urin Flashcards
hvornår på dagen er det bedst at tage en urin prøven
Det bedte er at foretage en urinprøve på morgenurin før foder er blevet givet, da det er her urin er mest koncentreret og ikke er blevet påvirket af foderet.
nævn måder at få urin på
afsat urin
kompression
cystocentese
kateterurin
af sat urin
Hund: vask kønsåbningen med lidt vand. Opsaml i en ren beholder - prøv også at samle op for anden potion tis da det er midterståleurin så man vil bruge til undersøgelse - den første portion er mere et sikkerhedsnet hvis den anden mislykkes.
Kat: perlegrus ligges i en renvasket kattebakke hvorefter urinen samles op med en pipette. Muligvis lidt forurenet urin
Hvis dyret spontant afsætter urin på undersøgelsebordet skal dette samles op med en sprøjte - prøven kan dog give falsk fund af protein, græs, pollen, grus.
Kompression af urinblæren
Benyttes oftest på katte . Dyret ligger på siden og man laver et moderat tryk på med begge hænder. Der vil tit være positiv reaktion på hæmoglobin.
Kateterurin
Bruges til steril bakteriologisk undersøgelse.
- Forhud eller kønslæber aftørres med en desinficerende opløsning.
- sterile katetre, som er velsmurte for at formindske smerter og beskadigelse af vævet.
- Den første del af urinen undersøges som regel ikke, fordi den sandsynligvis er forurenet med celler og bakterier fra urinvejen.
- Det er midtstråleurinen, der danner grundlag for undersøgelserne.
Kateterurin gøres kun af dyrlægen og VSP
Cystocentese
- Udtagning af urin med kanyle og sprøjte gennem bugvæggen.
- Her kan man være sikker på, at urinen er uforurenet med celler og bakterier fra de nedre urinveje.
- Metoden kan benyttes, hvor der ønskes en absolut steril urinprøve.
Cystocentese er forbeholdt dyrlægen.
Korrekt håndtering og opbevaring af urinprøver:
- Urin bør optimalt undersøges inden for 30 minutter til 1 time efter udtagning for at undgå in vitro artefakter og degenerative forandringer.
- Hvis dette ikke er muligt, bør urinen opbevares på køl (2-8° C) i max. 6-12 timer.
- Urinprøven skal lukkes med tætsluttende låg for at undgå fordampning eller spild.
- Husk sikker identifikation/mærkning.
- Ved tolkning af resultater, skal eventuel opbevaringsbelastning tages i betragtning.
Udtagningstidspunkt, opbevaringsmåde samt undersøgelsestidspunkt noteres derfor i urinjoumalen.
Hvad sker der, hvis prøven opbevares ved stuetemperatur i længere tid?
Bakteriel vækst (prøven kan blive uklar).
- Erytrocytnedbrydning (hæmolyse) især i tynd eller basisk urin.
*Leukocytnedbrydning (leukocytolyse) især i tynd eller basisk urin.
* Nedbrydning af urincylindre (casts)
- Nedsat glukoseindhold (glukosen forbruges af bakterierne).
- Nedsat bilirubinindhold.
- Øget pH pga. bakteriernes omdannelse af urinstof til ammoniak
- Ammoniaklugt.
Hvis prøven skal bruges til klinisk-kemiske undersøgelser samt bakteriologi, og man ikke har mulighed for at undersøge den straks, bør den derfor stilles på køl.
Hvad sker der, når prøvens temperatur falder?
- Øget udfældning af mineraler.
Krystalundersøgelser bør foretages indenfor 30 minutter efter udtagning, og inden prøven sættes på køl
- Vægtfylden påvirkes (kan falde), da stoffernes opløselighed i urinprøven falder jævnfør ovenstående. Vægtfylden bør derfor måles inden for 30 minutter efter udtagning, og inden prøven sættes på køl.
Selve urinundersøgelsen hvad kigger man på
En komplet urinundersøgelse består af:
*Makroskopisk vurdering
*Undersøgelse med urinstick (biokemisk undersøgelse)
*Måling af vægtfylden
*Mikroskopisk undersøgelse af sediment
*Evt. dyrkning og resistensbestemmelse
semikvantitativ
undersøgelse med urinstick
Dette er en såkaldt semikvantitativ test, som findes i flere varianter. (Semikvantitativ, fordi der ikke opnås en eksakt talværdi).
De enkelte reaktionsfelter indeholder kemiske stoffer som, når de kommer i kontakt med urin, udvikler en farve.
de forskelligeværdier på urinsticks
Glukose- sukker
Blod (hæmaturi) blod i urin
Hæmoglobin/myoglobin
Bilirubin
Urobilinogen
PH-værdi ligger normal på 5,5 -7
Protein/albumin
Leukocyter - hvide blodlegemer
Nitrat/nitrit
Ketonstof
Vægtfylde
hvad måler fraktometer og hvad viser det
Vægtfylde og nyrefunktion
- Vægtfylde er et udtryk for mængden af opløste stoffer i væsken.
- Vægtfylde måles fra 1.000 og op. 1.000 svarer til demineraliseret vand.
- Vægtfylden måles på et refraktometer (enten simpelt eller digitalt), da feltet på urinsticken ikke er pålideligt. Husk at nulstille refraktometeret før brug.
- Vægtfylden bruges til at vurdere nyrernes evne til at koncentrere urinen.
- Urin er et filtrat af blodet, som gennem nyrerne renses for affaldsstoffer og reguleres for salte. Under passage gennem nyren ændres sammensætningen af den væske, der ender med at blive til urin.
Vægtfylden af filtratet, præurinen, er før passage gennem nyren 1.008-1.012 (1,008-1,012 gram/ml). Denne skulle gerne stige som et resultat af den opkoncentrering, der foregår
Hvad er det “normale” vægtfyldeinterval?
hund: 1.001-1.060
kat: 1.001-1.080
hvad bruges til at gøre fraktometret rent
destilleret vand og linsepapir
hvordan måler man vægtfylden kort gennemgang
1) Rens prismets overflade med linsepapir.
2) Placer ca. 0,3 ml af prøven på prismets overflade. Væskeoverfladen skal være ca. 2 mm fra prismebrøndens øverste kant.
3) Tryk på startknappen.
4) Den målte værdi vil ses i dispayet, efter at pilen har blinket 3 gange.
5) Den målte værdi vil stå i displayet i ca. 2 minutter. Sluk for displayet ved at holde startknappen nede i ca. 2 sekunder.
Tør prøven af prismet med fnugfrit papir (linsepapir). Brug destilleret vand til at fjerne resterne. Tør overskydende væde af med rent linsepapir.
Mikroskopi af sediment efter centrifugering
centifugeres ved lav omdrejninger
- Efter centrifugering fjernes næsten al supematant (væske), så kun sediment og en ringe mængde væske (0,3 - 0,5 ml) er tilbage i centrifugeglasset.
- Sedimentet opblandes i væsken ved: forsigtigt at vende centrifugeglasset et par gange, at knipse på centrifugeglasset
- Med en pipette overføres 1 dråbe af blandingen til hver sit objektglas. Det ene præparat påføres straks et dækglas; dette udgør nu det ufarvede præparat. - Til den anden dråbe urinbundfald tilsættes en dråbe farvevæske (Bies urinfarvevæske. Sedi Stain eller andet), og dækglas påføres. Dette udgør det farvede præparat. - Alternativt kan 1 -2 dråber vådfarve tilsættes bundfaldet i centrifugeglasset, og dette overføres efterfølgende til objektglasset og dækglas påføres (husk at vente med dette, til efter det ufarvede præparat er lavet). - De formede bestanddele i urinen udgøres af krystaller (lettest at vurdere i det ufarvede præparat) og celler (lettest at vurdere i det farvede præparat). - Det ufarvede præparat undersøges først i mikroskop ved 10 x objektiv for tilstedeværelsen af urincylindre, krystaller og celler (er gennemsigtige, undtagen erytrocyterne). Sænk kondensoren og dæmp lyset. Derefter undersøges det farvede præparat ved 40 x objektiv for tilstedeværelsen af bakterier, hvide blodlegemer, røde blodlegemer og øvrige celler. Hæv kondensoren og øg lysstyrken.
hvorfor vil man helst have midterstrålen
Man vil helst gerne have midtstråle så lader den tisse lidt først også tager beholder ind fordi så er det mere rent.
- Derofr siger man at man kan tage flere portioner så man undgår at man ikke får noget fordi midtstrålen stopper lige som man vil tage det.
- Ved aktte bruger man pergrus - her er det ofte forurenet.
