1. Skattelovgivningens struktur + Skattemyndighederne Flashcards
Hvad er skat?
Skat er en offentlig udgift pålagt private borgere og virksomheder med henblik på at dække det offentliges udgifter. Den skattepligtige kan ikke direkte modtage en modydelse, da en skattepligtig udgift ikke kan anses for vederlag.
Skat kan både være direkte som indirekte:
Direkte skat; skatten opgøres og opkræves hos fysiske som juridiske personer
F.eks. indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag mm.
Indirekte skat; afgifter, hvorved skatten pålægges et produkt og ikke en person eller en organisation
F.eks. omsætningsskatter, hvor udgiften pålægges sælgeren, som endeligt bæres af køberen
Hjemmel til at udstede skat
Hjemlen til at pålægge skat findes i Grundlovens § 43, stk. 1, som hævder at skat ikke kan pålægges, forandres eller ophæves uden lov
Gebyrsagen har inden for dette område skabt en høj præjudikat betydning, hvorledes det bekræftes at skatter ikke kan pålægges, ændres eller forandres uden for lov (f.eks. via bekendtgørelser)
Skatteretlige grundprincipper
Nytteprincippet:
Man betaler et vederlag tilsvarende de ydelser man selv modtager
Evneprincippet:
Hvor meget man betaler i skat, afhænger af ens økonomiske evne
Dette princip benyttes i Danmark, hvorved der beskattes progressivt
Subjektiv skattepligt
Subjektiv skattepligt omfatter de personer der er skattepligtige
Fysiske personer omfattes af den subjektive skattepligt, jf. Kildeskattelovens §§ 1-3. Iht. fysiske personer kan de enten være fuld skattepligtige, jf. § 1, begrænset skattepligtige, jf. § 3 eller være undtaget fra skattepligten, jf. § 3
Juridiske personer omfattes også af den subjektive skattepligt. For selskaber er graden af skattepligten opdelt i fuldskattepligtig, jf. Selskabsskattelovens § 1, begrænset skattepligtig, jf. § 2 og skattefriaget, jf. § 3. Fonde og Dødsboer er også juridiske personer, og der dermed også omfattet af den subjektive skattepligt
Objektiv skattepligt
Objektiv skattepligt omfatter hvad beskatningsgrundlaget er, så med andre ord de indtægter og udgifter der tilhører skatteberegningen
Statsskattelovens § 4 omfatter den skattepligtige indkomst:
- Indkomst fra erhverv
- Globalindkomstprincippet; alt indkomst erhvervet i Danmark er som UP skattepligtig, hvorfor dette også omfatter indkomst beskattet fra udlandet, dog skal denne form for indkomst beskattes mildere grundet regulering iht. dobbeltbeskatning
Statsskattelovens § 5 omfatter den skattefrie indkomst, hvorved b.la. formuegoder med svingende værdi samt salg af formuegoder er skattefri, dog med undtagelse for spekulation og næring.
Skatteforvaltningen
Skattelovgivningens regulering henhører skatteministeriet og dets politiske ledelse
Skatteministeriet omfatter af et departement og ni styrelser, hvorved syv af disse er samlet som værende en fælles juridisk forvaltningsmyndighed, nemlig skatteforvaltningen
Skattestyrelses opgave er at de skattepligtige personer, juridiske som fysiske betaler deres pålagte skat og evt. afgifter rettidigt
Skatterådet
Skatterådet består af skatteforvaltningen, herunder skattestyrelsen, hvor forvaltningen er af skattelovgivningen, jf. Skatteforvaltningslovens § 2, stk. 1
Skatterådet er et kollegialt lægmandsorgan, med 19 medlemmer, hvoraf folketinget udvælger 6 medlemmer, og de resterende 13 udvælges af skatteministeren
Skatterådets har pligt til at føre tilsyn med ankenævnene, dog er skatterådet ikke en klageinstans.
Skatterådet er et råd man kan spørge til råds, såfremt man er i tvivl med lovgivningen, jf. Skatteforvaltningslovens § 2
Derudover afgøres bindende svar og sager fra forvaltningen af skatterådet
Skatteankestyrelsen
Reglerne for skatteankeforvaltningen findes i Skatteforvaltningslovens kapitel 2 a
Efter Skatteforvaltningslovens § 4 a, modtager skatteankeforvaltningen klager, som dermed skal afgøres af et skatteankenævn, jf. § 35 a. Det vil sige at § 4 a, betyder at skatteankestyrelsen modtager klager, og at de efter § 35 a visiterer klagerne
Skatteankenævn
Skatteankenævnet afgør klager af afgørelser truffet af skattestyrelsen, dog ikke af skatterådet. Skatteankenævnet har kun kompetence til at tage stilling til klager, der omfattes af Skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1
Skatteankenævnet består af udpegede lægfolk samt 10 særlige medlemmer
Landsskatteretten
Landsskatteretten er en klageinstans, som behandler de sager som hverken kunne afgøres af skatteankestyrelsen eller af et ankenævn, jf. Skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1
Derudover har landsskatteretten kompetence til at behandle klager af skatterådets afgørelser, jf. nr. 2