2. Retskilder + Omgåelse og misbrug

Question 1

Forskellige retskilder iht. skatteretten

Answer 1

Retskilderne benyttes til at besvare en juridisk problemstilling, hvorved retskilderne benyttes som hjælpemidler til at afgøre hvad der er gældende ret. I denne proces kigger man på faktum (det gældende problem) og retsfaktum (det faktum som er gældende for den given lov eller regel som finder anvendelse). Dertil benyttes retsfølge, for at se hvilken lovregel passer til det gældende problem.

Retskilderne kan være skrevne retskilder, hvorved man benytter love, bekendtgørelser mm., og uskrevne retskilder, hvor man kigger på domspraksis, administrativ praksis mm.

I skatteretten er den vigtigste retskildelære lovgivningen, da det er loven som bestemmer om en indkomst er skattepligtig eller ej

Question 2

Grundlovens § 43

Answer 2

Grundloven er den højeste retskilde, da man hverken kan udstede love, bekendtgørelser eller lignende, som er i strid med Grundloven. Grundlovens § 43 fastslår at skat ikke kan pålægges, forandres eller ophæves uden hjemmel i lov

Iht. Grundlovens § 43 har diskussionen opstået, om hvorvidt der er tale om et skærpet hjemmelskrav eller et delegationsforbud. Hvis et skærpet hjemmelskrav anerkendes, vil det betyde at yderligere fortolkningsfaktorer begrænses, i den forstand at hjemlen kun kan komme fra lovgivningen. Derudover menes der med et delegationsforbud, at regeringen ikke kan fastlægge skatter uden at folketinget har vedtaget det i lov.

Derudover leder Grundlovens § 43 også op til diskussion, om hvorvidt der gælder et obligatorisk princip eller et opportunitetsprincip. Med denne diskussion diskuteres det, hvorvidt skattemyndighederne har kompetencen til at opkræve de skatter som er gældende i skattelovgivningen eller om skattemyndighederne kan foretage en samlet vurdering af, om det er hensigtsmæssigt ud fra eksterne hensyn at opkræve skatter. I dansk skatteret gælder opportunitetsprincippet, hvilket betyder, at skattemyndighederne godt må foretage en vurdering.

Question 3

Skattelovgivningen og bekendtgørelser

Answer 3

I retskildehierarkiet ligger Grundloven øverst, hvorved der i skatteretten lægges vægt på Grundlovens § 43. Under Grundloven ligges skattelovgivningen, hvorved lovgivningen b.la. kan fortolkes efter en ordlydsfortolkning, via motiverne eller via skatteministerens bemærkninger

I retskildehierakiet ligger bekendtgørelser på lige fod med lovgivningen, såfremt de har hjemmel i lov.

Question 4

Administrativ praksis

Answer 4

Hvis man ikke kan finde en løsning på sin juridiske problemstilling via love, bekendtgørelser, eller anden form for retspraksis, kan der søges om vejledning hos de administrative organer, herunder b.la. skattestyrelsen, skatterådet, skatteankenævnene og landsskatteretten.

Al administrativ praksis er bindende for skattemyndighederne, men administrativ praksis er aldrig bindende for domstolene, da de er en højere instans. Yderligere er administrativ praksis ikke bindende for borgerne, som opsøger juridisk vejledning hos skattemyndighederne.

Question 5

Juridiske vejledninger

Answer 5

Juridiske vejledninger omfatter b.la. tjenestebefalinger, som inden for skatterettens område forekommer i form af cirkulærer, meddelelser, skatteforvaltningens vejledninger mm.

Tjenestebefalinger er bindende for forvaltningen men ikke for borgerne, hvorfor domspraksis hermed er i uoverensstemmelse med de juridiske vejledninger.

Question 6

Domspraksis

Answer 6

Det er domstolene, der skal fortolke lovgivningen i forbindelse med en konkret sag. Domstolens fortolkning er bindende for alle, såfremt det forelægges af højesteretten, nemlig den sidste instans. Overordnede instanser er nemlig ikke bundet af underordnede instansers fortolkninger eller afgørelser.

Domsafgørelser kan have betydning i skatteretten, iht. fremtidige sager, hvorved der er tale om præjudikatsværdi. Jo stærkere præjudikatsværdi, desto højere instans har truffet afgørelsen. Domstolenes præjudikater er bindende for skattemyndighederne

Question 7

Omgåelse og misbrug

Answer 7

Skatteyderen kan forsøge at nedbringe vedkommendes skattebetalinger inden for lovens rammer, og dette kan enten forhindres ved vedtagelse af regler, med henblik på at modvirke bestemte former for omgåelse og misbrug, eller ved at benytte omgåelsesklausuler.

I dansk skatteret er den traditionelle metode til at forhindre dette gennemførelse af værnsregler. I den situation hvor skatteministeren opdager en omgåelsesmulighed, ville hans reaktion typisk være et lovforslag, med henblik på at forhindre denne handling:

Der foreligger dog to problemer med denne metode, hvorved den ene er at lovforslaget først kan finde sted efter udnyttelsen er sket og for det andet kan det medføre at skattelovgivningen bliver for detaljeret og kompliceret

Et eksempel på en omgåelsesklausul kan b.la. være Ligningslovens § 3 og dets fem kumulative betingelser. Ligningslovens § 3, stk. 1-4 indeholder den generelle omgåelsesklausul inden for dansk skatteret. Denne gælder for både nationale og grænseoverskridende transaktioner, ligesom den også gælder for fysiske og juridiske personer. For at vurdere om en disposition kan tilsidesættes skal disse kumulative betingelser være opfyldt. Det er skatteforvaltningen som har bevisbyrden for at betingelserne i stk. 1-4 er opfyldt, hvoraf skatteyderen kan opnå en tilsidesættelse af Ligningslovens § 3, stk. 1-4, hvis der efter stk. 5 ikke er tale om en kommerciel begrundelse.