10. Lønmodtagers bruttoindkomst og fradrag Flashcards
Begrebet lønindkomst (lønmodtagere ctr. selvstændige erhvervsdrivende)
Statsskattelovens §§ 4-6 siger at indtægter der oppebæres i forbindelse med et ansættelsesforhold, er skattepligtig indkomst for modtageren. Dette betyder at lønindkomst er skattepligtig lige meget om lønnen udbetales kontant eller i form af naturalydelser, f.eks. at få stillet et hus til rådighed, hvoraf værdien af huset er skattepligtigt. Lønindkomst beskattes som personlig indkomst ifølge Personskattelovens § 3, stk. 1
Afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende skal ske efter Personskattecirkulærets kriterier, hvoraf lønmodtagere er dem som modtager et vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold og selvstændige erhvervsdrivende er kendetegnet ved at de for egen regning og risiko udøver virksomhed med hensigt om at tjene et overskud.
Udgiftsgodtgørelse
Udgiftsgodtgørelser er udgifter afholdt af lønmodtageren i arbejdsgiverens interesse. Dette kan f.eks. være; arbejdstøj, transport mm.
Nogle udgiftsgodtgørelser er skattefrie, herunder, udlæg efter regning, befordringsgodtgørelser og rejsegodtgørelser
Udlæg efter egen regning er når lønmodtageren afholder udgifter i arbejdsgiverens interesse som led i arbejdet, hvor arbejdsgiveren dækker lønmodtagerens udgift ved udlevering af en regning fra lønmodtageren. Dette udløser ikke beskatning hos lønmodtageren.
Befordringsgodtgørelse er en godtgørelse af erhvervsmæssig kørsel, som er skattefrit, dog så længe godtgørelsen ikke overstiger Skatterådets satser, ifølge Ligningslovens § 9 B. Overstiger godtgørelsen disse satser, skal godtgørelsen beskattes som værende personlig indkomst. Det er yderligere VIGTIGT at notere at Ligningslovens § 9 B kun giver hjemmel til en godtgørelse og er IKKE en fradragsregel, som reguleres i Ligningslovens § 9 C
Rejsegodtgørelser reguleres af Ligningslovens § 9 A, hvoraf udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser er betinget af, at afstanden mellem bopæl og rejsestedet gør det umuligt for lønmodtageren at overnatte ved deres egen bopæl. Yderligere betinges det også, at rejsen varer minimum 24 timer, og at det midlertige arbejdsophold ikke er længere end 12 måneder. Overholdes disse betingelser ikke, kan lønmodtageren få udgiften betalt via udlæg efter egen regning.
Jubilæum og fratrædelsesgodtgørelse
Jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser omfattes af Ligningslovens § 7 U, hvoraf gaver, godtgørelser og gratialer fra arbejdsgiver, som gives i forbindelse med en medarbejders fratræden eller jubilæum medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000kr. Det vil sige at jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser er skattefrit, såfremt de ikke overstiger en værdi af 8.000kr. på et indkomstår.
Yderligere om skattefrihed af jubilæumsgratialer siger Ligningslovens § 7 U, stk. 3, at gaver og gratialer, der udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er skattefri, såfremt ansættelsen har bestået i 25 år, eller et større antal år, som kan deles med 5.
Personalegoder
Personale goder er økonomiske fordele, som medarbejderen modtager fra arbejdsgiveren i led af ansættelsesforholdet
Udgangspunktet er at personale goder er skattepligtige ifølge Statsskattelovens § 4 og Ligningslovens § 16
Yderligere kan personalegoder opdeles i goder, der altid beskattes og ikke omfattes af bagatelgrænser og goder uden væsentlig værdi:
o Goder der altid beskattes og ikke omfattes af bagatelgrænser, omfatter b.la. fri bil, sommerboliger, fri helårsbolig mm. Beskatningen af disse goder beskattes af deres værdi og intet andet, f.eks. værdien af en bil, kontra antal km bilen har kørt
o Goder uden væsentlig værdi, omfatter f.eks. fri kaffe, gratis frugt i arbejdstiden, julefrokoster mm. Disse er personalegoder som i sig selv ikke har en høj værdi. Hvis lønmodtageren modtager disse goder, og de tilsammen overstiger et beløb på 7.000kr. siger ligningslovens § 16 at det fulde beløb af goderne beskattes
o Bagatelgrænserne omfattes af Ligningslovens § 16, stk. 3, hvoraf goder som overskriver forskellige satser skal beskattes fuldt. Et eksempel på dette er f.eks. julegaver, som beskattes, hvis værdien overstiger 1.300kr.
Lønmodtagers fradrag
Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a omfatter udgifter, der afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Lønmodtagere har også fradrag for udgifter brugt på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst. Det vil sige at Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a både gælder for erhvervsdrivende og lønmodtagere.
Normalt er det dog erhvervgiveren der afholder sådanne udgifter, hvorfor lønmodtageren har et skærpet beviskrav, på at bevise, at vedkommende har betalt for udgifter omfattet af § 6.
Fradrag uden begrænsning
Ligningslovens § 9 begrænser fradragsretten hos lønmodtageren, hvorfor det er vigtigt at skelne mellem fradrag uden og med begrænsning.
Fradrag uden begrænsning omfattes af Ligningslovens § 9, stk. 1, hvor lønmodtagerne som UP ikke kan fradrage erhvervsmæssige befordringsudgifter efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller Ligningslovens § 9 b. Disse udgifter kan altså kun godtgøres. Ligningslovens § 9 b indebærer således, at lønmodtagere som UP hverken kan fratrække faktiske, erhvervsmæssige befordringsudgifter, eller fratrække udgifterne efter satserne for erhvervsmæssig befordring. Lønmodtagere kan alene fradrage erhvervsmæssige befordningsudgifter efter Ligningslovens § 9 c.
