3. Det skatteretlige indkomstbegreb Flashcards
Tre teoretiske indkomstbegreber
Inden for skatteretten findes der tre teorier, som beskriver indkomstbegrebet:
Den ene teori opfatter indkomstbegrebet som summen af de modtagne økonomiske fordele af en vis tidsperiode, som er af tilbageværende karakter, samt egnet til eget forbrug. Derudover skal modtagerens status ikke kunne forringes.
Den anden teori udpeger hvilken type af indkomst som skal beskattes, hvoraf det menes at indkomstbeskatning skal beskattes efter modtagerens betalingsevne. Dette omfatter både økonomiske fordele af tilbageværende karakter til eget forbrug samt engangsindtægter
Den sidste teori omfatter den ”direkte forbrugsskat” hvoraf indkomstbeskatning iht. den enkelte skatteyders forbrug er direkte forbrugsskat.
Indkomstbegrebet i gældende dansk ret
Den grundlæggende afgrænsning af, hvad der forstås ved skattepligtig indkomst findes i Statsskattelovens §§ 4 og 5.
Statsskattelovens § 4 fastslår, hvad der er indkomst, hvorfor der er tale om en positiv afgrænsning, mens Statsskattelovens § 5 fastslår, hvad der ikke er en indkomst, hvorfor der er tale om en negativ afgrænsning
Positiv begrebsbestemmelse
Efter Statsskattelovens § 4 fremgår det, at der skal opgøres en indkomst for hvert indkomstår, at der skal foretages en samlet opgørelse af indkomståret og at indkomst ikke kun kan fremtræde som penge, men som formuegoder af pengeværdi
Negativ begrebsbestemmelse
Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a benyttes som en undtagelse til statsskattelovens § 4, hvoraf følgende b.la. er skattefrit; herunder værdisving af en formuegenstand eller indtægter som kommer fra salg af den skattepligtiges ejendele, såfremt der ikke er tale om næring eller spekulation.
Kokainsalgsdommen
Et eksempel på at indkomstbegrebet er bredt er b.la. dommen omhandlende kokainsalg, hvoraf Byretten konkluderede at fortjenesten af at sælge kokain er skattepligtigt efter Statsskattelovens § 4, selvom måden skatteyderen optjente en omsætning er ulovlig. Derudover har skatteyderen også krav på fradrag, iht. de omkostninger skatteyderen har brugt på at sælge kokain.
Nettoindkomstprincippet
Nettoindkomstprincippet omfatter Statsskattelovens §§ 4-6, hvoraf det kun er nettoindkomsten, altså bruttoindkomsten med fradrag for b.la. driftsomkostninger som udgør en skattepligtig indkomst
Derudover er Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a en hjemmel til fradrag for driftsomkostninger for selvstændige erhvervsdrivende selskaber og lønmodtager, hvorfor beskatningen ligger i deres nettoindkomst.
Globalindkomstprincippet
Globalindkomstprincippet stammer fra Statsskattelovens § 4 som henviser til, at det er den skattepligtiges samlede årsindtægt som medregnes i årsopgørelsen, hvoraf indkomst fra udlandet også beskattes. For private personer gælder det altså, at hvis vedkommende er ubegrænset skattepligtig beskattes udenlandsk indkomst også, dog er der en modifikation for juridiske personer i Selskabslovens § 8, stk. 2.
Ligningslovens § 33 indeholder dog modifikationer, hvoraf dobbeltbeskatning enten undgås eller lempes.
Realisationsprincippet
Realisationsprincippet indebærer at gevinst og/eller tab på skattepligtige ejendele først indgår i indkomstopgørelsen efter aktiverne er realiseret. Dette forstås b.la. som at aktivet enten skal være opgivet, solgt, byttet mm. for at aktivet er realiseret. Det afgørende, for at vurdere om en skattepligtig ejendel er realiseret er hvorvidt ejendelen overgår fra et skattesubjekt til et andet skattesubjekt.
Lagerprincippet
For at lagerprincippet kan benyttes skal der forelægge en positiv hjemmel. Lagerprincippet er en undtagelse til realisationsprincippet som egentlig er en hovedregel. Undtagelsen indebærer muligheden for at opgøre værdistigningen på sine skattepligtige, før disse ejendele er blevet realiseret
Retserhvervelses- og et pligtpådragelsesprincip
Retserhvervelsesprincippet indebærer erhvervelse af retten til at modtage en ydelse, der afgør, om indtægten skal indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det gældende indkomstår
Pligtpådragelsesprincippet indebærer påtagelse af forpligtelsen til at afholde en udgift, der afgør, om udgiften skal indgå ved opførelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår
Kasseprincippet
Undtagelsen til Retserhvervelses- og pligtpådragelsesprincippet er Kasseprincippet, hvoraf betskatningstidspunktet først indtræder, når indtægtsbetalingen finder sted
Særlige skattefritagelsesbestemmelser
Ligningslovens §§ 7-7 Å supplerer Statsskattelovens § 5, hvoraf der opstilles en liste af situationer, som udgangspunkt skat beskattes, som efter Ligningsloven undtages.