klinisk kem, hæmatokrit og leukocyt

Question 1

hvad forstås ved klinisk kemi

Answer 1

Dvs en formodning/undersøgelse af dyret klinisk.
Kemisk de prøve apparater vi kan bruge til hjælp med at påvise og diagnostikere

Ved de kliniske undersøgelser af dyret kigger man fysisk på symptomerne hvor laboratoriets analysere kan vise de sygdomsfremkaldte kemiske ændringer i dyret.

Ved klinisk kemi kigger man på de kemiske aspekter ved sygdom og sundhed hos dyr samtidig med man anvender kemiske analysemetoder til at diagnostik, kontrol, behandling og forebyggelse af sygdomme hos dyr - det gør man blandt andet ved at kigge på blod, urin, mælk, og fæces.

Question 2

klinisk undersøgelse

Answer 2

Ved en klinisk undersøgelse af en hund påviser man at den har forøget drikkelyst(polydipsi), forøget urinering(poluri), vægttab samt forøget ædelyst(polyfagi).

Question 3

kemisk undersøgelse

Answer 3

I den kemiske undersøgelse af hunden finder man sukker i urinen(glucosuri) og et forøget sukkerindhold i blodet(hyperglycæmi). På grund af de kliniske symptomer og laboratorie svarene kan man stille diagnosen sukkersyge(diabetes mellitus)

Question 4

fx en hund kommer ind med træthed hvordan bliver der foretaget en klinisk, og kemisk undersøgelse

Answer 4

Man har fået af vide at hunden konstant viser træthed.
Ved den kliniske undersøgelse finder man blege slimhinder(anæmiske slimhinder) og mørkfarvet afføring.
Ved den kliniske kemiske undersøgelse af afføringen findes der indhold af blod og ved den parasitologiske undersøgelse af afføringen finder man hageorm(uncinaria) hvor diagnosen kan stille som infektion med hageorm.

Question 5

hvad undersøger man ved hæmatokrit og hvad er dens definition

Answer 5

hæmatokrit=Den procentdel af ertocyterne udgør af den totale blodvolume.
Hæmatokritværdi er volumenprocenten af røde blodlegemer i blodet.

Det vil sige at der er tale om en relativ værdi
For at kunne bestemme cellevolumen bliver blodet som et tilsat et antikoagulantium(EDTA) centrifugeret.
Her vil de røde blodlegemer ligge sig i bunden af glasset hvor der ovenover er en lille tynd hinde af hvideblodlegemer og blodplader dette kaldes for buffy coat og hvor der ovenover dette ligger plasmaen.
Plasmasøjlen øverst

Ved hjælp af en måleskive eller ved at måle og beregne
fås et tal for, hvor stor en del erytrocytsøjlen udgør af
det samlede blodvolumen.
* Hæmatokritværdien kan også bestemmes ved hjælp af
automatisk analyseudstyr.

Question 6

aflæsning af hæmatokrit

Answer 6

Aflæsning af hæmatokritværdien ved brug af Statspin måleskive:
Centrifugeskiven med det centrifugerede hæmatokritrør tages
ud af centrifugen.
Måleskiven placeres oven på centrifugeskiven (hæmatokrit-
røret skal altså blive i centrifugeskiven).
Bunden af erythrocytsøjlen placeres ud for nullinjen på
måleskivens skala.
●
●
Måleskiven drejes indtil toppen af plasmasøjlen er placeret ud
for 100-linjen på måleskivens skala.
Det kontrolleres, at bunden af erythrocytsøjlen stadig er ud for
nullinjen.
Hæmatokritværdien i procent aflæses ved at aflæse toppen af
erythrocytsøjlens placering på måleskivens skala.
Tip: Hold skiven op mod lyset for nemmere aflæsning

Question 7

udregning af hæmatokrit

Answer 7

ht= erytrocytsøjle divideres med fuldblodsøjlen gange med 100

ht= erytrocytsøjle divideret med plasmasøjle+erytrocytsøjle gange med 100

Question 8

normal hæmatokrit for hund og kat

Answer 8

hund: 39-59 procent
kat 24-43 procent

Question 9

hvad kan være årsagen til lav hæmatokritværdien

Answer 9

Hvad er den mest sandsynlige årsag til en for lav hæmatokritværdi?
- Anæmu-plasmavolumenet er uforandret, men der er færre erythrocyter, som derfor udgør en relativ mindre del af det samlede blodvolumen - kan være for hurtig nedbrydning af de røde blodlegemer.
- Hvis man taber alt sit blod til at starte med vil det ikke påvirke de røde blodlegemer så meget.
- Hvis man nu giver for meget væske så falder deres hæmatokrit altså de røde blodlegemer.

Hvilken anden mulig årsag er der til en for lav hæmatokritværdi? Overhydreing altså væskebehandling. Meget af det er er i plasmasøljen er væske så derfor vil de røde blodlegemer bliver færre eller  udgør en mindre del. Man fortynderblodet

Question 10

hvad kan være årsagen til for høj hæmatokrit

Answer 10

Hvad er den mest sandsynlige årsag til en for høj hæmatokritværdi?
- Dette ses ved dehydring
- Dehydrering - plasmavolumenet er nedsat, medens antallet af erthrocyter er uforandret; der kommer erthocyterne til at fylde relativt meget af det samlede blodvolumen

Hvilken anden mulig årsag er der til en for høj hæmatokritværdi?
- At der er for mange erthocyter
- Polycytæmi dvs for mange celler i blodet
Milten er et lager for røde blodlegemer.
miltkontraktion som følge af akut stress eller på grund af kompensation for andre lidelser at der produceret flere røde blodlegemer.

Question 11

hvad vil hæmatokrit værdien være ved akutblodtab samt hvad med efter en patient har fået væsketilførelse

Answer 11

Hvad vil hæmatokritværdien være (normal/for lav/for høj) umiddelbart efter et akut blodtab
hos en patient?:
- Burde være “nomal” for den taber både plasma og røde blodlegemer - så her er der ikke noget der er mere af end det andet
- Ht= normal
- Der er mistet fuldblod, dvs lige dele plasma og celler

Efter stabilisering af patienten (væsketilførsel) måles hæmatokritværdien igen. Hvad er den
nu?
- Ht= lav
Det totale blodvolumen er genetableret men der mangler stadig nye erythocyter, som dermed fylder relativt lidt i forhold til fuldblod

Question 12

Vurdering af hæmatokritværdien

Answer 12

Vurdering af hæmatokritværdien skal altid
foretages i lyset af patientens hydreringsgrad,
idet et anæmisk dyr godt kan have en normal
hæmatokritværdi, hvis det samtidigt er
dehydreret.
Endvidere skal patientens alder tages i
betragtning. En normal hæmatokritværdi for
voksne dyr kan udmærket repræsentere
polycytæmi hos en hvalp eller killing.

Question 13

evaluere plasmasøjlen
hvilke farver kan plasmaen have

Answer 13

Klar og farveløs = normal

Uklar og mælkehvid = hyperlipæmi
- Hvis det er p.g.a. nyligt foderindtag vil fedtet flyde
ovenpå plasma efter opbevaring i køleskab, idet fedt i
form af chylomicroner har lav vægtfylde
- Hvis fedtet ikke flyder ovenpå (d.v.s. har samme
vægtfylde som plasma), er det fedt kroppen selv har
mobiliseret, hvilket tyder på metabolismeproblemer
Hyperlipæmi= for meget fedt

Klar og gul = icterus (gulsot)
- Leverlidelse
- Galdegangsstase
- Hæmolytisk anæmi
Klar og rødlig = hæmolyse
- Kan være en fejlkilde
Opstået under udtagning
Uhensigtsmæssig håndtering
* Opbevaring

klar og rødlig: hæmolyse

Question 14

hvad er leukocyternes opgave og hvem er leukocyterne

Answer 14

leukocyterne- hvide blodlegemer

Leukocyternes opgave er at beskytte vævene mod invasion af fremmede organismer det vil sige bakterier, virus, antigener og småpartikler - samt fjerne rester af døde og henfaldne celler.
Rydde op i kroppen
Fjerne udtjente røde blodlegemer
Fjerne andre udtjente celler

Question 15

Leukocyters udseende og placering

Answer 15

• Udseende
• Farveløse
• Mobile (kan bevæge sig selvstændigt)
• Kerneholdige celler
• Placering
  blodet Betragtes som en passagerute ud til vævene

I buffy coat ligger hvideblodlegemer og blodplader.
De er mobile, de kan bevæge sig
Dannes i knoglemarven.
De bruger blodet til at komme ud til de steder skal være, på den måde bevæger de sig selv. Der findes forskellige slags hvide bloglegemer det gør der ikke med røde og pladplader.

Question 16

leukocyterne kan inddeles nævn disse inddelinger

Answer 16

• Granulære leukocyter: cytoplasma indeholder granula

Eosinofile granulocyter
* Granula farves stærkt røde granula af farvestoffet eosin

• Basofile granulocyter
• Granula farves stærkt blå granula af basiske farvestoffer
• Neutrofile granulocyter
• Granula farves ikke (eller evt. svagt violet) af begge ovenstående
  farvestoffer

Agranulære leukocyter (minus granula)
Lymfocyter
Monocyter

Question 17

hvad er granulære leukocyter

Answer 17

KERNEN ER ALTID LILLA
Granulære
Indeholder granula –> små poser indeholder forskellige kemiske stoffer ( fungerer ligesom vesikler)
Granulocyterne er karakteristiske ved at indeholde farvbar granula i cytoplasmaet og det er efter farvemodtageligheden granulocyterne inddeles i forskelle typer

kan inddeles i ydeligere tre kategorier;

De eosinofile granulocyter farves rødt af farvestoffer eosin,

De basofile farve blå af basiske farvestoffer

De neutrofile farves neutralt det vil sige svag violet af begge farvestoffer

Question 18

neutrofil granulocyt

Answer 18

Kan inddeles i;
Neutrofil granulocyt
Her kan man ikke se granula - her ses en bleg cytoplasma forventer 60-80% af alle hvide blodlegemer er neutrofile i hundes blod

Færdige modne celler har en kerne der er delt i lapper eller segmenter. De modne celler udgør størstedelen af blodet pulje af neutrofile granulocyter. De har en diameter på 12-15 my. Kernen farves blåviolet og cytoplasmaen helt ufarvet. Granula er lys beige.

Unge neutrofile granulocyter har en stav, bånd eller hestesko formet kerne med parallelle sider, der med tiden bliver mere lappedelt, polymorfkernet eller segmentformet. Disse unge cellers kerne farves lidt kraftigere blåviolet og cytoplasmaet er ufarvet eller let blåligt.

Gamle celler dem der er over et døgn gamle. Her ligger kernen i flere (over 3) umiddelbart adskilte segmenter “hypersegmenteret”. Kernen er blåviolet og cytoplasmaet er ufarvet. Granula mangler som regel. Hvis man flere af disse end normalt er der tale om “højreforskydning”

Question 19

Eosinofile granulocyter

Answer 19

• Dens granula er rødelige.
  Der ses kun 4-5 procent
• Eosinofile granulocyter
  Ligner de neutrofile granulocyter, men granula er røde
  Cytoplasma er ofte noget gråligt
  ●
• Hos hund er granula ofte ikke helt tydelige. I stedet ses et mere diffust rødt cytoplasma
• Hos kat er kernen ofte stavformet
• Hos kat ses som regel meget små, men distinkte granula
  Plasma lidt mere rød. Den rydder også op men kun antistoffer

Eosinofil her kan man se granula. Det kan også være at intentisen variere på grund af farvningen - så kan kan godt have en violet farve .

indeholder basiskeenzymer derfor tiltrækker den syrlige enzymer og får dermed den rødlige farve

Question 20

basofil granulcyt

Answer 20

• Ofte finder man dem ikke
  Dens granula er stærkt lilla/blå
• Basofil granulocyt
• Ses sjældent i blodet hos hund og kat (<1%)
  Ligner neutrofile granulocyter, men granula er sorte eller blåviolette i cytoplasmaet
  Ser vi ikke rart tit, den forekommer ikke ret tit.
  Granula er har meget mørke granula.

Question 21

agranulære leukocyter

Answer 21

Disse har ikke granula

Lymfocyten
- 20 procent

Monocyt
5 procent

Question 22

Definition på den modne neutrofil granulocyt

Answer 22

• Neutrofile granulocyter
  Kernerne i disse celler har tydelige indsnævringer.
  Altså er kernerne segmenterede
  Færdige (modne) neutrofile granulocyter
• Det er de fleste vi finder
  Den har ne kerne delt i lapper eller segementer(flere mindre dele som stadig
  høre sammen)

Færdige (modne) celler
* Har en kerne der er delt i lapper eller segmenter
Udgør størstedelen af blodets pulje af neutrofile granulocyter
. Cellerne har en diameter på 12 - 15 μm
* Kernen farves blåviolet
●
Cytoplasma er helt ufarvet
* Granula ufarvede eller lys beige

Færdige modne celler har en kerne der er delt i lapper eller segmenter. De modne celler udgør størstedelen af blodet pulje af neutrofile granulocyter. De har en diameter på 12-15 my. Kernen farves blåviolet og cytoplasmaen helt ufarvet. Granula er lys beige.

kaldes også for båndformet

Question 23

unge neutrofile granulocyter

Answer 23

• Neutrofile granulocyter
  Unge celler
  Unge neutrofile granulocyter
  Kernen er lige lige bred over det hele, det er det man kalder båndformet - ses
  ikke særlig tit da det ligger ofte ligger i knoglemarven så er det en fejl det er
  belvet sendt med ud, da den oftest kun vil sende de modne neutrofile celler
  ud.
  Ved akut infektionkan de være derer skudt flere hhvide blodlemger ud for at
  de skal beskytte
• Har en kerne der er stav-, bånd- eller hesteskoformet med
  parallelle sider
  (Cellerne bliver mere lappedelt med alderen)
• Kernen farves lidt kraftigere blåviolet
  Cytoplasma er helt ufarvet eller let blåligt
  ●

Unge neutrofile granulocyter har en stav, bånd eller hestesko formet kerne med parallelle sider, der med tiden bliver mere lappedelt, polymorfkernet eller segmentformet. Disse unge cellers kerne farves lidt kraftigere blåviolet og cytoplasmaet er ufarvet eller let blåligt.

segementeret

Question 24

gamle neutrofile granulocyter

Answer 24

Gamle neutrofile granulocyter
Kan man kende ved at kernen er delt, så de kun lige hænger sammen i tynde små tråde. Mindst 3 tilsyneladende adskilte kernedele. “ hypersegmenteret” de udvilker sig meget hurtigt, hvis de er 24 timer er de i kategorien “gamle”

*
Neutrofile granulocyter
* Gamle celler
* Har en kerne der er delt i 3 eller flere tilsyneladende adskilte
segmenter (hypersegmenteret)
* Der SKAL være minimum 3 segmenter
* Kernen farves blåviolet
Cytoplasma er ufarvet
. Granula mangler som regel
●

hypersegmenteret

Gamle celler dem der er over et døgn gamle. Her ligger kernen i flere (over 3) umiddelbart adskilte segmenter “hypersegmenteret”. Kernen er blåviolet og cytoplasmaet er ufarvet. Granula mangler som regel. Hvis man flere af disse end normalt er der tale om “højreforskydning”

Question 25

lymfocyter

Answer 25

• Lymfocyter
• Har stor rund kerne, der udfylder det meste af cellen
• Kernen er stærk basofil (blåviolet)
  Sparsomt cytoplasma
  *Cytoplasma er let basofilt

kan inddeles i store og små lymfocyter

Små lymfocyter
5-8 μm, kernen farves morkeblå og cytoplasmaet lyseblåt
* Har omtrent samme størrelse som erythrocyter
* Kernen udfylder som regel næsten cellen helt med en smal bræmme af
cytoplasma rundt om

Store lymfocyter
12-15μm, kernen farves lysere blå og cytoplasmaet lyseblåt
Er tydeligt større end erythrocyterne
* Har mere cytoplasma rundt om kernen end de små lymfocyter
* Farvbarheden kan variere meget.
.
Stor rund kerne.
Lille Ixfocxt= stor rundkerne fylder stortset det hele, kan kun skimte en lille del af
cytoplasma
Små lymfocyter: de er 5-8 my - kernen farves mørkeblå og cytoplasma lyseblå. Det kan ses meget rødt granula i cytoplasmaet.

Stor lymfocyt- genkende ved at den er noget større end erythocyter, har mere
cytoplasma.

Question 26

monocyter

Answer 26

• Monocyter
• Er en stor celle (15 - 20μm)
• Er gennemsnitligt
  den største af leukocyterne
• Cellens diameter er ofte 3 gange diameteren af erythrocyterne
• Kernen er halvmåne, bønne eller hesteskoformet og som regel
  bredere end kernen i granulocyterne
• Kernen ligger ofte excentrisk, d.v.s. i den ene side af cellen
  Rigeligt cytoplasma, som kan variere i farven, men det er
  aldrig helt ufarvet
• Farves som store lymfocyter
  kernen farves lysere blå og cytoplasmaet lyseblåt

Når den kommer i vævet så er den makrofal - spiser meget?
En stor meget stor celle!
Kerne er sådan lidt bønneformede, bredere og tykkere. Cytoplasma er ikke helt
blegt.

Som på billede kan der cirka ligge 2-3 røde blodlegemer indei så meget stor,
Kerne ligger o fte væk fra midten .
Cytoplasmaen er ikke helt blegt.

Question 27

blodudstrygning

Answer 27

Blodudstrygning
Blodprøve (fuld blod med edta da cellerne skal skånes)
Blodprøven vendes så der er “ligevægt”
Dråbe blod på objektglasset - må ikke ligge for længe da det ellers størkner.
Hviler den ene kant.
Vinklen kan afgøre om udstrygningen bliver længere eller kortere.vil gerne kigge på den i monolaget hvor cellerne ligger tæt men ikke helt tæt
Start på 10X også 40X også 80 også 100 med olie!
Køre i sig sak,

Question 28

hvor meget skal hæmatokritværdi spinnes med

Answer 28

12000 omdrejninger i 5 minutter

Question 29

hvor mange gange skal blodudstrygningen dyppes

Answer 29

5 gange i 1 sekund i hver bøtte

Question 30

Blodudstrygning og differentialtælling af leukocyter

Answer 30

For at få et klart billede af leukocyternes fordeling kan man lave en blodudstrygning og efter man har farvet det i hæmacolor og tørt det kan man lave en differentialtælling af leukocyterne. Dette kan nogle gange være relevant for diagnostik af de forskellige hvide blodlegemer.

Oftest bruges hæmacolor da den er hurtig og giver en fornuftig farve.

Question 31

overfarvning og underfarvning

Answer 31

• Overfarvning (mørke celler), skyldes for lang farvetid, for lidt skylning, tykt præparat.

Underfarvning (blege celler), skyldes for kort farvetid, for kraftig skylning.

Question 32

hvad betyder klinisk kemisk

Answer 32

Ved de kliniske undersøgelser af dyret kigger man fysisk på symptomerne hvor laboratoriets analysere kan vise de sygdomsfremkaldte kemiske ændringer i dyret.

eksempel
Ved en klinisk undersøgelse af en hund påviser man at den har forøget drikkelyst(polydipsi), forøget urinering(poluri), vægttab samt forøget ædelyst(polyfagi).
I den kemiske undersøgelse af hunden finder man sukker i urinen(glucosuri) og et forøget sukkerindhold i blodet(hyperglycæmi). På grund af de kliniske symptomer og laboratorie svarene kan man stille diagnosen sukkersyge(diabetes mellitus)

Question 33

hvilke måle analysre man klinisk kemi

Answer 33

ved hjælp af analyseapparaturer

Question 34

in vitro og in vivo

Answer 34

polyuri/polydipsi ( tisser meget/drikker meget), urinsten, krinkrystaller.

Opsamling af urinprøver
In vivo= i dyret/prøveglasset - bestemt genstand

Question 35

hæmoglobin

Answer 35

Hæmoglobin findes i de røde blodlegemer og er det, der gør blodet rødt. Hæmoglobin binder ilt og transporterer det rundt i kroppen, hvor ilten afgives til kroppens organer. Når ilten er afgivet, transporteres de røde blodlegemer med hæmoglobin (uden ilt) tilbage til hjertet og lungerne, hvor hæmoglobinen iltes påny.

Question 36

ved en ophidsede hund kan hæmotokrit værdien stige

Answer 36

med op til 15 procent

Question 37

hæmatokritværdi - forøgede og nedsatte

Answer 37

Øget værdi
De øget værdi kan skyldes nedsat plasmavolumen ved fx dehydrering, miltkontraktion som følge af akut stress eller på grund af kompensation for andre lidelser at der produceret flere røde blodlegemer.

Nedsat værdi:
Kan skyldes en nedsat mængde af røde blodlegemer på grund af tab eller nedsat produktion - overhydrering kan også være skyld i hæmatokritværdiens fald.

Question 38

hæmatokrit omdrejninger

Answer 38

12000. pr minut i 5 minutter

Question 39

Cytologi

Answer 39

Celler

Question 40

In vivo

Answer 40

I dyret

Question 41

In vitro

Answer 41

I glasset

Question 42

Trombocytter

Answer 42

Blodplader