adfæ2 Flashcards

Question 1

Q

jagt

Answer

A

(glammende, drivende, stillende, apporterende, vandarbejdende, grave)

Question 2

Q

hyrde

Answer

A

(samlende, drivende – får, kvæg, hurtig reaktion)

hunde: australsk hyrdehund, border collie.

HYRDE: SAMLE, DRIVE, PASSE – FÅR, KVÆG.
Nært samarbejde med
mennesker (ejere/fører)
Stor flokfølelse
Lærenemme
Stor arbejdslyst/behov
Stresser let op - hurtig
reaktion
Følsomme
Lydfølsomme
Signalfølsomme

Kan være territoriefølsomme
Nogle er mere reserverede
overfor fremmede
Varierende aktionsradius
Nogle mere selvstændige
Ikke fuldstændig jagtsekvens
Smidige

Question 3

Q

vogtende

Answer

A

(vilde dyr, tyve - passe på ejendom eller husdyr, modige, selvstændige, handler)

benner serner, rottweiler

VOGTENDE: VOGTE FÅR, KVÆG (OG
EJENDOM) MOD VILDE DYR OG TYVE

Modige
Selvstændige (stædige)
Vil beskytte - vagt
Stor kropszone
Lille følsomhed for kropssprog
Stcerke
Robust pels
Typisk lille aktionsradius
Lille vildt interesse
Kræver mental stimulering

Kan have aggression mod
artsfæller (og fremmede)
Kræver erfaring
Kræver socialisering
Bliver sent voksne

Nogle kræver ikke så meget
motion - andre er udholdende

Leg ikke træk- og kamplege

Voksne med den rette opvækst
og betingelser er stabile med høj
tolerance

Question 4

Q

vagt

Answer

A

(give hals, arbejde selvstændigt eller samarbejde, være hensigtsmæssigt aggressiv)

mastiff
dogue de bordeaux

VAGTHUNDE- PASSE PÅ HUS OG FAMILIE
(TILBAGE I TIDEN: OGSÅ HUNDEKAMPE)
Arbejder selvstændigt
Stor kropszone
Trofast
Territorieforsvarende
Ligger ofte ned under
“opgaven”
De tunge racer bruger deres
kropsfylde til at vogte
Være hensigtsmæssigt aggressiv
Give hals
Er sjældent bange for noget
Vil gå hele vejen, hvis de
provokeres
Nogle af de nyere racer er mere
samarbejdende
Nogle har stadig jagtinteresse
Sent voksne

Question 5

Q

selskab

Answer

A

(give hals, kontakt, mindre jagtinstinkt, størrelse)

bishon friche
chihuahua
cavalie king charles

SELSKABSHUNDE (OG TEMPELHUNDE) – BRUGT TIL
GAVER, SOM ÆRMEHUNDE, TIDSFORDRIV OG TIL RELIGIØSE FORMÅL

Ofte dværgvarianter
Mange er meget gamle
Kræver meget kontakt med ejer
Giver hals
Kræver faste rammer og
bestemt opdragelse på trods af
størrelsen
Nogle kræver meget pelspleje
Nogle har meget lidt jagtinstinkt,
andre har haft “bijob” som
skadedyrsbekæmper
Kan blive meget gamle
Kan opfattes som bytte af større
hunde
Pas på ikke at menneskeliggøre
disse hunde

Question 6

Q

træk

Answer

A

racer: huskey, alaskan malamute, samojede
Udholdenhed - kan udføre
hårdt arbejde under hårde
fysiske rammer
Selvstændige
Meget konditionskrævende
Flokorienterede (hunde flok) -
trives med andre lign. hunde
Ikke så vagtsomme
Enten glade for fremmede eller
ligeglade
Stor vildtinteresse
Gør ikke, men hyler
Ikke en nybegynderhund

udholdenhed

Question 7

Q

kamp

Answer

A

(kampe mod hunde eller andre dyr (tyre, bjørne))

TIDLIGERE KAMPHUNDE (KAMPE MOD HUNDE
ELLER ANDRE DYR (TYRE, BJØRNE))

staff, boerboel andre kamphunde

Muskuløs, kompakt krop
God balance
Dybtliggende øjne
Høj smertetærskel (eller evne til at
lukke af for smerte)
Stor kropsszone
Er aldrig tænkt til at angribe
mennesker (ingen vagthund)
Kan blive gode familiehunde
Træn i korte seancer
Vil helst stå med god balance
Stor kamplyst
Let at udfordre for artsfæller
Konflikter øger hundens kamplyst
Har svært ved at omgås artsfæller
som voksen
Ikke følsom for kropssprog
Kræver tilvænning til
kropshåndtering
Kræver socialisering
Varierende vildtinteresse
Ikke nybegynderhunde

Question 8

Q

Gårdhunde

Answer

A

(kombi af vogtende, give hals og jagt)
kooiker, dansk svensk gårdhund, shiba

GÅRDHUNDE - (KOMBI AF VAGT, GIVE
HALS OG JAGT)

Tendens til at gø
All rounder
Stor kontakt til ejer
Lærevillig
Hurtige reaktioner
Behov for stimulering
Udholdende
Keder sig ved ensformigt
arbejde
Territoriemindede
Kan være reserverede både
overfor fremmede mennesker og
hunde
Varierende jagtinteresse
Nogle er gode til at holde sig på
“gården” (aktionsradius)
God til hundesport

Question 9

Q

specialister

Answer

A

avlet til et specielt smalt formål (f.eks. vandhunde)

vandhunde
Arbejder i vand - henter
fiskeredskaber og redder
nødstedte
Fælles pelsstyrke, men ikke
nødvendigvis fælles oprindelse
Giver gerne hals, men er ikke
vagthunde
Interesseret i vildt, men ikke
egentlig jagtegnet (undtaget
puddel)
Ellers meget forskellige

Question 10

Q

kombinationer

Answer

A

hvor flere slags job er kombineret i en hund

Question 11

Q

Aktionsradius

Answer

A

hvor langt væk fra ejer arbejder hunden.

Question 12

Q

Signalfølsomhed

Answer

A

følsom de er for de kommandoer man giver - hyrdehunden - meget signal følsomme.

Question 13

Q

trækhunde

Answer

A

Udholdenhed - kan udføre
hårdt arbejde under hårde
fysiske rammer
Selvstendige
Meget konditionskrævende
Flokorienterede (hunde flok) -
trives med andre lign. hunde
Ikke så vagtsomme
Enten glade for fremmede eller
ligeglade
Stor vildtinteresse
Gør ikke, men hyler
Ikke en nybegynderhund

Question 14

Q

stående fuglehunde

Answer

A

hønsehund, ruhund , setter hund , breton

Stor vildtinteresse
Nogen kontakt med fører
Er avlet til at stå stille med næsen
mod fuglen - at tage stand
Derefter skal jæger give besked
om at gå frem - fuglen lettes
Kan også apportere
Bruger ncesen meget
Stor aktionsradius (100- 200m)
Træen lydighed og kontakt tidligt

Question 15

Q

STØDENDE OG APPORTERENDE
FUGLEHUNDE

Answer

A

cocker spanier. engelsk springer spaniel

Stor vildtinteresse
Bruger næsen meget
Meget aktiv - det er naturligt at
gå siksak med næsen i jorden
Vil gerne have kropskontakt
Vil gerne omgås andre hunde
Lydighedstræning nødvendigt for
lille aktionsradius
Håndteringstræning
Flere af racerne bruges nu til
udstilling - jagtinstinktet er dog
intakt

Question 16

Q

L-Tryptophan

Answer

A

Essentiel aminosyre
Precursor* til serotonin. Øger niveau af serotonin*

glæde - arbejder med oplevelse

Question 17

Q

Theanin

Answer

A

Aminosyre
Øger niveau/effekt af GABAt og serotonin

afslappet

Question 18

Q

Alfa-Casozepin

Answer

A

Peptid fra mælkeprotein
Dannes naturligt i tarmen hos spæde dyr ved nedbrydning
af mælk. Virker beroligende og angstdæmpende.

Question 19

Q

*precursor

Answer

A

forløber, dvs. et stof der kan omdannes noget andet

Question 20

Q

*Serotonin

Answer

A

er et signalstof i hjernen, der forbindes med følelsen af lykke og veltilpashed. En del anti-
depressive lægemidler (“lykkepiller”) virker f.eks. ved at få serotonin til at virke i længere tid i hjernen.

Question 21

Q

+GABA

Answer

A

er en inhibitorisk neurotransmitter (hcemmer at hjernen sender visse signaler) - virker angstdempende

Question 22

Q

FEROMONER

Answer

A

Artsspecifikt signalstof med forskellige funktioner (seksualadfærd, alarm, fra tæven til
hvalpe, og sikkert mere)
Feromoner opfattes via det vomeronasale organ

Signal stoffer som kun egne artsfæller kan dufte. Bliver udsendt i forskellige situationer og formål.
Vomeronasale organer er her feromonerne bliver “smagt” på

Question 23

Q

compulsive disorder (CD)

Answer

A

afvigende adfærd

CD ser unormalt ud fordi handlingerne opfylder en eller
flere af disse forhold:
* Udføres ude af sammenhæng
Bliver gentaget eller er vedvarende
* Er overdrevne

Tvangshandlinger og demens - hører ind under afvigende adfærd

Question 24

Q

cd

Answer

A

CD kan udvikles som følge af længerevarende
stress, konflikt eller frustration
Sættes i gang af konflikt, men kan brede sig til
alle vågne timer
dyret kan endvidere være prædisponeret, så
udviklingen kan være individuel

Cd compulsive disorder
Ses specielt ved hyrdehunde - man kan komme i konflikt hvis man ikke får opfyldt motivationen eller de indre lyster - så kan der komme tvangsadfærd.
Border collie vil gerne hyrde bil også kan det blive værre og værre
Timon med fugl - regn, torden, børn der leger osv.
Tvangshandling
Svært at aflede hunden fra tvangshandlinger.

Question 25

Q

typer af tvangsadfærd

Answer

A

Typer
- Der findes bevægelsestvangshandlinger og orale
tvangshandlinger

Inddeling i bevægelse eller oral.

Oral: er alt med munden - både verbalt men også hvis hunden slikker meget på poterne

Question 26

Q

Hvad ligner uden at være tvangsadfærd?

Answer

A

Konfliktadfærd
Opmærksomhedssøgende adfærd
- https://www.youtube.com/watch?v=W7a9C4alEVU
Kramper (visse former for epilepsi)
* Skader i CNS
Dermatologiske lidelser
(Check spg Kan dyret afledes? Tvangsadfærd er svær at aflede)
https://www.youtube.com/watch?v=gmTlu5yd8to (kat)
https://www.youtube.com/watch?v=8-cSWmprQHg (hund)
.
Andre adfærds problemer som kan ligne tvangsadfærd.
Epilepsi: blodprøver
Dermatologer:
Cns: central nerve system, tage teste. Test dyn, hørelse
OSV

Question 27

Q

behandling

Answer

A

Behandling:
* Altid grunding udredning for medicinske sygdomme først!
* Giv dyret kontrol
Forudsigelige
rutiner og management af konfliktsituationer
* “Kommando respons→ belønning”
Forsøge at undgå triggere
Generel stress reduktion
Respons substitution
●
● SVÆRT!

Nogle hunde jager ikke bold fordi det er sjovt, men fordi de ikke kan lade vær.
Udrede for alt muligt andet.
Først herefter er det muligt at sige hvorfor eller hvad dyret fejler.
Rutiner er vigtig for tvangsadfærd - så kan det hjælpe på det?
Gælder om at nedbringe stressen - ved at lave faste rutiner.
Når dyret er i konflikt skal jeger have nogle værktøjer til at kunne hjælpe
Kræver meget og hårdt arbejde.

Question 28

Q

tvangsadfærd

Answer

A

Tvangsadfærd= getagen eller vedvarende adfærd udført ude af context
Tvangsadfærd er unormaladfærd - afvigende adfærd - bruger ofte udtrykende obsessive, compulsive disorder.

Adfærden sættes ofte i gang af konflikt.

Tvangshandlinger ser unormale ud, fordi de udføres ude af sammenhæng, bliver gentaget, er overfrevne eller vedvarende.

Question 29

Q

kognitiv dysfunktion

Question 30

Q

Kognitiv dysfunktion

Answer

A

Kognitiv dysfunktion CDS (adfærdsændringer
hos senior dyr)
*
Eksempel på afvigende adfærd

Question 31

Q

har både hund og kat dt og vad ligner det hos mennesker

Answer

A

ja både hund og kat har det - ligner alzheimer

Question 32

Q

DISHA forklar

Answer

A

Kognitiv dysfunktion (CDS)
Symptomer: (DISHA)
* Desorientering
* Forandringer i socialInteraktion (andre dyr, mennesker)
* Ændringer i Søvn/vågen mønster
* Housesoiling (urenlighed)
* Ændringer i Aktivitet
* (Repetitiv adfærd)

Question 33

Q

behandling af kognitiv dysfunktion

Answer

A

Kognitiv dysfunktion (CDS)
Behandling
:
*
Giv dyret kontrol og stimulering
*
Forudsigelige rutiner (rutiner ændres gradvist)
*
Hold dyret i gang
*
Tydelig kommunikation
*
Ingen straf!
*
Tilskud, fx Hills B/D
*
KAN IKKE KURERES!

Question 34

Q

læring vs træning

Answer

A

Indlæring: lært via erfaringer noget som er smartere/lettere.
Ændre sin adfærd på baggrund af noget man har erfaret.

Træning: der vi har besluttet at man skal lære noget bestemt - laver noget træning som ændre adfærden. Vi blander os i det

Question 35

Q

betingning

Answer

A

indlæring

Question 36

Q

habituering

Answer

A

tilvænning

Simpleste form for indlæring

Bortfald af reaktion

Man lærer altså at noget er ligegyldigt/uden
betydning

F.eks. Miljøtræning af hvalpe

Når dyret udsættes for stimulus gentagne gange,
uden der sker noget ubehageligt, bortfalder
reaktionen

Vænner os til noget - lære hunden ikke at reagere på skateboard fx det vi træner er at den ikke skal reagere på det der sker - lærer ikke at asocialisere. Habit=vane.

Hvis man har hund og høns - hønsene lærer at det ikke er dårligt, fordi de bliver vant til det
Fuglene der ser los - har lært at det ikke er farligt længere - den har habitueret.

Question 37

Q

Klassisk betingning

Question 38

Q

klassisk betingning

Answer

A

Et stimuli, der før var neutralt (dvs. uden
betydning) får nu en betydning gennem
indlæring = klassisk betingning

Stimuli kan være en lyd, en lugt, noget man ser,
en kontekst osv.

Question 39

Q

klassisk betingning eksempler

Answer

A

Gentagende gange.
Hver kan drengen hørte en lyd blev han skudt. Gentagende gange forbinder han det med hinanden og når han så høre lyden vil han vide hvad der kommer til at ske.
Stimulus: lyden får betydning

Mad er stimulus for hunden - lugten og synet af mad kan få en hund til at savle.

I starten har klokken ingen betydning.

Sætter de to sammen.
Ringer med klokken og servere maden.
På et tidspunkt vil klokken af sig selv få hunden til at savle

Indlært at når det ringer på døren - så kommer der nogen.

Stimuli konsekvent udløser en eller anden adfærd –> det kan være mange ting.

Question 40

Q

klassisk betingning

Answer

A

I Pavlovs eksempel var det adfærd fra en medfødt
(ubetinget) situation, der blev overført til en indlært
(betinget) situation

Adfærden savle overføres fra den medfødte situation ”at
lugte mad” til den indlærte situation ”nu ringer klokken”

Dyret er passivt. Dyret skal ikke selv gøre noget. Det sker inde i hjernen
(de 3 slide høre sammen omkring klassisk betingning)
Fx med klokke

Question 41

Q

passivt eller akitv klassisk betingning

Question 42

Q

Ingen reaktion = Tilvænning = ikke asssociation - ikke reagere ( der sker ikke noget bestemt når klokken ringer , dyret lære ikke at reagere)
+ reaktion=Klassisk betingning= association - to stimuli bliver koblet sammen ( klokken ringer, betyder mad )

Question 43

Q

operant betingning

Answer

A

”At prøve sig frem”

Indlæring via belønning/straf

Dvs. indlæring baseret på en konsekvens af
adfærden

Dyret lærer at bruge en bestemt adfærd fordi
den belønnes eller lærer at undgå en adfærd,
fordi den medfører noget ubehageligt.

Question 44

Q

operant

Answer

A

Operant betingning
Dyret skal associere to ting sammen - prøve sig frem og finde ud af hvad der er rigtigt. Her gives der belønning eller straf.
Den konsekvens det har giver indlæring til om er rart eller forkert.
Fx hunden har fundet ud af hvordan den åbner døren - gør det igen og igen indtil den forstår hvordan det kan lade sig gøre.

Ingen reaktion = Tilvænning = ikke asssociation - ikke reagere ( der sker ikke noget bestemt når klokken ringer , dyret lære ikke at reagere)
+ reaktion=Klassisk betingning= association - to stimuli bliver koblet sammen ( klokken ringer, betyder mad )
+ reaktion = operant betingning= association

Håndtag der kunne trykkes end på så rotten fik en godbid - ingen havde vist rotten hvad det håndtag kunne - rotten skal selv finde ud af hvad det betyder.
Lære hunden at sit, det er det samme.
Lære hunden at dæk - danner en forbindelse.

Question 45

Q

To punkter til associerer

Klassisk betingning: kobler/associerer ubetydelig stimulus med medfødt. DYRET ER PASSIV

Operant betingning: kobler/associere en adfærd med belønning/straf. DYRET SKAL GØRE NOGET.

At lære hunden at sit, starter den med en operant betingning. Derefter skal den kunne gøre det på komando - det vil man gerne have koblet - så pludselig forstår den ordet sit.

En stimulus den kan i forvejen - klassisk betingning. Den kobler to ting sammen ordet sit= den sætter sig.
Handlinger er operant betingning.

Question 46

Q

Social indlæring

Answer

A


Imitation

Når et individ imiterer et andets adfærd

Bygger på iagttagelse kræver at arten har et
godt syn

Social indlæring: begynder at efterligne.
Lære af de andre. Kigger på hvad de gør
Kan også ske mellem artsfæller.

Question 47

Q

latent indlæring

Answer

A

Latent indlæring

Skjult indlæring

Dyr kan lære noget uden at der en motivation
bag eller en belønning/straf som konsekvens af
adfærden

Når et dyr f.eks. bevæger sig rundt i omgivelserne,
kan det lægge mærke til stimuli (vand,
gemmesteder), som så bruges når motivationen
kommer

Question 48

Q

intelligent indlæring

Answer

A


Når dyret kan løse et nyt problem ved at bruge
tidligere erfaringer uden at prøve sig frem.

At ”regne noget ud”

Forveksles ofte med ”prøven sig frem” af ejere,
fordi de ikke har set processen, men kun resultatet

Kan åbne andre døre da han har lært det fra tidligere.
Guffer der er indei hånd, blod og andre ting - ved hvad den skal gøre for at få det ud . Bruger tidligere viden.

Puslespil - hvis den har lært det - vil den være hurtig til at vide hvad den skal gøre hvis den får et nyt.

Den har lært alle tingene på forhånd - og prøve sig frem til indtil den finder den rigtige rækkefølge.

Først skal den lære dette så vil det være operant - når den så forstår dette bliver det til intelligent indlæring.

Question 49

Q

prægning og leg

Answer

A

Prægning
- Hvem er ejg, min art

Leg
Hvad skal jeg jage
Hvor hårdt må jeg bide mine søskende hvalpe og killinger.

Prægning

Den særligt følsomme periode lige når dyret er født,
hvor den lærer sin art at kende. Hos tamme dyr skal
mennesket præsenteres her

Leg

Leg blandt unge individer er ikke uskyldigt
tidsfordriv. Dyret lærer kommunikation samt
finjustering og korrekt orientering af bevægelser så
adfærden udvikles hensigtsmæssigt

Fx jagtadfærd, flok sprog, bid inhibering osv

Question 50

Q

indlæring

Answer

A


Indlæring: Ændring af adfærd som følge af
erfaringer

Sker naturligt hele tiden, hvor adfærden tilpasses
det, der giver ”succes”


Question 51

Q

Træning:

Answer

A

Forudsigelig indlæring som følge af
menneskelig interaktion

Noget der er planlagt hvor træneren arbejder
mod et bestemt resultat.

Husk, at dyret nogle gange lærer noget andet, end
planen

Question 52

Q

Tilvænning - ingen reaktion - habituering - type= ikke association.

Klassisk betingning - en stimulus der kobles sammen med en anden. Associere en ting med en anden - hunden er passiv. Pludselig betyder de to stimulus det samme.

Operant betingning - dyret skal prøve sig frem, de skal gøre noget. En bestemt adfærd udløser en godbid.

Question 53

Q

Træningsbegreber

Answer

A

Træning bygger på viden om læringsprincipperne:
Overordnet
set bruges især:
a)
Tilvænning
b)
Klassisk indlæring
c)
Operant indlæring

Ofte bruges de sammen 2 eller alle 3 næsten
samtidig

Question 54

Q

Tilvænning (

Answer

A

habituering

Når dyret lærer, at det IKKE behøver reagere på en
given stimulus.

Der sker ikke noget biologisk vigtigt efter stimulus, derfor
er det ikke nødvendigt at reagere.

Tilvænning kobles ofte sammen de andre
indlæringsformer, for at øge hastigheden af
indlæringen.

Habituering /tilvænning kan kun bruges i situationer,
hvor dyret ikke er bange for genstanden eller
situationen

Miljøtræning og socialisering foregår typisk via
tilvænning

Question 55

Q

Sensibilisering

Answer

A

(= når det går

Sensibilisering er: Dyret reagerer mere og mere kraftigt
ved gentagne præsentationer af en harmløs stimulus.
(dvs. sensibilisering er det modsatte af tilvænning

Er en hyppig forklaring, når træningen går galt!

F.eks. hvis ønsket var at tilvænne dyret til noget, og
dyret i stedet ender med at blive mere og mere angst
for det.

Opstår især , hvis dyret stadig er i fysiologisk
alarmberedskab (stress), når stimulus præsenteres igen.

Kan f.eks. forklare udviklingen af lydangst.

Kan også forklare, at forkert behandling faktisk gør det
værre

Question 56

Q

Klassisk betingning
Pavlovsk indlæring)

Answer

A


Dyret lærer at overføre eller koble en adfærd fra
én udløsende stimulus til en anden

Pavlovs studie:

Medfødt stimulus: Syn/lugt af mad

Medfødt adfærd: At savle

Indlært/betinget stimulus: Klokke

Overført adfærd: At savle

Question 57

Q

Klassisk betingning

Answer

A

Pavlovsk indlæring)

Det nye stimuli skal komme FORUD for adfærden og
FORUD for det eksisterende stimuli

Det nye stimuli bliver et tegn om, at der skal ske
noget bestemt

Noget positivt (træningstid, en gåtur, mad osv

Noget negativt (tur til dyrlægen, negleklip osv

Ses i mange dagligdagssituationer, ved betingning
af klikker, ved betingning af kommando

Question 58

Q

Operant
betingning

Answer

A


At prøve sig frem

Operant betingning arbejder med at påvirke
hyppigheden af en adfærd.

Man kan øge hyppigheden eller mindske hyppigheden.

Dyret lærer at associere en adfærd med en bestemt
konsekvens (resultat) resultat).

Det som kommer efter en adfærd (konsekvens) afgør, om
en adfærd øges eller mindskes

Det er også karakteristisk, at dyret arbejder er aktivt.

Adfærd der bliver belønnet (forstærket) vil forekomme
oftere, og adfærd der straffes, vil forekomme mere
sjældent.

Question 59

Q

Operant
betingning
Teksten med blåt skal illustrere den følelse, som den opnåede konsekvens
(straf eller belønning) giver
Tilføre noget
Fjerne noget
Adfærd
bliver
mere
sandsynlig
Positiv
forstærkning
=
tilføre belønning
GLÆDE
Negativ
forstærkning
= fjerne ubehag
LETTELSE
Adfærd
bliver
mindre
sandsynlig
Positiv
straf
=tilføre ubehag
FRYGT/AGGRESSION
Negativ
straf
= fjerne belønning
SKUFFELSE/FRUSTRATION

Question 60

Q

forklar Positiv forstærkning:
Negativ forstærkning:
Positiv straf:
Negativ straf:

Question 61

Q


Timing

Gentagelser

Vedholdenhed (det er vigtigt at fastholde
associationen)

Eksempler på positive forstærkere?

Primær forstærker

Sekundær forstærker

Question 62

Q

Positiv forstærkning og negativ straf er mest effektivt
til hund og kat

Positiv straf en del ulemper

Kan blive til generel misbrug

Bliver nemt uforudsigelig

Ved dyret, hvad det bliver straffet for?

Siger kun at en adfærd er forkert, og ikke hvad den
rigtige adfærd er

Ødelægger dyr ejer relationen

Leder til frygt og evt. aggression

Osv

Question 63

Q

Kontinuerlig forstærkning hver gang adfærden forekommer.
Fordel

Variabel forstærkning ved et bestemt interval
Fordel

Differentieret forstærkning ved et bestemt kriterium

Answer

A

Forstærkning= Øge hyppigheden af noget
Lære at sit, giver godbid hver gang den nærmere sig så vi forstrækker det den skal
God ide at bruge når dyret skal lære noget nyt.

Kontinuerlig: godbid hver eneste gang udføre en bestemt adfærd fx dyret skal lære at sit.

Variabel: det ikke altid dyret får en belønning fx hvis man siger sit efter dyret har lært det, så bruger man det bare nogle gange. Dyret skal nogle gange gøre sig umage før den får en godbid. Gå på plads - først når den gør det ordentlig får den en godbid. (her har dyret lært allerede lært adfærden fx kan allerede sit. )

Differentieret: øger kriteriet - før dyret får en godbid.

Question 64

Q

Markører

Answer

A

(f.eks.

Anvendes som kommunikation ”NU gør du det rigtige” gør
timingen optimal

Forudsætning: Første trin er at indlære, at markeringen efterfølges af
en ”ægte” belønning en såkaldt betingning (klassisk betiningning

Når træningsøvelsen er indlært og integreret, kan adfærden udføres
uden markering

Der kan bruges klikker, fløjte, lysglimt eller neutrale ord

Answer 55

A

Klikkerens
fordele som markør

Optimal timing

Neutral i forhold til træners humør

Kan overføres mellem ”trænere”

Kan bruges til svære hunde p.g.a . præcis kommunikation (f.eks.
senile hunde eller hvalpe) faktisk alle dyr

Tager umiddelbart fokus fra godbidderne

Opmuntrer hunden (dyret) til initiativ

Tydeliggør positiv forstærkning og timing for ejer

Answer 56

A


En positiv træningsform, hvor man ikke bruger skæld ud
eller magt

Dyrets initiativ opmuntres

Bruger shaping (og target

Der kan bruges andre markører end kliklyden (f.eks.
lysglimt eller en fløjte)

Hardcore klikkertrænere skelner mellem klikkertræning og
træning med klikker

Answer 57

A

Når den ønskede adfærd indlæres stepvis som legen ”tampen
brænder”

Opstart: Belønning for den mindste adfærd i retning af det ønskede
f.eks. at dyret kigger i den rigtige retning

Efter et par belønninger hæves kravene for belønning ganske lidt
f.eks. at dyret tager et skridt i den rigtige retning

På sigt vil dyret være mere eksperimenterende, når der trænes

https://www.youtube.com/watch?v=y10MTi2cL04

https://www.youtube.com/watch?v=L0XuafyPwkg free shaping

Free shaping fordel?

Luring /lokning fordel?

Hvor vi belønner for man tilnærmer sig den adfærd vi gerne vil have.
Hunden der skal have poterne op i kassen. Starter lige så stille. Først at den går hen til kasse, dernæst rør ved kasse,

Target: peger på hvad dyret skal være opmærksom på.

Free shaping - giver ingen indikation på hvad dyret skal/udføre af adfærd. Skal selv tænke og prøve. Nogle hunde ville bare give op.

Luring/lokning: godbid foran hovedet

Answer 58

A

Target

Udover positiv forstærkning med korrekt timing bruges target

Er noget genkendeligt som dyret skal interagere med som regel
røre eller søge hen imod

Target kan være en target stick , en laser prik, din hånd, en post it
lap

https://www.youtube.com/watch?v=Vs8p4oxphrI#aid=P 4OO3NmajY (træning af nose target

https://www.youtube.com/watch?v=yDGEuihopWs&t=2s (tiger i

Tips: Hjælpemidler, som targets , skal gerne udfases forholdsvis hurtigt, for at dyret ikke bliver
afhængig af det i øvelsen.

Tips: Fjern target mellem hver forstærkning og brug shaping

Answer 59

A


Når adfærdselementer kædes sammen

Dyret udfører flere elementer efter hinanden, og
belønningen kommer efter det sidste element når
belønningen kommer forstærkes alle elementer

Bruges positivt i træningssituationer

Kan forklare nogle adfærdsproblemer

Kæde af adfærd.
En masse handlinger der bliver sat sammen.

Kaspe pind. Dyret skal sidde inden bolden bliver kastet - kommer tilbage ligger bolden et bestemt sted og bagefter sætter sig ned igen.

Først når man er sikker på dyret forstår den nuværende kommando
Kan lære det forfra eller bagfra

Answer 60

A

Adfærd, hvor dyret opnår belønning uden menneskelig indblanding

Typisk instinktiv adfærd (eks: gøen katte, der kradser jagtadfærd
graveadfærd)

Kan ikke korrigeres ved negativ straf

Indlær alternativ adfærd eller brug management

Answer 61

A

At ændre dyrets adfærd gennem
* Træning
OG ændret adfærd hos ejeren

Answer 62

A

Belønning for en bestemt adfærd holdes konsekvent tilbage → den
indlærte association forsvinder.

OBS!
Frustrationsfase, hvor adfærden bliver værre, inden adfærden
mindskes.
Hvis ejer ikke er vedholdende, kan dyret udsættes for variabel
forstærkning
Metoder virker ikke:
På selvbelønnende adfærd
Hvis man ikke får identificeret og udryddet alle former for
belønning (f.eks. øjenkontakt til en opmærksomhedssøgende
hund)

Skal ikke lykkes med det, så den ikke længere har en association
Få en adfærd til at forsvinde
Metode:
Belønning for en bestemt adfærd holdes konsekvent tilbage → den
indlærte association forsvinder.

Når har indlært noget som man gerne vil have væk, skal tænkes som klassisk betingning der skal brydes.
Man skal gøre i det i dobbelt så lang tid som adfærden har stået på.

Answer 63

A

Definition:
At flytte den tærskel, hvor dyret reagerer på en given stimulus eller
situation.
Anvendes til:
* Hvis der er opstået en sensibilisering
* Behandling af forskellige angsttilstande, fobier, overdreven
ophidselse samt visse aggressionsformer.
OBS!
Det er en relativ simpel teknik, men kan være svær for ejer at bruge.
Dette skyldes oftest, at ejer vil prøve at gøre for meget for tidligt.

Systematisk desensibiliering: vil gerne have at dyret ikke skal være overfølsom, tage følsomheden væk så den ikke reagere på det. Arbejde på at lydene ikke er farlige.

Sensibilisering: dyret bliver bange.

Går tit kaldt da man presser dyret for meget.

flytte grænsen for reaktion -
x mange gane repetitioner =afslappet dyr
Afspiller så mange gange at dyret er ligeglad med dyret og ikke reagere , øger lyden hvis det var fordi hunden var lyd følsom.

Answer 64

A

Kaldes også mod-betingning/kontrabetingning
* Vi indlærer noget andet, end det først indlærte

Anvendelse:
* Det handler om at “om-kode” dyret - bruges tit til angst, aggression
og ophidselse

Der skelnes mellem to typer:
* Responderende counter conditionering (det nemmeste): bruger
noget dyret er glad for (fx godbidder, legetøj) til at ændre dyrets
følelser overfor det problemudløsende stimuli.

Operant counterconditionering: lærer hunden en anden
reaktion, dvs. “at gøre noget andet” end den gør nu (f.eks. “sit og
bliv”)

Counter conditioning: indlære noget andet, i stedet for det man gjorde, om programere dem til noget andet.

Klassisk Counter conditioning: dyrets følelser, giver kiks når der kommer en negativ oplevelse, for at følelsen vænner sig.

Operant Counter conditioning: her skal dyret være aktiv. En anden handling der kan laves

Answer 65

A

Kaldes også Classical Counter Conditioning
Der arbejdes med klassisk betingning/indlæring

Her bruges ubetinget (medfødt) positiv adfærd (f.eks. at spise godbidder eller
lege med bold) til at ændre dyrets følelsesmæssige status i relation til den
problemudløsende stimulus.

Ligner afledning, men godbidden falder samtidig med/lige umiddelbart efter den
problemudløsende stimulus (evt. lige når hunden ser på/oplever det dårlige)

Belønning skal komme lige efter “det farlige”.

Answer 66

A

For at lykkes:
* Motivationen for at lege legen eller spise godbidden skal være større end motivationen
for problemadfærden. (F.eks. at gø ad den anden hund, slås med en anden kat.)
Arbejd helst under dyrets stresstærskel
* Hvis motivationen forsvinder - for højt stressniveau
Resultat:
Dyret ændrer indstilling til den problemudløsende stimulus

Motivationen for belønning skal være større end adfærden.

Arbejde under stress tærsklen: lukket for indlæring. Derfor skal vi undgå at arbejde med dyret når det er stresset.

Jack Russell Terrier (JRT) Aggression When Blowing in Face | drsophiayin.com
Ændre den følelser omkring at blive pustet i ansigtet.

Answer 67

A

Der bruges en indlært adfærd som erstatningsadfærd (eller ønsket adfærd)
Bygger på operant indlæring
* Teknik:
1. Den ønskede adfærd (over)indlæres uden problem context
2. Den ønskede adfærd introduceres gradvist i problem context
* Yderste konsekvens: Den problemudløsende stimulus bliver den nye betingede stimulus til at
udføre erstatningsadfærden.
* Dvs. en stimulus udløser en anden adfærd end den gjorde tidligere!
OBS: For at situationen lykkes, skal motivationen for at udføre erstatningsadfærden være større
end motivationen for problemadfærden.

Operant betingning: hunden skal selv prøve sig frem og hunden selv er aktiv.

Indlære en ny refleks ( operant counter conditioning.) -
Motivation for at udføre det nye skal være større end at udføre den adfærd vi gerne vil have ændret.

støvsuuger

Answer 68

A

Ofte bruges systematisk desensibilisering og counter conditioning sammen - det kalder vi
DSCC

Dscc= når det bruges sammen systematisk desensibilisering og counter conditioning.

1. Teknikker bruges: afleder, responsderende counter condition(klassisk) systematisk DS( nedsætte dens følsomhed).
2. Deres timing, i starten er timingen off, bliver bedre med tiden.  Resultatet af træning: hunden bliver ligeglad med negleklip har fået en anden betydning. Godbid og håndtering= god oplevelse.

Her tilføjer vi noget rart= i form af godbidder.

Answer 69

A

OBS: Gennemgås kun for, at I skal kunne genkende den, når I ser den
Bruges til angst
TEKNIK:
* Dyret udsættes for problemstimulus (har angst reaktion) og
forhindres i at flygte indtil accept
* Stimulus fjernes først, når ca 50% af reaktionen er væk
. Gentag….
(flere flooding lignende
socialiasering/angst)
cases efter hinanden)
Etisk problematisk (kan ligefrem overtræde dyreværnsloven) -
ANBEFALES IKKE
Reaktionen kan blive værre-risiko for sensibilisering!

Flooding:
Ikke noget man anbefaler at bruge, kan gøre en følelse værre
Udsætter den for stimulus og forhindre den i at flygte - bliver ved indtil 60% af reaktionen er væk.
Nogle ejer vil kunne komme til at over gøre dette og det er på grænsen med hundeloven.

Answer 70

A

jackrussel terrier, carin terrier ,fox terrier

ROTTEHUNDE (- OG ANDEN GRAVJAGT)
Jagthunde - specialister i
skadedyr
Hurtige - men ikke så stressende
Udholdende
Modige (overmodige)
Selvstændige
SKAL have noget at lave
Gør
Ved konflikter går hunden i
forsvar
- hedder ofte terrier til efternavn
Tilvænning til kropshåndtering
God idé med grundig
grundtræning
Nogle af racerne bruges også til
anden gravjagt
Hos nogle meget kraftigt
jagtinstinkt

Answer 71

A

golden, laborador?
Elsker vand
God næse
Vildt interesse, men ikke mere
end at man kan sidde, og vente
på at apportere efter skuddet
Samarbejdende
Mentalt stabile, men ikke hårde
Kropsligt hårdføre
Lærevillig
Stresser ikke så let
Lille aktionsradius
Nogle arbejder i korte pas,
andre er mere udholdende
Bærer på alt - tygger i alt
Madglad
Glad for andre hunde
Bevar den blød i munden
En retriever der ikke arbejder,
bliver madfikseret
God familiehund

Answer 72

A

race greyhound

Meget gamle jagtracer
Meget hurtige, men ikke
udholdende
Bruger synet meget
Stor vildtinteresse
Stor aktionsradius
Selvstændige - værdige
Ikke scerligt interesserede i
fremmede
Sprogsikre
Høj integritet - tvang duer ikke
Rolig i huset - explosiv på tur
Stressbar

Answer 73

A

shiba, karelsk bjørnehund

Stor jagtlyst, kraftigt instinkt
Arbejder alene
Selvstendige
Udholdende
Modige
Stor aktionsradius
Bytteskarpe
Kan få bytteforsvar
Stor kropszone
Stort motionsbehov
Grundlydighed bør prioriteres
Træn afstandslydighed
Kan blive aggressive mod
artsfæller - små hunde kan ses
som bytte
Nogle racer trives ikke som
selskabshunde

Answer 74

A

beagle

Opsøger byttet med
ncesearbejde og forfølger det
med gøen (der kan gå over i
hylen)
God ncese - “ncesen styrer”
Stor vildtinteresse
Selvstændig
Udholdende
Utrænet har den stor
aktionsradius
Kan være svær at have løs
Kræver mange kontaktøvelser i
opvæksten
Ikke så interesseret i lydighed, så
grundtræning er vigtigt (line)
De fleste racer bør være
arbejdshunde
Trives med andre hunde omkring
sig (packhunde)

Answer 75

A

er en aminosyrer
Tryptofan og serotonin
Som nævnt tidligere er tryptofan med til at støtte kroppens dannelse af serotonin. Et højt indhold af serotonin i hjernen, giver dig ikke kun en bedre ydeevnee, men giver også fordele som:

Bedre humør
Kan virke beroligende og afstressende
Nedsætter appetitten

Serontin er et af de mest udbredte signalstoffer i vores nervesystem og er derfor central for vores humør, velbefindende samt vores mentale og fysiske præstationsevne. U

ed at give hunden eller katten øgede mængder af L-tryptofan, dannes der mere serotonin i hjernen, hvilket er naturens eget angstmiddel. Dit kæledyr bliver mindre angst og føler sig mere tryg.

forstadie til Serotonin (neurotransmitter) også kaldet kroppens “lykkehormon

Answer 76

A

aminosyre , findes i grønneteblade.

Øg dit dopamin- og serotoninniveau naturligt med L-theanin, det aktive stof i grøn te.

ffekter af L-theanin og har bekræftet, at stoffet virker afslappende, søvn- og humørforbedrende samt stressnedsættende.

L-theanins potentielle indvirkning på GABA-systemet og neurokemikalierne dopamin og serotonin.[2] GABA-systemets primære opgave er at hjælpe med at dæmpe overaktive nerveceller og uregelmæssige signaler mellem neuroner. Ved at blokere signalerne menes GABA at påvirke flere forskellige psykiske lidelser. Hvis du er tedrikker, kan L-theanin øge de naturlige niveauer af GABA og dermed bidrage til systemets balancerende indvirkninger.

Answer 77

A

Tilskuddet indeholder mælkeprotein, der er kendt for at have en beroligende og afslappende effekt for især nyfødte.

Answer 78

A

eliway er det førende varemærke indenfor feromonprodukter til katte. Alle produkter bidrager til at skabe en tryg og harmonisk tilværelse for dine katte både i hjemmet og på rejser. Produkterne i Feliway -serien er enkle at anvende, har dokumenteret effekt. De indeholder en syntetisk kopi af kattens naturlige feromoner. Der ud over forebygger og modvirker de uønsket adfærd, forårsaget af stress og uro, hos din kat.

Answer 79

A

udføres ude af sammenhæng

gentagelser eller vedvarende

overdrevne

Answer 80

A

Bevægelse tvangshandlinger - starter ofte i en konfliktsituation og breder sig derefter til andre sammenhænge.

Orale tvangshandlinger - sker oftest uden særlige eksterne påvirkninger

Answer 81

A

Habituering er processen, hvorved responsen til en udløsende stimulus afkræftes eller bliver mindre effektiv efter gentagende eksponering for denne stimulus. Habituering er således et komponent i eksponeringsterapi, som eksempelvis anvendes ved OCD og specifikke fobier.

Answer 82

A

Det nye stimuli skal komme FORUD for adfærden og FORUD for det stimuli eksisterende

Det nye stimuli bliver et tegn om, at der skal ske
noget bestemt
► Noget positivt (træningstid, en gåtur, mad osv)
► Noget negativt (tur til dyrlægen, negleklip osv)

Answer 83

A

Det som kommer efter en adfærd (konsekvens) afgør, om
en adfærd øges eller mindskes.
Det er også karakteristisk, at dyret arbejder - er aktivt.
Adfærd der bliver belønnet (forstærket) vil forekomme
oftere, og adfærd der straffes, vil forekomme mere
sjældent.

Answer 84

A

dette øger hyggpigheden af adfærden

findes som to ting

positiv forstærkning: glæde, godbidder tilføres
det tilføjes noget godt

negativ forstærkning: lettelse
der fjernes noget ubehageligt efter adfærden.
fx
Eks.: Hesten presses i siden. Idet hesten går modsat af presset, lettes presset. Adfærden “at gå modsat presset” vil forekomme hyppigere

Answer 85

A

mindsker hyppighed af adfærden

positiv straf: der tilføres noget ubehageligt under/efter adfærden
fx slå, råbe, kaste med noget, stød

negativ straf: fjerne belønning
der fjernes noget godt under elleer efter adfærden
fx hund springer op af ejer, ejer står stille imens - adfærden vil forekomme mere sjældent.

Answer 86

A

Kræver kendskab til normal adfærd:
I. Blærekontrol. Hvornår?
II. Ikke besørge i reden
III. Substrat præeference - græes, fliser, sne
IV. Tryghed
V. Hvalpe bliver distraheret
VI. Genkendelig adfærd når sted opsøges

Answer 87

A

Nogle lette råd der kan hjælpe:
1. Forstærkning af eliminering i hensigtsmæssigt sted
2. Regelmessig fodring
3. Forebygge uhensigtsmæssig eliminering
4. Håndtering af uheld

Blærekontrol- hvornår kan iv forvente de kan holde sig og i hvor mange timer - efter de har sovet, spist, leg, spist og drukket skal de ud og tisse.

I de større hunde er der mere plads end de små hunde (stadig hvalpe)

Reden=der de sover og spiser.
Forskel på vinter kuld og sommer kuld - kommer ikke så meget ud om vinteren - nemmere at renligheds træne når det er sommer.

Hvis de har lært at tis på græs er det nemmere at de vender sig til deet.

Hvalpen skal være tryg - ellers har den ikke lyst til at besørge. Har stor betydning.

Hvalpe bliver distraheret - kan være svært for hvalpen til at finde tid til at tisse eller besørge - prøve at finde sted hvor der er ro, så hvalpen har fred.

Answer 88

A

Hjælp til renlighed
Forstærkning, ros, giv godbidder når den gør det rigtigt.

Regelmæssig fodring- foder dyret over dagen - især vigtig hos hvalpe så foderet bliver fordelt i maven.

Forebygge uhensigtsmæssige eliminering: når den har sovet, spist, leget, drukket skal den ud. Hvis man ved nogle bestemte tidspunkter eller steder kan man prøve at fjerne det.

Håndtering af uheld. Ikke brug hård tone - det kan skade den.
Hvis den er i gang med at tisse - en lyd så dyret lige stopper også flytter dyret. Nogle kan også gøre det at de flytter den imens den tisser. Men det er meget individuelt hvordan hunde reagere.

Hvis ejer kommer hjem ti en tissepøl, ignorer vi det og skælder ikke hunden ud da den ikke kan ikke koble det sammen. Gøre grundigt rent så der ikke lugter af tis- så den ikke forbinder det.

Answer 89

A

Velegnet substrat, roligt
* Eliminationstriggere, hvorefter hvalpen tages ud: Efter søvn - Efter leg - Efter mad
Ignorer uheld og ros for korrekt elimination: Gå med hunden ud!
Varierende længde af forløb (blærekontrol)
Forskel på vinter hvalpe og sommer hvalpe
Adskil leg og besørgning
Pas på med at stoppe turen når hvalpen har besørget
Rengør uheldssteder
Skelne sygdomme fra adfærdsproblemer

Answer 90

A

hundens naturlige sociale organisme.

får separationsangst

Answer 91

A

Separationsangst
*Mangel på indlæring
-Overtilknytning
“Underaktivering”/feilaktivering
- Unge individer
*Aktive racer

Har ikke lært hunden på en hensigtsmæssig måde at den skal være alene hjemme.
Overtilknytning= afhængig af ejer. Følger efter personen. Selv hvis man går på wc kan det udløse en adfærd som separation angst.

Kedsomhed/underaktivering/fejlaktivering.
Hvalpe og mere aktive racer.
Måder man kan undgå det, søge øvelser. Motion god gåtur, aktiveringslegetøj. Træningsøvelser. Man skal helst ikke gå fra dem, lige med det samme - gør det i god tid, så dyret kommer ned i blodtryk osv.

Answer 92

A

Hunden reagerer når den forlades af ejer
Hunden er ofte stresset/urolig allerede inden ejer forlader huset
Ofte ses overtilknytning til ejer
* Kan udvikles med alderen
Obs racer, der er udviklet til at være meget knyttet til mennesker
Forskellige kilder kan definere det forskelligt
Racer der er i større risiko for separationsangst: de små racer, da de kan være med flere
steder. Tildens til de bliver baby-gjort. Selskabshunde.
Hvad er hunden avlet til.

Answer 93

A

Destruktion (fokuseret på udgange)
Vokalisering
Urenlighed
Selvdestruktion
Savlen
Anoreksi
“Depression”
Overdreven bevægelsesaktivitet (pacing)

Answer 94

A

Kan kaldes ensomhedstræning
I. Indlæring af at være afslappet og rolig “væk” fra ejer (“jeg kan
klare det”)
II. Indlæring af at det er OK at ejer går ud gennem døren (hun
kommer tilbage!)
III. Indlæring af at være alene gradvist over tid.
IV. Undgå overtilknytning
V. Selvtillid

Answer 95

A

ses ikke særlig tit da de er solitære og ikke binder sig på den måde. da har nogle katte udviklet det men der er ikke nok undersgøelse til det

Answer 96

A

Levende væsener
Dyr og mennesker (alle dem, der skal være en “del af flokken”)
Bunder i leg
Gennem leg læres bide-hæmning og sociale kompetencer
Gode oplevelser
Feromon-supplement
-Husk: kattes socialisering til mennesker er fra ca. 2-8 ugers alder → opdrætters
ansvar
Hvalpes socialiseringsperiode: ca. 3-12 ugers alder
Generelt møde andre væsner - her oplever man socialisering.
Forkert tanke: hunden skal hele tiden socialiseres. Vigtigere med en god kvalitativ
socialisering- gode og søde hunde, hvalpen møder - dette skaber gode forbinder.
Feromon=tryghedsskabende.

Answer 97

A

Køreture
* Køreture må ikke altid ende hos dyrlægen
- Steder
* Omgivelser (underlag, lyde, osv)
- Latent inhibering
Træne hunden til de ting den møder i dens liv. Særligt i de første 4 uger hvor man ar dyret,
skal man præge dem til gode oplevelser
Køreture, skal forbindes med noget godt.
Pas på med ikke at overstimulere.
Latent inhibering-desto flere gode oplevelser vil fremme at dyret ikke kun husker den ene
dårlige oplevelse. Så bliver den ikke bange næsten gang. Så med at have gode oplevelser i
rygsækken

Answer 98

A

Novelty in general - Sket mange forskellige ting og mange forskellige personer, så vil de ikke være bange - vil være mere tilbøjlig til at gå til. Dårligoplevelser= bange og angst for mange ting.

Answer 99

A

har feromoner i dig
F3
kind feromoner

Answer 100

A

Indeholder esentielle aminosyrer L-tryptophan og L-Theanin, peptider og vitamin B

Answer 101

A

indhold
- L-tryptophan, vitamin B1, te ekstrakt

feromoner som ved idegivning?

kan fås som, halsbånd, spray, godbid

Answer 102

A

Følgende er de kommercielt tilgængelige feromoner til kat i Danmark – som diffuser. Hvad er det for feromoner, der er i, og hvordan hjælper de katten?
1. Feliway Classic (også som spray)
- F3-fraktion-analog af kattens kindferomon 10%
2. Feliway Friends
- Hæmmer konflikter
- Moder feromoner
3. Feliway Optimum
- Analogiske katteferomoner (FPhC)
4. Zenifel (også som spray)
- F3-fraktion af analoger til kattens kind feromon som er artsspecifikke

Answer 103

A

indeholder aminosyrer L-tryptophan og L-Theanin, peptider og vitamin B

findes som flydende og tablet

både til hund og kat.

Answer 104

A

1 tyggebid indeholder

L-tryptofan 70 mg
Fiskeprotein 68 mg
Kasein 20 mg
B1-vitamin 100 mg
B3-vitamin 1,5 mg
B6-vitamin 0,025 mg

både til hund og kat

Answer 105

A

A-casozepin

til hund og kat

kapsel kan hælde over mad eller gives direkte.

Answer 106

A

Veggiedent Zen er et kombinationsprodukt af Veggiedent Fresh og Anxitane, som både modvirker plak og tandsten, giver frisk ånde samt har en afslappende effekt uden at medføre døsighed.

Tyggepindene kan hjælpe med at dæmpe stress- og angstreaktioner - fx ved forandringer i hjemmet, fyrværkeri, frygt og utryghed. De indeholder L-thenin (grøn te koncentrat).

Answer 107

A

findes som diffuser og spray

Naturligt produkt baseret på Baldrian, Vetivert og andre essentielle olier, salvie og basilikum. Mindsker stress og giver en beroligende virkning ( sløver/bedøver ikke dyret)
De efterligner GABA receptorerne

Kan bruges på alle pattedyr

Answer 108

A

findes til små hunde og kat

er et livstilsfoder som indeholder:
Trypsin hydrolysat af mælkeprotein (alpha-S1-kasein), som indeholder et aktivt, patenteret peptid med stressregulerende egenskaber

Answer 109

A

katte
sygdomsdiæt

indeholder

L-tryptofan, mælkeproteinhydrolysat/hydrolyseret mælkeprotein(alfa- casozepin)

Answer 110

A

hydrolyseret mælkeprotein ( alfa- casozepin)
sygdomsdiæt?

Answer 111

A

hydrolyseret mælkeprotein ( alfa casoepin)
livstadiefoder

Answer 112

A

Sygdomsdiæter der er sammen med kosttilskud
I/D stress - til hund - hunde der er stresset er disponeret mod dårlig mave
C/D stress - til kat - katte der er stresset er disponeret for urinvejsproblemer

En stor hund skal hellere have et foder og man selv tilsætter kosttilskud - ellers bliver det for dyrt

De andre er livsstilsfoder der er tilsat kosttilskud

Brainscape's Knowledge GenomeTM

adfæ2 Flashcards

Brainscape's Knowledge Genome^TM