2. Frivillige gældsordninger

Question 1

hvad er formålet/fordelen med frivillige gældsordninger? Hvilke selskaber er særligt interesserede i dette?

Answer 1

Undgå KL regler herunder offentligheden omkring rekonstruktionen samt de processuelle regler herunder frister.

Interesserede selskaber: Særligt børsnoterede selskaber, hvor aktier hurtigt kan falde hvis offentligheden får kendskab til den økonomiske krise. Også advokatselskaber, der kan miste sin beskikkelse. Ligeledes kan andre selskaber risikere, at miste sine tilladelser som følge af konkurs, f.eks. en alkoholbevilling.

Question 2

Hvilke karakteristika er der ved frivillige gældsordninger?

Answer 2

1) en gældsordning, der etableres uden anmeldelse til skifteretten, 2) etablerer ikke fristdag, 3) KL regler herunder lighedsprincippet finder ikke anvendelse, 4) gældsordningen er alene bindende for de kreditorer, der tiltræder den

Question 3

Hvad er det indledende forløb forud for udenretlig rekonstruktion?

Answer 3

1) erkendelse (ledelse, revisor eller anden må erkende virksomhedens økonomiske vanskeligheder)
2) få økonomisk overblik bl.a. gennem likviditets - og driftsbudgetter, balancen, resultatopgørelser, bogholderi
3) kreditorinformation og opgørelse af fordringer (herunder orientering af kreditorer)
2) afdække årsager til krise fx utilstrækkelig ledelse,
3) på baggrund af årsagen vælge model.

NB! Ledelse skal konstant være opmærksom på ledelsesansvar ved fortsat drift.

Question 4

Hvad er hovedårsagerne til et selskabs økonomiske krise?

Answer 4

1) utilstrækkelig ledelse af virksomheden 2) utilstrækkelig information, 3) virksomheden har en afvigende profil f.eks. at omkostningerne er afvigende ift. Virksomheder af samme art, 4) strategiske fejl f.eks. markedsføringsmæssige fejl, 5) virksomhedens finansielle struktur, f.eks. hvis der er for meget korttidsfristet gæld, så vil der skabes et stort pres på likviditeten, og der er mindre råderum til at investere, 6) virksomhedskøb, hvilket også kan være organisk ekspansion f.eks. ved at virksomheden køber en masse for at sælge billigere men der er ikke nok aftagere (særlig aktuel ved detail).

Question 5

hvad skal man som ledelse være særlig opmærksom på under forhandlingerne om frivillig gældsordning, hvis virksomheden stadig er i fortsat drift?

Answer 5

Ledelsesansvar: Fortsat drift under arbejdet med at etablere en frivillig gældsordning, vil oparbejde ny gæld. Oparbejdelse af ny gæld kan medføre ledelsesansvar.

Question 6

hvad vil blive udarbejdet i forbindelse med valg af frivillig gældsordning?

Answer 6

vurderingsgrundlag typisk med oversigt over aktiver og passiver vil blive udarbejdet til brug for valget.

Question 7

Hvad indeholder et forslag til frivillig gældsordning typisk?

Answer 7

Forslag til frivillig gældsordning indeholder typisk: 1) redegørelse herunder formål, 2) beskrivelse af virksomhedens aktiver og passiver samt kreditorliste, 3) konkursbalance og alternativ balance (hvordan kreditorer stilles hvis selskabet videreføres – going concern – motiverende for kreditorerne), 4) elementerne i den frivillige gældsordning, fx likvidationsakkord typisk angives som procentuel nedsættelsetiltrædelse ved kreditorerne (kan gives betinget fx ift. tidshorisont)

Question 8

Hvilke typer af gældsordninger findes der?

Answer 8

1) Alm. frivillig akkord, 2) Frivillig likvidation (uden akkord), 3) Frivillig likvidationsakkord, 4) 4) Moratorium / frivillig ordning om betalingsudsættelse

Question 9

hvad er alm. frivillig akkord?

Answer 9

aftale ml. den nødlidende virksomhed og kreditorerne om, at kreditorerne eftergiver en %-del af deres tilgodehavende.

Question 10

Hvad er frivillig likvidation (uden akkord)?

Answer 10

virksomheden likvideres i stedet for at gå konkurs. Baseret på en aftale mellem virksomheden og dens kreditorer. Kan kun ske hvis virksomhed er solvent.

Question 11

Hvad er frivillig likvidationsakkord?

Answer 11

almindelig frivillig akkord med et planlagt virksomhedsophør.

Question 12

hvad er moratorium?

Answer 12

Frivillig gældsordning om betalingsudsættelse. Det er en aftale ml. virksomheden og kreditorer om henstand med betaling af virksomhedens gæld i en kortere eller længere periode.

Question 13

Hvornår bindes kreditorerne af en frivillig akkord? Kan de bindes af passivitet?

Answer 13

Kreditorer er kun bundet af den frivillige gældsordning, hvis de udtrykkeligt tiltræder den hver og én. Passivitet kan ikke binde men modtagelse af afdrag uden reaktion kan muligvis medføre tiltrædelse.

Question 14

hvordan kan en kreditor fragå en frivillig gældsordning som han ellers har tiltrådt? Hvad er konsekvensen af dette?

Answer 14

1) væsentlig misligholdelse (fx. skyldners misligholdelse med afdrag), 2) bristende forudsætninger (hvis aftalt lighedsprincip ikke overholdes eller individualforfølgning foretages)

Konsekvens: kreditor er ikke bundet så evt. aftalt nedskrivning af gæld har ikke virkning.

Question 15

Hvad er retsvirkningerne af som kreditor at være omfattet af en frivillig gældsordning?

Answer 15

kreditorer omfattet af gældsordningen kan ikke foretage retsforfølgning mod skyldners aktiver (kreditorbeskyttelse) - kreditorer der ikke er omfattet af ordningen kan derimod godt søge individualforfølgning.

Question 16

hvordan kan man undgå at kreditorer der ikke er omfattet af en frivillig gældsordning ikke søger fyldestgørelse?

Answer 16

Kreditorer ikke omfattet af gældsordningen kan fortsat søge foretage individualforfølning

Dette kan undgås hvis skyldner bindende berøves rådighed over aktiver (sikringsakt skal iagttages) + deltagende kreditorer skal have meddelt rådgiveren/advokaten at de tiltræder aftalen + kreditormassen skal være fast og endelig (dvs. der skal være et vist antal kreditorer tiltrådt aftalen - én er altså ikke nok) + meddelelse til kreditorer om øremærkningen.

Alternativt kan inter kreditoraftale laves. Store kreditorer køber ofte små kreditorer ud.

Question 17

hvad er en interkreditoraftale og hvornår er den relevant?

Answer 17

s. 62: uden om den kriseramte debitor indgås der aftale ml. de involverede finansielle kreditorer om en betydelig række forhold i den interne relation ml. de finansielle kreditorer. Aftalen kan fx. vedrører fordeling af tab. Interkreditoraftaler er særligt relevante hvor der er store kreditorer som gerne vil indgå frivillig gældsordning og som kan indgå aftale om at købe små kreditorer ud, såfremt disse vil være en belastning for aftalen.

Question 18

hvornår skal rekonstruktion overvejes?

Answer 18

Når selskabet er i økonomisk krise dvs. ikke kan betale sine forpligtelser efterhånden som de forfalder.

Question 19

hvilke fordringer medtages i en udenretlig rekonstruktion?

Answer 19

UP: kun fordringer der eksisterer på fristdagen omfattes. Kreditorer orienteres og bedes opgøre deres fordringer. Der vælges skæringsdag.

U: andet kan aftales

Question 20

Hvordan tiltræder kreditorerne i almindelighed i praksis en frivillig gældsordning?

Answer 20

Sker som udgangspunkt ved at kreditorerne underskriver en kopi af forslaget til frivillig gældsordning.

Question 21

hvordan kan ansvarlig lånekapital anvendes ift. rekonstruktion?

Answer 21

Ansvarlig lånekapital (efterstillet fremmedkapital): långivere kan konvertere deres krav mod selskabet til ansvarlig lånekapital. Typisk indehavere af virksomheden (der ofte har krav mod selskabet), der vil gøre dette som alternativ til at tilføje yderligere kapital. Fordel: foranstillet egenkapital.

Question 22

hvordan kan gældskonvertering anvendes ift. rekonstruktion?

Answer 22

Konvertering af gæld: Gæld konverteres til ejerandele i selskabet (egenkapital). Gælden udgår som passiv i regnskabet. Fordel: kreditor har mulighed for at præge virksomhedens drift qua sit nye ejerskab.

Question 23

Hvordan kan selskabets egenkapital anvendes/reguleres til rekonstruktion?

Answer 23

Egenkapitalmodellerne er også rekonstruktionsmodeller.

1. ansvarlig lånekapital
2. konvertering af gæld (passiver falder, aktiver stiger på regnskabet)
3. kapitalnedsættelse/kapitalforhøjelse

Question 24

hvorfor er det et problem, at der ikke etableres en fristdag under en frivillig gældsordning?

Answer 24

1. Omstødelsesfristerne regnes fra fristdagen, således at dispositioner foretages x-antal mdr. før kan omstødes, ligesom betaling af gæld efter fristdagen kan omstødes (§ 72).
2. forældelsesfrister regnes herfra
3. modregning afskæres, § 45
4. § 95 krav regnes iht. fristdag

Question 25

hvilke ulemper er det ved en udenretlig rekonstruktion frem for en indenretlig?

Answer 25

1) fristdag efter KL § 1 mangler,
2) ikke mulighed for § 94-privilegium eller § 93 som sikkerhed,
3) ingen frysning af fordrings – og virksomhedspant,
4) omstødelse efter § 72 ikke mulig,
5) større risiko for ledelsesansvar bl.a. for manglende opretholdelse af lighedsprincippet og manglende sikring af § 94-privilegium
6) ikke beskyttet mod individualforfølgning
7) ikke mulighed for at fastholde aftaler (debitorskifte kræver samtykke)

Question 26

hvad er ulempen ved en indenretlig rekonstruktion frem for en udenretlig?

Answer 26

1) offentliggørelse,
2) ikke aftalefrihed,
3) frister og proceskrav i KL skal overholdes så processen kan trække ud,

Question 27

gælder der en minimumsdividende for udenretlig eller indenretlig rekonstruktion?

Answer 27

Nej, men engang gjaldt der én for indenretlig.