 a, stk. 5, hvoraf aktieindkomst ikke indgår i den skattepligtige almindelige indkomst, hvilket også gælder for CFC-indkomst, jf. Personskattelovens § 4 b, stk. 2
Det er vigtigt at have i mente, at Personskatteloven ikke giver hjemmel til at beskatte en indkomst, blot fortæller Personskatteloven os, hvordan de forskellige indkomstkategorier skal beskattes.
Fradrag i den personlige indkomst
Personskattelovens § 3, stk. 2, opregner, hvilke udgifter der kan fratrækkes fra opgørelsen af den personlige indkomst. Hvis en udgift forekommer, som ikke er oplistet i denne bestemmelse, fratrækkes denne i kapitalindkomsten, såfremt der er hjemmel til det. En anden mulighed er at udgiften uden for Personskattelovens § 3, stk. 2, fratrækkes i den skattepligtige almindelige indkomst, hvoraf der er tale om et ligningsmæssigt fradrag.
Underskudsfremførsel
Efter Personskattelovens § 13 sondres der mellem et overskud og et underskud iht. opgørelsen af den personlige indkomst. For at foretage skatteberegningen skal der ske en opgørelse af den skattepligtige almindelige indkomst, den personlige indkomst, kapitalindkomst, CFC-indkomst og aktieindkomst. I tilfældet hvor en skattepligtig borger har fradrag ved opgørelsen af disse indkomstkategorier, kan nogle indkomsterne opgøres som negative og andre som positive. Et eksempel på dette kunne være en selvstændig erhvervsdrivende med renteudgifter som er højere end vedkommendes indtægt, hvorfor underskuddet skal omregnes til en skatteværdi, hvoraf man ganger underskuddet med den kommunale skattesats, og derefter modregnes dette beløb enten i bundskatten, topskatten eller evt. aktieindkomstskatten.
Indkomst til staten - bundskat
Bundskatten beregnes efter reglerne i Personskattelovens § 6. Bundskatten opgøres, efter Personskattelovens § 6, stk. 2, som 12,01% af summen af personlig- og positiv nettokapitalindkomst. Dvs. altså en indkomst, hvor indtægterne er højere end renteudgifterne.
Indkomst til staten - topskat
Topskatten beregnes efter reglerne i Personskattelovens § 7. Topskatten opgøres som 15% af summen af den personlige indkomst, samt en positiv nettokapitalindkomst, som overstiger et bundfradrag på 50.000kr., fratrukket et fast bundfradrag.
Aktie- og CFC-indkomstskat
Aktie- og CFC-indkomst er selvstændige indkomstkategorier, hvor beskatningen følges af andre regelsæt end for indkomstskatten.
Aktieindkomstskatten beregnes efter reglerne i Personskattelovens § 8a. Skatten af en aktieindkomst, som ikke overstiger et bestemt reguleret beløb beskattes med 27%. Overstiger aktieindkomsten det regulerede beløb, stiger aktieindkomstskatten til 42% af den overskydende del.
CFC-indkomstskat beregnes efter reglerne i Personskattelovens § 8 b, med samme skattesats som selskabsskatten, altså 22%.
Indkomst til kommunen
Kommuneskatten beregnes på grundlaget af den skattepligtige almindelige indkomst, som opgøres efter personskatteloven, jf. Kommuneskattelovens § 5. I gennemsnit udgør kommuneskatten 25%, men den varierer fra kommune til kommune.
Skatteloftet
Skatteloftet for den personlige indkomst fremgår af Personskattelovens § 19, stk. 1 og udgør 52,07%. Det betyder altså, at hvis summen af indkomstskatteprocenterne til staten og kommunen udgør mere end 52,07% nedsættes satsen for topskatten ved skatteberegningen.
Ligningsmæssige fradrag
Ligningsmæssige fradrag er afholdte fradragsberettigede udgifter, som hverken er omfattet af den personlige indkomst, kapitalindkomsten, aktieindkomsten eller CFC-indkomsten. Ligningsmæssige fradrag behandles dermed kun ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Et eksempel heraf er b.la. kørselsfradrag.
Arbejdsmarkedsbidrag
Arbejdsmarkedsbidraget består af en bruttoskat på 8%. Dette betyder, at arbejdsmarkedsbidraget afregnes før personfradraget, hvorfor der betales skat af det beløb, som er tilbage efter arbejdsmarkedsbidraget.
