analyseteo Flashcards
Analyseresultatet, der skal formidles til rekvirenten, består af mindst 3 dele:
1) Navnet på den målte forbindelse.
2) Talværdien.
3) Enhedsbetegnelsen.
for eksempel Plasma- Glukose = 4,66 mmol/1.
hvad er og begynder Betydende cifre
eksempler
13547
0,00347
13000
Fx 13547= 5 betydende cifre
0,00347=3 betydende cifre hvilket er 347
Hvis der er foranstillet 0 tæller vi først fra det første ciffer som ikke er et nul
Kan også skrives på en anden måde
3,47*10^-3 giver det samme
13000=5 betydende cifre
Betydende cifre=antal cifre i tallet på nær foranstillede nuller
0,00100=3 betydende cifre
Afrund følgende tal til en decimal ved at bruge de almindelige afrundingsregler:
11,3489
11,357
11,3
11,4
udregn følgende stykker
7,0534*10^7
7,0534*10^-7
7,0534*10^7 giver = 70534000 man rykker kommaet 7 gange til højre.
7,0534*10^-7 giver= her dividere man 10 med 10 syv gange så giver det= 0,00000070534
ALTSÅ TALLET GANGE SIG SELV X ANTAL GANGE
hvad er SI-systemet
SI; Systeme Internationale
SI-systemet er et internationalt enhedssystem, hvor der defineres grundlæggende enhedsbetegnelser
enhederne minut- m og liter, l er ude for IS men er så benyttede at de må anvendes sammen med IS enhederne
nævn de 7 grundenheder i Is systemet
basale enheder
meter - m;
kilogram - kg;
sekund - s;
ampere - A;
kelvin - K;
mol - mol;
candela - cd). “
hvad står meter - m for:
Længdeangivelse ( meter - m)
- Den distance lystet tilbagelægger i det tomme run på 1/299 792 458 sekund
hvad står kilogram (kg) for
Masse ( kilogram - kg)
- Massen af det internationale Plancks konstans på 1 kg i Paris
- Er masse og vægt det samme? Nej massen er en egenskab ved en ting, den ændres ikke uanset hvor tingen befinder sig(på jorden eller på månen eller)
- Vægten eller tyngden er afhængig af tyngdekraften på det sted hvor tingen befinder sig.
Det vil sige, Forskellen mellem masse og vægt er, at massen er mængden af stof i et materiale, mens vægten er et mål for, hvordan tyngdekraften virker på den masse.
hvad står mol( mol) for
Stofmængde (mol - mol)
- Antallet af atomer i 0,012 kg af kulstof -12-isotopen
Antallet af mol er urokkelig
hvad står Sekund (s) for
Tid ( sekund- s)
Defination varigheden af 9 192 631 770 svingninger af stråling fra en ganske bestemt overgang i cæsium-133 atomet.
hvad står candela (cd) for
Lysstyrke (candela - cd)
Lysstyrken i en given retning af en lyskilde -,-
hvad står ampere (a) for
Elektrisk strøm (ampere- A)
Strømstyrke der giver anledning til en kraftpåvirkning mellem to uendeligt lange parallelle ledere i afstanden 1 m fra hinanden på 2*10^-7 n pr meter
hvad står kelvin(K) for
Temperatur (kelvin - K)
- -1k = 1 grader, men de to skalaer har forskelligt nulpunkt
- 0 k= -273,15 grader det absolutte nulpunkt
Ved det absolutte nulpunkt vil alle molekyler og og atomer være i grundtilstanden 8 dvs. tilstanden med den lavest mulige energi)
hvad er Præfiks
Præfiks - hjælpefaktor når der skal angives meget store eller små størrelser.
G(giga) = 10^9 = 1.000.000.0000 altså milliard
M (mega) = 10^6=1.000.000 altså en million
K (kilo) = 10^3=1.000 altså tusind
H(hekto)= 10^2=100
d(deci) = 10^-1=0,1 tiendedel
C(centi)= 10^-2=0,01 hundrededel
M(mili) = 10^-3=0,001 tusindedel
My ( mikro)= 10^-6=0,000001 milliontedel
N(nano)= 10^-9=0,000000001 mi
Referenceinterval
Referenceintervallet afhænger ikke blot af de undersøgte grupper af raske dyr, men afhænger tillige af laboratoriets analysemetode og usikkerheden forbundet med denne.
Hvad bruges det til og hvordan laves det:
- Et interval, som angiver i hvilket område man forventer at finde et givet analyseresultat for klinisk raske individer.
- Klinisk rask: udvider ikke kliniske symptomer på sygdom
- Ligesom ved idexx blodprøve svar er der en normal værdi hvor man siger her skal det ligge, det er sket ved at man har lavet målte værdier på raske individer.
- Referenceintervaller=normalværdi.
Jo flere individer er bliver indraget desto bedre resultater for hvad normal værdien er.
Analyseresultaterne i referencepopulationen bestemmer referenceintervallet , der oftest består af 95 % af de raske dyrs analyseresultater.
Afviger analyseresultatet fra referenceintervallet, vil det blive dømt som unormalt og blive tilskrevet dyrets sygdom.
man fjerner 2,5 fra den høje og 2,5 fra den lave ende
udregning ved referenceinterval
Ved et 95% referenceinterval regnes værdierne fra de 95% af
individerne, der ligger “i midten” af normalfordelingen som
værende normale.
Værdierne fra de resterende 5% individer regnes som h.h.v.
for lave (2,5%) og for høje (2,5%)
* Dvs. at der er 95% sandsynlighed for at et klinisk rask individ
har en værdi, der ligger indenfor referanceintervallet
Hvilken betydning har det, hvis et analyseresultat ligger udenfor
referenceintervallet,
d.v.s. enten for højt eller for lavt?
- Stor sandsynlighed for, at det indikerer, at der er noget
galt med patienten - Dog 5% sandsynlighed for at individet tilfældigvis blot har
en meget lav eller meget høj værdi
Hvis man måler 20 forskellige parametre på et klinisk rask
individ er der 65% sandsynlighed for at mindst én af
værdierne vil være udenfor referenceintervallet, selvom
der ikke er noget galt med patienten
●
Så HUSK: Kig på patienten
Hvis man nu har et dyr som viser tegn på leverproblem og man tager en test og det ligger indenfor reference intervallet så kan man ikke sige det er rask - det det godt kan være der er en tydelig tal på hvad det havde før.
Faktorer der kan have indflydelse på et referenceinterval?
Dyreart
* Alder
●
Fysiologisk status (f.eks. Drægtighed)
Anvendt analysemetode
Anvendt laboratorium
Egne referenceintervaller til egne analyser
Ved anvendelse af referenceintervaller fra faglit-
teratur skal analysemetoden være den samme,
som er anvendt i det konkrete tilfælde
Hvad forstås ved præanalytisk variation i forbindelse med laboratoriemålinger?
Variation i resultatet, som skyldes
faktorer opstået før selve analysen er
påbegyndt
Grunden til usikkerhed/forurening af prøver kan skyldes forkert udtagningsprocedure, forkert stabilisering, uhensigtsmæssig opbevaring af prøvematerialet eller forbytning af prøvemateriale MM.
Hvilke omstændigheder omkring prøveud-
tagningen kan have præanalytisk betydning?
Selve udtagningen
Håndteringen af prøven
* Prøveopbevaring
Prøvetransport/-forsendelse
Prøveidentifikation
Præanalytisk variation
- Prøveudtagning:
- Tid på dagen (f.eks. Urinvægtfylde)
- Faste? 10-12 timer før blodprøve
- Urolig patient
- Valg af prøveglas/stabilisering
Udtagningsteknik
Blodsukker ved stress= stiger - adrenalin - kroppen er klar til at flygte - farlig situation.
Prøveudtagning
Hvilke stabilieringsformer bruges til hvilke formål?
EDTA: antikoagulering lilla glas - hæmatologi (blodet celler) - edta skåner cellerne.
Heparin: antikoaguering - plasma kemisk analyse.
Man kan også bruge serum(ingen stabilisering
Udvigelse af serum: ingen stabilisering evt. clot-activator.
Glukose laktat:naF, heparin-plasma
Nitrat: bruges til blodtrnafumation
Koagulationpatametre: citrat plasma
Fremstilling af serum
- Brug egnede koagulationsrør (kugler,
geléklump) - Tag ca. 2½ gange så meget blod, som den
mængde serum, der skal bruges - Centrifugér ved 1000 G, 3500 RPM, 5 min.
- Fjern supernatant snarest
- Overfør til prøveglas
Fremstilling af plasma
- Brug heparinglas
- Fyld blodprøveglasset til markering
Bland omhyggeligt - Centrifuger ved 1000 G, 3500 RPM, 5
min. - Fjern supernatant snarest herefter
- Overfør til prøveglas
plasma vs serum
Hvordan fremstilles h.h.v . serum og plasma korrekt?
Serum:
- det røde glas - der er kommet noget clot activator(geleklump/kugler) - koagulationen sker hurtigere. Man kan også bruge plain glas det tager bare længere tid.
- Man skal age 2 1/2en halv gange så meget blod som den mængde serum der skal bruges.
- Centrifugér ved 1000 G, 3500 RPM, 5 min.
- Overfør til serum til andet glas - da cellerne stadig kan intagere med de andre celler eller hæmolyse.
PLASMA
- Brug heparinglas ( grønt glas
- Fyld blodprøveglasset til markering
- Bland omhyggeligt
- Centrifuger ved 1000 G, 3500 RPM, 5
min.
Overfør plasma til prøveglas
Analytisk variation i forbindelse med
laboratoriemålinger?
Variation i resultatet, som skyldes
faktorer opstået under selve analysen
Måler apparatet korrekt?
Aflæses apparatet korrekt?
Betjening (hvem gør hvad hvornår)
- Der kan være forskel mellem forskellige personers måde at
gøre tingene på
Udarbejde korrekte retningslinjer for betjening af
apparatur (og følge dem)
* Samme person hver gang (?)
Vedligeholdelse af apparatur
- Jævnlig, korrekt rengøring
- Jævnlig kontrol
- Serviceeftersyn
Kan apparatet måle nøjagtigt og præcist?
hvad forstås med nøjagtighed
det sande resultat
nøjagtighed (evnen til at ligge tæt på det “sande” analyseresultat
forstil dig en skydeskive det nøjagtige mål er i midten og dermed det sande resultat
Fx hvis man skal måle blodsukker og der er 7,0 g/dl - så skal maskine gerne måle det er er i glasset altså 7,0 g/dl og ikke 7,8
Nøjagtighed?
Hvordan kan man kontrollere
en målemetodes nøjagtighed?
Ved at analysere et materiale med kendt indhold.
Hvad forstås ved en målemetodes
præcision?
Variation må ike være mere end 5 procent.
præcision (graden af tilfældige variationer eller evnen til at opnå samme resultat flere gange i træk) kan følges.
igen forstil målskive og hvis resultaterne er præcise vil de ligge inde vedmidten af målskive! hvis de er upræcise vil de være over det hele på målskiven
Præcision?
Hvordan kan man kontrollere
en målemetodes præcision?
Ved at analysere den samme prøve flere gange.
Kan en analysemetode godt være præcis
uden at være nøjagtig?
- Ja, tænk på skydeskive - hvis alle pilene ligger omkring det samme sted, men langt væk fra midten af målskiven.
Her er den ikke nøjagtig, men præcis da alle prøverne ligger indenfor det samme
Kan en analysemetode godt være
nøjagtig uden at være præcis?
Nej, fordi prævis kan ikke være så spredt
Hvis metoden ikke kan ramme samme resultat hver gang, kan den heller ikke ramme det rigtige hver gang
hyperlipæmi
fedt i blodet
kan give fotometriske forstyrrelser og lave falske målinger
hæmostase
ødelagte røde blodlegemer
kan give analytisk forstyrrelser
da det binder sig til antistoffer og ødelægger målinger
Postanalytiske faktorer
Manuel håndtering af data
-Stammer det fra det rigtige dyr?
- Gives oplysningerne til den rigtige
klient/indsender?
-Bliver resultaterne fortolket korrekt?
- Hvordan opbevares data fremover?
- Gives der brugbare svar?
* Kan dyrlægen bruge resultatet til noget?
* Kan klienten?
Hvad forstås ved
absorptionsfotometri?
Måling på flydende medier “Vådkemi” “våd-kemiskeanalyser”
bruges ved måling af glukose, cholesterol, carbamid, creatinin, bilirubin, protein osv
Det udnyttes at lys absorberes (afsvækkes) når
det passerer et stof i opløst form
* Der sendes lys igennem den flydende prøve
* Herefter måles afsvækkelse af lyset, d.v.s. hvor
meget lys der slipper igennem prøven
* Afsvækkelsen af lyset er ligefrem proportional
med prøvens indhold af det stof, der måles på
* Metoden bruges typisk på de store laboratorier
- Har prøvemateriale i flydende form - blander med reagens så har man en sensor på anden side som ragere. Hvor meget der opsuget kommer an på hvor meget der er i. Lyset bliver reflekteret tilbage.
Ved absorptionsfotometri , absorberes lyset, når det passerer et stof i opløst form.
Absorptionen er afhængig af lysets bølgelængde, og de bølgelængder, hvorved absorptionen er størst, kaldes absorptionsmaximum.
Ved bestemmelse af det enkelte stof anvendes lys med en bølgelængde svarende til det pågældende stofs absorptionsmaximum.
Den målte absorbans benyttes ved beregning af stoffets koncentration i prøvematerialet, idet der inden for visse grænser er lineær sammenhæng mellem stoffets koncentration og dets absorbans.
Hvad forstås ved
reflektionsfotometri?
“Tørkemi” “ tørkemiske analyser”
Ved reflektionsfotometri måles intensiteten af det lys, der reflekteres (tilbagekastes) ved belysning af analyseemnet (for eksempel en “sticks”).
en stick, der indeholder alle nødvendige reagenser - hyppigt ved blod, plasma eller serum ligesom med pancreaitits.
Prøvematerialet sættes i forbindelse med et tørt
reaktionsfelt indeholdende de nødvendige reagenser
●
Der sendes lys mod reaktionsfeltet
Det måles, hvor meget lys der kastes tilbage (=
reflekteres) fra reaktionsfeltet
Hvor meget lys, der reflekteres afhænger af prøvens
indhold af det stof, der måles på
* Bruges typisk på praksismaskiner
F.eks. Vet Test
* F.eks. Reflovet
●
Reflektere lyset
Det gør man ved catalyt.
Sender lys ned på prøve materialet
Hvor meget der bliver reflekteret kommer an på hvor meget man vil måle
Hvad forstås ved refraktometri?
Måling af lysbrydning
* Når lys passerer grænsefladen mellem to
forskellige medier (f.eks. Luft og vand)
ændrer det retning = brydes
* Ved hjælp af et refraktometer kan man
måle lysbrydningen mellem luft og et givet
flydende medie
F.eks. måling af urinvægtfylde
F.eks. Måling af protein i plasma eller serum
Kigger man ned i havet og ser en fisk kan det snyde pga lysbrydningen komme an på hvorhenne
man ser det fra
Hvad forstås ved en kvalitativ
analysemetode?
- Skelner mellem et positivt eller et negativt
analysesvar - Fortæller ikke noget om mængden af et givet stof
- Diverse snaptests
F.eks. FIV/FeLV-test
F.eks. Graviditetstest
●
At en målemetode er kvalitativ er ikke
nødvendigvis det samme som, at den er meget
pålidelig (selv om dette selvfølgelig tilstræbes)
Hvad forstås ved en kvantitativ
analysemetode?
Giver et resultat med en enhed
* Angiver mængden af et givet stof
* F.eks. diverse klinisk kemiske
maskiner
* F.eks. diverse hæmatologiske
maskiner
Hvad forstås ved en semikvantitativ
analysemetode?
analyseresultatet afhænger af en subjektiv aflæsning af en reaktion
Analyseresultatet er en mellemting mellem
et kvalitativt og et kvantitativt resultat
Analyseresultatet afhænger af en subjektiv
aflæsning af en reaktion, hvis udslag
afhænger af prøvematerialets
det stof, der måles på
indhold af
* F.eks. urinsticks
F.eks. ketonstoftest på mælk
F.eks. test på hæmoglobin i fæces
Er masse og vægt det samme
masse er påvirket af tyngdekræften det er vægt ikke det er altid den samme.
??????????????????????????
nævn de tre fotometriske målemetoder der er hyppigst brugt
- Absorptionsfotometri (måling af afsvækkelsen aflyset).
- Reflektionsfotometri (måling af tilbagekastet lys).
- Refraktometri (måling af lysets brydning).
.Hvad er et præfiks?
Såfremt et resultat indeholder et uforholdsmæssigt stort antal nuller anvendes hjælpefaktorer i form af præfikser.
Præfiks - hjælpefaktor når der skal angives meget store eller små størrelser.
Hvad betyder følgende præfikser?:
Præfiks - hjælpefaktor når der skal angives meget store eller små størrelser.
G(giga) = 10^9 = 1.000.000.0000 altså milliard
M (mega) = 10^6=1.000.000 altså en million
K (kilo) = 10^3=1.000 altså tusind
H(hekto)= 10^2=100
d(deci) = 10^-1=0,1 tiendedel
C(centi)= 10^-2=0,01 hundrededel
M(mili) = 10^-3=0,001 tusindedel
My ( mikro)= 10^-6=0,000001 milliontedel
N(nano)= 10^-9=0,000000001 mi
Navnet på den målte forbindelse.
Navnet oplyser om mindst 2 dele
1. Hvor prøvematerialet stammer fra (blod, fæces, urin,)
hvilken komponent i prøvematerialet der er analyseret (f.eks. om det er calcium eller glukose).
(referencepopulation)
“gruppe af klinisk raske dyr”
referenceintervallet
normalområdet
fremgangsmåde til analyse af præcision
Analysere 3 prøver med henholdsvis
- et lavt indhold
- et “normalt” indhold
- et højt indhold
af den analyserede forbindelse, hver især 20 gange i træk.
For hver prøve beregnes middelværdien af de 20 målinger og standardafvigelsen SD. Ud fra middelværdien og standardafvigelsen kan variationskoefficienten beregnes. Uanset beregningsmåde bør variationskoefficienten for klinisk kemiske analyser generelt være mindre end 5%.
Hvordan fungerer obsorptionsfotometri?
bruge ved flydende medier “våd kemiske analyser”
Når der sendes lys igennem et flydende medie, vil noget af lyset blive opsuget/absorberet, og noget vil ikke (alt efter hvor afhængigt af hvor mange partikler der er i prøvematerialet -Der måles altså hvor meget lys der ”slipper igennem” prøvematerialet, uden at blive optaget/absorberet -Man måler altså ”svækkelsen af lyset” -Afsvækkelsen af lyset er ligefrem proportional med prøvens indhold af det stof som måles på
Hvad måler man ved absorptionsfotometri?
Våd kemi -Man måler svækkelsen af lyset (hvor meget/lidt lys der slippes igennem det våde materiale)
Hvad forstås ved reflektionsfotometri?
”TØR KEMI” -Der måles hvor meget lys der reflekteres/kastes tilbage fra prøvematerialet
sticks - ofte blod, plasma eller serum - stick indeholder alle nødvendige reagenser. da der ikke er en opløsning af den analyserede forbindelse derfor siger man tørkemiske analyser
fx vetøtest
Hvordan fungerer refleksionsfotometri?
-Prøvematerialet sættes i forbindelse med et tørt reaktionsfelt med de nødvendige reagenser -Der sendes lys mod reaktionsfeltet -Hvor meget lys der bliver reflekteret, afhænger af prøvens indhold af det stof der måles på
Hvad forstås ved refraktometri?
Måling af LYSBRYDNING (=”at lyset ændrer retning”)
Hvordan fungerer refraktometri?
-Når lys passerer grænsefladen mellem to forskellige medier (fx luft og vand), ændrer lysets retning sig -Man kan så måle lysets brydning mellem luft og et givent (flydende) medie -Her bruges et refraktometer)
Hvad forstås ved en kvalitativ analysemetode?
-Fortæller IKKE noget om mængden af et givent stof -Fortæller kun om analyseresultatet fx. er ”positiv eller negativ” Kvalitativ er ikke nødvendigvis det samme som ”meget pålidelig” Fx: SNAP TEST (fx: FIV/FeLV) og Graviditets test
Hvad kan eksempelvis måles ved en kvalitativ måling?
-SNAP TEST (fx: FIV/FeLV) -Graviditets test
Hvad forstås ved en kvantitativ analysemetode?
-Måler mængden af det givne stof i prøvematerialet -Analyseresultatet får altså en enhed (mængde)
Hvad kan en kvantitativ måling eksempelvis være?
Klinisk kemiske maskiner: → Måling af serum/plasma Hæmatologiske maskiner: → Måling af blodceller (Cytologi = Måling af celler) -Fx: fuldblod, hudbiopsi, FNASP(=finnålsaspirant, man suger noget materiale ud fra en hudtumour, tører det, og farver det, og mikroskoperer det)
Hvad forstås ved en semi-kvantitativ analysemetode?
”Halv”-Kvantitativ -Analyseresultatet er en mellemting mellem et kvalitativ og et kvantitativt resultat -Afhænger af subjektiv aflæsning -Udslaget afhænger af prøvematerialets indhold af det stof der måles på,
Ved hvilke analyser anvendes absorptionsfotometri?
Ved de fleste klinisk kemiske analyser (blodprøve analyser)
